Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fondsloven bør opdateres, så de små almene fonde får mere fleksible rammer og bedre mulighed for at blive opløst. For Civilstyrelsens lempelse af den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse er kun ét skridt på vejen til rimelige forhold for især de små almene fonde, lyder det fra fondsforsker Anker Brink Lund og flere bestyrelsesformænd.

Fondsloven
Ci­vilsty­rel­sen vil i det nye år lem­pe reg­ler­ne for, hvor­dan de al­me­ne fon­de må in­ve­ste­re de­res for­mu­er. Men der skal me­re til for at sik­re ri­me­li­ge for­hold for de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker og pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS og en ræk­ke be­sty­rel­ses­for­mænd.

Ci­vilsty­rel­sen vil i det nye år lem­pe reg­ler­ne for, hvor­dan de al­me­ne fon­de må in­ve­ste­re de­res for­mu­er. Men lyk­ken er ik­ke nød­ven­dig­vis gjort for de små fon­de med en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se – der skal me­re til.

Så­dan ly­der det bå­de fra fonds­for­sker og pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS og en ræk­ke be­sty­rel­ses­for­mænd for små fon­de.

An­ker Brink Lund ef­ter­ly­ser så­le­des en sy­ste­ma­tisk gen­nem­gang af he­le fonds­lo­ven, der re­gu­le­rer de al­me­ne – og­så kendt som ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de – fon­de. Gen­nem­gan­gen skal for­hin­dre, at al­me­ne fon­de kom­mer i klem­me, så de hver­ken kan vir­ke for de­res for­mål el­ler få til­la­del­se til at bli­ve op­løst.

“En re­vi­sion af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen kan bli­ve et vig­tigt skridt i ret­ning af stør­re flek­si­bi­li­tet for al­me­ne fon­de. Men det er jo in­gen ga­ran­ti for stør­re ka­pi­ta­laf­kast, så der er sta­dig­væk brug for en kri­tisk gen­nem­gang af lov­grund­la­get og den der­af føl­gen­de ad­mi­ni­stra­tion. Især hvad an­går mu­lig­he­der­ne for sam­men­læg­ning og af­vik­ling af små og mel­lem­sto­re fon­de,” si­ger An­ker Brink Lund.

Sam­me mel­ding ly­der fra fle­re re­præ­sen­tan­ter fra de al­me­ne fon­de:

"Det er ik­ke an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, der er det sto­re pro­blem. Hvis man æn­drer den, kan det gi­ve lidt me­re af­kast. Men an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen be­ty­der alt­så mest, hvis fon­den har en stor for­mue. Der­for skal det gø­res me­get let­te­re at bli­ve op­løst," si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Hen­rik Hjort­dal fra O.P. Chri­sten­sen og Hu­strus Fond.

Be­sty­rel­ser­ne skal kun­ne op­lø­se små fon­de og de­le ka­pi­ta­len ud til for­må­let, så pen­ge­ne kan kom­me i cir­ku­la­tion

Pre­ben Han­sen – Be­sty­rel­ses­for­mand, Fyn-Lan­gelands Fond

Be­sty­rel­ses­for­mand i Fyn-Lan­gelands Fond Pre­ben Han­sen er enig:

“Be­sty­rel­ser­ne skal kun­ne op­lø­se små fon­de og de­le ka­pi­ta­len ud til for­må­let, så pen­ge­ne kan kom­me i cir­ku­la­tion,” si­ger han.

Brug for systematisk gennemgang af fondsloven

Selv­om An­ker Brink Lund hil­ser me­re flek­sib­le in­ve­ste­rings­reg­ler vel­kom­men, så er det på ti­de, at po­li­ti­ker­ne gi­ver sam­me op­mærk­som­hed til de al­me­ne fon­de som til de er­hvervs­dri­ven­de, si­ger han:

“Loven om er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ble­vet re­vi­de­ret fle­re gan­ge, blandt an­det ef­ter sy­ste­ma­ti­ske ud­red­nin­ger. Man har ned­sat et eks­pert­ud­valg og fak­tisk få­et la­vet et fint og tids­sva­ren­de lov­grund­lag for er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Men in­gen har gjort for­søg på sy­ste­ma­tisk at re­vi­de­re loven om ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de,” si­ger An­ker Brink Lund.

Én mu­lig­hed kun­ne væ­re at ned­sæt­te en fond­skom­mis­sion, der kan for­mu­le­re æn­drings­for­slag, der kan gø­re lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de tids­sva­ren­de, si­ger han.

“De fol­ke­valg­te må sør­ge for, at re­gel­sæt­tet føl­ger med vir­ke­lig­he­den. Det hand­ler og­så om le­gi­ti­mi­tet. Vi har en no­get be­da­get fonds­lov fra 1985, som fortje­ner en kri­tisk og kon­struk­tiv op­da­te­ring,” si­ger An­ker Brink Lund og pe­ger på en ræk­ke kon­kre­te om­rå­der, hvor loven kun­ne ju­ste­res.

Opløsningsbestemmelser bør lempes

For det før­ste bør loven i langt hø­je­re grad gi­ve mu­lig­hed for op­løs­ning, me­ner han. I dag skal fond­s­ka­pi­ta­len væ­re un­der to mio. kr., før en fond kan op­lø­ses. Man­ge tu­sin­de fon­de kan der­for væ­ret fan­get mel­lem at væ­re for fat­ti­ge til at ska­be et af­kast til ud­de­ling og for ri­ge til at kun­ne bli­ve op­løst.

“Ci­vilsty­rel­sen bør der­for ud­sty­res med et lov­grund­lag, der ska­ber stør­re mu­lig­hed for flek­si­bi­li­tet. For ek­sem­pel kun­ne den til­la­de fonds­fæl­les­ska­ber, hvor små el­ler mel­lem­sto­re fon­de går sam­men i en stør­re grup­pe for at ned­brin­ge ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger­ne el­ler la­der sig ad­mi­ni­stre­re un­der en stør­re fond, som er i stand til bed­re at kun­ne lø­be en ri­si­ko og der­med og­så ska­be for­rent­ning af pen­ge­ne,” si­ger An­ker Brink Lund.

Den mu­lig­hed me­ner be­sty­rel­ses­for­mand Hen­rik Hjort­dal fra O.P. Chri­sten­sen og Hu­strus Fond gi­ver god me­ning. Fon­den har en egen­ka­pi­tal på 2,6 mio. kr. og har i de se­ne­ste ti år ef­ter ud­gif­ter til bl.a. regn­skab, re­vi­sion og for­mu­e­for­valt­ning ud­delt gen­nem­snit­ligt 50.000 kr. om året. For lidt til at ret­fær­dig­gø­re fon­dens fort­sat­te ek­si­stens, me­ner Hen­rik Hjort­dal.

De fle­ste af de her fon­des for­mu­er for­val­tes af nog­le få, pri­vil­e­ge­re­de fi­nansvirk­som­he­der. De kan jo hel­ler ik­ke bli­ve ved med at se på, at fon­de­ne ædes op af ge­by­rer.

An­ker Brink Lund – fonds­for­sker og pro­fes­sor, CBS

“Små­fon­de som vo­res tril­ler ba­re rundt til evig tid. Det er util­freds­stil­len­de,” si­ger han.

Ud­over bed­re mu­lig­hed for fu­sio­ner me­ner Hen­rik Hjort­dal, at fon­de med en langt hø­je­re ka­pi­tal end to mio. kr. bør kun­ne op­lø­ses:

“Selv med et hø­je­re ren­te­ni­veau vil ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger­ne for de små fon­de sta­dig væ­re alt for hø­je. At fon­dens ka­pi­tal skal væ­re un­der 2 mio. kr. for at bli­ve op­løst er ufor­stå­e­ligt. Det bur­de øges til fem, ti el­ler 15 mio. kr.," si­ger Hen­rik Hjort­dal.

Be­sty­rel­ses­for­mand Pre­ben Han­sen fra Fyn-Lan­gelands Fond er “helt enig” i, at græn­sen bør hæ­ves mar­kant for, hvor­når en fond kan op­lø­ses:

“Vi har 14 mio. kr. i grund­ka­pi­tal. Men med højst 1 pct. i ren­te og ud­gif­ter til statsau­to­ri­se­ret re­visor, ge­by­rer til ban­ken for at ha­ve ob­liga­tio­ner lig­gen­de i de­po­ter og så vi­de­re, så er der ik­ke man­ge pen­ge til ud­de­ling,” si­ger han og til­fø­jer, at fon­den i 2020 for­ment­lig vil sen­de et brev til an­sø­ger­ne om, at der ik­ke bli­ver råd til ud­de­lin­ger i år.

Revisorer og formueforvaltere bør spille en større rolle

Des­u­den kan bå­de re­viso­rer og for­valt­nings­in­sti­tut­ter­ne i en op­da­te­ret fonds­lov spil­le en stør­re rol­le for at hjæl­pe de fon­de, der hver­ken kan ud­de­le el­ler op­lø­ses, me­ner An­ker Brink Lund.

“I an­dre sam­men­hæn­ge er det jo re­visoren, der skal hol­de be­sty­rel­sen til il­den, hvis man ik­ke le­ver op til virk­som­he­dens for­mål. Så man bør nok gø­re det sam­me, som man har gjort i loven om er­hvervs­dri­ven­de fon­de, nem­lig at styr­ke re­visors rol­le,” si­ger An­ker Brink Lund.

For­valt­nings­in­sti­tut­ter­ne kun­ne let­te fonds­fu­sio­ner ved at ska­be over­blik over fon­de med ens­ly­den­de for­mål. Det har in­sti­tut­ter­ne og­så en “le­gi­ti­mi­tets­mæs­sig in­ter­es­se i”, si­ger An­ker Brink Lund:

“De fle­ste af de her fon­des for­mu­er for­val­tes af nog­le få, pri­vil­e­ge­re­de fi­nansvirk­som­he­der. De kan jo hel­ler ik­ke bli­ve ved med at se på, at fon­de­ne ædes op af ge­by­rer. Men hvis man gav dem mu­lig­hed for at hjæl­pe som mat­ch­ma­ke­re, så tror jeg, at man kun­ne la­ve no­get rig­tig spæn­den­de.”

Hen­rik Hjort­dal er enig:

“For­mu­e­for­val­te­ren bur­de helt klart spil­le en rol­le som mat­ch­ma­ker her. Det kun­ne for­val­te­ren sag­tens gø­re på en må­de, som ik­ke ud­stil­ler no­gen. Og hvor de fon­de, som selv øn­sker det, kan fu­sio­ne­res med hin­an­den," si­ger Hen­rik Hjort­dal.

Civilstyrelsen bør styrkes

En­de­lig bør Ci­vilsty­rel­sen til­fø­res fle­re res­sour­cer for at gø­re re­gu­le­rin­gen af de al­me­ne fon­de tids­sva­ren­de, me­ner An­ker Brink Lund:

“Ci­vilsty­rel­sen bør styr­kes og sags­be­hand­ling­sti­den må ned­brin­ges. Sty­rel­sen er ble­vet flyt­tet til Vi­borg og har mi­stet me­get af sin eks­per­ti­se, for­di de an­sat­te blev i Kø­ben­havn. Det vil­le kun­ne be­ta­le sig at styr­ke fondsmyn­dig­he­den, det er jeg ik­ke i tvivl om,” si­ger An­ker Brink Lund.

Po­li­ti­ker­ne har en in­ter­es­se i, at der kom­mer nog­le pen­ge ud og ar­bej­de for al­men­nyt­ti­ge for­mål, som for­hå­bent­lig i sid­ste in­stans kan ska­be stør­re vel­færd og nyt­te.

An­ker Brink Lund – fonds­for­sker og pro­fes­sor, CBS

At sags­be­hand­ling­sti­den i den ud­flyt­te­de sty­rel­se kan væ­re lang, har ek­sem­pel­vis Fyn-Lan­gelands Fond op­le­vet:

“I novem­ber 2018 skrev vi til Ci­vilsty­rel­sen og bad om lov til at ned­sæt­te vo­res grund­ka­pi­tal, som iføl­ge fun­dat­sen skal væ­re 14 mio. kr. Det vil­le gø­re det mu­ligt at de­le me­re ud. Men for et par uger si­den op­ly­ste sty­rel­sen, at den desvær­re ik­ke kun­ne nå at be­hand­le sa­gen in­den for tids­fri­sten på 12 må­ne­der. In­den for yder­li­ge­re tre må­ne­der kan jeg for­ven­te et svar, skrev sty­rel­sen,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Pre­ben Han­sen.

I sid­ste en­de hand­ler en op­da­te­ret fonds­lov om at ska­be me­re vær­di i sam­fun­det, si­ger An­ker Brink Lund:

“Po­li­ti­ker­ne har en in­ter­es­se i, at der kom­mer nog­le pen­ge ud og ar­bej­de for al­men­nyt­ti­ge for­mål, som for­hå­bent­lig i sid­ste in­stans kan ska­be stør­re vel­færd og nyt­te – og må­ske og­så af­la­ste de of­fent­li­ge kas­ser i kom­mu­ner­ne,” si­ger An­ker Brink Lund.