Professor: Højesterets dom om Det Nissenske Familiefond sender signal til rådgivere og bestyrelser

Civilstyrelsen lider et alvorligt nederlag i Højesteret og får underkendt sin praksis for ud­de­ling­er til ligestillede formål. Men fonds­myndig­heden får medhold i spørgsmål om for­tolk­ning af ved­tægterne. ”Det er et heads up til vedtægts-koncipisterne,” siger fonds­pro­fes­sor. Og selvom fondsbesty­relser nu har friere tøjler til at prioritere, så sender dom­men også et signal om, at de skal gøre sig umage med protokol­laterne.

Skal en fond ud­de­le li­ge me­get til al­men­nyt­te som til stif­ters fa­mi­lie, hvis ud­de­lings­for­må­le­ne er ligestillede?

Det spørgs­mål har der i godt et år her­sket en del usik­ker­hed om blandt fon­de og de­res juri­di­ske rådgivere.

En ube­ha­ge­lig tvivl at ar­bej­de med, hvis man som be­sty­rel­ses­med­lem i en fond f.eks. har an­svar for at for­de­le mil­li­o­ner til bå­de ’bal­let­tens frem­me’, ’læ­ge­vi­den­ska­ben’ og til ’sport- og fri­tid i Sil­ke­borg og om­egn’. Og vær­re end­nu hvis man sam­ti­dig ved, at det net­op var bal­let­ten, der stod stif­ters hjer­te sær­ligt nær.

Men nu er spørgs­må­let be­sva­ret af Hø­jeste­ret, og det er i før­ste om­gang ik­ke en rar be­sked for fondsmyn­dig­he­den un­der Justitsministeriet.

”Af­gø­rel­sen er en un­der­ken­del­se af Ci­vilsty­rel­sens åre­lan­ge prak­sis. Hø­jeste­ret når i sin dom frem til, at der ik­ke er hjem­mel i lov­giv­nin­gen til at på­læg­ge en fond at ud­de­le li­ge me­get til li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål,” si­ger pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldthusen.

Hø­jeste­ret når i sin dom frem til, at der ik­ke er hjem­mel i lov­giv­nin­gen til at på­læg­ge en fond at ud­de­le li­ge me­get til li­ge­stil­le­de uddelingsformål.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

Han har stu­de­ret de­tal­jer­ne i Hø­jeste­rets dom i den prin­ci­pi­el­le sag mel­lem Ci­vilsty­rel­sen og Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond, og har fun­det fle­re væ­sent­li­ge fonds­ret­li­ge pointer.

Civilstyrelsens praksis var ulovlig

Tviv­len om ret­stil­stan­den op­stod ef­ter Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond næg­te­de at an­er­ken­de et på­bud fra Ci­vilsty­rel­sen om over tid at ud­de­le li­ge man­ge pen­ge til fon­dens al­men­nyt­ti­ge for­mål som til ef­ter­kom­me­re af stif­te­ren, Pau­la Nis­sen. Sa­gen kom for Østre Lands­ret, der sid­ste år gav fon­den med­hold i, at den godt kun­ne pri­o­ri­te­re fa­mi­li­en over al­men­nyt­ten. Dog måt­te be­sty­rel­sen ik­ke helt neg­li­ge­re de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lings­for­mål. Ci­vilsty­rel­sen an­ke­de til Højesteret.

Hø­jeste­ret når i sin dom frem til sam­me re­sul­tat, men på bag­grund af en helt an­den be­grun­del­se. Og selv­om af­gø­rel­sen er en al­vor­lig bet for Ci­vilsty­rel­sen, så får sty­rel­sen og­så lidt med­vind af Hø­jeste­ret. Sam­ti­dig er der stof til ef­tertan­ke for ad­vo­ka­ter, kom­men­de stif­te­re og nu­væ­ren­de fonds­be­sty­rel­ser, vur­de­rer Ras­mus Feldthusen.

”Ci­vilsty­rel­sens prak­sis om en li­ge for­de­ling over tid af ud­de­lin­ger til li­ge­stil­le­de for­mål un­der­ken­des af Hø­jeste­ret, men Ci­vilsty­rel­sen får til gen­gæld med­hold i, at det ale­ne er dét, som er kom­met til ud­tryk i sel­ve vedtæg­ten – el­ler do­ku­men­ter der knyt­ter sig her­til, der kan til­læg­ges be­tyd­ning ved for­tolk­nin­gen. Den om­stæn­dig­hed at stif­te­ren in­den op­ret­tel­sen af fon­den hav­de stif­tet et al­men­nyt­tigt le­gat var så­le­des uden be­tyd­ning for for­tolk­nin­gen af fon­dens vedtægt. Bå­de Lands­ret­ten og Hø­jeste­ret un­der­ken­der be­sty­rel­sen i det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fonds ud­de­lings­prak­sis i åre­ne 1955-1982, med hen­vis­ning til at for­de­lin­gen mel­lem slægts­for­må­let og det al­men­nyt­ti­ge for­mål var alt for skæv,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Skøn fremfor matematik

Spørgs­må­let om Ci­vilsty­rel­sens prak­sis hand­ler om fondsmyn­dig­he­dens for­tolk­ning af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets egen be­tænk­ning om fon­de fra 1982. Bå­de fonds­lo­ven og lov om er­hvervs­dri­ven­de fon­de byg­ger til dels på den­ne be­tænk­ning. Af loven frem­går, at en fond skal ud­de­le tiI al­le de for­mål, der er li­stet i vedtægten.

”Ci­vilsty­rel­sen har tol­ket be­tænk­nin­gens for­mu­le­ring, om at der ik­ke over tid må ske en en­si­dig be­gun­sti­gel­se af ét for­mål, på den må­de at de har kræ­vet en ma­te­ma­tisk li­ge­de­ling over tid – alt­så prin­ci­pi­elt 50/50 mel­lem de to for­mål i til­fæl­det med Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Pro­ble­met med den tolk­ning er, iføl­ge Hø­jeste­ret, at der al­tid skal ske en kon­kret vur­de­ring. Ci­vilsty­rel­sen må der­for ik­ke til­ret­te­læg­ge sin prak­sis som om der er ta­le om en fast re­gel om ma­te­ma­tisk li­ge­de­ling, der gæl­der al­le fon­de med li­ge­stil­le­de for­mål i vedtægterne.

Vi er selvsagt godt til­fred­se med, at Hø­jeste­ret har be­kræf­tet vo­res ret­li­ge for­stå­el­se og der­for gav os med­hold i vo­res prin­ci­pa­le på­stand om, at Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se skul­le annulleres.

Frank Borch-Ol­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Det Nis­sen­ske Familiefond

I for­bin­del­se med rets­sa­gen har Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond brugt gan­ske man­ge res­sour­cer på at kom­me til bunds i, hvad der egent­lig lig­ger til grund for Ci­vilsty­rel­sens prak­sis. Som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har om­talt, søg­te fon­dens ad­vo­ka­ter ak­tind­sigt i samt­li­ge sty­rel­sens af­gø­rel­ser om li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål. Iføl­ge fon­den var sty­rel­sen prak­sis ba­se­ret på i alt 36 sa­ger og går kun 14 år tilbage.

Des­u­den vi­ser sa­ger­ne, iføl­ge fon­den, at sty­rel­sen over åre­ne har stram­met ord­ly­den i si­ne af­gø­rel­ser og der­med re­elt og­så skær­pet kra­vet til en ma­te­ma­tisk li­ge­de­ling af ud­de­lin­ger til de li­ge­stil­le­de uddelingsformål.

Det er der­for med til­freds­hed, at fon­den har mod­ta­get dom­men, som gi­ver den ret i, at der ik­ke har lig­get et klart lov­grund­lag bag sty­rel­sens praksis.

”Vi er selvsagt godt til­fred­se med, at Hø­jeste­ret har be­kræf­tet vo­res ret­li­ge for­stå­el­se og der­for gav os med­hold i vo­res prin­ci­pa­le på­stand om, at Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se skul­le an­nul­le­res, da Ci­vilsty­rel­sen ik­ke har haft hjem­mel til at på­læg­ge fon­den at fo­re­ta­ge li­ge­lig ud­de­ling til fon­dens for­skel­li­ge for­mål," si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond, Frank Borch-Ol­sen i en skrift­lig kom­men­tar til dommen.

Point til Civilstyrelsen

Men selv­om Hø­jeste­ret og Lands­ret­ten beg­ge er eni­ge med fonds­be­sty­rel­sen i, at fon­den ik­ke er for­plig­tet til li­ge­lig ud­de­ling, så er der af­gø­ren­de for­skel­le i ræ­son­ne­ment­et, for­kla­rer Ras­mus Feldthusen.

Lands­ret­ten tog ik­ke stil­ling til, hvor­dan fon­de ge­ne­relt skal for­hol­de sig, når ud­de­lin­ger skal for­de­les mel­lem li­ge­stil­le­de ud­de­lings­for­mål. For lands­ret­ten af­gjor­de sa­gen kon­kret og sag­de, at selv­om der iføl­ge vedtæg­tens ord­lyd var ta­le om en li­ge­stil­ling af det al­men­nyt­ti­ge for­mål og slægts­for­må­let, så ac­cep­te­re­de lands­ret­ten fon­dens ar­gu­men­ter om, at man bur­de vur­de­re an­dre om­stæn­dig­he­der end ale­ne vedtæg­tens pa­ra­graf­fer, når man for­tol­ker formålene.

”Lands­ret­ten si­ger, at man ik­ke ud af fun­dat­sens ord­lyd, el­ler sam­men­hæng mel­lem de en­kel­te be­stem­mel­ser, kan ud­le­de, at slægts­for­må­let er for­trins­be­ret­ti­get. Lands­ret­ten kom­mer der­for li­ge­som Hø­jeste­ret frem til, at ud­de­lings­for­må­le­ne er si­de­ord­ne­de. Men Lands­ret­ten går så vi­de­re og an­læg­ger en sub­jek­tiv for­tolk­ning og fin­der det på dét grund­lag godt­gjort, at det var stif­te­rens hen­sigt med fon­den, at slægts­for­må­let skul­le ha­ve en vis pri­o­ri­tet frem for det al­men­nyt­ti­ge for­mål, så­le­des at de to om­hand­le­de for­mål ik­ke kun­ne an­ses for at væ­re fuldt ud li­ge­stil­le­de,” si­ger Ras­mus Feldthusen

Det her er et vink med vogn­stang til bå­de stif­te­re og rå­d­gi­ve­re om, at det er vig­tigt at væ­re pin­lig om­hyg­ge­lig med ud­ar­bej­del­sen af vedtægten.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

Blandt an­det hav­de det be­tyd­ning, at stif­te­ren Pau­la Nis­sen kort for­in­den stif­te­de en an­den fond, hvis for­mål var rent al­men­nyt­tigt. Og­så den må­de hun som be­sty­rel­ses­for­mand selv for­val­te­de fon­den på og pri­o­ri­te­re­de ud­de­lin­ger­ne hav­de be­tyd­ning – li­ge­som lands­ret­ten lag­de vægt på, at fon­den var døbt en ’fa­mi­lie­fond’.

”Der­for når lands­ret­ten frem til, at slægts­for­må­let skal ha­ve en vis pri­o­ri­tet frem­for det al­men­nyt­ti­ge,” si­ger Ras­mus Feldthusen

Men på det­te punkt går Hø­jeste­ret ind og un­der­ken­der lands­ret­ten, for­kla­rer han.

Kun stifterens vilje som den er udtrykt i vedtægten

Hø­jeste­ret gi­ver Ci­vilsty­rel­sen med­hold i, at man ik­ke kan be­nyt­te an­dre for­tolk­nings­bi­drag end vedtæg­ten, når man skal for­tol­ke stif­ter­vilj­en og uddelingsformålene:

”Ci­vilsty­rel­sen har jo he­le ti­den sagt, at det ale­ne er stif­te­rens vil­je, som den er kom­met til ud­tryk i vedtæg­ten, der er gæl­den­de: Det er det, som står sort på hvidt, der tæl­ler. År­sa­gen er, at hvis stif­ter ef­ter­føl­gen­de via sin egen hand­le­må­de kun­ne få lov at på­vir­ke ud­de­lin­ger­ne i fon­den, så vil­le der ik­ke læn­ge­re væ­re den ui­genkal­de­li­ge ad­skil­lel­se, mel­lem fond og stif­ter, som er fun­da­men­tal i fonds­ret­ten. Det be­ty­der, at når du har sat pen­nen til pa­pi­ret, så fan­ger bor­det,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Han på­pe­ger, at lands­ret­ten vil­le væ­re nå­et til den sam­me kon­klu­sion – at for­må­le­ne er li­ge­stil­le­de – hvis de til­sva­ren­de ale­ne hav­de holdt sig til vedtægten.

”For det er kun i kraft af den sub­jek­ti­ve for­tolk­ning, at de kan nå frem til, at slægts­for­må­let skal ha­ve en vis pri­o­ri­tet. Men selv med en vis pri­o­ri­tet, nå­e­de lands­ret­ten og­så frem til, at Det Nis­sen­ske Fa­mi­lie­fond ik­ke fuld­stæn­dig må neg­li­ge­re det al­men­nyt­ti­ge for­mål,” si­ger han.

Hø­jeste­rets af­gø­rel­se er der­for og­så et sig­nal til kom­men­de fondsstiftere:

”Det her er et vink med vogn­stang til bå­de stif­te­re og rå­d­gi­ve­re om, at det er vig­tigt at væ­re pin­lig om­hyg­ge­lig med ud­ar­bej­del­sen af vedtæg­ten. Man kan ha­ve al­le mu­li­ge go­de in­ten­tio­ner og for­kla­rin­ger om hvad der gik for­ud, men det er ale­ne vedtæg­ten og even­tu­el­le til­knyt­te­de do­ku­men­ter, der tæl­ler, og der­for bør vedtæg­ten væ­re så præ­cis som mulig.”

Skal udvikle ny praksis

Med en ulov­lig ud­de­lings­prak­sis i ba­ga­gen er spørgs­må­let, hvor­dan Ci­vilsty­rel­sen vil for­hol­de sig til de af­gø­rel­ser, som nu har vist sig at væ­re for­ker­te og uden hjem­mel i lovgivningen.

”Den prag­ma­ti­ske løs­ning er for­ment­lig ale­ne at la­de opblød­nin­gen i for­de­lin­gen af ud­de­lin­ger til li­ge­stil­le­de for­mål fin­de an­ven­del­se på ud­de­lin­ger, der be­slut­tes ef­ter af­si­gel­sen af Hø­jeste­rets dom,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Vi ta­ger selv­føl­ge­lig Hø­jeste­rets dom til ef­ter­ret­ning og er nu ved at gen­nem­gå præ­mis­ser­ne for dom­men, og de en­kel­te ele­men­ter som Hø­jeste­ret har ta­get stil­ling til, for at fin­de ud af hvil­ken be­tyd­ning af­gø­rel­sen skal ha­ve for sty­rel­sens prak­sis fremover

Ni­els Astrup Tips­mark – sous­chef, Ci­vilsty­rel­sen fondskontor

Præ­cis hvor­dan det kom­mer til at ske, er Ci­vilsty­rel­sen end­nu ik­ke klar til at mel­de ud til fon­de­ne, for­tæl­ler sous­chef i Ci­vilsty­rel­sen fond­s­kon­tor, Ni­els Astrup Tipsmark.

”Vi ta­ger selv­føl­ge­lig Hø­jeste­rets dom til ef­ter­ret­ning og er nu ved at gen­nem­gå præ­mis­ser­ne for dom­men, og de en­kel­te ele­men­ter som Hø­jeste­ret har ta­get stil­ling til, for at fin­de ud af hvil­ken be­tyd­ning af­gø­rel­sen skal ha­ve for sty­rel­sens prak­sis frem­over,” si­ger han.
Ud­før­li­ge bestyrelsesprotokollater

For fon­de med li­ge­stil­le­de for­mål bli­ver et af de af­gø­ren­de spørgs­mål, hvad sty­rel­sen frem­over vil for­stå ved ’ik­ke en­si­dig be­gun­sti­gel­se’ i prak­sis. Men iføl­ge Ras­mus Feldt­hu­sen skal fonds­be­sty­rel­ser­ne un­der al­le om­stæn­dig­he­der for­ven­te, at der bli­ver stil­let stør­re krav til be­n­ar­bej­det, hvis de øn­sker at af­vi­ge fra en ligedeling.

”Det kan godt væ­re, at man­ge fonds­be­sty­rel­ser umid­del­bart vil ån­de let­tet op ved at kon­sta­te­re at Hø­jeste­ret har løs­net på tøj­ler­ne, for­di der nu er mu­lig­hed for til en vis græn­se ik­ke at ud­de­le li­ge­ligt mel­lem to for­mål, der er si­de­ord­ne­de. Hø­jeste­ret slår imid­ler­tid for det før­ste fast, at fonds­be­sty­rel­ser skal til­go­de­se de for­mål, der er op­reg­net i vedtæg­ten på en sag­lig og loy­al må­de. Øn­sker be­sty­rel­sen at ud­de­le for­skel­li­ge be­løb til dis­se for­mål set over en årrække – uden at der er fast­sat en pri­o­ri­te­ring el­ler en for­de­lings­nøg­le i fun­dat­sen – skal be­sty­rel­sens be­slut­ning for det an­det væ­re ri­me­lig og sag­ligt be­grun­det, f.eks. i kon­kre­te el­ler ge­ne­rel­le ud­de­lings­be­hov in­den for de for­skel­li­ge uddelingsformål, op­spa­ring til sær­li­ge for­mål el­ler lig­nen­de, og det­te skal frem­gå af be­sty­rel­ses­pro­tokol­la­ter­ne,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer