Selvejeområdet – en retlig jungle

Sta­ten ud­be­ta­ler i om­eg­nen af 50 mia. kro­ner om året i til­skud til cir­ka 2.000 sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, som og­så om­fat­ter fon­de. Al­li­ge­vel er retstil­standen på om­rå­det for sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner så uklar, at det of­te gi­ver pro­ble­mer for bl.a. kom­mu­ner at son­dre mel­lem fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner. For­skel­len har stor be­tyd­ning bå­de for til­sy­net med de en­kel­te in­sti­tu­tio­ner og for of­fent­lig­he­dens ind­sigt i, hvor­dan pen­ge­ne bli­ver brugt. Der­for er der brug for at ge­nind­fø­re re­gi­stre­rings­plig­ten for al­le fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, ene­ret på fonds­be­teg­nel­sen samt et egent­ligt fonds­re­gi­ster over fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, skri­ver er­hvervs­rå­d­gi­ver Mar­tin Po­ul­sen. Han gen­nem­går des­u­den de juri­di­ske for­skel­le på fon­de og sel­ve­jen­de institutioner.

Martin Poulsen, erhvervsjuridisk rådgiver, Clemens
Mar­tin Po­ul­sen, Ma­na­ger, Law, EY

Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner (her­ef­ter i fæl­les­skab be­nævnt sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion) har væ­ret an­vendt i Dan­mark helt til­ba­ge til mid­delal­de­ren, og har de­res rød­der i fo­re­stil­lin­ger, der dan­nes i senan­tik­ken, men som til dels kan spo­res til­ba­ge til de æld­ste kul­tu­rer. I Dan­mark har der kun ek­si­ste­ret få krav til de for­mål, en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion har kun­net vir­ke for, og til ka­rak­te­ren af den un­der den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion hen­lag­te for­mue. Ud­vik­lin­gen har med­ført, at der ef­ter­hån­den er ble­vet etab­le­ret gan­ske for­skel­lig­ar­te­de ty­per af sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Danmark.

I pri­va­tret­lig sam­men­hæng har sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner blandt an­det væ­ret an­vendt som ene el­ler ma­jo­ri­tet­se­jer af stør­re sel­ska­ber, som for ek­sem­pel A.P. Møl­ler Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den, Carls­berg­fon­det, Køb­mand Her­man Sal­lings Fond og Po­ul Due Jen­sens Fond. Sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner op­ret­tet i pri­va­tret­lig sam­men­hæng – og som op­fyld­te de grund­læg­gen­de fonds­be­tin­gel­ser (nu fonds­de­fi­ni­tio­nen i fonds­lo­vens § 1, stk. 2 og er­hvervs­fonds­lo­vens § 1, stk. 2) har si­den 1985 væ­ret om­fat­tet af en­ten fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven og væ­ret for­plig­tet, men ik­ke ene­be­ret­ti­get, til at be­nyt­te be­teg­nel­sen fond i nav­net. At sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner ik­ke er ene­be­ret­ti­get til at be­teg­nel­sen ”fond” har gen­nem ti­den skabt vis­se uhen­sigts­mæs­sig­he­der og sam­men­blan­din­ger – ik­ke mindst i for­hold til ka­pi­tal­fon­de. Si­den den 1. ja­nu­ar 2015 har er­hvervs­dri­ven­de fon­de dog haft ene­ret til at be­nyt­te be­teg­nel­ser­ne ”er­hvervs­dri­ven­de fon­de, er­hvervs­fond el­ler ERF”, og det sy­nes hen­sigts­mæs­sigt, at no­get til­sva­ren­de bli­ver ind­ført i for­hold til ”ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de”, så­le­des at den­ne ty­pe af fon­de og­så får ene­ret til at be­nyt­te nog­le be­stem­te betegnelser.

I of­fent­li­gret­lig sam­men­hæng er sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner li­ge­le­des et vel­kendt be­greb, og bli­ver navn­lig an­vendt som or­ga­ni­sa­tions­form in­den for ud­dan­nel­ses­om­rå­det, kul­tu­r­om­rå­det og det so­ci­a­le om­rå­de. De of­fent­li­ge sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner har hi­sto­risk set væ­ret an­vendt om en ty­pe rets­sub­jek­ter, hvor det of­fent­li­ge på den ene si­de pla­ce­rer ak­ti­vi­te­ter­ne i et selv­stæn­digt rets­sub­jekt (den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion), men hvor det of­fent­li­ge på den an­den si­de be­va­rer mu­lig­he­den for at udø­ve ind­fly­del­se på den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, se for ek­sem­pel uni­ver­si­te­ter­ne og de man­ge sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner på det so­ci­a­le om­rå­de. End­vi­de­re har hen­sy­net væ­ret, at da en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion in­gen eje­re har, har det of­fent­li­ge bed­re kon­trol og til­syn med til­skud­de­ne, end hvis til­skud­det el­ler lig­nen­de blev gi­vet til f.eks. et ka­pi­tal­sel­skab, hvor eje­ren selv kan rå­de over mid­ler­ne, her­un­der fo­re­ta­ge ud­byt­te­be­ta­ling til sig selv. I 2012 ud­be­tal­te sta­ten 56,8 mia. kr. i til­skud til 2.132 sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, frem­går det af en rap­port fra Rigs­re­vi­sio­nen. I of­fent­li­gret­lig sam­men­hæng har dis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner of­te bå­ret nav­net "fond" el­ler væ­ret an­set som væ­ren­de en fond til trods for, at der ik­ke er ta­le om en fond i hen­hold til fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven, hvil­ket har bi­dra­get til en uhen­sigts­mæs­sig ret­stil­stand på sel­ve­je­om­rå­det, samt skabt for­vir­ring om­kring de to be­gre­ber "sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion" og "fond". Der fin­des så­le­des fle­re ek­semp­ler på, at en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion godt kan ha­ve en form for hjem­falds­klau­sul i vedtæg­ten, hvil­ket el­lers stri­der mod fonds­de­fi­ni­tio­nen i fonds­lo­ve­ne samt de grund­læg­gen­de fonds­be­tin­gel­ser. Der fin­des så­le­des ik­ke nød­ven­dig­vis de sam­me be­tin­gel­ser for en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, som der gør for en fond, hvil­ket og­så har ført til, at fonds­om­rå­det net­op er en del­mæng­de af selvejeområdet.

For nær­me­re om for­skel­le­ne mel­lem be­gre­ber­ne "fond" og "sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion" kan der hen­vi­ses til ar­tik­len Sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner – med fo­kus på grund­be­tin­gel­ser og fon­de af pro­fes­sor Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og Er­hvervs­juri­disk rå­d­gi­ver Mar­tin Po­ul­sen, hvor vi net­op prø­ver at op­stil­le en ræk­ke grund­be­tin­gel­ser for sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i ly­set af de al­le­re­de ek­si­ste­ren­de grund­be­tin­gel­ser, der gæl­der for fonde.

Helt kort kan dog næv­nes, at en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion kan de­fi­ne­res ud fra føl­gen­de tre grund­læg­gen­de betingelse:

  • En sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion skal le­des af en selv­stæn­dig og uaf­hæn­gig le­del­se (be­sty­rel­se)
  • En sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion skal ha­ve en vedtægt, som be­skri­ver for­må­let for in­sti­tu­tio­nen og som sæt­ter ram­mer­ne for in­sti­tu­tio­nens virke
  • En sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion skal ha­ve en fra stif­te­ren ad­skilt formue.

Hvor­i­mod en fond de­fi­ne­res ud fra føl­gen­de fem grund­læg­gen­de betingelser:

  • En fond skal ha­ve en for­mue, der er ui­genkal­de­ligt ud­skilt fra stif­te­rens formue
  • En fond skal ha­ve et el­ler fle­re be­stem­te formål
  • Rå­dig­heds­be­fø­jel­ser­ne til fon­den skal til­kom­me en selv­stæn­dig ledelse
  • In­gen fy­sisk el­ler juri­disk per­son uden for fon­den har ejen­doms­ret­ten til fon­dens for­mue, hvil­ket vil si­ge at ejen­doms­ret­ten til fon­dens for­mue til­kom­mer fon­den som sådan
  • Fon­den skal ha­ve en le­ve­tid i en læn­ge­re år­ræk­ke (i prak­sis mini­mum 10 år).

Som det frem­går af oven­nævn­te er der i dag en del uklar­he­der på he­le sel­ve­je­om­rå­det, og en må­de at få et langt bed­re over­blik over de for­skel­li­ge ty­per af fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner kan væ­re ved at ud­vik­le et re­gi­ster over fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner – et fonds­re­gi­ster. I Dan­mark hav­de vi i pe­ri­o­den fra 1983 og frem til 1991 et egent­lig fonds­re­gi­ster, som dog blev af­skaf­fet i for­bin­del­se med af­bu­reau­kra­ti­se­rin­gen af blandt an­det fonds­lo­ve­ne. Be­grun­del­sen for etab­le­rin­gen af fonds­re­gi­ste­ret til­ba­ge i 1983 var, at der ik­ke fo­relå sik­re op­lys­nin­ger om fon­de­nes (og de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ners) an­tal og stør­rel­se, og at det der­for var nød­ven­digt med et fonds­re­gi­ster. Et re­gi­ster hvor al­le fon­de, le­ga­ter, stif­tel­ser og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner skul­le la­de sig re­gi­stre­re se­ne­st den 1. ok­to­ber 1983. De fon­de, der hav­de en egen­ka­pi­tal un­der kr. 50.000 blev dog und­ta­get fra re­gi­stre­rings­plig­ten, hvil­ket til­li­ge gjaldt for de fon­de, der i med­før af lov­giv­nin­gen var un­der­gi­vet et of­fent­ligt til­syn. Op­lys­nin­ger i det tid­li­ge­re fonds­re­gi­ster skul­le blandt an­det bru­ges i for­bin­del­se med ud­ar­bej­del­sen af hen­holds­vis fonds­lo­ven og erhvervsfondsloven.

I dag fin­des der ik­ke læn­ge­re et sam­let re­gi­ster over al­le fon­de, stif­tel­ser, le­ga­ter og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark, men Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem in­de­hol­der en­kel­te få op­lys­nin­ger om de fon­de, der f.eks. har brug for et så­kaldt skat­te­mæs­sigt CVR-nr. For­u­den dis­se op­lys­nin­ger in­de­hol­der Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem en li­ste over al­le er­hvervs­dri­ven­de fon­de, da den­ne ty­pe af fon­de er plig­ti­ge til at la­de sig re­gi­stre­re i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem, her­un­der at of­fent­lig­gø­re en lang ræk­ke op­lys­nin­ger om fon­dens le­del­se, for­mål, grund­ka­pi­tal og ik­ke mindst de er­hvervs­dri­ven­de fon­des årsrapporter.

Ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de er der­i­mod ik­ke re­gi­stre­rings­plig­ti­ge i et of­fent­ligt re­gi­ster, her­un­der i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem. De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de skal se­ne­st tre må­ne­der ef­ter op­ret­tel­sen til fondsmyn­dig­he­den (Ci­vilsty­rel­sen) samt til told- og skat­te­for­valt­nin­gen ind­sen­de fon­dens vedtægt. Har en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond an­sat­te el­ler ud­fø­rer fon­den vis­se ak­ti­vi­te­ter, kan et CVR-nr. væ­re nød­ven­digt, og en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond kan der­for la­de sig re­gi­stre­re i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem for at få et CVR-nr. (hvil­ket kan kal­des for et skat­te­mæs­sigt CVR-nr.). I den­ne for­bin­del­se skal der kun gi­ves me­get få op­lys­nin­ger om fon­den, her­un­der fon­dens hjem­steds­adres­se. De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­des regn­ska­ber er ik­ke til­gæn­ge­li­ge i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem, men skal – ef­ter an­mod­ning fra Ci­vilsty­rel­sen – ind­sen­de ko­pi af års­regn­ska­bet til Ci­vilsty­rel­sen. Det vil si­ge, at hvis of­fent­lig­he­den øn­sker ind­sigt i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fonds regn­skab, skal der sø­ges om ak­tind­sigt he­ri hos Civilstyrelsen.

Sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner er li­ge­le­des ik­ke re­gi­stre­rings­plig­ti­ge, men kan li­ge­som ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de la­de sig re­gi­stre­re i Er­hvervs­sty­rel­sens it-sy­stem for at få et skat­te­mæs­sigt CVR-nr. I for­hold til ret­ligt at pla­ce­re en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion er der fle­re for­skel­li­ge mu­lig­he­der, som ik­ke nød­ven­dig­vis kræ­ver fondsmyn­dig­he­dens (Ci­vilsty­rel­sen el­ler Er­hvervs­sty­rel­sens) ind­blan­ding. Er den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion f.eks. un­der­lagt et an­det of­fent­ligt til­syn via lov­giv­ning, vil den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion au­to­ma­tisk væ­re und­ta­get fra fonds­lo­ve­ne – se for ek­sem­pel lov om so­ci­al­til­sy­net og uni­ver­si­tets­lo­ven. Et an­det pej­le­mær­ke i for­hold til sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner er, at hvis en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion frem­går af til​bud​spor​ta​len​.dk, er der en klar for­mod­ning for, at fon­den er om­fat­tet af et af til­sy­ne­ne i ser­vi­ce­loven, men det kan dog ik­ke ude­luk­kes, at det på­gæl­den­de til­syn ik­ke fø­rer et til­stræk­ke­ligt re­elt fonds­ret­lig til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion. Me­re pro­ble­ma­tisk kan det væ­re at pla­ce­re en sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, som lø­ben­de mod­ta­ger til­skud fra for ek­sem­pel en kom­mu­ne. Her skal det nær­me­re un­der­sø­ges, om den på­gæl­den­de kom­mu­ne fø­rer et re­elt til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, og ik­ke kun til­syn med de på­gæl­den­de mid­ler, som den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion mod­ta­ger fra den på­gæl­den­de kom­mu­ne. I vis­se si­tu­a­tio­ner kan fondsmyn­dig­he­den (Ci­vilsty­rel­sen el­ler Er­hvervs­sty­rel­sen) stil­le krav om, at den på­gæl­den­de kom­mu­ne skal er­klæ­re, at kom­mu­nen fø­rer et re­elt fonds­ret­lig til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion. Hvis ik­ke en så­dan er­klæ­ring ud­ar­bej­des, kan fondsmyn­dig­he­den træf­fe af­gø­rel­se om, at den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion er om­fat­tet af en af de to fonds­lo­ve. Bli­ver den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion om­fat­tet af en af de to fonds­lo­ve, bli­ver den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion for­ment­lig og­så nødsa­get til at fo­re­ta­ge en ræk­ke vedtægts­æn­drin­ger, så­le­des at den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tions vedtægt over­hol­der kra­ve­ne i en­ten fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven. Er den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion stif­tet af en kom­mu­ne, kan den på­gæl­den­de kom­mu­ne ik­ke og­så fø­re til­syn med den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion, og den på­gæl­den­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion vil så­le­des bli­ve om­fat­tet af en­ten fonds­lo­ven el­ler er­hvervs­fonds­lo­ven alt ef­ter den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tions aktiviteter.

For at sik­re et til­stræk­ke­ligt ind­blik i he­le sel­ve­je­om­rå­det, her­un­der bed­re at kun­ne fin­de rundt i den ret­li­ge jung­le, bør der som det mind­ste etab­le­res et egent­ligt fonds­re­gi­ster, hvor samt­li­ge fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark skal la­de sig re­gi­stre­re, her­un­der med an­gi­vel­se af den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tions til­syns­myn­dig­hed. Det kun­ne end­vi­de­re væ­re hen­sigts­mæs­sigt at nog­le grund­læg­gen­de regn­skabs­op­lys­nin­ger blev of­fent­lig­gjort, hvil­ket blandt an­det skal ha­ve til for­mål at sik­re, at den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion er pla­ce­ret rig­tigt i for­hold til lov­giv­nin­gen på sel­ve­je­om­rå­det – alt­så om fon­den for ek­sem­pel er pla­ce­ret kor­rekt i for­hold til at væ­re en er­hvervs­dri­ven­de el­ler en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond. Op­lys­nin­ger­ne i fonds­re­gi­ste­ret kan end­vi­de­re bru­ges fremad­ret­tet til at sik­re go­de og sik­re ram­me­vil­kår for fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i Danmark.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kulturministeren griber ind i sag om inhabilitet

Kul­tur­mi­ni­ster Joy Mo­gen­sen (S) gri­ber nu ind i en sag om in­ha­bi­li­tet i Det Dan­ske Fil­min­sti­tut, der træk­ker trå­de til fonds­sek­to­ren. Sa­gen dre­jer sig om…

Radio24syv-sagen: Bestyrelsesmedlemmer betaler erstatning til fond

Bor­ger­rets­fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer var sid­ste år godt util­fred­se, da de blev for­hin­dret i at støt­te en rets­sag om Radio24syv. Nu vi­ser det sig, at de tre…

Borgere på Langeland forlanger demokrati og medindflydelse i erhvervsfond

”Vi er ført bag ly­set.” ”Som en af Lan­gelands man­ge el-for­bru­ge­re fø­ler jeg mig kup­pet.” ”Hvad blev der li­ge af vo­res med­lem­s­de­mo­kra­ti.” Oven­stå­en­de er blot et…

Langelands Elforsyning – fonden, der ville være en forening

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Lan­gelands El­for­sy­ning har un­der­skre­vet en hen­sigt­ser­klæ­ring om et salg af el­for­sy­nings­virk­som­he­den på Lan­geland til…

Foreningsdronning og regionsrådsformand vinder Tryg-valg

Med en valg­del­ta­gel­se på 10 pro­cent har cir­ka 20.000 for­sik­rings­kun­der i Re­gion Sjæl­land be­slut­tet, hvem der skal re­præ­sen­te­re dem i Tryg­heds­grup­pen, der står bag…

NÅR NØDEN ER STØRST

Tak­ket væ­re blandt an­det be­ty­de­lig øko­no­misk støt­te fra en ræk­ke fon­de og stor kre­a­ti­vi­tet hos ar­ran­gø­rer­ne er alt gjort klar til, at Na­tur­mø­det i Hir­ts­hals i maj, Kul­tur­mø­det Mors og Fol­ke­mø­de Møn i au­gust og Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de i sep­tem­ber al­le kan gen­nem­fø­res som en­ten fy­si­ske el­ler kom­bi­ne­ret fy­si­ske og di­gi­ta­le arrangementer.

Ugens uddelinger: Fondsstøtte til biobank og sårbare gravide

Rund­t­u­ren blandt nog­le af den se­ne­ste uges ud­valg­te ud­de­lin­ger fra fonds­sek­to­ren står den­ne gang i høj grad i forsk­nin­gens tegn. Men der er også…

Coronakrise

Fonde har trods corona-usikkerhed fortsat kurs mod Allinge

I et Dan­mark, der pri­mo fe­bru­ar fort­sat be­fin­der sig i en cor­o­na-skru­et­vin­ge præ­get af for­sam­lings­for­bud, hjem­send­te sko­lebørn og luk­ke­de bu­tik­ker, er det må­ske for…

Ny strategi med mere fokus på målgruppen og mindre fokus på sig selv

”In­gen bør­ne­fa­mi­li­er skal stå ale­ne.” Så­dan ly­der over­skrif­ten på den nye stra­te­gi, Fon­den Mødre­hjæl­pen net­op har præ­sen­te­ret. Stra­te­gi­en skal i de kom­men­de fem år sætte…

Spar Nord Fonden sætter fokus på coronakrisens konsekvenser for unge

For fjer­de år i træk gi­ver Spar Nord Fon­den nu un­ge uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de mu­lig­hed for at dyk­ke ned i et sær­ligt vig­tigt el­ler ak­tu­elt tema…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne kapital…