Marianne Philip har mere end de fleste været med til at forme kulturen i bestyrelseslokalerne hos de danske fonde.
Som formand for komitéen for god fondsledelse afstår hun typisk selv fra at ytre stærke holdninger i den offentlige debat. Ikke desto mindre har hun sat et mærkbart aftryk på både den hårde og den bløde lovgivning, som i dag berammer fondsledelsernes gøren og laden, og som hyppigt antænder debat om sektorens penible emner som aldersgrænser og åbenhed om ledelseshonorarer.
Hun blev udpeget som sagkyndigt medlem, da SRSF-regeringen i 2012 nedsatte erhvervsfondsudvalget. Hun sidder med i fondsudvalget, som lige nu arbejder i overtiden på udspillet til en gennemgribende revision af loven for almene fonde. Og ikke mindst er hun altså aktuelt kendt som formand for komitéen for god fondsledelse, som blev oprettet på anbefaling af selvsamme erhvervsfondsudvalg.
"Hun skuer ikke branchen med hårene," som en kollega siger: "Man må sige, at hun gerne skubber lidt til, hvad der anses for god praksis i fondenes bestyrelser."
Fondenes omdømme
Marianne Philip kan i år fejre sit 45 års jubilæum i Kromann Reumert, et af Danmarks største advokathuse, og i 38 af de år har hun været partner i huset.
Da hun i 1980 blev ansat som advokatfuldmægtig hos selskabet, der dengang hed Reumert & Partnere, arbejdede hun i mange år fortrinsvis med fusioner, opkøb og børsret. Interessen for fondslovgivningen opstod via arbejdet med selskabslovgivningen, og efter flere år som næstformand i komiteen for god selskabsledelse blev hun udpeget til erhvervsfondsudvalget, hvor hun ikke mindst spillede en rolle i udformningen af udkastet til de anbefalinger for god fondsledelse, som hun sidenhen selv skulle blive vægter for.
"Så jeg har interesseret mig for governance i både fonde og selskaber i mange år, men særligt inden for de sidste 14-15 år har fondene fyldt meget i mit arbejde," siger hun selv.
En særlig mærkesag for hende er fondenes omdømme. Samarbejdspartnere beskriver, at det ligger hende meget på sinde, hvordan fondene bliver opfattet i offentligheden.
Det handler for hende om, hvordan man som fond gør sig fortjent til et godt omdømme, lyder det, herunder hvordan man kan være så transparent som overhovedet muligt, eksempelvis ved at lægge bestyrelsernes vederlag offentligt frem. En stadig ikke særlig yndet disciplin hos flertallet af de danske fonde.
Men ikke desto mindre en disciplin, hun ifølge kolleger har holdt fast i siden arbejdet med erhvervsfondsudvalget, hvor offentlighed og transparens var bærende principper. Og en disciplin, hun flere gange offentligt har talt for.
”Jeg ser ingen grund til ikke at oplyse de individuelle vederlag,” som hun udtalte i 2021, da komitéen for god fondsledelse kunne konstatere en faldende andel af fonde, som efterlever anbefalingen om åbenhed om bestyrelsens og direktionens vederlag.
Det drejer sig ikke om enkeltpersoner; det drejer sig om fonden. Det kan godt være, at alle bestyrelsesmedlemmer helst vil blive siddende. Men når man har brug for andre kompetencer, kan alle ikke blive siddende for evigt.
Marianne Philip – formand, komitéen for god fondsledelse
Bekymringen om fondenes omdømme rækker dog længere tilbage end erhvervsfondsudvalget. Marianne Philip peger selv på, at de erhvervsdrivende fonde omkring 2010 var genstand for kritisk mediedækning, blandt andet om fondenes lave skattebidrag.
"Tilbage i 2010 var der en del negativ presse om de erhvervsdrivende fonde. Og der foreslog jeg faktisk ved et møde med nogle af de store fonde, at sektoren selv skulle tage initiativ til at få udarbejdet nogle anbefalinger for god fondsledelse," siger hun:
"Det var der ikke opbakning til på det tidspunkt."
Det var to år før erhvervsfondsudvalget konkluderede, at en række ledelsesforhold i fondene bedre og mere fleksibelt kunne reguleres ved anbefalinger end ved lovgivning.
Serie: FondsadvokaterneFundats stiller i en serie af portrætter skarpt på de jurister, der sætter dagsordenen og trækker i trådene i den danske fondsverden.
Blandt dem er både de betroede rådgivere, der i kulissen slukker brande for de største fonde, og de ansete eksperter, der er med til at forme sektorens rammevilkår.
Læs portrættet af Lars Bunch her.
Fordi det er vigtigt
Med arbejdet som næstformand for komitéen for god selskabsledelse, medlem af erhvervsfondsudvalget og fondsudvalget samt formandsposten i komitéen for god fondsledelse har Marianne Philip sammenlagt spenderet godt 20 år i statslige komitéer og udvalg.
Og så er hun netop blevet udpeget som medlem af udvalget for god ledelse af demokratiske virksomheder under Erhvervsministeriet, som inden udgangen af 2026 skal levere sine anbefalinger til ledelsen i andelsforeninger, kooperativer og foreningsejede virksomheder.
Altsammen ulønnet arbejde, som fordrer en vis grad af idealisme, påpeger samarbejdspartnere, idet hun kunne have høstet en langt større indkomst ved bare at bedrive sit arbejde som advokat alle ugens dage.
"Det er jo rigtigt, at hverken arbejdet i udvalgene eller de to komitéer er lønnet. Og det mener jeg heller ikke, at det bør være," siger hun selv om den sag:
"Det skal ikke være noget, folk gør for at tjene penge. Det skal man gøre, fordi det er vigtigt, at der er nogen med den rette baggrund og indsigt, der tager ansvaret. De erhvervsdrivende fonde er jo fantastisk vigtige for samfundet; så jeg synes, at det er et privilegium at være med til at gøre noget for at højne den gode fondsledelse og sikre den rigtige transparens i sektoren, så fondene får den legitimitet, de skal have."
Nok til at gøre mange forpustede
Hun er samtidig kendt for sine mange bestyrelsesposter, ikke mindst som næstformand i Novo Nordisk Fonden frem til 2023, sidenhen formand for Novo Nordisk Fond-udløberen BioInnovation Institute Fonden samt næstformand i Bitten og Mads Clausens Fond. Således var Marianne Philip i en periode også den advokat, der med længder uddelte flest fondsmidler, som nichemediet AdvokatWatch konkluderede for fire år siden.
Hun har i snart ti år været tilknyttet CBS som adjungeret professor, og indtil for få år siden var hun også medlem af bestyrelsen i Fondenes Videnscenter.
"Hun er en arbejdsmaskine. Hun ringer og sender emails fra tidlig morgen til sen aften, og hun er altid i gang. Bare tanken om alle de bolde, hun har i luften, er nok til at gøre mange forpustede," konstaterer en kollega.
Tilbage i 2010 var der en del negativ presse om de erhvervsdrivende fonde. Og der foreslog jeg faktisk ved et møde med nogle af de store fonde, at sektoren selv skulle tage initiativ til at få udarbejdet nogle anbefalinger for god fondsledelse. Det var der ikke opbakning til på det tidspunkt.
Marianne Philip – formand, komitéen for god fondsledelse
Otte til ti uger om året tilbringer hun dog i Frankrig, hvor hun har en vingård langt ude på landet sammen med sin mand. Hun holder meget af landet og af fransk kultur, og hun blev i 2023 udnævnt til chevalier af den franske orden Ordre national du Mérite for sit arbejde med at fremme samarbejdet mellem Danmark og Frankrig.
Derudover tilbringer hun den sparsomme fritid med sine tre sønner og svigerdøtre samt fem børnebørn. Hun er tidligere maratonløber og løber stadig tre eller fire gange om ugen.
"Men jeg løber ikke så langt mere. Så det behøver du måske ikke at tage med," siger hun.
Fonden frem for enkeltpersonen
Selv om hun altså som komitéformand oftest betakker sig for at kommentere på konkrete problemsager offentligt, har hun markeret sig på et af de allermest omstridte emner i debatten om fondsledelse. Nemlig aldersgrænser.
Spørgsmålet om aldersbegrænsninger i fondenes bestyrelser har som få andre emner bragt sindene i kog, og komitéens anbefaling om aldersgrænser er stadig den anbefaling, der nyder den allerlaveste tilslutning hos landets erhvervsdrivende fonde. Ikke desto mindre har Marianne Philip og komitéen for god fondsledelse holdt fast.
”Jeg synes ikke, det er et problematisk signal, for jeg mener ikke, at anbefalingen strider mod samfundsudviklingen. Komitéen har jo ikke taget stilling til, hvor grænsen skal ligge. Men når man sætter spørgsmålet på dagsordenen i bestyrelsen, og bestyrelsen forholder sig til det, og drøfter det internt, så kommer der er resultat, som flytter noget for fondene," fortalte Marianne Philip således to år inde i komiteens levetid, da anbefalingen om aldersgrænser blev kritiseret af flere toneangivende fonde for at være aldersdiskriminerende.
Marianne Philip var med egne ord ikke overrasket, da det i efteråret 2024 viste sig, at mere end en tredjedel af de erhvervsdrivende fonde hverken følger anbefalingen om aldersgrænser eller forklarer fravalget. Kun lidt over en tredjedel af fondene har rent faktisk valgt at følge anbefalingen og indføre aldersgrænser. Derfor er det også en af de anbefalinger, komitéen har brugt særligt mange kræfter på at vejlede fondsbestyrelserne om, forklarede hun dengang.
Der er ingen tvivl om, at Marianne Philip lægger meget vægt på bestyrelsens sammensætning og muligheden for at fornye sig, som en kollega inden for fondsretten siger.
Selv betegner hun ikke fornyelse i fondsbestyrelserne som en særlig mærkesag; "men det er vigtigt."
"Jeg synes, det er meget vigtigt, at man som bestyrelse forholder sig til hvilken sammensætning, man har behov for. Det drejer sig ikke om enkeltpersoner; det drejer sig om fonden. Det kan godt være, at alle bestyrelsesmedlemmer helst vil blive siddende. Men når man har brug for andre kompetencer, kan alle ikke blive siddende for evigt. Der er brug for en fornuftig balance mellem kontinuitet og fornyelse," siger Marianne Philip.
"Det er rigtigt, at aldersgrænser har været meget omdiskuteret. Men så længe evaluering ikke er kommet højere op på listen hos fondsbestyrelserne, end det er, så er der stadig behov for at se på aldersgrænser som en del af arbejdet med at få sammensat den rigtige bestyrelse," tilføjer hun.
Ømme tæer
Således er hun også indstillet på, at man som formand for en komité, der udstikker rammer for landets erhvervsdrivende fonde, rutinemæssigt rammer nogle ømme tæer. Til kollegernes beskrivelse af, at hun ikke skuer branchen med hårene, siger hun selv, at "det er klart, at når man læner sig frem, så er der nogen, der synes, at man går for vidt, og at en anden vej havde været bedre. Jeg er ikke bange for at sige, hvad jeg synes er det rigtige."
"Man skal finde en balance, så man ikke går for langt. Men man skal heller ikke være bange for at stå fast på, hvad man mener er det rigtige. Vi har i komitéen brugt lang tid på at diskutere de nye anbefalinger," siger hun med henvisning til den nylige tilføjelse af to anbefalinger til komitéens kodeks.
De nye anbefalinger handler om åbenhed om transaktioner med interesseforbundne parter og om kun at vælge bestyrelsesformand for ét år ad gangen. En anbefaling, der i øvrigt heller ikke er sluppet for kritik.
"Når noget er gennemarbejdet, er jeg ikke bange for at stå ved det. Det kan nogle gange godt være en udsat position. Men det er der ikke noget at gøre ved. Det holder mig ikke søvnløs om natten," siger hun – og tilføjer i en email efter interviewet, at anbefalingerne for god fondsledelse både oprindeligt og i den opdaterede version overordnet er blevet taget godt imod i fondsverdenen.
