Fondsbevillingers himmelflugt deler vandene på Christiansborg

Blandt partiernes erhvervsordførere er der delte meninger om de stadig stigende fondsbevillinger. Mens Socialdemokratiet, Venstre og Konservative mener, udviklingen er ubetinget positiv, er Dansk Folkeparti bekymret for, om fonde får en storebrorrolle i projekter med andre aktører. Enhedslisten ønsker at ændre fondenes "lempelige skatteregler" og finder det problematisk, at ikke-folkevalgte aktører i stigende grad sætter dagsordenen.

På Chri­sti­ans­borg føl­ges de vok­sen­de fonds­be­vil­lin­ger med in­ter­es­se af er­hvervsord­fø­rer­ne Tor­sten Scha­ck Pe­der­sen (Ven­stre), Mo­na Juul (Kon­ser­va­ti­ve), Or­la Hav (So­ci­al­de­mo­kra­ti­et), Ru­ne Lund (En­heds­li­sten) og Hans Kri­sti­an Ski­b­by (Dansk Fol­ke­par­ti). Fo­tos: An­ders Hvi­id og Ste­en Brogaard

Ud­de­lin­ger­ne og be­vil­lin­ger­ne fra en ræk­ke af de sto­re dan­ske fon­de for­ven­tes at sti­ge gan­ske be­trag­te­ligt i de kom­men­de år.

På Chri­sti­ans­borg bli­ver de vok­sen­de fonds­be­vil­lin­ger og den der­af føl­gen­de sti­gen­de ind­fly­del­se på, hvad der skal til­go­de­ses in­den for blandt an­det forsk­ning, kul­tur og so­ci­a­l­om­rå­det i Dan­mark, fulgt med in­ter­es­se fra høj­re til ven­stre si­de af det po­li­ti­ske spektrum.

Men der er en­dog me­get stor for­skel på, hvad par­ti­er­ne me­ner om be­vil­lin­ger­nes him­mel­flugt. Re­ak­tio­ner­ne svin­ger li­ge fra ube­tin­get be­gej­string til dyb bekymring.

Det vi­ser et rund­spør­ge, som Fun­dats har fo­re­ta­get blandt er­hvervsord­fø­rer­ne fra So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, Ven­stre, De Kon­ser­va­ti­ve, Dansk Fol­ke­par­ti og Enhedslisten.

Som Fun­dats for­tal­te i novem­ber, bli­ver der sand­syn­lig­vis sat ny re­kord, når det sam­le­de ud­de­lings­reg­ne­styk­ke for 2021 skal gø­res op, og den op­ad­gå­en­de ten­dens ser ud til at fort­sæt­te med yder­li­ge­re styr­ke i de kom­men­de år.

Det af­spej­ler, at det går godt i dansk er­hvervs­liv og at der er et en­ga­ge­ment i for­hold til at in­ve­ste­re i vo­res sam­fund – og det er jo li­ge dét, der er hen­sig­ten med fondsejemuligheden

Or­la Hav – Er­hvervsord­fø­rer, Socialdemokratiet

Dan­marks stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fond No­vo Nor­disk Fon­den for­ven­ter at kun­ne præ­sen­te­re en mar­kant ud­de­lings­re­kord, når fon­den om kort tid har fær­dig­gjort op­gø­rel­sen over de sam­le­de ud­de­lin­ger fo­re­ta­get i 2021. Her kal­ku­le­rer fon­den med at en­de på cir­ka ot­te mil­li­ar­der kro­ner. Og iføl­ge be­sty­rel­ses­for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen er der po­ten­ti­a­le til i 2030 at kom­me op på 10 mil­li­ar­der kro­ner om året.

A.P. Møl­ler Fon­den, Le­go Fon­den, Vil­lum Fon­den og den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia lå i 2020 al­le på be­vil­lin­ger på mel­lem én og 1,2 mil­li­ar­der kro­ner, og som Fun­dats kun­ne for­tæl­le i sid­ste uge, ser og­så Carls­berg­fon­det ind i en vold­som uddelingsvækst.

Iføl­ge bryg­ge­ri­fon­dens nye for­kvin­de Ma­j­ken Schultz vil den in­den for de næ­ste fem år sand­syn­lig­vis de­le om­kring 750 mil­li­o­ner kro­ner ud om året. Til sam­men­lig­ning lå fon­dens år­li­ge ud­de­lin­ger for ba­re få år si­den på en fjer­de­del af dét beløb.

Afspejler, at det går godt i erhvervslivet

I re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et be­teg­ner er­hvervsord­fø­rer Or­la Hav ud­vik­lin­gen som ’rig­tig dejlig’.

”Jeg sy­nes, det er rig­tig godt og rig­tig dej­ligt, at fon­de­nes be­vil­lin­ger vok­ser så me­get, som de gør. Det af­spej­ler, at det går godt i dansk er­hvervs­liv og at der er et en­ga­ge­ment i for­hold til at in­ve­ste­re i vo­res sam­fund – og det er jo li­ge dét, der er hen­sig­ten med fond­se­je­mu­lig­he­den,” si­ger Or­la Hav til Fundats.

Fle­re pri­va­te mid­ler gør ba­re, at vi kan løf­te forsk­nin­gen end­nu hø­je­re i Dan­mark, og det er alt­af­gø­ren­de for et vi­dens­sam­fund som vores

Tor­sten Scha­ck Pe­der­sen – Er­hvervsord­fø­rer, Venstre

Or­la Hav be­to­ner, at man som sam­fund skal tæn­ke sig om og, som han ud­tryk­ker det, sik­re, at ’al­le æg på sigt ik­ke bli­ver lagt i én kurv’. Men han un­der­stre­ger sam­ti­dig, at han ik­ke er be­kym­ret for, at fon­de­ne får for stor ind­fly­del­se på blandt an­det forsk­ning og kultur.

”I for­hold til dét, jeg ken­der til fon­de­nes sam­men­sæt­ning, sid­der der bå­de for­nuf­ti­ge og be­ga­ve­de men­ne­sker i fon­de­ne, som har et godt blik for så­vel den virk­som­hed, de har an­sva­ret for, som det sam­fund, de er en del af. Så jeg har ik­ke den sto­re be­kym­ring for, at fon­de­ne får for stor ind­fly­del­se,” si­ger den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske er­hvervsord­fø­rer, der hel­ler ik­ke fryg­ter, at dansk forsk­ning og kul­tur­liv ri­si­ke­rer at bli­ve for af­hæn­gi­ge af fondsstøtten.

Gør Danmark mere velstående

Tor­sten Scha­ck Pe­der­sen, som er Ven­stres er­hvervsord­fø­rer, har og­så ja-hat­ten på ved ud­sig­ten til stør­re fonds­do­na­tio­ner i de kom­men­de år.

”Det er ef­ter min me­ning ube­tin­get po­si­tivt med de me­get sto­re og for­ven­te­ligt sti­gen­de fonds­be­vil­lin­ger. Der er ta­le om pen­ge, der er med til at un­der­støt­te sto­re de­le af vo­res kul­tur­liv og fri­vil­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, men og­så stær­ke po­si­tio­ner in­den for forsk­ning,” si­ger Tor­sten Scha­ck Pedersen.

Tra­di­tio­nelt set går cir­ka to ud af hver fem fond­skro­ner til forsk­ning, og Tor­sten Scha­ck Pe­der­sen glæ­der sig da og­så især over, hvad de sti­gen­de fonds­be­vil­lin­ger be­ty­der for forsk­nin­gen i Danmark.

”Jeg til­hø­rer ik­ke dem, der er be­kym­re­de over, at der kom­mer fle­re pen­ge fra fon­de­ne ind i forsk­nin­gen. Tvær­ti­mod sy­nes jeg kun, det er op­løf­ten­de, for det gør os som na­tion stær­ke­re og me­re vel­stå­en­de. Fle­re pri­va­te mid­ler gør ba­re, at vi kan løf­te forsk­nin­gen end­nu hø­je­re i Dan­mark, og det er alt­af­gø­ren­de for et vi­dens­sam­fund som vo­res,” si­ger Tor­sten Scha­ck Pedersen.

Ven­stre­man­den har svært ved at fo­re­stil­le sig, at fonds­be­vil­lin­ger­ne sam­let set ad åre kom­mer op på så højt et ni­veau, at man fra po­li­tisk si­de skal be­gyn­de at ha­ve en hold­ning til, hvor og hvor­dan fon­de­ne bru­ger de­res penge.

”Jeg har ik­ke en græn­se, hvor jeg si­ger, at ’nu de­ler de så me­get ud, at der skal ske no­get’. Det væ­sent­li­ge, når of­fent­ligt fi­nan­si­e­re­de uni­ver­si­te­ter og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner mod­ta­ger fonds­do­na­tio­ner, er, at man sik­rer den forsk­nings­fri­hed, der er så af­gø­ren­de. Og det er min op­fat­tel­se, at vi har et me­get ro­bust set-up og de rig­ti­ge prin­cip­per, uan­set om der kom­mer to, fi­re el­ler seks kro­ner på bor­det fra fon­de­ne,” si­ger Tor­sten Scha­ck Pedersen.

Jeg vil­le væ­re me­re ked af det mod­sat­te: At der var fal­den­de over­skud og der­med fær­re pen­ge til fondsuddelinger

Hans Kri­sti­an Ski­b­by – Er­hvervsord­fø­rer, Dansk Folkeparti

Og­så er­hvervsord­fø­rer i Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti Mo­na Juul glæ­der sig ube­tin­get over fon­de­nes sti­gen­de støt­te til især dansk forskning.

”Dan­mark skal le­ve af forsk­ning og vi­den. Vi skal gø­re dansk in­nova­tion til et sandt eks­por­te­ven­tyr, og der­for er det vir­ke­lig po­si­tivt, at er­hvervs­li­vet gen­nem al­men­nyt­ti­ge fon­de er med til at fi­nan­si­e­re vig­tig, dansk forsk­ning i sam­ar­bej­de med de dan­ske uni­ver­si­te­ter. Og så er det da kun ek­stra glæ­de­ligt, at er­hvervs­li­vet i dag ser så stort et po­ten­ti­a­le i ek­sem­pel­vis forsk­nin­gen, at de vil øge de­res fonds­be­vil­lin­ger,” si­ger Mo­na Juul.

Fonde i storebrorrolle

Som ud­gangs­punkt er er­hvervsord­fø­rer Hans Kri­sti­an Ski­b­by fra Dansk Fol­ke­par­ti og­så po­si­tivt indstil­let over for de øge­de fondsmidler.

”Over­ord­net er vi i Dansk Fol­ke­par­ti me­get gla­de for, at vi har nog­le vo­lu­mi­nø­se fon­de i Dan­mark, som ge­ne­re­rer lik­vi­di­tet ind i et hav af pro­jek­ter in­den for ik­ke mindst forsk­ning, men og­så sport og kul­tur. Jeg vil­le væ­re me­re ked af det mod­sat­te: At der var fal­den­de over­skud og der­med fær­re pen­ge til fonds­ud­de­lin­ger,” si­ger Hans Kri­sti­an Skibby.

DF-po­li­ti­ke­ren po­in­te­r­er dog sam­ti­dig, at der er fle­re aspek­ter i de sti­gen­de fonds­be­vil­lin­ger, som han me­ner er værd at hol­de et vå­gent øje med.

”Akil­les­hæ­len, når der kom­mer sta­dig fle­re pen­ge fra fon­de­ne ud i sam­fun­det, er, at der sam­ti­dig er fle­re, som op­da­ger, at det kan gi­ve god mu­sik at skrue op for pro­fes­sio­na­li­se­rin­gen af fonds­an­søg­nin­ger­ne. For ek­sem­pel ser vi fle­re kom­mu­ner, der an­sæt­ter fond­sko­or­di­na­to­rer, som rå­d­gi­ver bor­ger­for­e­nin­ger, han­dels­stands­for­e­nin­ger og det lo­ka­le turis­me­er­hverv i, hvor­dan de kan få det bed­ste ud af fon­de­ne. Det er et op­mærk­som­heds­punkt, men det er ik­ke ube­tin­get skidt, for det kan sam­ti­dig fø­re til, at der bli­ver sø­sat man­ge for­skel­li­ge pro­jek­ter i Dan­mark,” si­ger Hans Kri­sti­an Skibby.

Et an­det op­mærk­som­heds­punkt for Dansk Fol­ke­par­ti er den sti­gen­de ind­fly­del­se, fon­de­ne qua de­res sta­dig stør­re be­vil­lin­ger får sam­men­holdt med øv­ri­ge sam­ar­bejds­part­ne­re i na­tio­na­le så­vel som lo­ka­le projekter.

”Jo fle­re pen­ge, fon­de­ne fi­nan­si­e­rings­mæs­sigt bi­dra­ger med til pro­jek­ter, de­sto stør­re krav kan de stil­le til de an­dre par­ter i et pro­jekt, for ek­sem­pel sta­ten, kom­mu­ner, re­gio­ner og virk­som­he­der. Når man har en stor pen­ge­kas­se, kom­mer man og­så uvil­kår­ligt til at stå i en sto­re­bror­rol­le i for­hold til de øv­ri­ge part­ne­re. Så på den ene si­de er vi sto­re til­hæn­ge­re af, at fon­de­ne er der, og at de bli­ver stør­re. På den an­den si­de ser jeg en god dis­kus­sion i, om de kan bli­ve for sto­re frem­over. Men jeg sy­nes ik­ke, det er dér, vi er end­nu,” si­ger Hans Kri­sti­an Skibby.

Mit ud­gangs­punkt er, at man rig­tig ger­ne må gi­ve ga­ver, men så skal man gi­ve dem selv og ik­ke for an­dres penge

Ru­ne Lund – Fi­nansord­fø­rer, Enhedslisten

Det vil ik­ke over­ra­ske Hans Kri­sti­an Ski­b­by, hvis fon­de­ne i kølvan­det på de vok­sen­de be­vil­lin­ger vil bli­ve ud­sat for for­ny­et skat­tepo­li­tisk interesse.

”Der er nog­le po­li­ti­ke­re, der kan fin­de på at kig­ge på, om det er et sted, hvor der skal stram­mes op og hen­tes fle­re skat­te­ind­tæg­ter. Det sy­nes jeg ik­ke, vi skal. I for­hold til øget be­skat­ning, som vil be­ty­de, at der lan­der fle­re pen­ge hos Mor­ten Bødskov, så si­ger jeg Vor­her­re be­va­res,” fast­slår Hans Kri­sti­an Skibby.

For lempelige skattevilkår

Hvis der er et par­ti, der læn­ge har haft et godt øje til det, par­ti­et be­teg­ner som ’fon­de­nes lem­pe­li­ge skat­te­reg­ler’, er det Enhedslisten.

Og ud­vik­lin­gen med sti­gen­de fonds­be­vil­lin­ger ty­de­lig­gør iføl­ge En­heds­li­stens er­hvervs-, skat­te- og fi­nansord­fø­rer Ru­ne Lund, at der er sto­re ud­for­drin­ger i for­hold til fonds­be­skat­nin­gen, som par­ti­et der­for øn­sker at få set ef­ter i søm­me­ne. Sam­ti­dig er Ru­ne Lund be­kym­ret over fon­de­nes sti­gen­de ind­fly­del­se på blandt an­det forsk­ning og kultur.

”På den ene si­de er det vir­ke­lig dej­ligt og skønt, at der er al­le de pen­ge fra fon­de­ne, som blandt an­det går til go­de kul­tu­rel­le og vi­den­ska­be­li­ge for­mål. Men der er og­så bag­si­der. Det er vig­tigt at si­ge, at grun­den til, fon­de­ne kan de­le så man­ge pen­ge ud, er de me­get lem­pe­li­ge skat­te­vil­kår. I prin­cip­pet kan de selv be­stem­me, hvor me­get de vil be­ta­le i skat på grund af de fradrags­mu­lig­he­der, der er i en fond­s­kon­struk­tion. Så det vil si­ge, at de ga­ver, de gi­ver, bli­ver gi­vet med nog­le kæm­pe skat­te­fradrag i ryg­gen. Mit ud­gangs­punkt er, at man rig­tig ger­ne må gi­ve ga­ver, men så skal man gi­ve dem selv og ik­ke for an­dres pen­ge,” si­ger Ru­ne Lund.

Ud over det prin­ci­pi­el­le pro­blem med de ef­ter En­heds­li­stens me­ning for lem­pe­li­ge skat­te­reg­ler for fon­de­ne, pe­ger Ru­ne Lund li­ge­som Hans Kri­sti­an Ski­b­by på, at fon­de­ne med de­res sto­re bi­drag kan få me­get af­gø­ren­de ind­fly­del­se på di­ver­se pro­jek­ter, som den of­fent­li­ge sek­tor er med i. Og det fin­der han problematisk.

”Når man kom­mer med en stor po­se pen­ge, er man med til at sæt­te ret­ning for, hvor­dan of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner og kom­mu­ner skal pri­o­ri­te­re de­res mid­ler. Så der er en enorm magt hos nog­le pri­va­te ak­tø­rer – en magt, som blandt an­det op­står på grund af de me­get lem­pe­li­ge skat­te­reg­ler. Det sy­nes jeg er et prin­ci­pi­elt pro­blem. Men det er og­så et de­mo­kra­tisk pro­blem, at pri­va­te ak­tø­rer får en me­get stor magt, og at det ik­ke er de fol­ke­valg­te og det of­fent­li­ge, der sæt­ter ret­nin­gen, men der­i­mod i me­get høj grad pri­va­te ak­tø­rer. Selv­føl­ge­lig skal pri­va­te og­så spil­le en rol­le, men li­ge nu er de me­get dags­or­den­sæt­ten­de, og de ser ik­ke ud til at bli­ve min­dre dags­or­den­sæt­ten­de. Det kan bli­ve for me­get,” kon­sta­te­rer Ru­ne Lund.

De frie mid­ler, én stor fond har til at in­ve­ste­re i nye ini­ti­a­ti­ver, er ik­ke ba­re på høj­de med, men over­går det rå­de­rum, vi har til at pri­o­ri­te­re politisk

Ru­ne Lund – Fi­nansord­fø­rer, Enhedslisten

- Hvor­når bli­ver det ef­ter din og En­heds­li­stens me­ning ’for meget’?

”He­le den­ne dis­kus­sion blandt an­det om be­skat­nin­gen bur­de ha­ve væ­ret star­tet for længst. Vi sy­nes, man skal æn­dre på skat­te­reg­ler­ne for fon­de­ne. De er for lem­pe­li­ge i for­hold til, at fradra­ge­ne er for hø­je, og he­le fonds­be­skat­nin­gen træn­ger til et ef­ter­syn. Æn­drin­gen af de her skat­te­reg­ler er fort­sat i vo­res ka­ta­log over ting, vi øn­sker at æn­dre, og som vi lø­ben­de vil føl­ge op på. Men når jeg har stil­let spørgs­mål og son­de­ret ter­ræ­net, kan jeg ba­re kon­sta­te­re, at der ik­ke er man­ge ud over os, der øn­sker at ta­ge de­bat­ten,” si­ger Ru­ne Lund.

Én fonds uddelinger større end samlet politisk råderum

Det er Ru­ne Lunds håb, at fonds­be­vil­lin­ger­nes for­ven­te­de vok­se­værk vil fø­re til, at an­dre end En­heds­li­sten vil be­gyn­de at kig­ge på fonds­skat­te­reg­ler­ne – blandt an­det med ud­gangs­punkt i No­vo Nor­disk Fon­dens 2030-uddelingsforventninger.

”Når jeg hø­rer om for­ven­te­de ud­de­lin­ger på 10 mil­li­ar­der kro­ner fra én fond, tæn­ker jeg på fi­nans­lo­vs­for­hand­lin­ger­ne, hvor en stor fi­nans­lo­vs­re­ser­ve er på fi­re mil­li­ar­der. Så de frie mid­ler, én stor fond har til at in­ve­ste­re i nye ini­ti­a­ti­ver, er ik­ke ba­re på høj­de med, men over­går det rå­de­rum, vi har til at pri­o­ri­te­re po­li­tisk. Det ud­stil­ler li­ge­som, hvad det er for en skæv­hed, vi er på vej ud i, og ud­stil­ler, at der er no­gen, der ope­re­rer un­der alt for lem­pe­li­ge skat­te­reg­ler,” si­ger Ru­ne Lund.

- Ri­si­ke­rer man ved at æn­dre på skat­te­reg­ler­ne ik­ke at ska­be sto­re pro­ble­mer for forsk­nin­gen og kul­tur­li­vet, som i dag er så af­hæn­gi­ge af fondsmidler?

”Ik­ke, hvis man bru­ger de øge­de skat­te­ind­tæg­ter til at sik­re sig, at det er sta­ten el­ler de­mo­kra­tisk valg­te or­ga­ner, som er ret­nings­gi­ven­de, frem for at over­la­de det til pri­va­te ak­tø­rer. Vir­ke­lig­he­den i dag er, at vi har of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner, forsk­ning, mu­se­er og kul­tur­liv, som er helt af­hæn­gi­ge af mid­ler fra pri­va­te fon­de. Og det er ef­ter min me­ning en uac­cep­ta­bel si­tu­a­tion, vi er endt i, som er et re­sul­tat af po­li­tisk an­svars­fralæg­gel­se,” si­ger Ru­ne Lund.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer