Forsker og lærere: Christiansborg bør blande sig i fondenes folkeskolemilliarder

Christiansborgs politikere bør involvere sig mere i fondenes milliardbevillinger til folkeskolen. Det mener Danmarks Lærerforening og prorektor Alexander von Oettingen fra professionshøjskolen UC Syd. Ellers risikerer initiativer som Novo Nordisk Fondens Life-satsning at skævvride undervisningen, lyder bekymringen.

Skoleskema – naturfag
Chri­sti­ans­borgs po­li­ti­ke­re må i hø­je­re grad på ba­nen, så in­gen kan væ­re i tvivl om, hvem der sty­rer un­der­vis­nin­gen i fol­ke­sko­len, me­ner bå­de Dan­marks Læ­rer­for­e­ning og pro­fes­sor Ale­xan­der von Oet­tin­gen fra SDU.

Chri­sti­ans­borg bør i hø­je­re grad sik­re, at pri­va­te fon­de med mil­li­ard-ini­ti­a­ti­ver som f.eks. No­vo Nor­disk Fon­dens Li­fe-pro­jekt ik­ke en­der med at skævvri­de un­der­vis­nin­gen i folkeskolen.

Det me­ner bå­de Dan­marks Læ­rer­for­e­ning og pr­o­rek­tor Ale­xan­der von Oet­tin­gen fra UC Syd, der som pro­fes­sions­højsko­le ud­dan­ner lan­dets kom­men­de folkeskolelærere.

For når ek­sem­pel­vis No­vo Nor­disk Fon­dens flagskibspro­jekt på un­der­vis­nings­om­rå­det, Li­fe, med en be­vil­ling på 1,6 mia. kr. bag sig mel­der ud, at det vil “ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i STEM-un­der­vis­nin­gen i Dan­mark (Sci­en­ce, Te­ch­no­lo­gy, En­gi­ne­e­ring, Math)” og “sæt­te helt nye stan­dar­der for an­ven­del­ses­o­ri­en­te­ret og eks­pe­ri­men­te­ren­de na­tur­fags­un­der­vis­ning,” så kan det i sid­ste en­de træk­ke fol­ke­sko­len i en ret­ning, som ik­ke er de­mo­kra­tisk be­stemt, ly­der bekymringen.

Der­for må Chri­sti­ans­borgs po­li­ti­ke­re i hø­je­re grad på ba­nen, så in­gen kan væ­re i tvivl om, hvem der sty­rer un­der­vis­nin­gen i fol­ke­sko­len, når sta­dig fle­re fon­de ka­ster mil­li­ar­der ind i un­der­vis­nin­gen, si­ger bå­de Dan­marks Læ­rer­for­e­ning og Ale­xan­der von Oettingen.

“Det vil­le væ­re godt, hvis fol­ke­valg­te po­li­ti­ke­re på Chri­sti­ans­borg in­ter­es­se­re­de sig for den her ud­vik­ling, så læ­rer­ne ik­ke selv skal dis­ku­te­re med fon­de­ne. Vi be­ta­ler skat her i lan­det for at ha­ve en god of­fent­lig sek­tor med go­de fol­ke­sko­ler. Nog­le har mid­ler, som de i ste­det for at be­ta­le i skat, bru­ger på til­skud og pro­jek­ter i fol­ke­sko­len. Men der­for skal det al­li­ge­vel væ­re de fol­ke­valg­te, som be­stem­mer, hvad der skal ske i fol­ke­sko­len,” si­ger Dan­marks Læ­rer­for­e­nings næst­for­mand Dor­te Lange.

Spørgs­må­let er så vig­tigt, at det ik­ke kan hånd­te­res i den en­kel­te kom­mu­ne ale­ne. Chri­sti­ans­borg må væ­re ste­det, hvor dis­kus­sio­nen skal starte.

Ale­xan­der von Oet­tin­gen – pr­o­rek­tor, UC Syd

Og­så Ale­xan­der von Oet­tin­gen vil ha­ve Chri­sti­ans­borg på ba­nen. Fon­de­nes sto­re in­ter­es­se for un­der­vis­nin­gen i fol­ke­sko­len kan nem­lig med­fø­re en skævvrid­ning af den dan­nel­se, som fol­ke­sko­len har til for­mål at gi­ve lan­dets yng­ste ge­ne­ra­tion, ad­va­rer han.

“No­vo Nor­disk Fon­dens Li­fe-sats­ning er en ek­stremt stor og stærk pen­ge­mæs­sig sats­ning. Den er byg­get op med læ­re­bogs­ma­te­ri­a­le, la­bo­ra­to­ri­er og kur­sustil­bud. Men der mang­ler be­vidst­hed om den skævvrid­ning, som den slags ini­ti­a­ti­ver kan med­fø­re. Der er nødt til at væ­re en na­tio­nal dis­kus­sion af den her ud­vik­ling. Spørgs­må­let er så vig­tigt, at det ik­ke kan hånd­te­res i den en­kel­te kom­mu­ne ale­ne. Chri­sti­ans­borg må væ­re ste­det, hvor dis­kus­sio­nen skal star­te,” si­ger Ale­xan­der von Oettingen.

En global virus

Ef­ter­hån­den på­vir­ker fon­de­ne un­der­vis­nin­gen i fol­ke­sko­len så mar­kant, at det bør ha­ve ‘hø­je­ste pri­o­ri­tet’ at sæt­te fo­kus på på­virk­nin­gen, me­ner Ale­xan­der von Oet­tin­gen. For selv­om man­ge fond­spro­jek­ter ef­ter hans vur­de­ring er bå­de gen­nemtænk­te og vel­men­te, så ser han et ty­de­ligt møn­ster i støt­ten fra fondene.

Fond­spro­jek­ter­ne skub­ber nem­lig of­te bag på en glo­bal ten­dens i ver­dens sko­le­sy­ste­mer. En ten­dens, som Ale­xan­der von Oet­tin­gen med et ord lånt fra den fin­ske ud­dan­nel­ses­tæn­ker Pa­si Sa­hl­berg be­skri­ver som ‘en virus’.

Ét symp­tom på virus­sen er målsty­ret un­der­vis­ning. Et an­det er stor op­mærk­som­hed mod tests som fol­ke­sko­lens na­tio­na­le tests og PISA. Og et tred­je symp­tom er, at sær­ligt STEM-fa­ge­ne, dvs. de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge, tek­ni­ske og ma­te­ma­ti­ske fag, bli­ver do­mi­ne­ren­de på be­kost­ning af de hu­ma­ni­sti­ske og prak­tisk-mu­si­ske fag.

Iføl­ge kri­ti­ke­re som Pa­si Sa­hl­berg fin­der ud­vik­lin­gen sted, for­di STEM-fa­ge­ne har en umid­del­bar for­bin­del­se til ar­bejds­mar­ke­det og øko­no­misk vækst, som ‘virus­sen’ gør til den en­de­li­ge må­le­stok for grund­sko­lens kvalitet.

Men børn skal ha­ve en al­men, bred vi­den, så det er vig­tigt, at al­le tre ‘ver­de­ner’ – na­tur­vi­den­skab, hu­ma­ni­o­ra og den prak­tisk-mu­si­ske, er i spil. Li­ge nu vir­ker det som om, at kun den ene er i spil.

Ale­xan­der von Oet­tin­gen – pr­o­rek­tor, UC Syd

“Hvor ka­na­li­se­rer vi ho­ved­væg­ten af mid­ler hen til at ska­be nye kom­pe­ten­cer hos læ­rer­ne? De går til STEM-om­rå­det. Hvil­ke om­rå­der støt­ter fon­de­ne med sto­re do­na­tio­ner? Og­så STEM-fa­ge­ne. Lang­sig­tet kan fonds­mid­ler­ne gø­re vi­den fra STEM-fa­ge­ne til den mest po­si­tivt fa­vo­ri­se­re­de vi­den i sko­len. Men børn skal ha­ve en al­men, bred vi­den, så det er vig­tigt, at al­le tre ‘ver­de­ner’ – na­tur­vi­den­skab, hu­ma­ni­o­ra og den prak­tisk-mu­si­ske, er i spil. Li­ge nu vir­ker det som om, at kun den ene er i spil,” si­ger Ale­xan­der von Oettingen.

Han med­gi­ver, at fon­de­ne trods alt ik­ke kan æn­dre sko­le­ske­ma­et, så STEM-fa­ge­ne får fle­re ti­mer end an­dre fag­om­rå­der. Men al­li­ge­vel fin­der for­skyd­nin­gen sted, me­ner han.

“Når fon­de­ne i dag fi­nan­si­e­rer fol­ke­sko­len, så hand­ler det ik­ke kun om en­kelt­stå­en­de pro­jek­ter el­ler sko­ler. Det hand­ler om et stør­re bil­le­de, om al­le sko­ler i en kom­mu­ne og og­så om læ­rer­ud­dan­nel­sen, der bli­ver ‘ta­get med’, og det hand­ler om de tvær­fag­li­ge ak­ti­vi­te­ter, som vi ska­ber på sko­ler­ne. Her ita­le­sæt­ter man en be­stemt form for vi­den fra STEM-fa­ge­ne som me­re in­ter­es­sant end an­dre for­mer for vi­den,” si­ger Ale­xan­der von Oettingen.

Der­for vil Ale­xan­der von Oet­tin­gen nu ha­ve Chri­sti­ans­borg på ba­nen. For at sik­re imod skævvrid­ning er der nem­lig brug for at for­mu­le­re prin­cip­per for, hvor­dan fon­de­ne må støt­te fol­ke­sko­len, me­ner han.

“Det kan ik­ke over­la­des til kom­mu­ner­ne el­ler KL ale­ne. Det skal væ­re en uvil­dig part. Der­for må man fra Chri­sti­ans­borg sam­men med fon­de, læ­re­re og for­ske­re for­sø­ge at op­stil­le prin­cip­per for, hvor­dan fon­de­ne kan støt­te uden at skævvri­de. Lad os få åb­net det her pro­blem gen­nem prag­ma­ti­ske løs­nin­ger, som vi har tra­di­tion for i Dan­mark,” si­ger Ale­xan­der von Oettingen.

Lærere: Christiansborg skal blande sig mere

Hos Dan­marks Læ­rer­for­e­ning er næst­for­mand Dor­te Lan­ge enig med Ale­xan­der von Oet­tin­gen i, at fonds­mid­ler ri­si­ke­rer at ska­be en skævvrid­ning af un­der­vis­nin­gen. For at mod­vir­ke den ud­vik­ling sø­ger Dan­marks Læ­rer­for­e­ning og­så al­tid di­a­log med fon­de­ne, si­ger hun.

“Vi si­ger til fon­de­ne, at for os er det vig­tigt – og for sam­fun­det må det væ­re vig­tigt – at fol­ke­sko­le­loven og fa­ge­nes mål er sty­ren­de for læ­rer­nes ar­bej­de i sko­len. De fol­ke­valg­te i Dan­mark er dem, som si­ger, hvil­ken ret­ning sko­len skal gå i. Det er ik­ke no­get, som hver­ken No­vo Nor­disk Fon­den, Li­fe el­ler an­dre fon­de har ret til at be­stem­me,” si­ger Dor­te Lange.

Det er læ­rer­ne, som un­der­vi­ser i STEM-fa­ge­ne, der kan ska­be de for­an­drin­ger og in­gen an­dre. Det er ik­ke fon­de­nes op­ga­ve at gø­re den slags.

Dor­te Lan­ge – næst­for­mand, Dan­marks Lærerforening

Og når No­vo Nor­disk Fon­dens Li­fe-sats­ning øn­sker at ska­be “væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i STEM-un­der­vis­nin­gen i Dan­mark,” så er det slet ik­ke fon­dens rol­le, me­ner Dor­te Lange.

“Det er læ­rer­ne, som un­der­vi­ser i STEM-fa­ge­ne, der kan ska­be de for­an­drin­ger og in­gen an­dre. Det er ik­ke fon­de­nes op­ga­ve at gø­re den slags. Det er læ­re­rens pro­fes­sio­nel­le vir­ke at flyt­te de ele­ver, som de har an­svar for i ret­ning af de mål, som er de­mo­kra­tisk be­stemt og fag­ligt un­der­byg­get af eks­per­ter. Dét skal væ­re sty­ren­de. For når fon­de­ne kom­mer med pen­ge­ne, så ved vi godt, at der kan væ­re for­skel­li­ge in­ter­es­ser på spil. Men vi kan hel­ler ik­ke si­ge, at vi ik­ke vil ta­ge imod pen­ge­ne. Det er for vold­somt et skridt at ta­ge, når fol­ke­sko­len ik­ke er bed­re øko­no­misk un­der­byg­get, end den er,” si­ger Dor­te Lange.

Hun ap­pel­le­rer der­for, som Ale­xan­der von Oet­tin­gen, til at Chri­sti­ans­borg ret­ter sin op­mærk­som­hed mod fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter på fol­ke­sko­le­om­rå­det. For selv­om læ­rer­ne er cen­tra­le for fol­ke­sko­len, er det ik­ke til­stræk­ke­ligt at la­de læ­rer­ne gå i di­a­lo­gen med de fon­de, som øn­sker at for­an­dre skolen.

“I et de­mo­kra­tisk sam­fund som vo­res er det de fol­ke­valg­te, der be­stem­mer, hvil­ken ret­ning sko­len skal ta­ge. Som fast­læg­ger vilj­en for, hvad for­må­let er med fol­ke­sko­len og dens fag. Det bør ske i en de­mo­kra­tisk de­bat og ik­ke kun væ­re no­get, som No­vo Nor­disk Fon­den og nog­le læ­re­re fin­der ud af sam­men. De fol­ke­valg­te skal ind­dra­ges me­re,” si­ger Dor­te Lange.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer