Selvejeområdet – en retlig jungle

Staten udbetaler i omegnen af 50 mia. kroner om året i tilskud til cirka 2.000 selvejende institutioner, som også omfatter fonde. Alligevel er retstil­standen på området for selvejende institutioner så uklar, at det ofte giver problemer for bl.a. kommuner at sondre mellem fonde og selvejende institutioner. Forskellen har stor betydning både for tilsynet med de enkelte institutioner og for offentlighedens indsigt i, hvordan pengene bliver brugt. Derfor er der brug for at genindføre registreringspligten for alle fonde og selvejende institutioner, eneret på fondsbetegnelsen samt et egentligt fondsregister over fonde og selvejende institutioner, skriver erhvervsrådgiver Martin Poulsen. Han gennemgår desuden de juridiske forskelle på fonde og selvejende institutioner.

Martin Poulsen, erhvervsjuridisk rådgiver, Clemens
Mar­tin Po­ul­sen, Ma­na­ger, Law, EY

Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner (her­ef­ter i fæl­les­skab be­nævnt sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion) har væ­ret an­vendt i Dan­mark helt til­ba­ge til mid­delal­de­ren, og har de­res rød­der i fo­re­stil­lin­ger, der dan­nes i senan­tik­ken, men som til dels kan spo­res til­ba­ge til de æld­ste kul­tu­rer. I Dan­mark har der kun ek­si­ste­ret få krav til de for­mål, en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion har kun­net vir­ke for, og til ka­rak­te­ren af den un­der den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion hen­lag­te for­mue. Ud­vik­lin­gen har med­ført, at der ef­ter­hån­den er ble­vet etab­le­ret gan­ske for­skel­lig­ar­te­de ty­per af sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Danmark.

I pri­va­tret­lig sam­men­hæng har sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner blandt an­det væ­ret an­vendt som ene el­ler ma­jo­ri­tet­se­jer af stør­re sel­ska­ber, som for ek­sem­pel A.P. Møl­ler Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den, Carls­berg­fon­det, Køb­mand Her­man Sal­lings Fond og Po­ul Due Jen­sens Fond. Sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner op­ret­tet i pri­va­tret­lig sam­men­hæng – og som op­fyld­te de grund­læg­gen­de fonds­be­tin­gel­ser (nu fonds­de­fi­ni­tio­nen i fonds­lo­vens § 1, stk. 2 og er­hvervs­fonds­lo­vens § 1, stk. 2) har si­den 1985 væ­ret om­fat­tet af en­ten fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven og væ­ret for­plig­tet, men ik­ke ene­be­ret­ti­get, til at be­nyt­te be­teg­nel­sen fond i nav­net. At sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner ik­ke er ene­be­ret­ti­get til at be­teg­nel­sen ”fond” har gen­nem ti­den skabt vis­se uhen­sigts­mæs­sig­he­der og sam­men­blan­din­ger – ik­ke mindst i for­hold til ka­pi­tal­fon­de. Si­den den 1. ja­nu­ar 2015 har er­hvervs­dri­ven­de fon­de dog haft ene­ret til at be­nyt­te be­teg­nel­ser­ne ”er­hvervs­dri­ven­de fon­de, er­hvervs­fond el­ler ERF”, og det sy­nes hen­sigts­mæs­sigt, at no­get til­sva­ren­de bli­ver ind­ført i for­hold til ”ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de”, så­le­des at den­ne ty­pe af fon­de og­så får ene­ret til at be­nyt­te nog­le be­stem­te betegnelser.

I of­fent­li­gret­lig sam­men­hæng er sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner li­ge­le­des et vel­kendt be­greb, og bli­ver navn­lig an­vendt som or­ga­ni­sa­tions­form in­den for ud­dan­nel­ses­om­rå­det, kul­tu­r­om­rå­det og det so­ci­a­le om­rå­de. De of­fent­li­ge sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner har hi­sto­risk set væ­ret an­vendt om en ty­pe rets­sub­jek­ter, hvor det of­fent­li­ge på den ene si­de pla­ce­rer ak­ti­vi­te­ter­ne i et selv­stæn­digt rets­sub­jekt (den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion), men hvor det of­fent­li­ge på den an­den si­de be­va­rer mu­lig­he­den for at udø­ve ind­fly­del­se på den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, se for ek­sem­pel uni­ver­si­te­ter­ne og de man­ge sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner på det so­ci­a­le om­rå­de. End­vi­de­re har hen­sy­net væ­ret, at da en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion in­gen eje­re har, har det of­fent­li­ge bed­re kon­trol og til­syn med til­skud­de­ne, end hvis til­skud­det el­ler lig­nen­de blev gi­vet til f.eks. et ka­pi­tal­sel­skab, hvor eje­ren selv kan rå­de over mid­ler­ne, her­un­der fo­re­ta­ge ud­byt­te­be­ta­ling til sig selv. I 2012 ud­be­tal­te sta­ten 56,8 mia. kr. i til­skud til 2.132 sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, frem­går det af en rap­port fra Rigs­re­vi­sio­nen. I of­fent­li­gret­lig sam­men­hæng har dis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner of­te bå­ret nav­net "fond" el­ler væ­ret an­set som væ­ren­de en fond til trods for, at der ik­ke er ta­le om en fond i hen­hold til fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven, hvil­ket har bi­dra­get til en uhen­sigts­mæs­sig ret­stil­stand på sel­ve­je­om­rå­det, samt skabt for­vir­ring om­kring de to be­gre­ber "sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion" og "fond". Der fin­des så­le­des fle­re ek­semp­ler på, at en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion godt kan ha­ve en form for hjem­falds­klau­sul i vedtæg­ten, hvil­ket el­lers stri­der mod fonds­de­fi­ni­tio­nen i fonds­lo­ve­ne samt de grund­læg­gen­de fonds­be­tin­gel­ser. Der fin­des så­le­des ik­ke nød­ven­dig­vis de sam­me be­tin­gel­ser for en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, som der gør for en fond, hvil­ket og­så har ført til, at fonds­om­rå­det net­op er en del­mæng­de af selvejeområdet.

For nær­me­re om for­skel­le­ne mel­lem be­gre­ber­ne "fond" og "sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion" kan der hen­vi­ses til ar­tik­len Sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner – med fo­kus på grund­be­tin­gel­ser og fon­de af pro­fes­sor Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Er­hvervs­juri­disk rå­d­gi­ver Mar­tin Po­ul­sen, hvor vi net­op prø­ver at op­stil­le en ræk­ke grund­be­tin­gel­ser for sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i ly­set af de al­le­re­de ek­si­ste­ren­de grund­be­tin­gel­ser, der gæl­der for fonde.

Helt kort kan dog næv­nes, at en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion kan de­fi­ne­res ud fra føl­gen­de tre grund­læg­gen­de betingelse:

  • En sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion skal le­des af en selv­stæn­dig og uaf­hæn­gig le­del­se (be­sty­rel­se)
  • En sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion skal ha­ve en vedtægt, som be­skri­ver for­må­let for in­sti­tu­tio­nen og som sæt­ter ram­mer­ne for in­sti­tu­tio­nens virke
  • En sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion skal ha­ve en fra stif­te­ren ad­skilt formue.

Hvor­i­mod en fond de­fi­ne­res ud fra føl­gen­de fem grund­læg­gen­de betingelser:

  • En fond skal ha­ve en for­mue, der er ui­genkal­de­ligt ud­skilt fra stif­te­rens formue
  • En fond skal ha­ve et el­ler fle­re be­stem­te formål
  • Rå­dig­heds­be­fø­jel­ser­ne til fon­den skal til­kom­me en selv­stæn­dig ledelse
  • In­gen fy­sisk el­ler juri­disk per­son uden for fon­den har ejen­doms­ret­ten til fon­dens for­mue, hvil­ket vil si­ge at ejen­doms­ret­ten til fon­dens for­mue til­kom­mer fon­den som sådan
  • Fon­den skal ha­ve en le­ve­tid i en læn­ge­re år­ræk­ke (i prak­sis mini­mum 10 år).

Som det frem­går af oven­nævn­te er der i dag en del uklar­he­der på he­le sel­ve­je­om­rå­det, og en må­de at få et langt bed­re over­blik over de for­skel­li­ge ty­per af fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner kan væ­re ved at ud­vik­le et re­gi­ster over fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner – et fonds­re­gi­ster. I Dan­mark hav­de vi i pe­ri­o­den fra 1983 og frem til 1991 et egent­lig fonds­re­gi­ster, som dog blev af­skaf­fet i for­bin­del­se med af­bu­reau­kra­ti­se­rin­gen af blandt an­det fonds­lo­ve­ne. Be­grun­del­sen for etab­le­rin­gen af fonds­re­gi­ste­ret til­ba­ge i 1983 var, at der ik­ke fo­relå sik­re op­lys­nin­ger om fon­de­nes (og de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ners) an­tal og stør­rel­se, og at det der­for var nød­ven­digt med et fonds­re­gi­ster. Et re­gi­ster hvor al­le fon­de, le­ga­ter, stif­tel­ser og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner skul­le la­de sig re­gi­stre­re se­ne­st den 1. ok­to­ber 1983. De fon­de, der hav­de en egen­ka­pi­tal un­der kr. 50.000 blev dog und­ta­get fra re­gi­stre­rings­plig­ten, hvil­ket til­li­ge gjaldt for de fon­de, der i med­før af lov­giv­nin­gen var un­der­gi­vet et of­fent­ligt til­syn. Op­lys­nin­ger i det tid­li­ge­re fonds­re­gi­ster skul­le blandt an­det bru­ges i for­bin­del­se med ud­ar­bej­del­sen af hen­holds­vis fonds­lo­ven og erhvervsfondsloven.

I dag fin­des der ik­ke læn­ge­re et sam­let re­gi­ster over al­le fon­de, stif­tel­ser, le­ga­ter og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark, men Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem in­de­hol­der en­kel­te få op­lys­nin­ger om de fon­de, der f.eks. har brug for et så­kaldt skat­te­mæs­sigt CVR-nr. For­u­den dis­se op­lys­nin­ger in­de­hol­der Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem en li­ste over al­le er­hvervs­dri­ven­de fon­de, da den­ne ty­pe af fon­de er plig­ti­ge til at la­de sig re­gi­stre­re i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem, her­un­der at of­fent­lig­gø­re en lang ræk­ke op­lys­nin­ger om fon­dens le­del­se, for­mål, grund­ka­pi­tal og ik­ke mindst de er­hvervs­dri­ven­de fon­des årsrapporter.

Ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de er der­i­mod ik­ke re­gi­stre­rings­plig­ti­ge i et of­fent­ligt re­gi­ster, her­un­der i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem. De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal se­ne­st tre må­ne­der ef­ter op­ret­tel­sen til fondsmyn­dig­he­den (Ci­vilsty­rel­sen) samt til told- og skat­te­for­valt­nin­gen ind­sen­de fon­dens vedtægt. Har en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond an­sat­te el­ler ud­fø­rer fon­den vis­se ak­ti­vi­te­ter, kan et CVR-nr. væ­re nød­ven­digt, og en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond kan der­for la­de sig re­gi­stre­re i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem for at få et CVR-nr. (hvil­ket kan kal­des for et skat­te­mæs­sigt CVR-nr.). I den­ne for­bin­del­se skal der kun gi­ves me­get få op­lys­nin­ger om fon­den, her­un­der fon­dens hjem­steds­adres­se. De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des regn­ska­ber er ik­ke til­gæn­ge­li­ge i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem, men skal – ef­ter an­mod­ning fra Ci­vilsty­rel­sen – ind­sen­de ko­pi af års­regn­ska­bet til Ci­vilsty­rel­sen. Det vil si­ge, at hvis of­fent­lig­he­den øn­sker ind­sigt i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonds regn­skab, skal der sø­ges om ak­tind­sigt he­ri hos Civilstyrelsen.

Sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner er li­ge­le­des ik­ke re­gi­stre­rings­plig­ti­ge, men kan li­ge­som ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de la­de sig re­gi­stre­re i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem for at få et skat­te­mæs­sigt CVR-nr. I for­hold til ret­ligt at pla­ce­re en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion er der fle­re for­skel­li­ge mu­lig­he­der, som ik­ke nød­ven­dig­vis kræ­ver fondsmyn­dig­he­dens (Ci­vilsty­rel­sen el­ler Er­hvervs­sty­rel­sens) ind­blan­ding. Er den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion f.eks. un­der­lagt et an­det of­fent­ligt til­syn via lov­giv­ning, vil den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion au­to­ma­tisk væ­re und­ta­get fra fonds­lo­ve­ne – se for ek­sem­pel lov om so­ci­al­til­sy­net og uni­ver­si­tets­lo­ven. Et an­det pej­le­mær­ke i for­hold til sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner er, at hvis en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion frem­går af til​bud​spor​ta​len​.dk, er der en klar for­mod­ning for, at fon­den er om­fat­tet af et af til­sy­ne­ne i ser­vi­ce­loven, men det kan dog ik­ke ude­luk­kes, at det på­gæl­den­de til­syn ik­ke fø­rer et til­stræk­ke­ligt re­elt fonds­ret­lig til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion. Me­re pro­ble­ma­tisk kan det væ­re at pla­ce­re en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, som lø­ben­de mod­ta­ger til­skud fra for ek­sem­pel en kom­mu­ne. Her skal det nær­me­re un­der­sø­ges, om den på­gæl­den­de kom­mu­ne fø­rer et re­elt til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, og ik­ke kun til­syn med de på­gæl­den­de mid­ler, som den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion mod­ta­ger fra den på­gæl­den­de kom­mu­ne. I vis­se si­tu­a­tio­ner kan fondsmyn­dig­he­den (Ci­vilsty­rel­sen el­ler Er­hvervs­sty­rel­sen) stil­le krav om, at den på­gæl­den­de kom­mu­ne skal er­klæ­re, at kom­mu­nen fø­rer et re­elt fonds­ret­lig til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion. Hvis ik­ke en så­dan er­klæ­ring ud­ar­bej­des, kan fondsmyn­dig­he­den træf­fe af­gø­rel­se om, at den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion er om­fat­tet af en af de to fonds­lo­ve. Bli­ver den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion om­fat­tet af en af de to fonds­lo­ve, bli­ver den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion for­ment­lig og­så nødsa­get til at fo­re­ta­ge en ræk­ke vedtægts­æn­drin­ger, så­le­des at den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tions vedtægt over­hol­der kra­ve­ne i en­ten fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven. Er den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion stif­tet af en kom­mu­ne, kan den på­gæl­den­de kom­mu­ne ik­ke og­så fø­re til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, og den på­gæl­den­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion vil så­le­des bli­ve om­fat­tet af en­ten fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven alt ef­ter den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tions aktiviteter.

For at sik­re et til­stræk­ke­ligt ind­blik i he­le sel­ve­je­om­rå­det, her­un­der bed­re at kun­ne fin­de rundt i den ret­li­ge jung­le, bør der som det mind­ste etab­le­res et egent­ligt fonds­re­gi­ster, hvor samt­li­ge fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark skal la­de sig re­gi­stre­re, her­un­der med an­gi­vel­se af den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tions til­syns­myn­dig­hed. Det kun­ne end­vi­de­re væ­re hen­sigts­mæs­sigt at nog­le grund­læg­gen­de regn­skabs­op­lys­nin­ger blev of­fent­lig­gjort, hvil­ket blandt an­det skal ha­ve til for­mål at sik­re, at den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion er pla­ce­ret rig­tigt i for­hold til lov­giv­nin­gen på sel­ve­je­om­rå­det – alt­så om fon­den for ek­sem­pel er pla­ce­ret kor­rekt i for­hold til at væ­re en er­hvervs­dri­ven­de el­ler en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond. Op­lys­nin­ger­ne i fonds­re­gi­ste­ret kan end­vi­de­re bru­ges fremad­ret­tet til at sik­re go­de og sik­re ram­me­vil­kår for fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Danmark.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer