Det er bekymrende, hvis de seneste sager om fondenes involvering i regeringens projekter markerer en udvikling, der går i retning af flere aftaler med private fonde – forud for politiske forhandlinger i Folketinget og uden for offentlighedens lys.
Det siger en af de politikere, der har været allermest aktiv i den offentlige debat om fondssektoren, SF’s finansordfører og næstformand i Folketingets skatteudvalg, Sigurd Agersnap.
Det gør han i kølvandet på en række sager om fondenes politiske indflydelse, som eksperter betegner som nybrud udi inddragelsen af fondene i regeringens politikudvikling.
"Jeg vil mene, at fondene er kommet meget tæt på i en række forhandlingsforløb og politiske processer. Man kan tydeligt se, at fondene står meget tæt bagved regeringen i nogle af de politiske tiltag, der kommer frem," siger Sigurd Agersnap.
Han peger på, at det modsat private virksomheder eller brancheorganisationer, der også gør en indsats for at påvirke udformningen af dansk politik, er uklart, hvornår en erhvervsdrivende fond varetager almennyttige eller kommercielle interesser.
"Det skaber en uklarhed om, hvad det egentlig er for nogle interesser, der er repræsenteret, når fondene er med i spillet. Er det almennyttens interesser, eller er det koncerninteresser?" spørger Sigurd Agersnap.
"Når regeringer almindeligvis henter input fra erhvervslivet, er det meget tydeligt, at der er tale om input fra aktører, der arbejder for egne interesser," siger han.
Det er en uklarhed, som også er blevet påpeget af forskere som Anton Grau Larsen, ph.d. og lektor ved RUC, som blandt andet forsker i danske magtnetværk.
Fordi fondene også har et almennyttigt formål, kan de antage en mere legitim position i det politiske spil, hvorimod en virksomhed eller en brancheforening må anses for en singulær stemme, der kun plejer egne eller medlemmernes interesser. Derfor er det ifølge Anton Grau Larsen mere uklart, hvornår en erhvervsdrivende fond agerer med sigte på almene samfundsinteresser, og hvornår fonden udgør en koncerns forlængede arm. Og dermed også mere uklart, hvorfor fonde skal være med til at definere landets politik.
Det er bekymrende, hvis vi ser en udvikling i retning af aftaler med private aktører forud for politiske forhandlinger – i nogle forløb, der foregår helt uden for offentlig indsigt
Sigurd Agersnap – finansordfører, SF
Hos Konservative deler erhvervsordfører Helle Bonnesen ikke SF's bekymring.
”Jeg deler ikke kritikken af fondene, men mener omvendt, at det er positivt, at stat og fonde kan arbejde tættere sammen," siger hun.
"Jeg oplever, at fondene påtager sig et stort samfundsansvar. Og så længe der er transparens, ser jeg ingen grund til bekymring,” siger Helle Bonnesen.
Aftalte en del af iværksætterpakken
Fundats har over de seneste uger beskrevet konkrete eksempler på, at landets største fonde og ikke mindst Novo Nordisk Fonden har spillet en rolle i politiske tiltag.
Senest har vi omtalt, at regeringen har aftalt elementer i den stort anlagte iværksætterpakke med en række fonde forud for de politiske forhandlinger på Christiansborg.
Emails fra erhvervsminister Morten Bødskov viser, at Erhvervsministeriet i 2023, næsten et år før de politiske forhandlinger om iværksætterpakken gik i gang, havde nedfældet en aftale om et samarbejde om iværksættermiljøer med blandt andre Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Grundfos Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden, Den Danske Maritime Fond, Bitten og Mads Clausens Fond og Industriens Fond.
En aftale, der kom til at indgå i iværksætterpakken som en ambition om at samarbejde med fondene, men som først blev præsenteret som en konkret ny aftale flere måneder senere. Forløbet markerer ifølge eksperter en hidtil uset involvering af fondene i regeringens politikudvikling.
"Timingen er forunderlig i den proces. Det ville jeg spørge ind til, hvis SF havde været en del af iværksætterpakken. Det skurrer i mine ører, er at samarbejdsaftalen først bliver præsenteret, efter at iværksætterpakken er landet," siger Sigurd Agersnap:
"Samtidig rejser det spørgsmål om, hvem der har indflydelse på den politiske udvikling i Danmark. Er det de folkevalgte, eller er det dem, der kommer med pengene?"
"Det er bekymrende, hvis vi ser en udvikling i retning af aftaler med private aktører forud for politiske forhandlinger – i nogle forløb, der foregår helt uden for offentlig indsigt," Sigurd Agersnap.
Erhvervsministeriets aftale med fondene føjer et nyt lag til SVM-regeringens ambitioner om et tættere samarbejde med de store danske fonde. Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget fra 2023 "at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet."
Efterfølgende har den socialdemokratiske formand for Folketingets finansudvalg Simon Kollerup talt varmt for et mere formaliseret samarbejde mellem regeringen og den danske fondssektor om at løse samfundets store udfordringer, hvorimod eksperter har advaret om uklare rammer for fondenes indflydelse, særligt når det gælder transparens.
Novo-fonden betaler helhedsplan
Hos Socialdemokratiet deler erhvervsordfører Mette Reissmann heller ikke SF's bekymring. Hun peger som eksempel på en anden nylig sag, som Fundats har omtalt, nemlig at Novo Nordisk Fonden betaler for en helhedsplan til to millioner kroner for et såkaldt innovationsdistrikt i området omkring Københavns Universitet, Fælledparken og Rigshospitalet i København.
"Socialdemokratiet støtter en positiv erhvervsudvikling med inddragelse af innovative og kompetente organisationer, virksomheder og fonde. Som en del af regeringsgrundlaget, som du selv nævner, er det blandt andet kommet til udtryk i aftalen med Novo Nordisk Fonden, der bidrager til at understøtte den politiske målsætning," siger Mette Reissmann.
Jeg oplever, at fondene påtager sig et stort samfundsansvar. Og så længe der er transparens, ser jeg ingen grund til bekymring
Helle Bonnesen – erhvervsordfører, Konservative
Netop sagen om Novo Nordisk Fondens bidrag til regeringens planer om et innovationsdistrikt i København har ellers affødt advarsler på Christiansborg.
Bevillingen af private midler til et offentligt projekt har krævet en godkendelse i Folketingets finansudvalg, og da Morten Bødskov bad om finansudvalgets tilslutning til, at Erhvervsministeriet lader Novo Nordisk Fonden betale for opgaven, stemte SF og Enhedslisten imod aktstykket og indvendte, at der er "tale om et nybrud i negativ forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan, som de har private særinteresser i."
"Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at SF og EL generelt er skeptiske over for den stigende indflydelse, private kapitalinteresser har på dansk forskning," kan man således læse i påtegningen til aktstykket.
Morten Bødskov forklarede dengang, at Novo Nordisk Fonden blot er "en del af den kernegruppe af interessenter, der løbende og på fast basis involveres i arbejdet" sammen med blandt andre Københavns Universitet og Rigshospitalet. Men som Fundats beskrev i februar, belyser dokumenter i sagen, at Novo Nordisk Fonden alligevel er blevet inddraget på en anden måde end resten af følgegruppen som følge af sit økonomiske bidrag.
"Ministeriet underlægger sig fondens kontrol og vilje"
Ikke mindst har Erhvervsministeriet været nødt til at skrive under på en bevillingsaftale og acceptere Novo Nordisk Fondens vilkår, eksempelvis at ministeriet er underlagt årlig afrapportering til fonden, som også skal godkende ændringer i projektet, og fondens bevilling skal nævnes, når der tales offentligt om projektet.
"Bevillingen vender magtforholdet om. Nu skal Erhvervsministeriet underlægge sig Novo Nordisk Fondens betingelser. Det er jo ret påfaldende," siger SF's Sigurd Agersnap.
"Det har været overraskende for mig, at fondene ikke bare er involveret med gode idéer, men at ministeriet underlægger sig Novo Nordisk Fondens kontrol og vilje, fordi man tager imod et bidrag på to millioner kroner," siger han:
"Jeg synes egentlig, at det er ok, at private kan kaste nogle penge efter projekter, man politisk har sat i søen. Men når ministeriet giver bestemmende medindflydelse, går man meget langt i at invitere penge og kapitalinteresser ind i det politiske rum. Det tror jeg er skadeligt for demokratiet på længere sigt."
Fundats har spurgt erhvervsordførere fra samtlige af Folketingets partier om deres syn på fondenes stigende politiske indflydelse, men få har altså ønsket at kommentere på sagen.
S: Skaber ikke øget politisk indflydelse
Det væsentligste økonomiske fondsbidrag til regeringens arbejde landede sidste år med Novo Nordisk Fondens rekordbevilling på ti milliarder kroner til den grønne trepartsaftale, hvorefter fonden og regeringen under forhandlinger frem til februar aftalte, hvordan pengene skal udmøntes. Ifølge aftalen er Novo Nordisk Fonden og regeringen “enige om, at Fonden kan spille en afgørende rolle i at gøre visionen til virkelighed”.
"Det er oplagt at benytte den store viden og indsigt, som fondene kommer med, til at vi i fællesskab kan bidrage til at ruste Danmark i en usikker verden. Det gælder også deres økonomiske bidrag," siger Socialdemokratiets Mette Reissmann.
Er det ambitionen at lave flere af sådanne aftaler med fondene på regeringens fokusområder, herunder om finansiering af politiske projekter?
"Socialdemokratiet vil fortsat tage imod ønsket om samarbejde med Danmarks fonde i fremtiden i de tilfælde, hvor det bidrager til en styrkelse af Danmark og almenhedens bedste."
Har du gjort dig nogen tanker om, hvor en tættere involvering af fondene i regeringens politik kan skabe udfordringer; og dermed hvor grænsen for et tæt samarbejde med fondene går?
"Fondenes bidrag til samfundsrelevante indsatser og erhvervspolitiske initiativer, der styrker Danmarks konkurrenceevne og dermed danske virksomheder og danske arbejdspladser, medfører ikke øget indflydelse på regeringens eller Socialdemokratiets politik fra deres side," siger Mette Reissmann.
