Kultur og Fritid, Erhverv og Udvikling, Job og Kompetence, Plan og Support, Byg og Miljø. De 16 embedsfolk i det lille rum er samlet fra flere forvaltninger på Skive Kommunes rådhus. Også byens museum og ungdomsskole er repræsenteret.
Dørene i glasvæggene må stå åbne, for selvom Rådhuset endnu ikke er åbnet for offentligheden, er det en usædvanlig varm morgen sidst i august. Medarbejderne er mødt tidligt for at få gode råd til, hvordan de kan arbejde bedre med fundraising og blive klogere på de mange fonde i databasen Fonde.dk
Efter præsentationsrunden står det klart, at deltagerne allerede har en del erfaringer med at hente penge fra fonde til at finansiere de projekter, de arbejder med på deres ressortområder. Men også at der ligger mange udviklingsprojekter i støbeskeen, som kun kan komme ud over rampen, hvis de finder ekstern finansiering. Kommunens budgetter gør det ikke alene.
”Man kan mærke, at der et kæmpe potentiale for fundraising i de projekter og blandt de dygtige mennesker, der arbejder med dem. Vi bør sætte os sammen og få kommunens fundraising systematiseret,” siger sektionsleder i Erhverv og Udvikling, Anders Rask, der har taget initiativ til kurset, inden han giver ordet til partner hos Fundraiseren.dk, Rasmus Munch. Han er kommet for at dele sine erfaringer med at rejse penge fra fondsbranchen.
”Set fra fondenes side er I én enhed i Skive Kommune. Det virker ikke så godt, hvis der er for mange ansøgninger fra forskellige steder i kommunen ude på samme tid. Fondene taler også sammen,” siger Rasmus Munch.
Derfor er det godt med en central koordinering i kommunen, som også kan sikre, at ansøgningerne er prioriterede, og at man eventuelt kan holde ansøgninger tilbage, så kommunen ikke pludselig har en række forskellige ansøgninger ude hos samme fond, forklarer han.
Strategisk forankring i ledelsen
Rasmus Munch fortæller, at konkurrencen om fondsmidlerne er blevet hårdere og ansøgningerne fra kommunerne bliver flere. Derudover går fondene typisk efter at støtte større projekter, som har stor synlighed og er til gavn for mange mennesker på en gang. Derfor skal projekterne være godt dokumenteret.
”Det er vigtigt at fortælle i ansøgningerne, hvad der sker når projektet er færdigt, så fondene kan forholde sig til, om projektet fortsætter og på hvilken måde. På samme måde skal man forklare, hvordan driften skal finansieres bagefter. Det virker rigtig godt, hvis man kan dokumentere, at den efterfølgende drift er lagt ind i de kommunale budgetter,” siger Rasmus Munch.
Deltagerne begynder derfor at diskutere vigtigheden af at have ledelsesmæssig bevågenhed på fundraisingprojekterne.
”Det er fint, at vi får den her viden og taler om nødvendigheden af en centraliseret fundraising-funktion og ledelsesmæssig forankring. Men det kræver vel at ledelsen og politikerne har samme viden og bakker op om det, og at det bliver integreret i kommunens overordnede strategi. Hvordan sikrer vi det?,” spørger en af deltagerne.
Sektionsleder, Anders Rask er enig i, at det kunne være godt, hvis kommunen havde en politisk besluttet strategi for området.
”Men nu må vi starte her med at udvikle et netværk mellem os, der er her i dag. Det kan vi bruge til at sparre omkring de konkrete projekter og dele viden og erfaringer. Så må vi med tiden se, hvorvidt der skal udarbejdes en overordnet fundraisingstrategi,” siger han.
Fundraiseren Rasmus Munch gennemgår fondsdatabasen og viser detaljeniveauet i de informationer, der er samlet om de enkelte fonde. Kursusdeltagerne følger med på deres skærme, mens han forklarer, hvordan embedsfolkene kan bruge databasen til at sortere i de fonde, der har relevans for deres projekter ud fra fondenes formålskriterier og uddelingshistorik.
Derefter går han videre til at spørge ind til de udfordringer, som medarbejderne møder i de konkrete fundraising-projekter, de arbejder med i øjeblikket.
”Der er en rigtig stor udfordring, der hedder tid,” siger en af deltagerne.
Den udfordring har Ramus Munch stødt på før blandt de knap 20 kommuner, som Fundraiseren.dk har kontrakter med om løbende rådgivning og understøttelse af fundraisingindsatsen.
”Ja, det er ofte et problem, at man skal passe sit fuldtidsarbejde og samtidig finde tid til fundraising til de udviklingsprojekter, man har ansvar for. Netop derfor er det vigtigt med en løbende udvikling af egne kompetencer i fundraising og effektive værktøjer, så indsatsen kan effektiviseres,” siger han.
Efter pausen diskuterer gruppen emner som inddragelse af frivillige borgere og samskabelse i forhold til udviklingsprojekterne. Diskussionen vender tilbage til udfordringerne med koordinering på tværs af kommunen.
En deltager efterlyser en tovholder, som kan have overblikket over hvilke ansøgninger og projekter, der er gang i forskellige steder i kommunen. Det er et overblik, som man vanskeligt kan skaffe sig, når man arbejder decentralt i kommunen.
”Nu starter vi et netværk i dag og opretter en arbejdsgruppe på intranettet, hvor vi kan skrive sammen. Så kan alle tage initiativ til at indkalde til fyraftensmøder om eksempelvis nogle af de emner, vi har diskuteret i dag. Hver enkelt af os må påtage sig rollen og sørge for at koordinere og tale sammen på tværs om vores fundraising-opgaver,” siger Anders Rask.
