Et flertal af de store danske fonde forventer at skrue markant op for deres bevillinger frem mod 2030.
Seks ud af ti fonde planlægger at øge deres årlige uddelinger frem mod 2030, og for flere af dem er der udsigt til markante stigninger. Resten forventer at fastholde det nuværende niveau, mens ingen har planer om at skære ned på deres bevillinger.
Det viser det nye ‘Fondsbarometer 2025’, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Fundats (se tekstboks). De fonde, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer tilsammen over 60 procent af de samlede almennyttige bevillinger, der blev uddelt i 2023.
Blandt de 18 store fonde, der forventer en vækst i uddelingsniveauet, regner mere end hver tredje med, at deres årlige bevillinger vil vokse med mindst 26 procent, og tre fonde svarer, at de forventer en stigning på over 50 procent (se figur 1).
Dertil kommer, at otte fonde regner med en vækst i uddelingerne på mellem 11 og 25 procent, mens tre fonde forventer en moderat stigning på mellem seks og ti procent. Ingen af de adspurgte fonde forventer at øge deres uddelinger med mindre end seks procent.
Tendens fortsætter
Fondenes forventninger om stigende uddelinger frem mod 2030 flugter med den udvikling, der allerede har præget fondsbranchen i de seneste år, hvor de almennyttige bevillinger er vokset markant. I 2023 uddelte fonde og foreninger således samlet set 34,3 milliarder kroner, heraf 26 milliarder kroner til almennyttige formål, mens uddelingerne i 2019 lå på 19,7 milliarder kroner.
Udviklingen har særligt været drevet af en række af de største danske fonde, som de seneste år har skruet markant op for deres uddelinger. Det mest markante eksempel er Novo Nordisk Fonden, der på få år har tredoblet sine bevillinger. I 2019 uddelte fonden 3,6 milliarder kroner, mens tallet for fondens filantropiske bevillinger og investeringer i 2024 oversteg 10 milliarder kroner.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometermåling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis kommer til at udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Fundats/Filantropi.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar 2025 til den 19. marts 2025. Alle de 60 danske fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 millioner kroner, er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en e-mail sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i e-mailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede danske fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Fundats og Filantropi vil over de kommende uger afdække og dykke ned i en række af resultaterne fra barometeret.
Carlsbergfondet har gennemgået en lignende udvikling og har øget sit uddelingsniveau fra 535 millioner kroner i 2019 til 805 millioner kroner i 2023 - begge år inklusive uddelinger fra Tuborgfondet på henholdsvis 53 og 126 millioner kroner. Også Lundbeckfonden har skruet op for sine bevillinger. I 2021 fremlagde fonden en ambition om at fordoble sine uddelinger og nå over én milliard kroner i 2030 – en målsætning, som blev indfriet i 2024.
Flere fonde har desuden allerede offentligt bebudet, at de ser ind i yderligere stigninger i deres almennyttige uddelingsniveau i 2025. Det gælder blandt andet Novo Nordisk Fonden og Poul Due Jensens Fond. Poul Due Jensens Fond forventer konkret at øge sit uddelingsniveau fra 295 millioner i 2024 til 350 millioner kroner i 2025.
Skyldes øget afkast
De betydelige vækstforventninger, som fondene har til deres bevillingsniveau, er i høj grad baseret på en forventning om en øget indtjening frem mod 2030. I det nye Fondsbarometer 2025 peger en række af fondene således på afkast fra enten deres kommercielle virksomheder eller investeringer som den primære årsag til, at de planlægger at øge deres uddelinger til almennyttige formål i de kommende år.
Det stemmer overens med tidligere udmeldinger fra flere af de store danske fonde om, hvad der er årsagen til, at de forventer at øge eller allerede har øget deres uddelingsniveau.
Eksempelvis har Novo Nordisk Fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen i forbindelse med et tilbageblik på 2024, meldt ud, at fonden regner med at kunne øge uddelingerne yderligere på baggrund af forventet fremgang for fondens selskaber:
”I 2025 forventer vi at kunne yderligere øge vores bevillinger, hvilket skyldes den fortsatte fremgang for selskaberne i Novo Gruppen og de stærke resultater i Novo Holdings, vores helejede holding- og investeringsselskab,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Tilsvarende skriver Poul Due Jensens Fond i sit årsskrift for 2024, at udbytte og afkast af fondens to primære indtægtskilder - udbytte fra Grundfos-koncernen og afkast af aktier og obligationer - “styrker fondens muligheder for konsolidering og filantropisk offensiv. Med solide afkast af målrettede investeringer i aktier og obligationer er fonden godt rustet.”
Fondenes afkast- og uddelingsforventninger baserer sig naturligt også på en vis grad af usikkerhed. Særligt i lyset af de seneste måneders uro på de finansielle markeder foranlediget af den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig og introduktionen af nye toldsatser. Dog er en nedgang i vækst ikke nødvendigvis ensbetydende med, at fondene vil reducere deres uddelingsniveau eller -forventninger. Det så vi blandt andet under corona-pandemien, hvor den generelle nedgang i væksten ikke førte til en reduktion i fondenes almennyttige uddelinger. I den periode steg uddelingerne derimod betydeligt.
Få øger uddelinger til udlandet
Et af de mere omdiskuterede emner de seneste år er fondenes støtte til initiativer uden for Danmark. SF har blandt andet sat spørgsmålstegn ved fondenes skattefradrag for uddelinger efter, at Novo Nordisk Fondens ledelse sidste år meldte ud, at fonden forventer at øge bevillingerne til udlandet markant.
Der er dog ikke meget, der tyder på, at fondene bredt set vil begynde at se mere ud over Danmarks grænser, når det gælder almennyttige uddelinger de kommende år. Det er således, ifølge det nye Fondsbarometer, flertallet af fondene, som fastholder et nationalt fokus i deres uddelinger (se figur 2).
Blandt de 19 fonde, der i øjeblikket ikke uddeler penge til udlandet, er det kun en enkelt fond, der vurderer, at det er sandsynligt, at fonden vil begynde at støtte initiativer uden for Danmark i de kommende år. Resten forventer derimod, at det ikke er et sandsynligt scenarie inden for de næste fem år.
Af de 14 fonde i undersøgelsen, som allerede i dag støtter udenlandske initiativer og projekter, forventer 12 fonde at fastholde deres nuværende niveau for udenlandske uddelinger, mens de resterende to fonde regner med at øge deres støtte til initiativer i udlandet.
Flertallet vil fordele væksten bredt
For et flertal af de store fonde er der ikke lagt op til, at stigningen i uddelingsniveauet vil betyde omkalfatringer af uddelingspolitikken. Over halvdelen af fondene forventer således ifølge Fondsbarometeret, at det øgede uddelingsniveau vil blive fordelt jævnt over uddelingsområder, målgrupper og sektorer.
Syv ud af de 18 fonde, som forventer stigninger i uddelingsniveauet, svarer dog, at de vil skrue op for særlige områder - her er det blandt andet det sociale område og uddannelse, der fremhæves som områder, der vil komme højere op på fondenes prioriteringsliste.
Et andet væsentlig uddelingsområde er forskning, hvor de private fonde allerede i løbet af de seneste år har øget deres støtte markant. I 2018 og 2019 lå fondenes støtte til forskningen således omkring otte milliarder kroner. De sidste par år har forskningsbevillingerne ligget mellem 10 og 12 milliarder kroner årligt.
Langt flertallet af de 25 fonde, som i dag uddeler til forskning, forventer enten at fastholde eller skrue yderligere op for uddelingerne. Ni siger således, at de forventer at øge deres støtte til forskning frem mod 2030 (se figur 3). Godt halvdelen af de fonde, der i dag uddeler til forskning, forventer at fastholde det nuværende niveau, mens det kun er to fonde, der forventer at skære ned på forskningsstøtten.
