
Fondssektorens første brancheforening, som formelt så dagens lys i januar, har endnu til gode at tage hul på en egentlig hvervekampagne, der skal sikre Danske Fonde nye medlemmer blandt landets erhvervsdrivende og almene fonde.
Derfor er det med en vis overraskelse, at initiativtager og formand Frederik Kortbæk over de seneste dage har konstateret et rykind af nye medlemmer.
"Vi har indenfor de seneste par dage fået en hel del indmeldelser. Vi er nu oppe på 25 medlemmer. De omfatter både mindre fonde og pænt store fonde. Det betragter jeg som en form for blåstempling af initiativet og virksomheden indtil nu," siger Frederik Kortbæk.
Han fortæller, at de nye medlemmer udgør en bred vifte af fonde, der spænder fra fonde med en kapital på få millioner til fonde med en kapital på en milliard kroner. Og at der er tale om både erhvervsdrivende og almene fonde.
"Det er på baggrund af, at vi ikke har sat gang i en hvervekampagne endnu. Så tilmeldingerne er baseret på sporadisk kontakt," siger Frederik Kortbæk, der sammen med Anders Hvass fra Peter og Emma Thomsens Legat, Nikolai Bisgaard fra GN Store Nord Fondet samt Cecilie Alsted fra Tandlægeforeningens Forskningsfond udgør bestyrelsen i Danske Fonde.
Frederik Kortbæk oplyser, at Videnskabernes Selskab, som administrerer en række forskningsfonde, er blandt de indmeldte, men ønsker dog endnu ikke at offentliggøre de øvrige medlemmer.
Han fortæller, at foreningen vil offentliggøre medlemslisten, så snart hjemmesiden er færdiggjort.
Ubetrådt land
Brancheforeningen Danske Fonde, som formelt blev stiftet i januar 2025 efter at have eksisteret som uformelt fondsnetværk siden juni 2023, oplevede et tilbageslag i begyndelsen af året, da den måtte bryde med Dansk Erhverv, der ellers har støttet projektet fra begyndelsen og var udset til foreningens organisatoriske hjemsted.
Det skyldtes, at initiativgruppen og Dansk Erhverv ikke kunne blive enige om en forretningsmodel på baggrund af foreningens ønske om varierende kontingentsatser baseret på fondenes uddelingsniveau. Dansk Erhverv har dog ladet døren stå åben og håber fortsat på, at parterne kan genetablere et samarbejde senere i processen, og Frederik Kortbæk fortæller, at "parterne måtte skilles i gensidig forståelse."
Danske Fonde har afventet lanceringen af en egentlige kampagne for at hverve medlemmer, imens bestyrelsen først og fremmest har fokuseret på tilrettelæggelsen af en strategiplan.
"Vi skal jo finde vores egne ben at stå på og lave en strategi, herunder hvilke services, vi skal tilbyde. Og hvordan det på en seriøs måde kan blive realiseret. Derfor skal vi sammen med en rådgiver med erfaring fra brancheforeninger lave en køreplan for, hvordan etableringsfasen skal forløbe, baseret på et analysearbejde," siger Frederik Kortbæk.
"Det er jo helt nyt land, vi bevæger os ind på. Fonde opfatter sig selv som unikke. Så oven i de almindelige udfordringer med at starte en ny brancheforening er det ikke umiddelbart indlysende for mange fonde, at eksempelvis interessevaretagelse, informationsformidling og netværksopbygning er en fordel for såvel den enkelte fond som samfundet som helhed,” siger han.
"I det lys synes jeg, at det er imponerende, at vi har fået de tilmeldinger i den korte tid, vi har eksisteret. Vi har opnået en vis synlighed, som allerede nu har båret frugt."
På høringslisten
Senest er Danske Fonde blevet høringsberettiget i spørgsmål om fondslovgivning. Således er foreningen nu at finde på høringslisten for fondsudvalgets længe imødesete udspil til en opdateret fondslov; en milepæl i konsolideringen af den nye forening, som var et af de grundlæggende formål med etableringen.
"Jeg er meget glad for, at Justitsministeriet hurtigt fik sat os på høringslisten. Det ser jeg som en anerkendelse fra myndighedernes side af, at foreningen nu er etableret," siger Frederik Kortbæk.
"Der er jo kun os og Fondenes Videnscenter, som repræsenterer egentlige fonde," siger han.
Fondenes Videnscenter, som hidtil har været det tætteste på en organisation for landets fonde, har imidlertid betonet, at det ikke er en brancheforening. Det blev stiftet i 2017 med det formål at facilitere netværk mellem fondene og øge offentlighedens kendskab til fondenes arbejde. I videnscentrets vedtægter er det understreget, at foreningen hverken kan udtale sig på fondenes vegne eller blive høringsberettiget i sager om ny lovgivning.
Behov for et talerør
Således kan Fondenes Videnscenter "hverken stikke eller bekende", som Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka og mangeårig politisk analytiker, sagde sidste år, da han opfordrede fondssektoren til at organisere sig og dermed stemplede ind i den årelange debat om behov for brancheforeningen, som har skabt stor uenighed i fondssektoren.
"Vi ønsker at tage den handske op og i vid udstrækning agere som en egentlig brancheforening," siger Frederik Kortbæk.
Vi skal jo finde vores egne ben at stå på og lave en strategi, herunder hvilke services, vi skal tilbyde. Og hvordan det på en seriøs måde kan blive realiseret
Frederik Kortbæk – initiativtager og formand, Danske Fonde
Han peger på, at målgruppen er alle fonde i Danmark, men at fokus særligt er på de mindre og mellemstore fonde.
"Det nye udspil til en fondslov illustrerer, at de netop har brug for et talerør. Vi vil gerne komme med indspark til lovgivningsprocessen, og jeg mener faktisk, at vi som brancheforening har pligt til det," siger Frederik Kortbæk, der til daglig er bestyrelsesformand i Niels Brock Fonden.
Danske Fonde er i øjeblikket i gang med at formulere sit høringssvar om fondsudvalgets betænkning. Det foregår i samarbejde med fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS.
"Vores indspark skal være lødigt og velunderbygget, så bestyrelsen har bedt hver eneste medlem om at læse fondsudvalgets betænkning og komme med deres tilbagemeldinger. Derudover har vi rettet henvendelse til en række yderligere fonde, som vi tidligere har været i dialog med. Og vi har allieret os med Anker Brink Lund, som hjælper os med fagekspertise i forbindelse med høringssvaret," siger Frederik Kortbæk.
Høringsfristen er i august, og Justitsministeriet tilstræber at fremsætte et forslag til en ny fondslov i det kommende folketingsår.

