Handicapinteressenter: Langsigtede projekter og fælles byggekodeks er vejen frem

Med fælles principper for handicaptilgængelighed, længerevarende projekter og et bredere syn på projekter, kan de danske fonde blive en stor del af løsningen på handicapområdets udfordringer.

Pho­to: Pixabay

Som sæd­van­lig mat­che­de dron­nin­gens blu­se blom­ster­ne på skri­ve­bor­det, og de grøn­land­ske tupilak­ker var stil­let frem. Ram­mer­ne for dron­nin­gens nytårs­ta­le den sid­ste af­ten i 2021 var der­med, som de ple­je­de, da hun for halv­treds­indsty­ven­de gang to­ne­de frem på skær­men og øn­ske­de Dan­mark, Færø­er­ne og Grøn­land et godt nytår.

Men på sær­ligt et punkt ad­skil­te ta­len sig fra tid­li­ge­re år. For før­ste gang i en nytårs­ta­le om­tal­te dron­nin­gen Dan­marks stør­ste mi­no­ri­tets­grup­pe: Men­ne­sker med handicap.

”Fæl­les for al­le, der må le­ve med et han­di­cap, er, at det gør til­væ­rel­sen me­re be­svær­lig, og at man ik­ke al­tid bli­ver mødt med for­stå­el­se og respekt – må­ske tvær­ti­mod,” lød det ek­sem­pel­vis fra dron­nin­gen, der op­for­dre­de dan­sker­ne til at ”gi­ve tid”, ”hjæl­pe,” og ”læ­re af hinanden.”

Sam­ti­dig kon­sta­te­re­de hun, at det ik­ke bur­de væ­re svært at ”be­hand­le en­hver med respekt.”

Or­de­ne skab­te øje­blik­ke­lig glæ­de blandt me­nings­dan­ne­re, po­li­ti­ke­re og or­ga­ni­sa­tio­ner fra han­di­ca­p­om­rå­det, der på de so­ci­a­le me­di­er ud­tryk­te glæ­de og håb om, at 2022 må bli­ve året, hvor han­di­cap bli­ver en fol­kesag, og hvor til­væ­rel­sen for men­ne­sker med han­di­cap forbedres.

En af de sek­to­rer, der kan bi­dra­ge til at løf­te den op­ga­ve, er den dan­ske fonds­sek­tor, der hvert år ud­de­ler om­kring 19 mil­li­ar­der kro­ner til al­men­nyt­ti­ge formål.

Så­dan ly­der det fra fle­re or­ga­ni­sa­tio­ner og me­nings­dan­ne­re, som Fun­dats har talt med.

Det er et fæl­les an­svar, som fon­de­ne skal væ­re med til at løse

Ka­tri­ne Ib­sen Lar­sen – Pro­jek­tansvar­lig, Dansk Han­di­cap Forbund

”Det er et fæl­les an­svar, som fon­de­ne skal væ­re med til at lø­se,” si­ger Ka­tri­ne Ib­sen Lar­sen, der er pro­jek­tansvar­lig og po­li­tisk kon­su­lent hos Dansk Han­di­cap For­bund, ek­sem­pel­vis til Fundats.

Fondene bliver mere målrettede

Og­så Dansk Blin­de­sam­fund me­ner, at de dan­ske fon­de kan gø­re me­re for at lø­se ud­for­drin­ger­ne på handicapområdet.

”Helt over­ord­net kun­ne vi jo godt tæn­ke os, at de sto­re, ge­ne­rel­le fon­de bi­dra­ger end­nu me­re, og at de får et stør­re fo­kus på han­di­ca­p­om­rå­det,” si­ger or­ga­ni­sa­tio­nens for­mand, Ask Abildgaard.

Fon­de­nes bi­drag er dog ik­ke ale­ne et spørgs­mål om øko­no­mi­ske bi­drag, men og­så et spørgs­mål om at til­gå han­di­ca­p­om­rå­det på en an­den må­de end i dag.

Så­dan ly­der det fra Ja­cob Yoon Ege­skov Nos­sell, der er han­di­cap­kon­su­lent, ko­mi­ker og iværk­sæt­ter med rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Nos­sell & Co. Han ad­va­rer mod, at den ge­ne­rel­le ud­vik­ling, der fin­der sted i fonds­sek­to­ren, hvor fon­de­ne bli­ver me­re og me­re må­l­ret­te­de og pro­jekt­o­ri­en­te­re­de, kan ha­ve util­sig­te­de kon­se­kven­ser for handicapområdet.

”Ud­vik­lin­gen går jo kun én vej. Fon­de­ne bli­ver me­re og me­re må­l­ret­te­de i de­res fo­ku­s­om­rå­der, ud­de­lin­ger og an­sæt­tel­ser. Og der­med me­re snæv­re. Det er gavn­ligt for nog­le, men det gi­ver og­så nog­le ud­for­drin­ger,” si­ger Ja­cob Yoon Ege­skov Nossell.

Projekterne bliver for snævre

Iføl­ge Ja­cob Yoon Ege­skov Nos­sell er ud­vik­lin­gen pro­ble­ma­tisk, for­di den blandt an­det fø­rer til, at det kan bli­ve svæ­re­re at sø­ge mid­ler. Det gæl­der for ek­sem­pel, hvis ens han­di­cap ik­ke har en op­lagt støt­te­fond, hvis ens pro­jekt om­hand­ler fle­re for­skel­li­ge ty­per han­di­caps, el­ler hvis ens pro­jekt be­skæf­ti­ger sig med fle­re for­skel­li­ge fagområder.

”Så kan man en­de med at la­ve et pro­jekt for au­ti­ster og et an­det pro­jekt for men­ne­sker med Ce­re­bral Pa­re­se. Pro­jek­ter­ne kan man­ge gan­ge ik­ke gå på tværs, selv­om det er det, som der man­ge gan­ge er brug for,” si­ger han og forklarer:

”Jeg kan godt for­stå, at fon­de­ne ar­bej­der, som de gør. Men li­ge med han­di­cap, som er så bredt, så er fon­de­ne nødt til at hæ­ve sig op i he­li­kop­ter­per­spek­ti­vet og si­ge: ”det kan godt væ­re, at pro­jek­tet ik­ke li­ge fal­der helt ind i vo­res stra­te­gi, men nu kig­ger vi på det al­li­ge­vel”,” for­tæl­ler Ja­cob Yoon Ege­skov Nossell.

Det er syns­punk­ter, som Dansk Blin­de­sam­fund kan genkende.

”Det er et di­lem­ma, for jeg kan godt for­stå, at fon­de­ne vil ha­ve nog­le prin­cip­per for, hvad de bru­ger de­res pen­ge på. Og jeg kan godt for­stå, at fon­de­ne vil ha­ve im­pact, for de pen­ge de ud­de­ler. Men vi har op­le­vet, at det bli­ver så snæ­vert, at de ik­ke kan fi­nan­si­e­re de pro­jek­ter, som vi tæn­ker. For­di, at nu er det ik­ke det, som de har fo­kus på, el­ler for­di at så­dan er stra­te­gi­en ik­ke li­ge nu,” si­ger Ask Abildgaard.

Hos Sam­men­slut­nin­gen af Un­ge med Han­di­cap (SUMH) kan man til­slut­te sig de kri­ti­ske rø­ster. Or­ga­ni­sa­tio­nens se­kre­ta­ri­ats­le­der, Dit­te Rejn­holdt Ru­dol­f­sen, pe­ger på, at det kun­ne væ­re in­ter­es­sant, hvis end­nu fle­re fon­de vil ind­gå stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber, så det bli­ver min­dre projektorienteret.

Vi skal al­tid ha­ve et pro­jekt, før vi kan få mid­ler, men det kun­ne væ­re in­ter­es­sant, hvis fon­de­ne vil­le væ­re med til at ka­pa­ci­tets­op­byg­ge han­di­ca­por­ga­ni­sa­tio­ner­ne og sam­ar­bej­de strategisk

Dit­te Rejn­holdt Ru­dol­f­sen – Se­kre­ta­ri­ats­le­der, SUMH

”Fon­de­ne er me­get pro­jek­tind­sats­o­ri­en­te­ret og i min­dre grad med på at la­ve de over­ord­ne­de, stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der, hvor vi har fo­kus på, at vi som han­di­ca­por­ga­ni­sa­tio­ner med vo­res drift og vo­res til­ste­de­væ­rel­se kan væ­re med til at flyt­te nog­le dags­or­de­ner, men det kræ­ver desvær­re en øko­no­mi fle­re af os ik­ke har. Vi skal al­tid ha­ve et pro­jekt, før vi kan få mid­ler, men det kun­ne væ­re in­ter­es­sant, hvis fon­de­ne vil­le væ­re med til at ka­pa­ci­tets­op­byg­ge han­di­ca­por­ga­ni­sa­tio­ner­ne og sam­ar­bej­de stra­te­gisk,” si­ger hun til Fun­dats og un­der­stre­ger, at fon­de er for­skel­li­ge, og at en en­kelt fond al­le­re­de sam­ar­bej­der lang­sig­tet og stra­te­gisk med SUMH.

Handicapkodeks på store byggerier

Hos Dansk Blin­de­sam­fund ef­ter­spør­ger Ask Abild­gaard først og frem­mest, at fon­de­ne i langt hø­je­re grad end i dag tæn­ker han­di­cap ind i hver­da­gen. Det kun­ne for ek­sem­pel ske ved, at lan­dets stør­ste fon­de ud­ar­bej­de­de en form for fæl­les ko­deks el­ler prin­cip­per, hvor det ty­de­ligt frem­går, at når fon­de­ne smi­der sto­re be­løb i for ek­sem­pel byg­ge­pro­jek­ter, så skal de teg­nes og byg­ges med hen­blik på, at der skal væ­re li­ge ad­gang for alle.

”Vi kun­ne godt tæn­ke os, at når en fond ek­sem­pel­vis gi­ver pen­ge til et stør­re byg­ge­ri, mu­se­um el­ler kul­turin­sti­tu­tion, at man så som fond er me­get ty­de­lig og si­ger: ”Hvis vi skal støt­te det her, så skal der tæn­kes i til­gæn­ge­lig­hed for men­ne­sker med han­di­cap. Så man ik­ke byg­ger et helt nyt mu­se­um – som man jo desvær­re gør rundt om­kring i lan­det – uden at sik­re sig, at han­di­cap­til­gæn­ge­lig­he­den er tip­top,” si­ger Ask Abild­gaard og for­kla­rer, at det ik­ke ba­re er et spørgs­mål om, hvor­vidt der er et han­di­cap­toilet el­ler ej, men og­så, om man for ek­sem­pel som blind el­ler døv kan få del i den in­for­ma­tion, der er på stedet.

Kon­kret fo­re­stil­ler Abild­gaard sig, at fon­de­ne i fæl­les­skab kun­ne ved­ta­ge en form for ko­deks el­ler prin­cip­per, der sik­rer han­di­cap­til­gæn­ge­lig­he­den på stør­re fonds­fi­nan­si­e­re­de projekter.

Den idé til­slut­ter SUMH sig, for­tæl­ler se­kre­ta­ri­ats­le­der, Dit­te Rejn­holdt Rudolfsen.

Det er ik­ke nok, at en byg­ning er til­gæn­ge­ligt i den gængse for­stand, hvor der of­te er ta­le om add-on-løs­nin­ger. Den skal væ­re tænkt og byg­get med fo­kus på uni­ver­selt de­sign fra begyndelsen

Dit­te Rejn­holdt Ru­dol­f­sen – Se­kre­ta­ri­ats­le­der, SUMH

”Det er et su­per re­le­vant og in­ter­es­sant for­slag. Det kun­ne sag­tens væ­re et krav fra fon­de­nes si­de, at når man byg­ger, så gør man det ud fra et prin­cip om uni­ver­selt de­sign. Det er ik­ke nok, at en byg­ning er til­gæn­ge­ligt i den gængse for­stand, hvor der of­te er ta­le om add-on-løs­nin­ger. Den skal væ­re tænkt og byg­get med fo­kus på uni­ver­selt de­sign fra be­gyn­del­sen,” si­ger hun til Fundats.

Når fondsmidlerne udløber

Et an­det punkt, hvor fon­de­ne med man­ge for­de­le kan gav­ne han­di­ca­p­om­rå­det, er, iføl­ge Ja­cob Yoon Ege­skov Nos­sell og Ask Abild­gaard, ved ge­ne­relt at la­de de fonds­støt­te­de pro­jek­ter le­ve i en læn­ge­re periode.

”Fon­de­ne støt­ter of­te et pro­jekt i et par år, og så er det me­nin­gen, at pro­jek­tet bag­ef­ter skal kø­re vi­de­re med fri­vil­li­ge kræf­ter. Men vi må ba­re kon­sta­te­re, at det of­te ik­ke er mu­ligt at kø­re pro­jek­ter­ne vi­de­re uden no­gen form for hjælp. Jeg kun­ne godt tæn­ke mig et op­gør med tan­ken om, at et pro­jekt skal væ­re 100 pro­cent selv­kø­ren­de, når det slut­ter,” si­ger Ja­cob Yoon Ege­skov Nossell.

Han for­kla­rer, at li­ge præ­cis når det gæl­der han­di­ca­p­om­rå­det, er der grund til at væb­ne sig med tålmodighed.

”Man er nødt til at er­ken­de, at li­ge­som han­di­cap ta­ger læn­ge­re tid ude i sam­fun­det, så ta­ger det og­så læn­ge­re tid at ska­be for­an­drin­ger på han­di­ca­p­om­rå­det. Han­di­ca­p­om­rå­det er kom­plekst, og jeg op­le­ver, at nog­le pro­jek­ter kun li­ge når at kom­me i gang, før be­vil­lin­ger­ne ud­lø­ber,” si­ger Ja­cob Yoon Ege­skov Nossell.

Pro­ble­mer­ne med de tids­be­græn­se­de be­vil­lin­ger, ken­der Ask Abild­gaard også.

”Jeg vil­le sy­nes, at det var helt vildt be­fri­en­de, hvis en fond sag­de: ”Nu sat­ser vi 200 mil­li­o­ner på et el­ler an­det be­stemt om­rå­de, og så gi­ver vi nog­le ak­tø­rer 10 år til at ar­bej­de på det. Først der­ef­ter be­gyn­der vi at snak­ke im­pact,” si­ger han til Fun­dats og un­der­stre­ger, at pro­blem­stil­lin­gen og­så er gæl­den­de for of­fent­li­ge pro­jek­ter, som li­ge­le­des kan bli­ve me­get kort­sig­te­de, for­di de skal im­ple­men­te­res in­den­for en kort tidsramme.

Fondene bør satse på at hjælpe flere i arbejde og uddannelse

Et kon­kret om­rå­de, hvor fon­de­ne kan gø­re en stor for­skel, er på be­skæf­ti­gel­ses- og ud­dan­nel­ses­om­rå­det, ly­der det fra fle­re af de han­di­ca­pin­ter­es­sen­ter, som Fun­dats har talt med. Det har nem­lig stor be­tyd­ning for den en­kel­tes livskva­li­tet at væ­re en del af ar­bejds­styr­ken. Med re­kord­høj be­skæf­ti­gel­se og man­gel på ar­bejds­kraft, er det sam­ti­dig et stort og unød­ven­digt res­sour­ce­spild, at knap 50.000 le­di­ge med han­di­cap står uden et ar­bej­de, selv­om de har øn­sker om det modsatte.

For Ja­cob Yoon Ege­skov Nos­sell og Dit­te Rejn­holdt Ru­dol­f­sen er be­skæf­ti­gel­ses- og ud­dan­nel­ses­om­rå­det så vig­tigt, at de ik­ke tø­ver med at ud­pe­ge de to om­rå­der, som dem, der bør væ­re fon­de­nes før­ste­pri­o­ri­tet i 2022.

”Det er fuld­stæn­dig af­gø­ren­de, at fle­re un­ge med han­di­cap får en ud­dan­nel­se. Uden ud­dan­nel­se er det van­ske­ligt at få et selv­stæn­digt vok­sen­liv, og det er svært at kom­me ind på ar­bejds­mar­ke­det, hvor der el­lers er brug for ar­bejds­kraft,” si­ger Dit­te Rejn­holdt Rudolf.

Vi er midt i en høj­konjunk­tur. Det er nu, vi har mu­lig­he­den for at la­ve en lang­sig­tet ind­sats på be­skæf­ti­gel­ses- og ud­dan­nel­ses­om­rå­det for per­so­ner med handicap

Ja­cob Yoon Ege­skov Nos­sell – Han­di­cap­kon­su­lent, Nos­sell & CO

Mens Ja­cob Yoon Ege­skov Nos­sell supplerer:

”Vi er midt i en høj­konjunk­tur. Det er nu, vi har mu­lig­he­den for at la­ve en lang­sig­tet ind­sats på be­skæf­ti­gel­ses- og ud­dan­nel­ses­om­rå­det for per­so­ner med han­di­cap. Her kun­ne man star­te med at fo­ku­se­re på iværk­sæt­te­ri og in­nova­tion,” si­ger han.

Og­så Ask Abild­gaard fin­der be­skæf­ti­gel­ses­om­rå­det vig­tigt, og han næv­ner sam­ti­dig om­rå­det, som et af de ste­der, hvor fon­de­nes tids­per­spek­tiv har af­gø­ren­de betydning.

”Hvis man har et kort­sig­tet per­spek­tiv, kan man må­ske godt brin­ge nog­le fra før­tids­pen­sion til ar­bej­det. Men der er ri­si­ko for, at dem man flyt­ter, er dem, som al­li­ge­vel hav­de flyt­tet sig. Der hvor fond­s­pen­ge­ne vir­ke­lig kun­ne gø­re en for­skel er jo, at de med et lang­sig­tet per­spek­tiv kun­ne skub­be til nog­le, som er fa­ret vild i det of­fent­li­ge sy­stem, som har mi­stet tro­en på sig selv og væ­ret uden­for ar­bejds­mar­ke­det i en år­ræk­ke,” si­ger Ask Abildgaard.

Viljen er der

Fæl­les for de han­di­ca­pin­ter­es­sen­ter, som Fun­dats har væ­ret i kon­takt med, er, at det ge­ne­relt er op­fat­tel­sen, at de dan­ske fon­de øn­sker at bi­dra­ge til handicapområdet.

”Der er mas­ser af go­de vil­jer i fon­de­ne,” kon­klu­de­rer Ask Abild­gaard, mens bå­de Ka­tri­ne Ib­sen Lar­sen og Dit­te Rejn­holdt Ru­dol­f­sen hæf­ter sig ved, at de op­le­ver di­a­lo­gen med fon­de­ne som væ­ren­de god og konstruktiv.

”De fon­de, som jeg har ar­bej­det med, har væ­ret rig­tig go­de til at ind­gå i di­a­log og til at få pro­jek­ter til at kø­re. De er ge­ne­relt me­get sam­ar­bejds­vil­li­ge og hen­vi­ser til hin­an­den på kryds og tværs. Som pro­jek­tansvar­lig vil­le jeg selv­føl­ge­lig ger­ne kun­ne sø­ge fle­re mid­ler, men jeg må og­så ba­re si­ge, at der er rig­tig man­ge mid­ler at sø­ge,” si­ger Ka­tri­ne Ib­sen Lar­sen fra Dansk Han­di­cap Forbund.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer