Godt 7.000 ansøgere fik sidste år penge fra 11 store og mellemstore fonde, som tilsammen uddelte for 1,8 mia. kr. Det viser en opgørelse, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har lavet over antallet af ansøgninger, afslag og uddelinger fra fondene.
Fondene i opgørelsen modtog i alt 19.905 ansøgninger og uddelte samlet set til 35 procent af ansøgerne. Der er dog stor forskel på, hvor mange ansøgninger de enkelte fonde må læse og vurdere for, at der er gevinst for både fond og ansøger.
Nordea-fonden har mere end 6.000 årlige ansøgninger til sine landsdækkende og lokale puljer. Dermed er Nordea-fonden den mest søgte i opgørelsen over de fonde, som har offentliggjort 2015-tal for modtagne og for imødekomne ansøgninger. Fonden har de seneste tre år sagt ja til ca. 40 procent af ansøgerne. I alt uddelte fonden for 489 mio. kr. sidste år.
Til sammenligning havde Sparekassen Bornholms Fond uddelinger for 12 mio. kr. og fik kun 153 ansøgninger, men kunne til gengæld sige ja til 68 procent af dem.
Bevillingsprocenter 2013-2015
Knud Højgaards Fond er en af de fonde, der har arbejdet på at effektivisere behandlingen af ansøgningerne. Fondens uddelingspolitik kan beskrives som klassisk filantropisk – bestyrelsen finder de bedst egnede modtagere blandt de ansøgninger fonden modtager. De seneste tre år har fonden oplevet et fald i antallet af ansøgninger fra 3.599 i år 2013 til 3.032 i år 2015. Og ifølge Knud Højgaards fonds bestyrelsesformand skyldes det, at fonden har skabt en bedre forventningsafstemning via hjemmesiden:
”Det er vores oplevelse, at vi bl.a. gennem opgraderingen af vores hjemmeside, i højere grad har formået at kommunikere, hvilke ansøgninger vi som et udgangspunkt vil have en mulighed for at kunne støtte, og i lige så høj grad hvilke vi ikke vil have mulighed for at kunne støtte. Umiddelbart er det vores oplevelse, at antallet af ansøgninger, der klart ikke kan imødekommes af fonden, er faldet,” siger bestyrelsesformand i Knud Højgaards Fond, Sten Scheibye.
Det har betydet, at bevillingsprocenten er steget fra 35 pct. til 42 pct. i Knud Højgaards Fond, som sidste år uddelte 91 mio. kr.
Uddelinger & ansøgninger i 2015
| Fond | uddelinger (mio. kr.) | ansøgninger (stk.) | imødekomne (stk.) |
|---|---|---|---|
| Carlsbergfondet | 222 | 977 | 239 |
| Bikubenfonden | 77 | 1.489 | 100 |
| Knud Højgaards Fond | 91 | 3.032 | 1.278 |
| 15. Juni Fonden | 39 | 1.042 | 197 |
| Villum Fonden | 608 | 467 | 82 |
| Oticon Fonden | 103 | 4.268 | 2.247 |
| Sparekassen Bornholms Fond | 12 | 151 | 103 |
| Nordea-fonden | 489 | 6.236 | 2.297 |
| FrederiksbergFonden | 8 | 149 | 81 |
| Det Obelske Familiefond | 175 | 982 | 194 |
| Lauritzenfonden | 20 | 1.112 | 246 |
| i alt | 1.844 (mio. kr.) | 19.905 (stk.) | 7.064 stk. (stk.) |
Ønsker flere ansøgninger
Hos FrederiksbergFonden ser direktøren gerne, at kendskabet til fondens aktiviteter bliver større, og at der derved kan komme flere projektansøgninger til fonden.
Fonden imødekommer cirka halvdelen af sine mellem 120 og 150 årlige ansøgninger, og uddelingerne ligger i niveauet 7-9 mio. kr., men er geografisk målrettet Frederiksberg.
”Vi vil gerne bibeholde et højt uddelingsniveau til den ansøgningsdrevne filantropi. Derfor er vi heller ikke interesseret i at få færre ansøgninger, vi vil faktisk gerne have flere ansøgninger. Men vi har et ønske om at kunne uddele lidt større portioner ad gangen for at kunne støtte nogle projekter, som har mere gennemslagskraft, og derfor kan det godt være, at vores bevillingsprocent vil være faldet om nogle år,” siger direktør i FrederiksbergFonden, Martin Dahl.
Ud over de ansøgningsdrevne aktiviteter giver fonden også penge til langsigtede indsatser i samarbejde med andre private eller offentlige aktører.
”Vi kommer til at sætte flere penge af til programmer, som vi gennemfører sammen med partnere. Eksempelvis så skolebørn i kommunen får mulighed for at komme til koncerter. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver færre penge til ansøgerne, for vi forventer, at vores indtægter vil være stigende over de kommende år, så vi også stille og roligt kan øge uddelingsniveauet,” siger Martin Dahl.
En af de fonde, der gennem længere tid har haft stort fokus på at initiere og modne egne projekter, er Bikubenfonden. Den strategi afspejler sig også i bevillingsprocenten, som er faldet fra 18 pct. til 6 pct. de seneste tre år.
”Stadigt flere af vores indsatser er baseret på partnerskaber eller indsatser, vi selv driver i samarbejde med nogle af landets bedste og dygtigste aktører på det kulturelle og sociale område. Som fond er vores fornemmeste rolle at anvende midlerne begavet og skabe den størst mulige værdi for samfundet. Det gør vi bedst ved at være en ressource og en samarbejdspartner i stedet for blot at donere penge,” siger Bikubenfondens direktør, Søren Kaare-Andersen.
På baggrund af den nye uddelingsstrategi er det ikke overraskende, at fonden i dag imødekommer færre ansøgninger. Hvor Bikubenfonden i 2013 bevilgede penge til 219 ansøgere, imødekom fonden sidste år kun 100 ansøgninger.
”Vi er allerede godt i gang med at supplere den ansøgningsdrevne filantropi med mere fokuserede metoder såsom priskonkurrencer, calls og strategiske rammebevillinger. Vi har ikke lukket ned for ansøgningsmuligheden og uddeler, om end i mindre grad, fortsat klassiske donationer inden for det sociale og kulturelle område,” siger Søren Kaare-Andersen.
Men det budskab er tilsyneladende endnu ikke helt trængt igennem hos de organisationer, idéudviklere og øvrige ansøgere der gør sig forhåbninger om at modtage Bikubenfondens støtte. I hvert fald steg antallet af ansøgninger fra 2014 til 2015 med 50 pct. – fra 1.000 til næsten 1.500. Det betød at mere end 90 procent af ansøgerne fik afslag.
”Hvis vi skal skabe større virkning og betydning af de anvendte midler, er vi nødt til at tage andre metoder i brug. Det er der selvfølgelig nogle af de traditionelle bevillingsmodtagere, der er lidt ærgerlige over. Men vores formål er jo ikke at holde liv i et stort antal NGO’er og projektmagere. Det er at bidrage med nytænkning og skabe nye muligheder for aktuel kunst og udsatte børn og unge på kanten af samfundet.”
Mangler gode projekter
Rasmus Munch er af dem der lever af at rådgive projektmagere og organisationer om, hvordan de får valuta for anstrengelserne, når de skriver ansøgninger til fondene. Han oplever, at flere fonde i stigende grad foretrækker både større projekter og projekter, som fonden selv udvikler og modner med samarbejdspartnere inden for deres indsatsområder.
”Det kræver mere og mere at komme igennem nåleøjet. Fondene satser i højere grad på de sikre ting, som giver prestige, god omtale og som ikke mindst kommer mange til gavn og glæde. Derudover er der kommet et tidsaspekt ind i fondenes vurderinger, som betyder, at hvis man har et projekt, som kan realiseres hurtigt – for eksempel ved at have en gennemarbejdet finansieringsplan, hvor kun fondens donation mangler – så bliver det tillagt en væsentlig værdi,” siger Rasmus Munch der i de seneste seks år har været partner i Fundraiseren.dk, hvor han blandt andet hjælper kommuner, kulturaktører og uddannelsesinstitutioner med fundraising.
Han mener desuden, at mange fonde har fået større opmærksomhed på at få positiv omtale i medierne, som kan være med til at skabe velvilje omkring fondens arbejde.
”Mange fonde vil gerne have de gode historier, der kan være med til at legitimere fonden i offentligheden. Derfor ser vi også, at flere fonde i højere grad giver store bevillinger. Det er nemmere at administrere, det er nemmere at påpege effekten af det – og det er mere sikkert end at give til en masse forskellige små formål,” siger Rasmus Munch.
Han peger på, at selvom det kan se ud som om fondene får rigtig mange forslag så er det ikke sikkert, at fondene synes, at de får tilstrækkeligt med kvalificerede projekter, som passer ind i deres uddelingsstrategi.
”Jeg tror, at mange fonde oplever, at de får utrolig mange ansøgninger om den samme type af projekter. Vi hører ofte, at fondene mangler flere gode projekter, som tænker nyt og større – og i højere grad inddrager frivillighed og samskabelse. Der har for eksempel været rigtigt mange ansøgninger om multianvendelige fodboldbaner, og det er typisk meget ens projekter. Og i øjeblikket ser vi i Midtjylland, at en masse projekter har fået mindre støtte end forventet fra Fonden Aarhus 2017 til deres projekter i forbindelse med Kulturby 2017. Så nu står de og mangler den resterende finansiering, og derfor får alle kulturfondene i Danmark nu et hav af ansøgninger til kulturby-projekter”.
Omvendt mener Rasmus Munch, at mange fonde kunne blive bedre til mere detaljeret at oplyse om hvilken type projekter, de gerne vil have.
”Det er et fåtal af fondene, som er rigtig gode og klare i deres kommunikation og formidling i forhold til, hvad de vil have og hvad de ikke vil. Generelt synes jeg, at de holder det alt for skjult og melder for overordnet ud, at de støtter for eksempel sociale formål, og så kan man bare søge. Men så viser det sig bagefter at det ikke lige var den slags formål, eller at det ikke passede ind i deres strategi. Og der synes jeg det kunne være en god idé at melde strategien ud på forhånd,” siger Rasmus Munch, der dog nævner A.P. Møller fondens folkeskole-milliard og Nordea-fondens initiativ med at give en hurtig forhåndsvurdering af en projektidé, som gode metoder til at sikre både fondene og ansøgerne bedre projekter og resultater.
