Uddelingerne og bevillingerne fra en række af de store danske fonde forventes at stige ganske betragteligt i de kommende år.
På Christiansborg bliver de voksende fondsbevillinger og den deraf følgende stigende indflydelse på, hvad der skal tilgodeses inden for blandt andet forskning, kultur og socialområdet i Danmark, fulgt med interesse fra højre til venstre side af det politiske spektrum.
Men der er endog meget stor forskel på, hvad partierne mener om bevillingernes himmelflugt. Reaktionerne svinger lige fra ubetinget begejstring til dyb bekymring.
Det viser et rundspørge, som Fundats har foretaget blandt erhvervsordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Som Fundats fortalte i november, bliver der sandsynligvis sat ny rekord, når det samlede uddelingsregnestykke for 2021 skal gøres op, og den opadgående tendens ser ud til at fortsætte med yderligere styrke i de kommende år.
Det afspejler, at det går godt i dansk erhvervsliv og at der er et engagement i forhold til at investere i vores samfund – og det er jo lige dét, der er hensigten med fondsejemuligheden
Orla Hav – Erhvervsordfører, Socialdemokratiet
Danmarks største erhvervsdrivende fond Novo Nordisk Fonden forventer at kunne præsentere en markant uddelingsrekord, når fonden om kort tid har færdiggjort opgørelsen over de samlede uddelinger foretaget i 2021. Her kalkulerer fonden med at ende på cirka otte milliarder kroner. Og ifølge bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen er der potentiale til i 2030 at komme op på 10 milliarder kroner om året.
A.P. Møller Fonden, Lego Fonden, Villum Fonden og den filantropiske forening Realdania lå i 2020 alle på bevillinger på mellem én og 1,2 milliarder kroner, og som Fundats kunne fortælle i sidste uge, ser også Carlsbergfondet ind i en voldsom uddelingsvækst.
Ifølge bryggerifondens nye forkvinde Majken Schultz vil den inden for de næste fem år sandsynligvis dele omkring 750 millioner kroner ud om året. Til sammenligning lå fondens årlige uddelinger for bare få år siden på en fjerdedel af dét beløb.
Afspejler, at det går godt i erhvervslivet
I regeringspartiet Socialdemokratiet betegner erhvervsordfører Orla Hav udviklingen som ’rigtig dejlig’.
”Jeg synes, det er rigtig godt og rigtig dejligt, at fondenes bevillinger vokser så meget, som de gør. Det afspejler, at det går godt i dansk erhvervsliv og at der er et engagement i forhold til at investere i vores samfund – og det er jo lige dét, der er hensigten med fondsejemuligheden,” siger Orla Hav til Fundats.
Flere private midler gør bare, at vi kan løfte forskningen endnu højere i Danmark, og det er altafgørende for et videnssamfund som vores
Torsten Schack Pedersen – Erhvervsordfører, Venstre
Orla Hav betoner, at man som samfund skal tænke sig om og, som han udtrykker det, sikre, at ’alle æg på sigt ikke bliver lagt i én kurv’. Men han understreger samtidig, at han ikke er bekymret for, at fondene får for stor indflydelse på blandt andet forskning og kultur.
”I forhold til dét, jeg kender til fondenes sammensætning, sidder der både fornuftige og begavede mennesker i fondene, som har et godt blik for såvel den virksomhed, de har ansvaret for, som det samfund, de er en del af. Så jeg har ikke den store bekymring for, at fondene får for stor indflydelse,” siger den socialdemokratiske erhvervsordfører, der heller ikke frygter, at dansk forskning og kulturliv risikerer at blive for afhængige af fondsstøtten.
Gør Danmark mere velstående
Torsten Schack Pedersen, som er Venstres erhvervsordfører, har også ja-hatten på ved udsigten til større fondsdonationer i de kommende år.
”Det er efter min mening ubetinget positivt med de meget store og forventeligt stigende fondsbevillinger. Der er tale om penge, der er med til at understøtte store dele af vores kulturliv og frivillige organisationer, men også stærke positioner inden for forskning,” siger Torsten Schack Pedersen.
Traditionelt set går cirka to ud af hver fem fondskroner til forskning, og Torsten Schack Pedersen glæder sig da også især over, hvad de stigende fondsbevillinger betyder for forskningen i Danmark.
”Jeg tilhører ikke dem, der er bekymrede over, at der kommer flere penge fra fondene ind i forskningen. Tværtimod synes jeg kun, det er opløftende, for det gør os som nation stærkere og mere velstående. Flere private midler gør bare, at vi kan løfte forskningen endnu højere i Danmark, og det er altafgørende for et videnssamfund som vores,” siger Torsten Schack Pedersen.
Venstremanden har svært ved at forestille sig, at fondsbevillingerne samlet set ad åre kommer op på så højt et niveau, at man fra politisk side skal begynde at have en holdning til, hvor og hvordan fondene bruger deres penge.
”Jeg har ikke en grænse, hvor jeg siger, at ’nu deler de så meget ud, at der skal ske noget’. Det væsentlige, når offentligt finansierede universiteter og forskningsinstitutioner modtager fondsdonationer, er, at man sikrer den forskningsfrihed, der er så afgørende. Og det er min opfattelse, at vi har et meget robust set-up og de rigtige principper, uanset om der kommer to, fire eller seks kroner på bordet fra fondene,” siger Torsten Schack Pedersen.
Jeg ville være mere ked af det modsatte: At der var faldende overskud og dermed færre penge til fondsuddelinger
Hans Kristian Skibby – Erhvervsordfører, Dansk Folkeparti
Også erhvervsordfører i Det Konservative Folkeparti Mona Juul glæder sig ubetinget over fondenes stigende støtte til især dansk forskning.
”Danmark skal leve af forskning og viden. Vi skal gøre dansk innovation til et sandt eksporteventyr, og derfor er det virkelig positivt, at erhvervslivet gennem almennyttige fonde er med til at finansiere vigtig, dansk forskning i samarbejde med de danske universiteter. Og så er det da kun ekstra glædeligt, at erhvervslivet i dag ser så stort et potentiale i eksempelvis forskningen, at de vil øge deres fondsbevillinger,” siger Mona Juul.
Fonde i storebrorrolle
Som udgangspunkt er erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti også positivt indstillet over for de øgede fondsmidler.
”Overordnet er vi i Dansk Folkeparti meget glade for, at vi har nogle voluminøse fonde i Danmark, som genererer likviditet ind i et hav af projekter inden for ikke mindst forskning, men også sport og kultur. Jeg ville være mere ked af det modsatte: At der var faldende overskud og dermed færre penge til fondsuddelinger,” siger Hans Kristian Skibby.
DF-politikeren pointerer dog samtidig, at der er flere aspekter i de stigende fondsbevillinger, som han mener er værd at holde et vågent øje med.
”Akilleshælen, når der kommer stadig flere penge fra fondene ud i samfundet, er, at der samtidig er flere, som opdager, at det kan give god musik at skrue op for professionaliseringen af fondsansøgningerne. For eksempel ser vi flere kommuner, der ansætter fondskoordinatorer, som rådgiver borgerforeninger, handelsstandsforeninger og det lokale turismeerhverv i, hvordan de kan få det bedste ud af fondene. Det er et opmærksomhedspunkt, men det er ikke ubetinget skidt, for det kan samtidig føre til, at der bliver søsat mange forskellige projekter i Danmark,” siger Hans Kristian Skibby.
Et andet opmærksomhedspunkt for Dansk Folkeparti er den stigende indflydelse, fondene qua deres stadig større bevillinger får sammenholdt med øvrige samarbejdspartnere i nationale såvel som lokale projekter.
”Jo flere penge, fondene finansieringsmæssigt bidrager med til projekter, desto større krav kan de stille til de andre parter i et projekt, for eksempel staten, kommuner, regioner og virksomheder. Når man har en stor pengekasse, kommer man også uvilkårligt til at stå i en storebrorrolle i forhold til de øvrige partnere. Så på den ene side er vi store tilhængere af, at fondene er der, og at de bliver større. På den anden side ser jeg en god diskussion i, om de kan blive for store fremover. Men jeg synes ikke, det er dér, vi er endnu,” siger Hans Kristian Skibby.
Mit udgangspunkt er, at man rigtig gerne må give gaver, men så skal man give dem selv og ikke for andres penge
Rune Lund – Finansordfører, Enhedslisten
Det vil ikke overraske Hans Kristian Skibby, hvis fondene i kølvandet på de voksende bevillinger vil blive udsat for fornyet skattepolitisk interesse.
”Der er nogle politikere, der kan finde på at kigge på, om det er et sted, hvor der skal strammes op og hentes flere skatteindtægter. Det synes jeg ikke, vi skal. I forhold til øget beskatning, som vil betyde, at der lander flere penge hos Morten Bødskov, så siger jeg Vorherre bevares,” fastslår Hans Kristian Skibby.
For lempelige skattevilkår
Hvis der er et parti, der længe har haft et godt øje til det, partiet betegner som ’fondenes lempelige skatteregler’, er det Enhedslisten.
Og udviklingen med stigende fondsbevillinger tydeliggør ifølge Enhedslistens erhvervs-, skatte- og finansordfører Rune Lund, at der er store udfordringer i forhold til fondsbeskatningen, som partiet derfor ønsker at få set efter i sømmene. Samtidig er Rune Lund bekymret over fondenes stigende indflydelse på blandt andet forskning og kultur.
”På den ene side er det virkelig dejligt og skønt, at der er alle de penge fra fondene, som blandt andet går til gode kulturelle og videnskabelige formål. Men der er også bagsider. Det er vigtigt at sige, at grunden til, fondene kan dele så mange penge ud, er de meget lempelige skattevilkår. I princippet kan de selv bestemme, hvor meget de vil betale i skat på grund af de fradragsmuligheder, der er i en fondskonstruktion. Så det vil sige, at de gaver, de giver, bliver givet med nogle kæmpe skattefradrag i ryggen. Mit udgangspunkt er, at man rigtig gerne må give gaver, men så skal man give dem selv og ikke for andres penge,” siger Rune Lund.
Ud over det principielle problem med de efter Enhedslistens mening for lempelige skatteregler for fondene, peger Rune Lund ligesom Hans Kristian Skibby på, at fondene med deres store bidrag kan få meget afgørende indflydelse på diverse projekter, som den offentlige sektor er med i. Og det finder han problematisk.
”Når man kommer med en stor pose penge, er man med til at sætte retning for, hvordan offentlige institutioner og kommuner skal prioritere deres midler. Så der er en enorm magt hos nogle private aktører – en magt, som blandt andet opstår på grund af de meget lempelige skatteregler. Det synes jeg er et principielt problem. Men det er også et demokratisk problem, at private aktører får en meget stor magt, og at det ikke er de folkevalgte og det offentlige, der sætter retningen, men derimod i meget høj grad private aktører. Selvfølgelig skal private også spille en rolle, men lige nu er de meget dagsordensættende, og de ser ikke ud til at blive mindre dagsordensættende. Det kan blive for meget,” konstaterer Rune Lund.
De frie midler, én stor fond har til at investere i nye initiativer, er ikke bare på højde med, men overgår det råderum, vi har til at prioritere politisk
Rune Lund – Finansordfører, Enhedslisten
- Hvornår bliver det efter din og Enhedslistens mening ’for meget’?
”Hele denne diskussion blandt andet om beskatningen burde have været startet for længst. Vi synes, man skal ændre på skattereglerne for fondene. De er for lempelige i forhold til, at fradragene er for høje, og hele fondsbeskatningen trænger til et eftersyn. Ændringen af de her skatteregler er fortsat i vores katalog over ting, vi ønsker at ændre, og som vi løbende vil følge op på. Men når jeg har stillet spørgsmål og sonderet terrænet, kan jeg bare konstatere, at der ikke er mange ud over os, der ønsker at tage debatten,” siger Rune Lund.
Én fonds uddelinger større end samlet politisk råderum
Det er Rune Lunds håb, at fondsbevillingernes forventede vokseværk vil føre til, at andre end Enhedslisten vil begynde at kigge på fondsskattereglerne – blandt andet med udgangspunkt i Novo Nordisk Fondens 2030-uddelingsforventninger.
”Når jeg hører om forventede uddelinger på 10 milliarder kroner fra én fond, tænker jeg på finanslovsforhandlingerne, hvor en stor finanslovsreserve er på fire milliarder. Så de frie midler, én stor fond har til at investere i nye initiativer, er ikke bare på højde med, men overgår det råderum, vi har til at prioritere politisk. Det udstiller ligesom, hvad det er for en skævhed, vi er på vej ud i, og udstiller, at der er nogen, der opererer under alt for lempelige skatteregler,” siger Rune Lund.
- Risikerer man ved at ændre på skattereglerne ikke at skabe store problemer for forskningen og kulturlivet, som i dag er så afhængige af fondsmidler?
”Ikke, hvis man bruger de øgede skatteindtægter til at sikre sig, at det er staten eller demokratisk valgte organer, som er retningsgivende, frem for at overlade det til private aktører. Virkeligheden i dag er, at vi har offentlige institutioner, forskning, museer og kulturliv, som er helt afhængige af midler fra private fonde. Og det er efter min mening en uacceptabel situation, vi er endt i, som er et resultat af politisk ansvarsfralæggelse,” siger Rune Lund.
