FV19 fondspolitik: Det vil Enhedslisten

Et fondsregister for de almene fonde, nedsættelse eller fjernelse af konsolideringsfradraget og et grundigt eftersyn af fondenes skatteregler. Det er blot nogle af de vigtige punkter på fondsområdet for Enhedslisten. Bliver partiets fondsordfører Rune Lund genvalgt til Folketinget, står en større fondspakke på listen over strategisk vigtige projekter for partiet.

FV19: fondspolitik

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de stil­ler i en ræk­ke ar­tik­ler skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik. Læs ar­tik­ler­ne her:

Frem til årets fol­ke­tings­valg stil­ler Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik og sva­rer på en ræk­ke spørgs­mål om fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge rol­le i sam­fun­det og om de ram­me­vil­kår, som fon­de­ne ope­re­rer un­der. Spørgs­må­le­ne føl­ger blandt an­det op på nog­le af de pro­ble­mer, som fonds­le­del­ser, eks­per­ter og rå­d­gi­ve­re har på­pe­get i ar­ti­kel­se­ri­en Go­de ram­mer for Go­de donationer.

Par­ti num­mer ni og der­med sid­ste par­ti er En­heds­li­sten – re­præ­sen­te­ret af fondsord­fø­rer Ru­ne Lund. 

I 2017 ud­del­te den dan­ske fonds­sek­tor i alt 17,1 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål. Det var en stig­ning på 400 mio. kr. i for­hold til året før. Hvis fon­de­ne hol­der det­te ni­veau frem til 2025, vil det sva­re til, at fon­de­nes ud­de­lin­ger er 3,5 gan­ge stør­re end re­ge­rin­gens øko­no­mi­ske rå­de­rum i perioden. 

– Hvil­ke am­bi­tio­ner har En­heds­li­sten på fonds­om­rå­det – for hen­holds­vis er­hvervs­dri­ven­de fon­de og al­me­ne fon­de – i den kom­men­de valgperiode?

”Jeg hav­de hå­bet, at jeg i den­ne valg­pe­ri­o­de hav­de nå­et en stør­re fond­s­pak­ke, hvor det vi frem­lag­de ved Fol­ke­mø­det sid­ste år ba­re var en lil­le ap­pe­tizer, men det har jeg sim­pelt­hen ik­ke nå­et. Bli­ver jeg valgt ind igen, står fond­s­pak­ken på li­sten over stra­te­gisk vig­ti­ge pro­jek­ter, som skal nås i den kom­men­de valgperiode.” 

”Vo­res am­bi­tion er for det før­ste at få et over­blik over de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de med et fonds­re­gi­ster. For det an­det skal vi ha­ve kig­get skat­te­reg­ler­ne igen­nem, for de er me­get lem­pe­li­ge. Og så hand­ler det om at få re­gu­le­ret, hvad der er al­men­nyt­tigt. For det er me­get bredt i Dan­mark, mens jeg kan for­stå, at i Sve­ri­ge har man 12 spe­ci­fik­ke al­men­nyt­ti­ge formål.”

For jo me­re vi har ar­bej­det os ned i fonds­om­rå­det, jo me­re er det mit ind­tryk, at der hvor lov­giv­nin­gen pri­mært skal ses ef­ter i søm­me­ne, det er fak­tisk på de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Så vi skal ha­ve gen­nem­lyst området.

Ru­ne Lund – fondsord­fø­rer, Enhedslisten

”Sam­ti­dig vil vi ger­ne ha­ve ned­sat et ud­valg til at ud­re­de reg­ler­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. For jo me­re vi har ar­bej­det os ned i fonds­om­rå­det, jo me­re er det mit ind­tryk, at der hvor lov­giv­nin­gen pri­mært skal ses ef­ter i søm­me­ne, det er fak­tisk på de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Så vi skal ha­ve gen­nem­lyst området.”

Demokratiske betænkeligheder

Fle­re fon­de er be­gyndt at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk – de vil la­ve sam­funds­for­an­drin­ger ud fra de­res fonds­stra­te­gi­er. Fon­de­ne bi­dra­ger på vel­færds­om­rå­der som forsk­ning, ud­dan­nel­se, kunst og kul­tur og til for­e­nings­li­vet i Dan­mark. Sam­ti­dig bi­dra­ger man­ge af de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­des sel­ska­ber med vækst, be­skæf­ti­gel­se og skat­te­be­ta­lin­ger i Danmark. 

– Hvad me­ner I som par­ti om den be­tyd­ning, fonds­sek­to­ren har for sam­fun­det i dag? 

”Man­ge fon­de er me­get af­gø­ren­de for fi­nan­si­e­rin­gen af for­skel­li­ge pro­jek­ter – og­så på na­tu­r­om­rå­det, og som ud­gangs­punkt er det jo dej­ligt, at der bli­ver støt­tet en lang ræk­ke go­de for­mål. Men der er og­så nog­le ud­for­drin­ger i, at der lig­ger så stor en po­li­tisk magt hos nog­le fonds­be­sty­rel­ser. For hvil­ken de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet har de? Hvem er det, der står bag de ud­de­lin­ger? Til­hø­rer de ik­ke en i for­vej­en pri­vil­e­ge­ret eli­te, som ba­re får end­nu me­re magt?”

”På trods af at der bli­ver gi­vet man­ge pen­ge til rig­tig man­ge go­de for­mål, så kan det ska­be en skævvrid­ning og gi­ve fon­de­ne en me­get stor ind­fly­del­se, som der er grund til at væ­re op­mærk­som på. For den kan væ­re pro­ble­ma­tisk og de­mo­kra­tisk betænkelig.”

”Det er li­ge­som en tre­trin­s­ra­ket, hvor fon­den har si­ne eg­ne pen­ge, man har nog­le lem­pe­li­ge skat­te­reg­ler, som er fi­nan­si­e­ret af fæl­leskas­sen, og dem bru­ger man til at ha­ve en væ­sent­lig ind­fly­del­se på, hvor­dan de of­fent­li­ge mid­ler bli­ver brugt, for­di man­ge fond­spro­jek­ter kræ­ver med­fi­nan­si­e­ring fra det offentlige.” 

”Så vi skal ha­ve kig­get på, hvor­dan vi får skru­et reg­ler­ne godt sam­men, for der er alt­så et el­ler an­det skævt ved de her me­get lem­pe­li­ge skat­te­reg­ler, vi har i dag. Når jeg går til fød­sels­dag og de­ler ga­ver ud, for­ven­ter jeg jo ik­ke et skat­te­fradrag. Når man gi­ver ga­ver, må man gi­ve dem for eg­ne pen­ge. Ik­ke for an­dres penge.” 

Me­ner du, at En­heds­li­sten og Fol­ke­tin­get ge­ne­relt har til­stræk­ke­ligt fo­kus på at un­der­støt­te en fort­sat po­si­tiv ud­vik­ling for fondssektoren? 

”Der er over­ho­ve­det ik­ke fo­kus på fon­de, så det kan jeg sva­re klart nej til. Der har jo væ­ret for­hand­lin­ger – se­ne­st om er­hvervs­dri­ven­de fon­de, men ge­ne­relt er det ik­ke no­get, der fyl­der nok i for­hold til, hvor stor øko­no­misk og po­li­tisk be­tyd­ning fon­de­ne har.” 

Fondsmidler kommer ovenpå 

Man­ge fon­de op­le­ver, at de i de se­ne­ste år er be­gyndt at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser. Men det stri­der imod fon­de­nes selv­for­stå­el­se, som går ud på, at de skal bi­dra­ge med no­get ek­stra – de skal gø­re ka­gen stør­re. Sær­ligt på kul­tu­r­om­rå­det for­sø­ger mu­se­er og te­a­tre at træk­ke fonds­mid­ler ind til at kla­re drif­ten.

Vi har desvær­re en si­tu­a­tion i dag, hvor der fo­re­går rig­tig me­get fun­dra­i­sing-ak­ti­vi­tet rundt om­kring i kom­mu­ner­ne sim­pelt­hen for at få bud­get­ter­ne til at hæn­ge sam­men, og det er fuld­stæn­dig uholdbart.

Ru­ne Lund – fondsord­fø­rer, Enhedslisten

– Hvor­dan ser En­heds­li­sten på de pri­va­te fon­des rol­le? Er det okay, at fon­de­ne bli­ver pres­set til at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser? El­ler skal fonds­mid­ler væ­re no­get, der kom­mer oven på vel­færds­sta­ten – alt­så cre­men på kagen?

”Det skal væ­re cre­me. Den grund­læg­gen­de drift i den of­fent­li­ge sek­tor skal væ­re fi­nan­si­e­ret over skat­ten. Den skal ik­ke væ­re af­hæn­gig af pri­va­te do­na­tio­ner, men vi har desvær­re en si­tu­a­tion i dag, hvor der fo­re­går rig­tig me­get fun­dra­i­sing-ak­ti­vi­tet rundt om­kring i kom­mu­ner­ne sim­pelt­hen for at få bud­get­ter­ne til at hæn­ge sam­men, og det er fuld­stæn­dig uholdbart.” 

”Der skal væ­re en fast, so­lid grund­be­vil­ling, så man har sik­ker­hed for, at man kan le­ve­re det po­li­tisk be­slut­te­de ser­vi­ce­ni­veau til bor­ger­ne. Vi kan ik­ke ha­ve en vel­færds­stat fi­nan­si­e­ret af pri­va­te do­na­tio­ner på mid­ler­ti­dig basis.” 

Konsolideringsfradrag og anbringelsesregler 

Fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag er ble­vet re­du­ce­ret fra 25 pro­cent til 4 pro­cent. Det går ud over ud­de­lin­ger­ne sær­ligt fra min­dre og mel­lem­sto­re fon­de. Sam­ti­dig pe­ger un­der­sø­gel­ser på, at statskas­sen får fle­re pen­ge i kas­sen, end det var me­nin­gen, da Fol­ke­tin­get vedt­og reduktionen.

– Vil En­heds­li­sten hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get igen ef­ter valget?

”Nej, det vil vi ik­ke. Vi vil sna­re­re se på, om vi kan fjer­ne det el­ler be­skæ­re det yder­li­ge­re. For hvor­for skal man ha­ve et kon­so­li­de­rings­fradrag. Man får 100 pro­cents fradrag for si­ne ud­de­lin­ger, hvor­for skal man ha­ve ek­stra oveni?”

Vi vil sna­re­re se på, om vi kan fjer­ne det el­ler be­skæ­re det yder­li­ge­re. For hvor­for skal man ha­ve et kon­so­li­de­rings­fradrag. Man får 100 pro­cents fradrag for si­ne ud­de­lin­ger, hvor­for skal man ha­ve ek­stra oveni?

Ru­ne Lund – fondsord­fø­rer, Enhedslisten

”Det er en lidt pud­sig skat­te­for­del, at hvis jeg gi­ver en ga­ve på 100 kro­ner, så får jeg 104 kro­ner igen. Så kon­so­li­de­rings­fradra­get er en del af vo­res ar­bej­de med at sa­ne­re fon­de­nes me­get lem­pe­li­ge skatteregler.”

Man­ge min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de ser de­res for­mu­er bli­ve ud­hu­let af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger blandt an­det på grund af den sær­li­ge an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der be­græn­ser hvad for­mu­en må in­ve­ste­res i. Fle­re fonds­ret­s­eks­per­ter og eks­per­ter i fond­s­ø­ko­no­mi pe­ger på, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er for re­strik­tiv og utids­sva­ren­de. Nog­le af dem me­ner, at in­ve­ste­rin­ger af for­mu­en bør lig­ge un­der fonds­le­del­sens al­min­de­li­ge er­stat­nings­ansvar og ik­ke un­der ri­gi­de in­ve­ste­rings­reg­ler la­vet i Justitsministeriet. 

– Hvad me­ner Enhedslisten? 

”Det er vi åb­ne over for at dis­ku­te­re. Det er selv­føl­ge­lig nog­le reg­ler, der skal sik­re, at he­le for­mu­en ik­ke bli­ver spil­let væk, om man så må si­ge. Men det kan godt væ­re, at det kan gø­res smar­te­re, så der bli­ver fle­re pen­ge til uddelinger.” 

Vil gerne se på opløsningsregler

Man­ge min­dre fon­de har få­et af­slag på at la­de fon­de op­lø­se, så for­mu­en kan ud­de­les til fon­dens go­de for­mål over en 10-årig pe­ri­o­de. Ci­vilsty­rel­sens prak­sis har væ­ret, at fon­de kun kan op­lø­ses, hvis for­mu­en er un­der 1 mio. kr. Den græn­se har de net­op hæ­vet til 2 mio. kr., men det æn­drer ik­ke ved pro­ble­met, at ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger i stort om­fang spi­ser ind­tæg­ter­ne op, og at der of­te er in­gen el­ler me­get få pen­ge til uddelinger. 

– Me­ner En­heds­li­sten, at man bur­de ind­fø­re lem­pe­li­ge­re op­løs­nings­reg­ler, så små­fonds­for­mu­er kan ud­de­les til formålet? 

”Vi er op­mærk­som på, at der er et pro­blem med en mas­se små fon­de, som ik­ke rig­tig de­ler ud, og det bør der gø­res no­get ved. Vi har ik­ke lagt os fast på en præ­cis mo­del, men det vil vi me­get ger­ne se på.” 

”Det skal dog gø­res på en sne­dig må­de. For det dej­li­ge ved fon­de er jo, at de er evi­ge, og at stif­te­ren har øn­sket at sæt­te nog­le pen­ge af til et be­stemt for­mål. Så re­sul­ta­tet må ik­ke bli­ve en kat­t­e­lem, hvor be­sty­rel­ser kan jong­le­re rundt med fon­de­nes op­rin­de­li­ge formål.” 

Det må kun­ne gø­res lidt smar­te­re, så det ik­ke kun er be­sty­rel­ses­ho­nora­rer og ad­vo­kat­ho­nora­rer, de små fon­de bru­ger pen­ge på.

Ru­ne Lund – fondsord­fø­rer, Enhedslisten

”Men det må kun­ne gø­res lidt smar­te­re, så det ik­ke kun er be­sty­rel­ses­ho­nora­rer og ad­vo­kat­ho­nora­rer, de små fon­de bru­ger pen­ge på. Så det er in­ter­es­sant f.eks. at kig­ge på, om man kan la­ve en god må­de, hvor man kan slå fon­de med sam­me for­mål sammen.”

I 1991 af­skaf­fe­de man fonds­re­gi­stret – så in­gen i dag har det sam­le­de over­blik over, hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de der re­elt er i Dan­mark. Ej hel­ler, hvor sto­re for­mu­er de har. Man me­ner, der er om­kring 10.000, hvoraf om­kring 4.000 ud­de­ler penge. 

– Skul­le man over­ve­je at ge­nind­fø­re et fondsregister?

”Ja, det er nær­mest skridt num­mer 1. For in­den vi kan be­gyn­de at fin­de ud af, hvil­ke reg­ler vi skal ind­fø­re, hvor­dan der skal stram­mes op, og hvil­ke krav vi skal stil­le til fon­de­ne, så bli­ver vi nødt til at ha­ve et over­blik først.”

”Li­ge nu har vi nul over­blik over de om­kring 10.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, og i for­hold til hvor vig­tigt det er at få gen­nem­lyst fonds­om­rå­det og få en op­da­te­ret lov­giv­ning på om­rå­det, så må de ad­mi­ni­stra­ti­ve byr­der ved et fonds­re­gi­ster væ­re til at overse.”

Utilstrækkeligt tilsyn

Kon­trol­len af de om­kring 1.350 er­hvervs­dri­ven­de fon­de lig­ger un­der Er­hvervs­sty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 8 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. F.eks. er til­syns­che­fen og­så chef for hvid­va­sk­om­rå­det, bo­li­gre­gu­le­ring og ejen­doms­mæg­ling. Eks­per­ter på­pe­ger, at fondsmyn­dig­he­den er vold­somt underbemandet. 

– Me­ner En­heds­li­sten, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de er­hvervs­dri­ven­de fonde? 

”Nej, det me­ner vi ik­ke, og da vi frem­lag­de vo­res fonds­ud­spil sid­ste som­mer, fo­re­slog vi fak­tisk, at man til­før­te 10 ek­stra år­s­værk til området.”

Kon­trol­len af de om­kring 10.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de lig­ger un­der Ci­vilsty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 10 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. Iføl­ge kon­tor­che­fen i fond­s­kon­to­ret bru­ger de halv­de­len af de­res res­sour­cer på fonds­om­rå­det – alt­så om­kring 5 årsværk.

– Me­ner En­heds­li­sten, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de al­me­ne, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde? 

”Nej, det er der ik­ke, og her skal vi og­så ha­ve til­ført fle­re res­sour­cer. Jo me­re vi i En­heds­li­sten har gra­vet os ned i fonds­om­rå­det, jo me­re er det ble­vet klart for os, at de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de er den sto­re ud­for­dring. Så med 10.000 fon­de skal Ci­vilsty­rel­sen nok ha­ve til­ført end­nu fle­re ressourcer.” 

Nul interesse for fonde i Justitsministeriet

I dag hø­rer fon­de­ne ind un­der to for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger – og der­med to for­skel­li­ge mi­ni­ste­ri­er. Er­hvervs­dri­ven­de fon­de hø­rer un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et, og al­me­ne fon­de hø­rer un­der Justitsministeriet. 

– Vil­le det væ­re en ide at æn­dre på det – nu fon­de­ne med sta­digt stør­re ud­de­lin­ger får en sti­gen­de be­tyd­ning i det dan­ske samfund? 

”Det har vi ik­ke no­gen fast hold­ning til, men helt ge­ne­relt er lov­giv­nin­gen om­kring fon­de enorm kom­pleks og ro­det. Så en form for strøm­li­ning el­ler op­ryd­ning i lov­giv­nin­gen og den må­de, der bli­ver re­gu­le­ret og kon­trol­le­ret på, vil væ­re fornuftig.”

”I den sid­ste en­de er det den sid­den­de re­ge­rings be­slut­ning, hvor­dan man or­ga­ni­se­rer si­ne mi­ni­ste­ri­er, men det kun­ne godt væ­re for­nuf­tigt at sam­le fon­de­ne ét sted, hvor der er en mi­ni­ster og et mi­ni­ste­ri­um, som rent fak­tisk har no­get po­li­tisk fo­kus på området.” 

”Jeg har selv sid­det som retsord­fø­rer, og jeg kan ba­re si­ge, de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de fyl­der ab­so­lut nul. Så et sted, hvor der er in­ter­es­se og fo­kus på det kun­ne væ­re godt. Det kan sag­tens væ­re Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et el­ler Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et – i hvert fald et sted, hvor no­gen in­ter­es­se­rer sig for emnet.”

God musik i flere erhvervsdrivende fonde

Skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen har la­vet en af­ta­le med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ra­di­ka­le Ven­stre om at gø­re det skat­te­frit at over­dra­ge virk­som­he­der til er­hvervs­dri­ven­de fon­de. En af­ta­le, der i lø­bet af i år skal ud­mønte sig i et lov­for­slag og si­den ved­ta­gel­se af de nye regler.

– Hvad me­ner En­heds­li­sten om aftalen?

”Vi er ik­ke en del af af­ta­le­kred­sen og har der­for ik­ke væ­ret in­vi­te­ret med til for­hand­lin­ger­ne. Så vi ta­ger kon­kret stil­ling, når lov­for­sla­get skal be­hand­les i Fol­ke­tin­get, men grund­læg­gen­de sy­nes vi, der er man­ge go­de tan­ker i aftalen.”

Blå bog

Ru­ne Lund er ud­dan­net cand.scient.pol. og har ar­bej­det som blandt an­det øko­no­misk kon­su­lent i Gladsaxe Kom­mu­ne. Han har og­så væ­ret selv­stæn­dig in­den for byg­ge­bran­chen. Han har sid­det i Fol­ke­tin­get fra fe­bru­ar 2005 til novem­ber 2007 og igen si­den 2015. 

Ru­ne Lund har hidtil væ­ret op­stil­let i Fyns Stor­kreds, men ved det­te valg stil­ler han op i Kø­ben­havns Stor­kreds. Han er fi­nansord­fø­rer, skat­te­o­rd­fø­rer og fondsordfører.

”Helt grund­læg­gen­de er der rig­tig god mu­sik i at se på, hvor­dan man kan få fle­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de. For med en fond får man det her lan­ge per­spek­tiv. Det er en god må­de at sik­re, at en virk­som­hed ik­ke bli­ver over­ta­get af en uden­land­sk ka­pi­tal­fond, og at en virk­som­hed kan de­le ud til go­de for­mål, når der er et overskud.”

”Så vi ser be­stemt nog­le mu­lig­he­der i af­ta­len. Vi vil­le ba­re ger­ne ha­ve haft, at man sam­ti­dig med af­ta­len hav­de la­vet en gen­nem­gå­en­de re­vi­sion af de me­get lem­pe­li­ge skat­te­for­hold for fon­de­ne og lagt nog­le krav ned over fon­de­ne – blandt an­det i for­hold til medarbejderindflydelse.” 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer