Portræt af Marianne Philip: En udsat position holder mig ikke søvnløs om natten

Tilbage i 2010 foreslog Marianne Philip nogle af landets store fonde, at sektoren selv skulle tage initiativ til anbefalinger for god fondsledelse, ansporet af negative historier i pressen: "Det var der ikke opbakning til." I dag sidder hun som formand for komitéen, der forvalter netop de anbefalinger.

Ef­ter po­sten som næst­for­mand i ko­mi­te­en for god sel­skabs­le­del­se blev Ma­ri­an­ne Phi­lip ud­pe­get til er­hvervs­fonds­ud­val­get, hvor hun ik­ke mindst spil­le­de en rol­le i ud­form­nin­gen af ud­ka­stet til de an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se, som hun si­den­hen selv skul­le bli­ve væg­ter for (fo­to: Kro­mann Reumert).

Ma­ri­an­ne Phi­lip har me­re end de fle­ste væ­ret med til at for­me kul­tu­ren i be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne hos de dan­ske fonde.

Som for­mand for ko­mitéen for god fonds­le­del­se af­står hun ty­pisk selv fra at yt­re stær­ke hold­nin­ger i den of­fent­li­ge de­bat. Ik­ke de­sto min­dre har hun sat et mærk­bart af­tryk på bå­de den hår­de og den blø­de lov­giv­ning, som i dag be­ram­mer fonds­le­del­ser­nes gø­ren og la­den, og som hyp­pigt an­tæn­der de­bat om sek­to­rens pe­nib­le em­ner som al­ders­græn­ser og åben­hed om ledelseshonorarer.

Hun blev ud­pe­get som sag­kyn­digt med­lem, da SRSF-re­ge­rin­gen i 2012 ned­sat­te er­hvervs­fonds­ud­val­get. Hun sid­der med i fonds­ud­val­get, som li­ge nu ar­bej­der i over­ti­den på ud­spil­let til en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af loven for al­me­ne fon­de. Og ik­ke mindst er hun alt­så ak­tu­elt kendt som for­mand for ko­mitéen for god fonds­le­del­se, som blev op­ret­tet på an­be­fa­ling af selv­sam­me erhvervsfondsudvalg.

"Hun sku­er ik­ke bran­chen med hå­re­ne," som en kol­le­ga si­ger: "Man må si­ge, at hun ger­ne skub­ber lidt til, hvad der an­ses for god prak­sis i fon­de­nes bestyrelser."

Fondenes omdømme

Ma­ri­an­ne Phi­lip kan i år fejre sit 45 års ju­bilæum i Kro­mann Re­u­mert, et af Dan­marks stør­ste ad­vo­kat­hu­se, og i 38 af de år har hun væ­ret part­ner i huset.

Da hun i 1980 blev an­sat som ad­vo­kat­fuld­mæg­tig hos sel­ska­bet, der den­gang hed Re­u­mert & Part­ne­re, ar­bej­de­de hun i man­ge år for­trins­vis med fu­sio­ner, op­køb og børs­ret. In­ter­es­sen for fonds­lo­v­giv­nin­gen op­stod via ar­bej­det med sel­skabs­lo­v­giv­nin­gen, og ef­ter fle­re år som næst­for­mand i ko­mi­te­en for god sel­skabs­le­del­se blev hun ud­pe­get til er­hvervs­fonds­ud­val­get, hvor hun ik­ke mindst spil­le­de en rol­le i ud­form­nin­gen af ud­ka­stet til de an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se, som hun si­den­hen selv skul­le bli­ve væg­ter for.

"Så jeg har in­ter­es­se­ret mig for gover­nan­ce i bå­de fon­de og sel­ska­ber i man­ge år, men sær­ligt in­den for de sid­ste 14-15 år har fon­de­ne fyldt me­get i mit ar­bej­de," si­ger hun selv.

En sær­lig mær­kesag for hen­de er fon­de­nes om­døm­me. Sam­ar­bejds­part­ne­re be­skri­ver, at det lig­ger hen­de me­get på sin­de, hvor­dan fon­de­ne bli­ver op­fat­tet i offentligheden.

Det hand­ler for hen­de om, hvor­dan man som fond gør sig fortjent til et godt om­døm­me, ly­der det, her­un­der hvor­dan man kan væ­re så trans­pa­rent som over­ho­ve­det mu­ligt, ek­sem­pel­vis ved at læg­ge be­sty­rel­ser­nes ve­der­lag of­fent­ligt frem. En sta­dig ik­ke sær­lig yn­det di­sci­plin hos fler­tal­let af de dan­ske fonde.

Men ik­ke de­sto min­dre en di­sci­plin, hun iføl­ge kol­le­ger har holdt fast i si­den ar­bej­det med er­hvervs­fonds­ud­val­get, hvor of­fent­lig­hed og trans­pa­rens var bæ­ren­de prin­cip­per. Og en di­sci­plin, hun fle­re gan­ge of­fent­ligt har talt for.

”Jeg ser in­gen grund til ik­ke at op­ly­se de in­di­vi­du­el­le ve­der­lag,” som hun ud­tal­te i 2021, da ko­mitéen for god fonds­le­del­se kun­ne kon­sta­te­re en fal­den­de an­del af fon­de, som ef­ter­le­ver an­be­fa­lin­gen om åben­hed om be­sty­rel­sens og di­rek­tio­nens vederlag.

Det dre­jer sig ik­ke om en­kelt­per­so­ner; det dre­jer sig om fon­den. Det kan godt væ­re, at al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer helst vil bli­ve sid­den­de. Men når man har brug for an­dre kom­pe­ten­cer, kan al­le ik­ke bli­ve sid­den­de for evigt.

Ma­ri­an­ne Phi­lip – for­mand, ko­mitéen for god fondsledelse

Be­kym­rin­gen om fon­de­nes om­døm­me ræk­ker dog læn­ge­re til­ba­ge end er­hvervs­fonds­ud­val­get. Ma­ri­an­ne Phi­lip pe­ger selv på, at de er­hvervs­dri­ven­de fon­de om­kring 2010 var gen­stand for kri­tisk me­di­e­dæk­ning, blandt an­det om fon­de­nes la­ve skattebidrag.

"Til­ba­ge i 2010 var der en del ne­ga­tiv pres­se om de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Og der fo­re­slog jeg fak­tisk ved et mø­de med nog­le af de sto­re fon­de, at sek­to­ren selv skul­le ta­ge ini­ti­a­tiv til at få ud­ar­bej­det nog­le an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se," si­ger hun:

"Det var der ik­ke op­bak­ning til på det tidspunkt."

Det var to år før er­hvervs­fonds­ud­val­get kon­klu­de­re­de, at en ræk­ke le­del­ses­for­hold i fon­de­ne bed­re og me­re flek­si­belt kun­ne re­gu­le­res ved an­be­fa­lin­ger end ved lovgivning.

Se­rie: Fondsadvokaterne

Fun­dats stil­ler i en se­rie af po­rtræt­ter skar­pt på de juri­ster, der sæt­ter dags­or­de­nen og træk­ker i trå­de­ne i den dan­ske fondsverden.

Blandt dem er bå­de de be­tro­e­de rå­d­gi­ve­re, der i kulis­sen sluk­ker bran­de for de stør­ste fon­de, og de an­se­te eks­per­ter, der er med til at for­me sek­to­rens rammevilkår.

Læs po­rtræt­tet af Lars Bunch her.

Læs po­rtræt­tet af Sys Rovsing her.

Læs po­rtræt­tet af Jo­han Wei­he her.

Fordi det er vigtigt

Med ar­bej­det som næst­for­mand for ko­mitéen for god sel­skabs­le­del­se, med­lem af er­hvervs­fonds­ud­val­get og fonds­ud­val­get samt for­mand­spo­sten i ko­mitéen for god fonds­le­del­se har Ma­ri­an­ne Phi­lip sam­men­lagt spen­de­ret godt 20 år i stats­li­ge ko­mitéer og udvalg.

Og så er hun net­op ble­vet ud­pe­get som med­lem af ud­val­get for god le­del­se af de­mo­kra­ti­ske virk­som­he­der un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et, som in­den ud­gan­gen af 2026 skal le­ve­re si­ne an­be­fa­lin­ger til le­del­sen i an­dels­for­e­nin­ger, koo­pe­ra­ti­ver og for­e­nings­e­je­de virksomheder.

Alt­sam­men uløn­net ar­bej­de, som for­drer en vis grad af ide­a­lis­me, på­pe­ger sam­ar­bejds­part­ne­re, idet hun kun­ne ha­ve hø­stet en langt stør­re ind­komst ved ba­re at be­dri­ve sit ar­bej­de som ad­vo­kat al­le ugens dage.

"Det er jo rig­tigt, at hver­ken ar­bej­det i ud­val­ge­ne el­ler de to ko­mitéer er løn­net. Og det me­ner jeg hel­ler ik­ke, at det bør væ­re," si­ger hun selv om den sag:

"Det skal ik­ke væ­re no­get, folk gør for at tje­ne pen­ge. Det skal man gø­re, for­di det er vig­tigt, at der er no­gen med den ret­te bag­grund og ind­sigt, der ta­ger an­sva­ret. De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er jo fan­ta­stisk vig­ti­ge for sam­fun­det; så jeg sy­nes, at det er et pri­vil­e­gi­um at væ­re med til at gø­re no­get for at høj­ne den go­de fonds­le­del­se og sik­re den rig­ti­ge trans­pa­rens i sek­to­ren, så fon­de­ne får den le­gi­ti­mi­tet, de skal have."

Nok til at gøre mange forpustede

Hun er sam­ti­dig kendt for si­ne man­ge be­sty­rel­ses­po­ster, ik­ke mindst som næst­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den frem til 2023, si­den­hen for­mand for No­vo Nor­disk Fond-ud­lø­be­ren Bio­In­nova­tion In­sti­tu­te Fon­den samt næst­for­mand i Bit­ten og Mads Clau­sens Fond. Så­le­des var Ma­ri­an­ne Phi­lip i en pe­ri­o­de og­så den ad­vo­kat, der med læng­der ud­del­te flest fonds­mid­ler, som ni­che­me­di­et Ad­vo­katWatch kon­klu­de­re­de for fi­re år siden.

Hun har i snart ti år væ­ret til­knyt­tet CBS som ad­jun­ge­ret pro­fes­sor, og ind­til for få år si­den var hun og­så med­lem af be­sty­rel­sen i Fon­de­nes Videnscenter.

"Hun er en ar­bejds­ma­ski­ne. Hun rin­ger og sen­der emails fra tid­lig mor­gen til sen af­ten, og hun er al­tid i gang. Ba­re tan­ken om al­le de bol­de, hun har i luf­ten, er nok til at gø­re man­ge for­pu­ste­de," kon­sta­te­rer en kollega.

Til­ba­ge i 2010 var der en del ne­ga­tiv pres­se om de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Og der fo­re­slog jeg fak­tisk ved et mø­de med nog­le af de sto­re fon­de, at sek­to­ren selv skul­le ta­ge ini­ti­a­tiv til at få ud­ar­bej­det nog­le an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se. Det var der ik­ke op­bak­ning til på det tidspunkt.

Ma­ri­an­ne Phi­lip – for­mand, ko­mitéen for god fondsledelse

Ot­te til ti uger om året til­brin­ger hun dog i Frank­rig, hvor hun har en vin­gård langt ude på lan­det sam­men med sin mand. Hun hol­der me­get af lan­det og af fransk kul­tur, og hun blev i 2023 ud­nævnt til che­va­li­er af den fran­ske or­den Or­dre na­tio­nal du Méri­te for sit ar­bej­de med at frem­me sam­ar­bej­det mel­lem Dan­mark og Frankrig.

Der­u­d­over til­brin­ger hun den spar­som­me fri­tid med si­ne tre søn­ner og svi­ger­døtre samt fem bør­ne­børn. Hun er tid­li­ge­re ma­ra­ton­lø­ber og lø­ber sta­dig tre el­ler fi­re gan­ge om ugen.

"Men jeg lø­ber ik­ke så langt me­re. Så det be­hø­ver du må­ske ik­ke at ta­ge med," si­ger hun.

Fonden frem for enkeltpersonen

Selv om hun alt­så som ko­mité­for­mand of­test be­tak­ker sig for at kom­men­te­re på kon­kre­te pro­blem­sa­ger of­fent­ligt, har hun mar­ke­ret sig på et af de al­ler­mest om­strid­te em­ner i de­bat­ten om fonds­le­del­se. Nem­lig aldersgrænser.

Spørgs­må­let om al­ders­be­græns­nin­ger i fon­de­nes be­sty­rel­ser har som få an­dre em­ner bragt sin­de­ne i kog, og ko­mitéens an­be­fa­ling om al­ders­græn­ser er sta­dig den an­be­fa­ling, der ny­der den al­ler­la­ve­ste til­slut­ning hos lan­dets er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Ik­ke de­sto min­dre har Ma­ri­an­ne Phi­lip og ko­mitéen for god fonds­le­del­se holdt fast.

”Jeg sy­nes ik­ke, det er et pro­ble­ma­tisk sig­nal, for jeg me­ner ik­ke, at an­be­fa­lin­gen stri­der mod sam­funds­ud­vik­lin­gen. Ko­mitéen har jo ik­ke ta­get stil­ling til, hvor græn­sen skal lig­ge. Men når man sæt­ter spørgs­må­let på dags­or­de­nen i be­sty­rel­sen, og be­sty­rel­sen for­hol­der sig til det, og drøf­ter det in­ter­nt, så kom­mer der er re­sul­tat, som flyt­ter no­get for fon­de­ne," for­tal­te Ma­ri­an­ne Phi­lip så­le­des to år in­de i ko­mi­te­ens le­ve­tid, da an­be­fa­lin­gen om al­ders­græn­ser blev kri­ti­se­ret af fle­re to­ne­an­gi­ven­de fon­de for at væ­re aldersdiskriminerende.

Ma­ri­an­ne Phi­lip var med eg­ne ord ik­ke over­ra­sket, da det i ef­ter­å­ret 2024 vi­ste sig, at me­re end en tred­je­del af de er­hvervs­dri­ven­de fon­de hver­ken føl­ger an­be­fa­lin­gen om al­ders­græn­ser el­ler for­kla­rer fra­val­get. Kun lidt over en tred­je­del af fon­de­ne har rent fak­tisk valgt at føl­ge an­be­fa­lin­gen og ind­fø­re al­ders­græn­ser. Der­for er det og­så en af de an­be­fa­lin­ger, ko­mitéen har brugt sær­ligt man­ge kræf­ter på at vej­le­de fonds­be­sty­rel­ser­ne om, for­kla­re­de hun dengang.

Der er in­gen tvivl om, at Ma­ri­an­ne Phi­lip læg­ger me­get vægt på be­sty­rel­sens sam­men­sæt­ning og mu­lig­he­den for at for­nye sig, som en kol­le­ga in­den for fonds­ret­ten siger.

Selv be­teg­ner hun ik­ke for­ny­el­se i fonds­be­sty­rel­ser­ne som en sær­lig mær­kesag; "men det er vigtigt."

"Jeg sy­nes, det er me­get vig­tigt, at man som be­sty­rel­se for­hol­der sig til hvil­ken sam­men­sæt­ning, man har be­hov for. Det dre­jer sig ik­ke om en­kelt­per­so­ner; det dre­jer sig om fon­den. Det kan godt væ­re, at al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer helst vil bli­ve sid­den­de. Men når man har brug for an­dre kom­pe­ten­cer, kan al­le ik­ke bli­ve sid­den­de for evigt. Der er brug for en for­nuf­tig ba­lan­ce mel­lem kon­ti­nu­i­tet og for­ny­el­se," si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

"Det er rig­tigt, at al­ders­græn­ser har væ­ret me­get om­dis­ku­te­ret. Men så læn­ge eva­lu­e­ring ik­ke er kom­met hø­je­re op på li­sten hos fonds­be­sty­rel­ser­ne, end det er, så er der sta­dig be­hov for at se på al­ders­græn­ser som en del af ar­bej­det med at få sam­men­sat den rig­ti­ge be­sty­rel­se," til­fø­jer hun.

Ko­mité­for­mand Ma­ri­an­ne Phi­lip og pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen præ­sen­te­re­de de nye an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se ved et ar­ran­ge­ment i sep­tem­ber 2024.

Ømme tæer

Så­le­des er hun og­så indstil­let på, at man som for­mand for en ko­mité, der ud­stik­ker ram­mer for lan­dets er­hvervs­dri­ven­de fon­de, ru­ti­ne­mæs­sigt ram­mer nog­le øm­me tæ­er. Til kol­le­ger­nes be­skri­vel­se af, at hun ik­ke sku­er bran­chen med hå­re­ne, si­ger hun selv, at "det er klart, at når man læ­ner sig frem, så er der no­gen, der sy­nes, at man går for vidt, og at en an­den vej hav­de væ­ret bed­re. Jeg er ik­ke ban­ge for at si­ge, hvad jeg sy­nes er det rigtige."

"Man skal fin­de en ba­lan­ce, så man ik­ke går for langt. Men man skal hel­ler ik­ke væ­re ban­ge for at stå fast på, hvad man me­ner er det rig­ti­ge. Vi har i ko­mitéen brugt lang tid på at dis­ku­te­re de nye an­be­fa­lin­ger," si­ger hun med hen­vis­ning til den ny­li­ge til­fø­jel­se af to an­be­fa­lin­ger til ko­mitéens kodeks.

De nye an­be­fa­lin­ger hand­ler om åben­hed om transak­tio­ner med in­ter­es­se­for­bund­ne par­ter og om kun at væl­ge be­sty­rel­ses­for­mand for ét år ad gan­gen. En an­be­fa­ling, der i øv­rigt hel­ler ik­ke er slup­pet for kritik.

"Når no­get er gen­ne­m­ar­bej­det, er jeg ik­ke ban­ge for at stå ved det. Det kan nog­le gan­ge godt væ­re en ud­sat po­si­tion. Men det er der ik­ke no­get at gø­re ved. Det hol­der mig ik­ke søvn­løs om nat­ten," si­ger hun – og til­fø­jer i en email ef­ter in­ter­viewet, at an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se bå­de op­rin­de­ligt og i den op­da­te­re­de ver­sion over­ord­net er ble­vet ta­get godt imod i fondsverdenen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer