Civilstyrelsen vil i det nye år lempe reglerne for, hvordan de almene fonde må investere deres formuer. Men lykken er ikke nødvendigvis gjort for de små fonde med en ny anbringelsesbekendtgørelse – der skal mere til.
Sådan lyder det både fra fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS og en række bestyrelsesformænd for små fonde.
Anker Brink Lund efterlyser således en systematisk gennemgang af hele fondsloven, der regulerer de almene – også kendt som ikke-erhvervsdrivende – fonde. Gennemgangen skal forhindre, at almene fonde kommer i klemme, så de hverken kan virke for deres formål eller få tilladelse til at blive opløst.
“En revision af anbringelsesbekendtgørelsen kan blive et vigtigt skridt i retning af større fleksibilitet for almene fonde. Men det er jo ingen garanti for større kapitalafkast, så der er stadigvæk brug for en kritisk gennemgang af lovgrundlaget og den deraf følgende administration. Især hvad angår mulighederne for sammenlægning og afvikling af små og mellemstore fonde,” siger Anker Brink Lund.
Samme melding lyder fra flere repræsentanter fra de almene fonde:
"Det er ikke anbringelsesbekendtgørelsen, der er det store problem. Hvis man ændrer den, kan det give lidt mere afkast. Men anbringelsesbekendtgørelsen betyder altså mest, hvis fonden har en stor formue. Derfor skal det gøres meget lettere at blive opløst," siger bestyrelsesformand Henrik Hjortdal fra O.P. Christensen og Hustrus Fond.
Bestyrelserne skal kunne opløse små fonde og dele kapitalen ud til formålet, så pengene kan komme i cirkulation
Preben Hansen – Bestyrelsesformand, Fyn-Langelands Fond
Bestyrelsesformand i Fyn-Langelands Fond Preben Hansen er enig:
“Bestyrelserne skal kunne opløse små fonde og dele kapitalen ud til formålet, så pengene kan komme i cirkulation,” siger han.
Brug for systematisk gennemgang af fondsloven
Selvom Anker Brink Lund hilser mere fleksible investeringsregler velkommen, så er det på tide, at politikerne giver samme opmærksomhed til de almene fonde som til de erhvervsdrivende, siger han:
“Loven om erhvervsdrivende fonde er blevet revideret flere gange, blandt andet efter systematiske udredninger. Man har nedsat et ekspertudvalg og faktisk fået lavet et fint og tidssvarende lovgrundlag for erhvervsdrivende fonde. Men ingen har gjort forsøg på systematisk at revidere loven om ikke-erhvervsdrivende fonde,” siger Anker Brink Lund.
Én mulighed kunne være at nedsætte en fondskommission, der kan formulere ændringsforslag, der kan gøre lovkomplekset for de almene fonde tidssvarende, siger han.
“De folkevalgte må sørge for, at regelsættet følger med virkeligheden. Det handler også om legitimitet. Vi har en noget bedaget fondslov fra 1985, som fortjener en kritisk og konstruktiv opdatering,” siger Anker Brink Lund og peger på en række konkrete områder, hvor loven kunne justeres.
Opløsningsbestemmelser bør lempes
For det første bør loven i langt højere grad give mulighed for opløsning, mener han. I dag skal fondskapitalen være under to mio. kr., før en fond kan opløses. Mange tusinde fonde kan derfor været fanget mellem at være for fattige til at skabe et afkast til uddeling og for rige til at kunne blive opløst.
“Civilstyrelsen bør derfor udstyres med et lovgrundlag, der skaber større mulighed for fleksibilitet. For eksempel kunne den tillade fondsfællesskaber, hvor små eller mellemstore fonde går sammen i en større gruppe for at nedbringe administrationsomkostningerne eller lader sig administrere under en større fond, som er i stand til bedre at kunne løbe en risiko og dermed også skabe forrentning af pengene,” siger Anker Brink Lund.
Den mulighed mener bestyrelsesformand Henrik Hjortdal fra O.P. Christensen og Hustrus Fond giver god mening. Fonden har en egenkapital på 2,6 mio. kr. og har i de seneste ti år efter udgifter til bl.a. regnskab, revision og formueforvaltning uddelt gennemsnitligt 50.000 kr. om året. For lidt til at retfærdiggøre fondens fortsatte eksistens, mener Henrik Hjortdal.
De fleste af de her fondes formuer forvaltes af nogle få, privilegerede finansvirksomheder. De kan jo heller ikke blive ved med at se på, at fondene ædes op af gebyrer.
Anker Brink Lund – fondsforsker og professor, CBS
“Småfonde som vores triller bare rundt til evig tid. Det er utilfredsstillende,” siger han.
Udover bedre mulighed for fusioner mener Henrik Hjortdal, at fonde med en langt højere kapital end to mio. kr. bør kunne opløses:
“Selv med et højere renteniveau vil administrationsomkostningerne for de små fonde stadig være alt for høje. At fondens kapital skal være under 2 mio. kr. for at blive opløst er uforståeligt. Det burde øges til fem, ti eller 15 mio. kr.," siger Henrik Hjortdal.
Bestyrelsesformand Preben Hansen fra Fyn-Langelands Fond er “helt enig” i, at grænsen bør hæves markant for, hvornår en fond kan opløses:
“Vi har 14 mio. kr. i grundkapital. Men med højst 1 pct. i rente og udgifter til statsautoriseret revisor, gebyrer til banken for at have obligationer liggende i depoter og så videre, så er der ikke mange penge til uddeling,” siger han og tilføjer, at fonden i 2020 formentlig vil sende et brev til ansøgerne om, at der ikke bliver råd til uddelinger i år.
Revisorer og formueforvaltere bør spille en større rolle
Desuden kan både revisorer og forvaltningsinstitutterne i en opdateret fondslov spille en større rolle for at hjælpe de fonde, der hverken kan uddele eller opløses, mener Anker Brink Lund.
“I andre sammenhænge er det jo revisoren, der skal holde bestyrelsen til ilden, hvis man ikke lever op til virksomhedens formål. Så man bør nok gøre det samme, som man har gjort i loven om erhvervsdrivende fonde, nemlig at styrke revisors rolle,” siger Anker Brink Lund.
Forvaltningsinstitutterne kunne lette fondsfusioner ved at skabe overblik over fonde med enslydende formål. Det har institutterne også en “legitimitetsmæssig interesse i”, siger Anker Brink Lund:
“De fleste af de her fondes formuer forvaltes af nogle få, privilegerede finansvirksomheder. De kan jo heller ikke blive ved med at se på, at fondene ædes op af gebyrer. Men hvis man gav dem mulighed for at hjælpe som matchmakere, så tror jeg, at man kunne lave noget rigtig spændende.”
Henrik Hjortdal er enig:
“Formueforvalteren burde helt klart spille en rolle som matchmaker her. Det kunne forvalteren sagtens gøre på en måde, som ikke udstiller nogen. Og hvor de fonde, som selv ønsker det, kan fusioneres med hinanden," siger Henrik Hjortdal.
Civilstyrelsen bør styrkes
Endelig bør Civilstyrelsen tilføres flere ressourcer for at gøre reguleringen af de almene fonde tidssvarende, mener Anker Brink Lund:
“Civilstyrelsen bør styrkes og sagsbehandlingstiden må nedbringes. Styrelsen er blevet flyttet til Viborg og har mistet meget af sin ekspertise, fordi de ansatte blev i København. Det ville kunne betale sig at styrke fondsmyndigheden, det er jeg ikke i tvivl om,” siger Anker Brink Lund.
Politikerne har en interesse i, at der kommer nogle penge ud og arbejde for almennyttige formål, som forhåbentlig i sidste instans kan skabe større velfærd og nytte.
Anker Brink Lund – fondsforsker og professor, CBS
At sagsbehandlingstiden i den udflyttede styrelse kan være lang, har eksempelvis Fyn-Langelands Fond oplevet:
“I november 2018 skrev vi til Civilstyrelsen og bad om lov til at nedsætte vores grundkapital, som ifølge fundatsen skal være 14 mio. kr. Det ville gøre det muligt at dele mere ud. Men for et par uger siden oplyste styrelsen, at den desværre ikke kunne nå at behandle sagen inden for tidsfristen på 12 måneder. Inden for yderligere tre måneder kan jeg forvente et svar, skrev styrelsen,” siger bestyrelsesformand Preben Hansen.
I sidste ende handler en opdateret fondslov om at skabe mere værdi i samfundet, siger Anker Brink Lund:
“Politikerne har en interesse i, at der kommer nogle penge ud og arbejde for almennyttige formål, som forhåbentlig i sidste instans kan skabe større velfærd og nytte – og måske også aflaste de offentlige kasser i kommunerne,” siger Anker Brink Lund.
