PET risikovurderer fondssektoren

Dan­ske myn­dig­he­der gør ik­ke nok for at for­hin­dre, at pen­ge fra vel­gø­ren­de fon­de kan en­de i hænd­er­ne på ter­r­o­ri­ster. Det frem­går af en rap­port fra den inter­nationale organi­sation for be­kæm­pel­se af hvid­vask og terror­finan­siering, FATF. Der­for er Po­li­tiets Efter­ret­nings­tj­en­este i øje­blik­ket i gang med at vur­de­re ri­si­ko­en for, at fon­de uagt­somt bi­dra­ger til finan­siering af ter­ror.

Terrorfinansiering
PET vur­de­rer i øje­blik­ket ri­si­ko­en for, at pen­ge fra dan­ske hu­ma­ni­tæ­re fon­de en­der i hæn­der­ne på ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner. Det sker ef­ter Dan­mark har få­et en util­freds­stil­len­de rat­ing fra den in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tion for be­kæm­pel­se af hvid­vask og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, FATF.

Po­li­tiets Ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste (PET) ana­ly­se­rer i øje­blik­ket ri­si­ko­en for, at pen­ge fra fon­de med hu­ma­ni­tæ­re for­mål en­der i hæn­der­ne på mel­le­møst­li­ge ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner.

Det sker ef­ter, at Dan­mark har få­et util­freds­stil­len­de ka­rak­te­rer af den in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tion for be­kæm­pel­se af hvid­vask og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring – Fi­nan­ci­al Action Task For­ce (FATF).

De dan­ske myn­dig­he­der le­ver nem­lig op ik­ke op til FAT­Fs an­be­fa­lin­ger på vel­gø­ren­heds­om­rå­det, som bl.a. om­fat­ter ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner, filan­tro­pi­ske fon­de og an­dre do­no­rer.

Den util­freds­stil­len­de rat­ing i FAT­Fs ka­rak­ter­sy­stem be­ty­der, at Dan­mark har en ræk­ke for­bed­rings­punk­ter, som PET nu er sat i spid­sen for at ana­ly­se­re, så myn­dig­he­der­ne kan ret­te op på pro­ble­mer­ne. Og iføl­ge den dan­ske FATF-ko­or­­di­­na­tor er det væ­sent­ligt at ef­ter­le­ve an­be­fa­lin­ger­ne og der­med re­du­ce­re ri­si­ko­en for, at fonds­mid­ler en­der i ter­r­o­ri­ster­nes lom­mer.

”Det er ek­stremt vig­tigt for­di vi ved, at der ka­na­li­se­res pen­ge til Is­la­misk Stat, al-Qa­e­­da og an­dre ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner fra fon­de og for­e­nin­ger i nær­mest he­le ver­den. Og det vil og­så ske fra Dan­mark. Vi skal ta­ge ud­gangs­punkt i, at det vil ske og der­for er det ek­stremt vig­tigt at væ­re op­mærk­som på. Vi ved fra de ter­r­or­an­greb, der er gen­nem­ført i Eu­ro­pa, at der ik­ke skal sær­ligt man­ge pen­ge til,” si­ger kon­tor­chef i Fi­nan­stil­sy­nets hvid­va­sk­kon­tor, Stig Ni­el­sen, der Dan­marks kon­takt­punkt i for­hold til FATF.

Ud­over PET og Fi­nan­stil­sy­net ind­går og­så Er­hvervs­sty­rel­sen, bag­mand­spo­li­ti­et (SØIK), Skat­te­for­valt­nin­gen og Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et i det dan­ske FATF-ar­­bej­­de.

Det er ek­stremt vig­tigt for­di vi ved, at der ka­na­li­se­res pen­ge til Is­la­misk Stat, al-Qa­e­­da og an­dre ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner fra fon­de og for­e­nin­ger i nær­mest he­le ver­den. Og det vil og­så ske fra Dan­mark.

Stig Ni­el­sen – kon­tor­chef, Fi­nan­stil­sy­nets hvid­va­sk­kon­tor

FAT­Fs ri­si­ko­vur­de­rings­sy­stem, der bl.a. er bak­ket op af FN og ud­gør den in­ter­na­tio­na­le stan­dard på om­rå­det, om­fat­ter 40 an­be­fa­lin­ger, som del­ta­ger­lan­de­ne skal le­ve op til. Net­op på an­be­fa­ling nr. 8 om vel­gø­ren­heds­om­rå­det får Dan­mark den næst­la­ve­ste rat­ing – par­ti­al­ly com­pli­ant – i FAT­Fs rat­ing­sy­stem.

Uagtsom terrorfinansiering

Mens der i en vis ud­stræk­ning har væ­ret op­mærk­som­hed på ri­si­ko­en for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring fra den dan­ske NGO-sek­tor – bl.a. i sam­ar­bej­de med de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ners bran­che­or­ga­ni­sa­tion Iso­bro – så har de an­svar­li­ge mi­ni­ste­ri­er ik­ke gjort til­stræk­ke­ligt for at im­ple­men­te­re FATF-an­­be­­fa­lin­­ger­­ne på fonds­om­rå­det.

”Vi ser det ik­ke som en kri­tik som så­dan, men me­re som en ri­si­ko­vur­de­ring. Og det, vi fo­ku­se­rer på i for­hold til vel­gø­ren­heds­om­rå­det, er især ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, for­di vi ved at fon­de, or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger i stort set he­le ver­den bru­ges til at ka­na­li­se­re pen­ge til ter­ror – ik­ke mindst i Mel­le­mø­sten,” si­ger Stig Ni­el­sen.

Han un­der­stre­ger, at det sand­syn­lig­vis er 99 ud af 100 af de dan­ske fon­de og for­e­nin­ger, som har helt le­gi­ti­me for­mål. Men ri­si­ko­vur­de­rin­ger­ne i for­bin­del­se med be­kæm­pel­se af ter­r­or­fi­nan­si­e­ring om­fat­ter og­så så­kaldt uagt­som ter­r­or­fi­nan­si­e­ring.

”Ri­si­ko­en er der un­der al­le om­stæn­dig­he­der, for det er jo ik­ke mu­ligt at la­ve et sy­stem som er fuld­stæn­dig vandtæt. En for­e­ning kan sag­tens ha­ve et hu­ma­ni­tært for­mål og sen­de pen­ge til for ek­sem­pel træn­gen­de fa­mi­li­er. Men vi ved, at magtstruk­tu­rer­ne i Mel­le­mø­sten kan væ­re så­dan, at en del af fa­mi­li­er­nes pen­ge bli­ver opkræ­vet af folk, der kon­trol­le­res af ter­r­o­ri­ster, og der­for kan pen­ge, der er gi­vet til go­de hu­ma­ni­tæ­re pro­jek­ter al­li­ge­vel en­de i ter­r­o­ri­ster­nes hæn­der,” si­ger Stig Ni­el­sen.

Millioner til syriske flygtninge

Iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik be­vil­ge­de dan­ske fon­de i alt godt 1,5 mia. kr. til in­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål i 2018. Ud­de­lin­ger­ne var for­delt på knap 1.600 for­skel­li­ge pro­jek­ter, og af de 1,5 mia. blev 826 mio. kr. ud­be­talt sam­me år.

En af de sto­re fon­de, som er be­gyndt at ud­de­le fle­re pen­ge til hu­ma­ni­tæ­re pro­jek­ter i bl.a. Mel­le­mø­sten, er No­vo Nor­disk Fon­den. I de­cem­ber 2019 of­fent­lig­gjor­de fon­den en ny be­vil­ling på 200 mio. kr. til sy­ri­ske flygt­nin­ge i Jor­dan. Fon­den har ik­ke en sær­lig po­li­tik for at føl­ge pen­ge­strøm­me­ne med hen­blik på at und­gå uagt­som ter­r­or­fi­nan­si­e­ring. Men stør­ste­delen af pen­ge­ne ud­de­les via pro­fes­sio­nel­le in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tio­ner, der ar­bej­der i om­rå­der­ne, på­pe­ger No­vo Nor­disk Fon­dens chef for hu­ma­ni­tæ­re og so­ci­a­le ud­de­lin­ger:

”Vi har net­op ind­gå­et et part­ner­skab med Dansk Flygt­nin­ge­hjælp, Uni­cef og Wor­ld Di­a­be­tes Fo­un­da­tion i re­la­tion til en stør­re hu­ma­ni­tær ind­sats i Jor­dan med fo­kus på sy­ri­ske flygt­nin­ge. Al­le tre or­ga­ni­sa­tio­ner er in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te og cer­ti­fi­ce­re­de hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tio­ner. Part­ner­ska­ber­ne og de de­fi­ne­re­de pro­jek­ter er me­get grun­digt for­be­red­te. Vi er me­get op­mærk­som­me på, hvem vi støt­ter og hvor­dan, og vi har en lø­ben­de di­a­log med de dan­ske myn­dig­he­der her­om, så de hu­ma­ni­tæ­re ind­sat­ser, vi støt­ter, og­så får den til­sig­te­de virk­ning,” si­ger Han­na Li­ne Jakob­sen.

Iføl­ge kon­tor­chef i Fi­nan­stil­sy­nets hvid­va­sk­kon­tor, Stig Ni­el­sen er det dog i prak­sis van­ske­ligt at gar­de­re sig mod læk fra pen­ge­strøm­me­ne.

”Der er jo ik­ke no­gen, der mistæn­ker No­vo Nor­disk Fon­den for at ha­ve slet­te hen­sig­ter. Men fon­den har vel re­elt ik­ke mu­lig­hed for at føl­ge hver ene­ste kro­ne helt ud til slut­mod­ta­ge­ren, og der er jo bl.a. ri­si­ko for at lys­sky ele­men­ter så at si­ge ta­ger ma­den ud af mun­den på folk. Men der er for­an­stalt­nin­ger, som man kan ta­ge, og der­for vil det væ­re na­tur­ligt at dan­ske myn­dig­he­der i FATF-sam­ar­­bej­­det gør me­re ud af at vej­le­de om ri­si­koa­spek­ter­ne,” si­ger han.

Vi ved, at magtstruk­tu­rer­ne i Mel­le­mø­sten kan væ­re så­dan, at en del af fa­mi­li­er­nes pen­ge bli­ver opkræ­vet af folk, der kon­trol­le­res af ter­r­o­ri­ster, og der­for kan pen­ge, der er gi­vet til go­de hu­ma­ni­tæ­re pro­jek­ter al­li­ge­vel en­de i ter­r­o­ri­ster­nes hæn­der.

Stig Ni­el­sen – kon­tor­chef, Fi­nan­stil­sy­nets hvid­va­sk­kon­tor

Der­for ind­går det og­så som en vig­tig del af FAT­Fs an­be­fa­lin­ger, at myn­dig­he­der­ne sam­ar­bej­der med fon­de og for­e­nin­ger. Det skal øge do­no­rer­nes op­mærk­som­hed på ri­si­ci­e­ne og ud­vik­le best pra­cti­ce for ud­de­ling og mo­ni­to­re­ring af pen­ge­strøm­me­ne fra fond til slut­mod­ta­ger.

”På for­e­nings­om­rå­det for de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner sam­ar­bej­der myn­dig­he­der­ne med bran­che­for­e­nin­gen Iso­bro for at sik­re, at med­lem­mer­ne i for­e­nin­gen selv kan bli­ve op­mærk­som­me på, hvad de kan gø­re for at und­gå at med­vir­ke til ter­r­or­fi­nan­si­e­ring,” si­ger Stig Ni­el­sen.

– Hvad kan I gø­re på fonds­om­rå­det, når der ik­ke fin­des en til­sva­ren­de bran­che­for­e­ning for fon­de­ne, som iføl­ge FATF-rap­por­ten om­fat­ter ca. 1.300 er­hvervs­dri­ven­de fon­de og ca. 8.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de?

”Vi som Fi­nan­stil­syn kan ik­ke ræk­ke di­rek­te ud til fon­de­ne el­ler de­res even­tu­el­le or­ga­ni­sa­tio­ner. Men vi kan si­ge til ban­ker­ne og pen­ge­in­sti­tut­ter­ne, at de skal væ­re op­mærk­som­me på de­res kun­der i fonds- og for­e­nings­sek­to­ren. Og hvis ik­ke fon­de­ne kan re­de­gø­re be­tryg­gen­de for de­res transak­tio­ner, så kan ban­ken si­ge, at de ik­ke kan væ­re kun­de i ban­ken. Men vi sam­ar­bej­der og­så med de an­dre myn­dig­he­der på det­te om­rå­de,” si­ger Stig Ni­el­sen.

”De ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner, der er i Mel­le­mø­sten, gør rig­tig me­get for at få pen­ge ind til de­res ak­ti­vi­te­ter og de bru­ger man­ge for­skel­li­ge kil­der. Der­for er det vig­tig at luk­ke for de fi­nan­si­e­rings­kil­der.”

Ikke-erhvervsdrivende fonde i fokus

Iføl­ge FATF-an­­be­­fa­lin­­ger­­ne skal myn­dig­he­der­ne iden­ti­fi­ce­re hvil­ken ty­pe fon­de og for­e­nin­ger, som er i ri­si­ko for at med­vir­ke til ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, og de skal op­stil­le trus­selskri­te­ri­er. Der­u­d­over hand­ler det om at im­ple­men­te­re den nød­ven­di­ge lov­giv­ning, så myn­dig­he­der­ne har let og til­stræk­ke­lig ad­gang til re­le­van­te op­lys­nin­ger om fon­des og for­e­nin­gers ak­ti­vi­te­ter. Des­u­den skal lov­giv­nin­gen sør­ge for, at myn­dig­he­der­ne kan de­le og ko­or­di­ne­re op­lys­nin­ger mel­lem hin­an­den.

Og det er net­op nog­le af de punk­ter, hvor dan­ske myn­dig­he­der iføl­ge FATF hel­ler ik­ke le­ver op til an­be­fa­lin­ger­ne. FATF næv­ner kon­kret si­tu­a­tio­nen for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, som ik­ke har pligt til au­to­ma­tisk at re­gi­stre­re sig el­ler ind­sen­de års­be­ret­nin­ger og be­vil­lings­li­ster til Ci­vilsty­rel­sen.

Rap­por­ten fra FATF er ud­ar­bej­det i 2017, og som op­følg­ning på de dan­ske for­bed­rings­punk­ter på vel­gø­ren­heds­om­rå­det skal PET af­slut­te sin ri­si­ko­vur­de­ring i 2020.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.