Der er politisk medvind fra flere sider til formand for Folketingets finansudvalg og tidligere erhvervsminister Simon Kollerups (A) forslag om at styrke og formalisere samarbejdet mellem politikerne på Christiansborg og den danske fondsbranche.
Både SF og Moderaterne er således umiddelbart for ideen om at sætte dialogen med de største fonde i Danmark mere på formel og etablere en mere fast struktur omkring samarbejdet.
Sigurd Agersnap, som er skatteordfører og medlem af erhvervsudvalget for SF, mener, at det vil være en god ide både i forhold til at sikre bedre koordinering og mere transparens:
“Et mere formaliseret samarbejde kan give god mening. Det er en udfordring med den nuværende model, at fondene får en skatterabat, men at deres indsatser ikke er koordineret med de politiske indsatser, og at vi ikke kan følge med i, hvorfor de giver til noget og ikke til noget andet,” siger han.
Hos Liberal Alliance er man dog blankt afvisende overfor ideen om at trække fondene længere ind i den politiske fold.
“Det er absolut en ikke god ide at formalisere samarbejdet. Fondene har selvstændige bestyrelser, med individuelle formål, og det skal vi holde fast i. Der skal ikke være politisk styring med fondenes egne penge, og staten skal på ingen måde lægge sin klamme hånd ned over fondene,” siger Lars Christian Brask (LA), som er medlem af folketingets erhvervsudvalg.
Store potentialer i mere samarbejde
Simon Kollerups ide, som han tidligere har præsenteret her i Fundats, er at etablere et struktureret og formaliseret forum, hvor de store fonde og regeringen kan mødes, drøfte og udvikle fælles løsninger på samfundets “megaproblemer” som klima, fødevarekrisen, sundhed, migration og fremtidens velfærdssamfund.
“Jeg ser et stort potentiale særligt i forhold til de problemer, der for vores samfund og klode er så store, at en enkelt sektor ikke kan løse det alene. Det, så vi også, fungerede godt under corona,” siger Simon Kollerup.
“Vi skal ikke derhen, hvor man politisk skal bestemme, hvad de skal bruge deres penge til
Charlotte Bagge Hansen – finans- og erhvervsordfører for Moderaterne
Det er en tænkning, som regeringspartneren Moderaterne er fuldt på bølgelængde med.
“Vi er tilhængere af et mere samarbejde og gerne i en mere fast struktur. Vi synes, det er en god ide med konstruktiv sparring og ideudvikling, som kan give mulighed for at igangsætte fælles indsatser. Vi er store tilhængere af, at det offentlige og private samarbejde dyrkes og styrkes,” siger Charlotte Bagge Hansen. Hun er finans- og erhvervsordfører for Moderaterne og medlem af Folketingets erhvervsudvalg.
Charlotte Bagge Hansen mener dog ikke, at samarbejdet skal omfatte krav til fondenes uddeling af midler:
“Vi skal ikke derhen, hvor man politisk skal bestemme, hvad de skal bruge deres penge til,” siger hun.
Fra SF mener Sigurd Agersnap, at et stærkere partnerskab med fondene er vigtigt, fordi det vil kunne sikre, at fondene og det politiske spor trækker i samme retning:
“Det er en udfordring, når de private penge fra fondene ikke er koordineret med de politiske indsatser. Det har vi eksempelvis set på skoleområdet med A.P. Møller Fonden og med Novo Nordisk Fondens fokus på atomkraft. Det er et problem, hvis de kører i et helt andet spor. Og derfor er det en god ide med en struktureret dialog og mere åbenhed,” siger han.
Ikke bred opbakning til at pille ved skatten
Det såkaldte Frigastudvalg fremhævede i deres rapport fondenes skattefradrag som en mulig finansieringskilde, der ifølge deres beregninger skønnes at koste staten omkring 3,6 milliarder kroner i 2023. Udvalget foreslog blandt andet en model, hvor fradraget for alle uddelinger til almennyttige formål begrænses.
Det er en udfordring, når de private penge fra fondene ikke er koordineret med de politiske indsatser.
Sigurd Agersnap – skatteordfører og medlem af erhvervsudvalget for SF
Sigurd Agersnap mener, at det er en god ide at kigge på en revision af fondsbeskatningsreglerne blandt andet i forhold til skattefradrag på udenlandske uddelinger.
“Der er et problem med beskatningen af fondene. Det har jeg sagt flere gange, og jeg er enig med Frigastudvalget i, at der er behov for at kigge på det. Men det er der desværre ikke politisk opbakning til lige nu,” siger han.
Charlotte Bagge Hansen afviser således også blankt, at der skal røres ved fondenes beskatning og de særlige vilkår, de har i dag.
“Vi skal bestemt ikke fjerne fradraget. Vi tror ikke på den vej, men på mere samarbejde og på fælles udvikling, hvor vi trækker på samme hammel - ligesom vi har set med Novo Nordisk Fondens bevilling til Trepartsaftalen,” siger Charlotte Bagge Hansen.
I et tidligere interview har Simon Kollerup ligeledes afvist at pille ved fondenes skatteregler.
LA siger klart nej
Fra blå bloks lige nu største parti ifølge meningsmålinger lyder der et klart nej til at ændre ved den nuværende fondsmodel - også selvom, at det er begrænset til en mere struktureret dialog og ikke involverer nye økonomiske krav til fondene.
“Hvis det bliver et mere formaliseret samarbejde, så bliver det noget for noget, og fondenes indsats vil blive politisk defineret. Det skal det ikke være. Vi skal ikke derhen, hvor innovationsevnen, væksten og vores virksomheder styres af embedsmænd. Jo mere staten blander sig, jo værre er det,” siger Lars Christian Brask.
Han mener, at fondene i dag løfter det samfundsansvar, de er forpligtede til qua deres skattefradrag:
“Samarbejdet med fondene er i dag godt, og det fungerer som det skal. Fondene spytter i der, hvor der er brug for det, og de spiller en vigtig samfundsgavnlig rolle,” siger Lars Christian Brask.
