Flere politikere har de seneste måneder budt fondene op til dans. Senest har formanden for Folketingets finansudvalg og tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) meldt ud, at han ønsker at finde en model for et mere formaliseret samarbejde med fondene.
Den ide er Kim Nøhr Skibsted, direktør i Poul Due Jensens Fond, ikke afvisende over for, når det kommer til mere struktureret dialog mellem fondsbranchen og regeringen. Det er han derimod, hvis samarbejdet kommer til at inkludere disponeringen over fondens midler.
“Jeg hilser ideen om mere dialog og samarbejde velkommen. Vi opfatter os selv som samfundsstøtter, og vi vil gerne bidrage og supplere. Derfor er det også en god ide, at vi taler sammen. Men rammerne skal være rigtige. Vi må ikke komme i en situation, hvor der bliver lagt rammer ned over vores midler, og hvor fondene sidder som smagsdommere og vender tommelfingeren op eller ned til politikernes forslag. Vi skal omvendt heller ikke ende i en situation, hvor fondenes samfundsengagement dikteres af politikerne”, siger Kim Nøhr Skibsted.
Hos A.P. Møller Fonden afviser administrerende direktør Mads Lebech at bevæge sig ind på den politiske bane. Han mener, at fondens dialog med andre aktører - herunder staten - skal ske på baggrund af ansøgninger.
“Vores bestyrelse uddeler i henhold til stifters vilje, og fonden er ansøgningsdrevet. Fonden tager gerne en dialog med potentielle ansøgere, også om et projekts mere konkrete udformning. Vi har løbende den form for dialog med mange private aktører, men også med såvel staten, regionerne som med kommunerne i Danmark. Men vi holder os grundlæggende ude af det politiske rum,” siger Mads Lebech.
Politisk fokus stiger
Flere repræsentanter fra regeringspartierne har den seneste tid slået på tromme for mere samarbejde med fondene, og flere ministerier har de seneste år fået deciderede fondsstrategier med det formål at understøtte mere dialog og flere konkrete samarbejder med fondene.
Vi skal omvendt heller ikke ende i en situation, hvor fondenes samfundsengagement dikteres af politikerne
Kim Nøhr Skibsted – direktør i Poul Due Jensens Fond
Flere fonde beretter således også om en stor vækst i ministeriernes henvendelser. Senest kom det frem, at Novo Nordisk Fondens bevilling på ti milliarder kroner til den grønne trepart blev givet på baggrund af en henvendelse fra repræsentanter fra regeringen og embedsmænd i Økonomiministeriet.
Mads Lebech har ligeledes tidligere fortalt, at fonden på et år modtog ti henvendelser fra ministerier med henblik på medfinansiering. En udvikling han dengang kaldte “bekymrende.”
Den stigende politiske bevågenhed er også en udvikling, som Kim Nøhr Skibsted genkender.
“Vi kan mærke en øget interesse, særligt de seneste år. Regeringen synes, at fondene er interessante partnere. Det ville jeg nok også synes, hvis jeg sad på Christiansborg,” siger han.
Ja til mere dialog
Det samarbejde, Simon Kollerup lægger op til med fondene, er dog ikke flere klassiske ad hoc-bevillinger til konkrete offentlige projekter. Han ønsker et struktureret og formaliseret partnerskab, hvor fonde og regering kan mødes, drøfte og udvikle fælles løsninger på samfundets udfordringer.
“Samarbejdet er fortsat meget emnespecifikt og målrettet konkrete udfordringer. Mit klare ønske er, at vi baner vejen for et mere formaliseret samarbejde, hvor fondene og regeringen går sammen om at adressere nogle af de megaproblemer, vi står over for både herhjemme og globalt,” siger han.
En ide, som Simon Kollerup påpeger vil være “strategisk klog” for fondene at teste af.
Det er en god ide med mere struktur omkring dialogen mellem fondene og regeringen, så vi kontinuerligt har en dialog mellem fonde og det politiske system
Lars Bo Nielsen – direktør i Villum Fonden
Hos en af landets største og mest uddelende fonde, Villum Fonden, er der umiddelbart opbakning til Simon Kollerups ide om at strukturere dialogen mellem fondene og regeringen fra fondens direktør Lars Bo Nielsen.
“Det er en god ide med mere struktur omkring dialogen mellem fondene og regeringen, så vi kontinuerligt har en dialog mellem fonde og det politiske system og med embedsværket. Det vil være positivt, at vi samles oftere og får diskuteret, hvad der er på spil, og hvilke forskellige ting, der er i gang, så dialogen ikke kun bliver taget op, når der er brændende platforme. Det vil styrke udviklingen af Danmark,” siger Lars Bo Nielsen.
Villum Fonden er for nylig gået med i et partnerskab med regeringen og fem andre fonde om at styrke dansk iværksætteri, hvilket Lars Bo Nielsen ser som et eksempel på de fordele, der er ved, at regeringen og fondene går sammen om at løse konkrete udfordringer.
“Jeg ser meget potentiale i vores iværksætterpartnerskab, hvor vi tilslutter os på et overordnet niveau og så bidrager inden for rammerne af de forskellige formål, vi har, og det vi kan,” siger Lars Bo Nielsen og fortsætter: “Som jeg ser det, kan regeringen sørge for grundfinansiering og stabilitet. Og så kan fondene komme med nogle mere risikovillige og langsigtede penge og teste ting og ideer af.”
Tilsvarende mener Kim Nøhr Skibsted, at muligheden for at skabe bedre løsninger for samfundet kan styrkes ved en mere fast ramme om dialogen mellem regeringen og fondsbranchen:
“Jeg ser gerne, at der kommer mere struktur på vores dialog. Det tror jeg kun vil være til gavn for samfundet,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Han peger på Poul Due Jensens fonds samarbejde med Udenrigsministeriet (DANIDA), Lego Fonden og Novo Nordisk Fonden om at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger for flygtninge i Turkana-regionen i det nordlige Kenya som et eksempel på, at der er meget at hente ved, at fonde og Christiansborg samarbejder.
Kim Nøhr Skibsted mener dog ikke, at formatet skal være faste møder, hvor alle de store fonde skal deltage.
“Jeg møder gerne op, når politikerne inviterer, eller en minister ringer. Men det må ikke være et fondsudvalg, hvor vi skal sidde med hver gang. Det er vigtigt, at det bliver tilrettelagt, så vi kan møde op og byde ind, når det er relevant for os,” siger han.
Nej til rammer for bevillingerne
Der er dog en klar rød linje, når det kommer til, hvor samarbejdet kan gå ifølge både Kim Nøhr Skibsted og Lars Bo Nielsen. Og den linje er bevillingerne. Der er således ikke opbakning til, at fondenes midler skal indgå i et mere formaliseret fremtidigt samarbejde med regeringen.
“Banen skal være kridtet rigtigt op. Det kan ikke være et samarbejde, hvor et egentligt fondsudvalg bestemmer, hvad fondens penge skal gå til. Det vil stride imod vores vigtigste og lovbestemte formål, som er at følge stifters vilje. Vi skal heller ikke derhen, hvor fondenes penge bliver en del af finansloven. Det er der, hvor jeg bliver nervøs, hvis fondenes penge bliver til offentlig drift - det er for mig at se ikke der, hvor vi kan gøre den største forskel,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Lars Bo Nielsen mener ligeledes ikke, at det i praksis kan fungere, hvis fondene skal binde deres penge i et samarbejde med politikerne.
“Jeg mener ikke, at det nødvendigvis er en god ide, at man binder fondenes økonomi i fælles initiativer. Det vil gøre systemet enormt ufleksibelt, fordi hver enkelt fond er bundet op af deres formål, fundatser og strategiske prioriteringer. Vi har forskellige roller i det her system. Jeg tror ikke på, at man kan lave et meget tæt samarbejde, eller governance omkring brug af penge, men jeg synes, det er en god ide med et styrket samarbejde omkring fælles retninger. Man risikerer ikke at kunne finde ud af hvilken vægt, man vejer på,” siger han.
Hos A.P. Møller Fonden fastholder direktør Mads Lebech fondens nuværende praksis. Han påpeger, at fonden vil holde fast i den ansøgerdrevne tilgang og også fremover have fokus på at følge stifters vilje i forhold til fondens aktiviteter.
“Det er vigtigt at holde fast i, at fonden såvel har et meget vigtigt erhvervsdrivende formål og man derigennem skaber værdi for Danmark, ligesom der sker uddelinger til mange forskellige almennyttige formål efter ansøgning. Begge dele sker med midler, der oprindeligt stammer fra A.P. Møller og hans familie, og begge dele varetages derfor i henhold til stifters vilje,” siger Mads Lebech.
