FV19 fondspolitik: Det vil Socialdemokratiet

So­ci­al­de­mo­kra­ti­et er vil­lig til at kig­ge på så­vel an­bring­el­ses­be­kendt­gø­rel­sen som opløs­nings­reg­ler­ne for de al­me­ne fon­de. Par­tiets finans­ordfører Ben­ny En­gel­bre­cht me­ner, at man lø­ben­de bør til­pas­se reg­ler­ne til inve­ste­rings­kli­maet. Sam­ti­dig vil han ger­ne ha­ve en stør­re di­a­log og vi­den om fonde­nes betyd­ning for sam­fundet.

FV19: fond­spo­li­tik

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de stil­ler i en ræk­ke ar­tik­ler skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik. Læs ar­tik­ler­ne her:

Frem til årets fol­ke­tings­valg stil­ler Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik og sva­rer på en ræk­ke spørgs­mål om fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge rol­le i sam­fun­det og om de ram­me­vil­kår, som fon­de­ne ope­re­rer un­der. Spørgs­må­le­ne føl­ger blandt an­det op på nog­le af de pro­ble­mer, som fonds­le­del­ser, eks­per­ter og rå­d­gi­ve­re har på­pe­get i ar­ti­kel­se­ri­en Go­de ram­mer for Go­de do­na­tio­ner.

Par­ti num­mer to er So­ci­al­de­mo­kra­ti­et – re­præ­sen­te­ret af fi­nansord­fø­rer Ben­ny En­gel­bre­cht.

I 2017 ud­del­te den dan­ske fonds­sek­tor i alt 17,1 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål. Det var en stig­ning på 400 mio. kr. i for­hold til året før. Hvis fon­de­ne hol­der det­te ni­veau frem til 2025, vil det sva­re til, at fon­de­nes ud­de­lin­ger er 3,5 gan­ge stør­re end re­ge­rin­gens øko­no­mi­ske rå­de­rum i pe­ri­o­den.

– Hvil­ke am­bi­tio­ner har So­ci­al­de­mo­kra­ti­et på fonds­om­rå­det – for hen­holds­vis er­hvervs­dri­ven­de fon­de og al­me­ne fon­de – i den kom­men­de valg­pe­ri­o­de?

”De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er en ry­grad i dansk er­hvervs­struk­tur. Vi ta­ler me­get om den dan­ske ar­bejds­mar­keds­mo­del, men vi bur­de og­så ta­le om den sær­li­ge dan­ske fonds­mo­del, for­di den i høj grad er med til at sik­re en sta­bil er­hverv­s­ud­vik­ling. Den ska­ber en be­skyt­tel­se, en sik­ring mod, at især re­ne ka­pi­tal­fon­de over­ta­ger dan­ske virk­som­he­der med hen­blik på at ud­flyt­te el­ler split­te dem op. Så mo­del­len gi­ver os på den ene si­de nog­le me­get stær­ke virk­som­he­der, som sam­ti­dig bi­dra­ger sub­stan­ti­elt til sam­fun­det – til vo­res fæl­les bed­ste.”

”Så vo­res am­bi­tion er at vi­de­re­ud­vik­le den sær­li­ge dan­ske mo­del, så fle­re dan­ske virk­som­he­der går den vej. Der­for har vi og­så skub­bet på i for­hold til at gå til­ba­ge til for­dums tid og igen få det gjort skat­te­frit at op­ret­te en er­hvervs­dri­ven­de fond.”

”I for­hold til de al­me­ne fon­de er vo­res am­bi­tion at la­ve et sy­stem, hvor vi lø­ben­de af­stem­mer reg­ler­ne, så de pas­ser til in­ve­ste­rings­kli­ma­et. Men og­så et sy­stem, som er så agilt, så vi på den ene si­de sik­rer, at fon­de­nes op­rin­de­li­ge for­mål bli­ver ef­ter­le­vet, men på den an­den si­de og­så gør det mu­ligt at gø­re no­get an­det, hvis det på læn­ge­re sigt vi­ser sig, at for­må­let ik­ke læn­ge­re er mu­ligt at op­fyl­de,” si­ger Ben­ny En­gel­bre­cht.

For lidt bevidsthed om fondenes betydning

Fle­re fon­de er be­gyndt at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk – de vil la­ve sam­funds­for­an­drin­ger ud fra de­res fonds­stra­te­gi­er. Fon­de­ne bi­dra­ger på vel­færds­om­rå­der som forsk­ning, ud­dan­nel­se, kunst og kul­tur og til for­e­nings­li­vet i Dan­mark. Sam­ti­dig bi­dra­ger man­ge af de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­des sel­ska­ber med vækst, be­skæf­ti­gel­se og skat­te­be­ta­lin­ger i Dan­mark.

– Hvad me­ner I som par­ti om den be­tyd­ning, fonds­sek­to­ren har for sam­fun­det i dag?

”Først og frem­mest er det enormt po­si­tivt og yderst no­belt, at fon­de­ne vil væ­re med til at løf­te vo­res sam­fund – og­så på om­rå­der som vel­færd, forsk­ning og kul­tur. A.P. Møl­ler Fon­dens fol­ke­sko­ledo­na­tion er et rig­tig godt ek­sem­pel på, hvor­dan en fond kan bi­dra­ge til al­les bed­ste. Men det er vig­tigt at un­der­stre­ge, at fonds­mid­ler jo ik­ke skal bli­ve en er­stat­ning for vo­res skat­te­fi­nan­si­e­re­de sam­funds­mo­del, og især på vel­færds­om­rå­det er det fuld­stæn­dig cen­tralt at fast­hol­de, at der skal væ­re fri og li­ge ad­gang til vel­færdsy­del­ser, uan­set hvor i lan­det du bor, og uan­set hvil­ke kon­kre­te pro­jek­ter fon­de øn­sker at støt­te.”

Me­ner du, at So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Fol­ke­tin­get ge­ne­relt har til­stræk­ke­ligt fo­kus på at un­der­støt­te en fort­sat po­si­tiv ud­vik­ling for fonds­sek­to­ren?

”Der er me­get få, som egent­lig er be­vid­ste om fon­de­nes be­tyd­ning. Med min­dre man er ven­stre­fløjspo­li­ti­ker ude på den yder­ste ven­stre­fløj og er imod, så er der ik­ke syn­der­lig me­gen be­vå­gen­hed på fon­de­nes be­tyd­ning. Hver­ken de er­hvervs­dri­ven­de el­ler de al­me­ne. Jeg bli­ver al­tid en lil­le smu­le for­stemt, når jeg op­le­ver, hvor få der har fo­kus på fon­de­nes be­tyd­ning.”

Fon­de­ne skal ik­ke lap­pe hul­ler ef­ter be­spa­rel­ser.

Ben­ny En­gel­bre­cht – fi­nansord­fø­rer, So­ci­al­de­mo­kra­ti­et

”Så jeg kun­ne godt tæn­ke mig, at man i hø­je­re grad hav­de nog­le mu­lig­he­der for en bed­re og bre­de­re di­a­log på fonds­om­rå­det. Så man bå­de blandt po­li­ti­ke­re og i den bre­de be­folk­ning fik lidt me­re vi­den og be­vå­gen­hed på fon­de­nes be­tyd­ning. En di­a­log, hvori­gen­nem man kun­ne ud­veks­le tan­ker og ide­er og sør­ge for, at lov­gi­ver og fon­de ik­ke mod­ar­bej­der hin­an­den.”

Fonde skal ikke fylde huller

Man­ge fon­de op­le­ver, at de i de se­ne­ste år er be­gyndt at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser. Men det stri­der imod fon­de­nes selv­for­stå­el­se, som går ud på, at de skal bi­dra­ge med no­get ek­stra – de skal gø­re ka­gen stør­re. Sær­ligt på kul­tu­r­om­rå­det for­sø­ger mu­se­er og te­a­tre at træk­ke fonds­mid­ler ind til at kla­re drif­ten.

– Hvor­dan ser So­ci­al­de­mo­kra­ti­et på de pri­va­te fon­des rol­le? Er det okay, at fon­de­ne bli­ver pres­set til at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser? El­ler skal fonds­mid­ler væ­re no­get, der kom­mer oven på vel­færds­sta­ten – alt­så cre­men på ka­gen?

”Fon­de­ne skal ik­ke lap­pe hul­ler ef­ter be­spa­rel­ser. Fonds­mid­ler skal ik­ke er­stat­te el­ler træ­de i ste­det for det, der er og bør væ­re den skat­te­fi­nan­si­e­re­de del af vo­res vel­færds­sam­fund. Det er helt utro­lig vig­tigt, at vi har en øko­no­misk po­li­tik i Dan­mark, som hol­der hån­den un­der vel­fær­den, og fon­de­ne så bi­dra­ger med det ek­stra, der hvor man ek­sem­pel­vis prø­ver nog­le nye ting af, la­ver nog­le til­gan­ge, som man ik­ke har set før.”

”Jeg for­står dog godt ud­for­drin­gen på især kul­tu­r­om­rå­det, og der tror jeg, vi som sam­fund skal væ­re bed­re til at for­vent­nings­af­stem­me med hin­an­den – her­un­der og­så med fon­de­ne.”

Konsolideringsfradrag og anbringelsesbekendtgørelse

Fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag er ble­vet re­du­ce­ret fra 25 pro­cent til 4 pro­cent. Det går ud over ud­de­lin­ger­ne sær­ligt fra min­dre og mel­lem­sto­re fon­de. Sam­ti­dig pe­ger un­der­sø­gel­ser på, at statskas­sen får fle­re pen­ge i kas­sen, end det var me­nin­gen, da Fol­ke­tin­get vedt­og re­duk­tio­nen.

– Vil So­ci­al­de­mo­kra­ti­et hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get igen ef­ter val­get?

”Vi har af­kræ­vet skat­te­mi­ni­ste­ren en af­kla­ring på, hvad der er op og ned i den her sag, for vi har og­så hørt de in­drap­por­te­rin­ger. Så p.t. af­ven­ter vi en re­de­gø­rel­se fra Skat­te­mi­ni­ste­ri­et i for­hold til, om de har ta­get fejl i de­res skøn. Vi har ik­ke lagt os fast på, hvad vi gør i for­hold til det her på den an­den si­de af et valg, skul­le der ske et re­ge­rings­skif­te, men det er klart, at hvis det vi­ser sig, at fon­de­ne i vir­ke­lig­he­den bi­dra­ger med me­re, end det var an­ta­gel­sen, så skal vi ha­ve kig­get på det.”

Man­ge min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de ser de­res for­mu­er bli­ve ud­hu­let af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger blandt an­det på grund af den sær­li­ge an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der be­græn­ser hvad for­mu­en må in­ve­ste­res i. Fle­re fonds­rets-eks­­per­ter og eks­per­ter i fond­s­ø­ko­no­mi pe­ger på, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er for re­strik­tiv og utids­sva­ren­de. Nog­le af dem me­ner, at in­ve­ste­rin­ger af for­mu­en bør lig­ge un­der fonds­le­del­sens al­min­de­li­ge er­stat­nings­ansvar og ik­ke un­der ri­gi­de in­ve­ste­rings­reg­ler la­vet i Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et.

– Hvad me­ner So­ci­al­de­mo­kra­ti­et?
”Vi ta­ler fon­de, som er skabt for at le­ve i fle­re ge­ne­ra­tio­ner, så vi skal sik­re, at fon­de­ne ik­ke pla­ce­rer pen­ge på en uhen­sigts­mæs­sig og ri­si­ka­bel må­de. Så det gi­ver god me­ning, at man har en kon­ser­va­tiv, re­strik­tiv til­gang i in­ve­ste­rings­reg­ler­ne. Men det er klart, at lav­ren­te­til­stan­den gi­ver nog­le ud­for­drin­ger, så det vil væ­re en god idé lø­ben­de at kig­ge på reg­ler­ne, så de pas­ser til in­ve­ste­rings­kli­ma­et. Og kan fonds­bran­chen på­vi­se nog­le kon­kre­te må­der, hvor­på man kan gø­re det lidt me­re at­trak­tivt, så lyt­ter vi selv­føl­ge­lig ger­ne.”

Man­ge min­dre fon­de har få­et af­slag på at la­de fon­de op­lø­se, så for­mu­en kan ud­de­les til fon­dens go­de for­mål over en 10-årig pe­ri­o­de. Ci­vilsty­rel­sens prak­sis har væ­ret, at fon­de kun kan op­lø­ses, hvis for­mu­en er un­der 1 mio. kr. Den græn­se har de net­op hæ­vet til 2 mio. kr., men det æn­drer ik­ke ved pro­ble­met, at ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger i stort om­fang spi­ser ind­tæg­ter­ne op, og at der of­te er in­gen el­ler me­get få pen­ge til ud­de­lin­ger.

Me­ner So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, at man bur­de ind­fø­re lem­pe­li­ge­re op­løs­nings­reg­ler, så små­fonds­for­mu­er kan ud­de­les til for­må­let?

”Vi er klar til at kig­ge på, om vi skal ha­ve æn­dret på græn­sen, og må­ske gø­re græn­sen flek­si­bel – af­hæn­gig af, hvor­dan in­ve­ste­rings­mil­jø­et ser ud. P.t. be­fin­der vi os jo i et lav­ren­te­mil­jø, men om 10 år kan det væ­re, at si­tu­a­tio­nen er an­der­le­des, og så er der må­ske ik­ke brug for en hø­je­re op­løs­nings­græn­se, end den nu­væ­ren­de.”

”For det er klart, at når vi har en lang­va­rig lav­ren­te­til­stand og nog­le re­la­tivt spe­ci­fik­ke an­brin­gel­ses­reg­ler, så kan min­dre fon­de nemt kom­me i en si­tu­a­tion, hvor de har svært ved at gø­re me­get an­det end ba­re at over­le­ve.”

Fondsregister for almene fonde

I 1991 af­skaf­fe­de man fonds­re­gi­stret – så in­gen i dag har det sam­le­de over­blik over, hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de der re­elt er i Dan­mark. Ej hel­ler, hvor sto­re for­mu­er de har. Man me­ner, der er om­kring 10.000, hvoraf om­kring 4.000 ud­de­ler pen­ge.

– Skul­le man over­ve­je at ge­nind­fø­re et fonds­re­gi­ster?

”Det kun­ne må­ske gi­ve me­get god me­ning at ge­nind­fø­re et fonds­re­gi­ster, man kun­ne even­tu­elt la­ve det som et fri­vil­ligt re­gi­ster. Det kræ­ver li­ge lidt fo­d­ar­bej­de at fin­de en præ­cis mo­del for et fonds­re­gi­ster, men jeg er i hvert fald ik­ke af­vi­sen­de over for at la­ve et fri­vil­ligt fonds­re­gi­ster.”

Tilsyn med fondene

Kon­trol­len af de om­kring 1.350 er­hvervs­dri­ven­de fon­de lig­ger un­der Er­hvervs­sty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 8 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. F.eks. er til­syns­che­fen og­så chef for hvid­va­sk­om­rå­det, bo­li­gre­gu­le­ring og ejen­doms­mæg­ling. Eks­per­ter på­pe­ger, at fondsmyn­dig­he­den er vold­somt un­der­be­man­det.

– Me­ner So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de er­hvervs­dri­ven­de fon­de?

”Vi er me­get op­mærk­som­me på kon­trol­de­len i det he­le ta­get, men det er ik­ke mit ind­tryk, at er­hvervs­dri­ven­de fon­de er der, hvor den stør­ste ri­si­ko lig­ger, hvis man kig­ger ud over den dan­ske er­hvervs­struk­tur. Vi hø­rer selv­føl­ge­lig bud­ska­bet og ta­ger det med i vo­res over­vej­el­ser.”

Og kan fonds­bran­chen på­vi­se nog­le kon­kre­te må­der, hvor­på man kan gø­re det lidt me­re at­trak­tivt, så lyt­ter vi selv­føl­ge­lig ger­ne.

Ben­ny En­gel­bre­cht – fi­nansord­fø­rer, So­ci­al­de­mo­kra­ti­et

”For vi går ind for en øget kon­trol, pri­mært på skat­te­o­m­rå­det, og vi har og­så pe­get på, at der ge­ne­relt skal ske en op­nor­me­ring. Vi har pe­get på, at der skal etab­le­res fi­re nye skat­te­cen­tre i Dan­mark med pri­mært fo­kus på hvid­vask, græn­se­over­skri­den­de er­hvervsak­ti­vi­te­ter mv., og at der der­med skal an­sæt­tes 1.000 nye me­d­ar­bej­de­re i Skat, ud over den styr­kel­se som al­le­re­de er bredt ved­ta­get i Fol­ke­tin­get. En styr­kel­se, hvor der sik­kert og­så vil væ­re no­get af­smit­ning til an­dre kon­tro­l­om­rå­der, for­di der i høj grad er et sam­spil mel­lem det, Skat og an­dre myn­dig­he­der la­ver af kon­tro­lak­ti­vi­te­ter.”

Kon­trol­len af de om­kring 10.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de lig­ger un­der Ci­vilsty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 10 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. Iføl­ge kon­tor­che­fen i fond­s­kon­to­ret bru­ger de halv­de­len af de­res res­sour­cer på fonds­om­rå­det – alt­så om­kring 5 år­s­værk.

– Me­ner So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de al­me­ne, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de?

”Her er vi lidt på sam­me spor som med de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Jeg tror ik­ke, der er den sto­re ri­si­ko, men det er klart, at vi er og­så op­mærk­som­me på, at her gi­ver man ud­tryk for en be­kym­ring, og den slags be­kym­rin­ger lyt­ter vi selv­føl­ge­lig al­tid til.”

Alle fonde under et ministerium

I dag hø­rer fon­de­ne ind un­der to for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger – og der­med to for­skel­li­ge mi­ni­ste­ri­er. Er­hvervs­dri­ven­de fon­de hø­rer un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et, og al­me­ne fon­de hø­rer un­der Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et.

– Vil­le det væ­re en ide at æn­dre på det – nu fon­de­ne med sta­digt stør­re ud­de­lin­ger får en sti­gen­de be­tyd­ning i det dan­ske sam­fund?

”Det er en klas­sisk dis­kus­sion. Jeg var selv med sidst, vi la­ve­de æn­drin­ger på fonds­om­rå­det, og der var net­op det med to mi­ni­ste­ri­er et af de sto­re dis­kus­sions­em­ner, som alt­så end­te med, at der fort­sat var en op­de­ling mel­lem to mi­ni­ste­ri­er.”

”Det var den­gang ud­tryk for et kom­pro­mis. Jeg skal dog ik­ke læg­ge skjul på, at jeg og­så den­gang selv hæld­te til, at man sam­le­de fon­de­ne un­der et – alt­så un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et. Det er sta­dig i mi­ne over­vej­el­ser, om det er no­get vi med for­del kan gø­re. Så det er ik­ke no­get, jeg vil ude­luk­ke kun­ne bli­ve en mu­lig­hed. Det kræ­ver selv­føl­ge­lig god over­vej­el­se og en vis om­hu, men det skal nok kig­ges på igen.”

En velafprøvet model siden Brygger Jacobsen

Skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen har la­vet en af­ta­le med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ra­di­ka­le Ven­stre om at gø­re det skat­te­frit at over­dra­ge virk­som­he­der til er­hvervs­dri­ven­de fon­de. En af­ta­le, der i lø­bet af i år skal ud­mønte sig i et lov­for­slag og si­den ved­ta­gel­se af de nye reg­ler.

– Hvad er suc­ceskri­te­ri­et for So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i for­hold til den nye lov?

”Vo­res suc­ceskri­te­rie er, at vi skal en­de med en lov­giv­ning, som er så lidt ad­mi­ni­stra­tiv be­svær­lig som mu­ligt, som der­med kan fø­re til, at der re­gu­lært bli­ver etab­le­ret en ræk­ke nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark i de kom­men­de år.”

Blå bog

Ben­ny En­gel­bre­cht er ufag­lært, har haft egen mu­sik­for­ret­ning, væ­ret mar­ke­ting­chef i en mel­lem­stor dansk virk­som­hed og har sid­det i Fol­ke­tin­get si­den 2007.

Ben­ny En­gel­bre­cht er valgt i Syd­jyl­lands Stor­kreds – i Søn­der­borg­kred­sen. Han er fi­nansord­fø­rer, næst­for­mand for Fi­nans­ud­val­get, med­lem af So­ci­al­de­mo­kra­tiets le­del­se og var skat­te­mi­ni­ster fra sep­tem­ber 2014 til ju­ni 2015.

”De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er en velaf­prø­vet dansk mo­del, som helt si­den Bryg­ger Ja­cob­sens tid har vist sig at væ­re me­get suc­ces­rig. Så helt grund­læg­gen­de er det vo­res po­li­tik, at det at væl­ge en er­hvervs­dri­ven­de fond til at kon­so­li­de­re virk­som­he­den og sik­re sig, at den be­står i ge­ne­ra­tio­ner frem­over, skal væ­re en re­el mu­lig­hed for virk­som­he­der – bå­de stør­re og min­dre. Så vi skal gø­re det så lidt ad­mi­ni­stra­tivt be­svær­ligt, for el­lers vil man­ge virk­som­he­der fra­væl­ge en er­hvervs­dri­ven­de fond ale­ne af den år­sag.”

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

 

Skri­bent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Dort­he Kirk­gaard Ni­el­sen
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.