Som sædvanlig matchede dronningens bluse blomsterne på skrivebordet, og de grønlandske tupilakker var stillet frem. Rammerne for dronningens nytårstale den sidste aften i 2021 var dermed, som de plejede, da hun for halvtredsindstyvende gang tonede frem på skærmen og ønskede Danmark, Færøerne og Grønland et godt nytår.
Men på særligt et punkt adskilte talen sig fra tidligere år. For første gang i en nytårstale omtalte dronningen Danmarks største minoritetsgruppe: Mennesker med handicap.
”Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod,” lød det eksempelvis fra dronningen, der opfordrede danskerne til at ”give tid”, ”hjælpe,” og ”lære af hinanden.”
Samtidig konstaterede hun, at det ikke burde være svært at ”behandle enhver med respekt.”
Ordene skabte øjeblikkelig glæde blandt meningsdannere, politikere og organisationer fra handicapområdet, der på de sociale medier udtrykte glæde og håb om, at 2022 må blive året, hvor handicap bliver en folkesag, og hvor tilværelsen for mennesker med handicap forbedres.
En af de sektorer, der kan bidrage til at løfte den opgave, er den danske fondssektor, der hvert år uddeler omkring 19 milliarder kroner til almennyttige formål.
Sådan lyder det fra flere organisationer og meningsdannere, som Fundats har talt med.
Det er et fælles ansvar, som fondene skal være med til at løse
Katrine Ibsen Larsen – Projektansvarlig, Dansk Handicap Forbund
”Det er et fælles ansvar, som fondene skal være med til at løse,” siger Katrine Ibsen Larsen, der er projektansvarlig og politisk konsulent hos Dansk Handicap Forbund, eksempelvis til Fundats.
Fondene bliver mere målrettede
Også Dansk Blindesamfund mener, at de danske fonde kan gøre mere for at løse udfordringerne på handicapområdet.
”Helt overordnet kunne vi jo godt tænke os, at de store, generelle fonde bidrager endnu mere, og at de får et større fokus på handicapområdet,” siger organisationens formand, Ask Abildgaard.
Fondenes bidrag er dog ikke alene et spørgsmål om økonomiske bidrag, men også et spørgsmål om at tilgå handicapområdet på en anden måde end i dag.
Sådan lyder det fra Jacob Yoon Egeskov Nossell, der er handicapkonsulent, komiker og iværksætter med rådgivningsvirksomheden Nossell & Co. Han advarer mod, at den generelle udvikling, der finder sted i fondssektoren, hvor fondene bliver mere og mere målrettede og projektorienterede, kan have utilsigtede konsekvenser for handicapområdet.
”Udviklingen går jo kun én vej. Fondene bliver mere og mere målrettede i deres fokusområder, uddelinger og ansættelser. Og dermed mere snævre. Det er gavnligt for nogle, men det giver også nogle udfordringer,” siger Jacob Yoon Egeskov Nossell.
Projekterne bliver for snævre
Ifølge Jacob Yoon Egeskov Nossell er udviklingen problematisk, fordi den blandt andet fører til, at det kan blive sværere at søge midler. Det gælder for eksempel, hvis ens handicap ikke har en oplagt støttefond, hvis ens projekt omhandler flere forskellige typer handicaps, eller hvis ens projekt beskæftiger sig med flere forskellige fagområder.
”Så kan man ende med at lave et projekt for autister og et andet projekt for mennesker med Cerebral Parese. Projekterne kan mange gange ikke gå på tværs, selvom det er det, som der mange gange er brug for,” siger han og forklarer:
”Jeg kan godt forstå, at fondene arbejder, som de gør. Men lige med handicap, som er så bredt, så er fondene nødt til at hæve sig op i helikopterperspektivet og sige: ”det kan godt være, at projektet ikke lige falder helt ind i vores strategi, men nu kigger vi på det alligevel”,” fortæller Jacob Yoon Egeskov Nossell.
Det er synspunkter, som Dansk Blindesamfund kan genkende.
”Det er et dilemma, for jeg kan godt forstå, at fondene vil have nogle principper for, hvad de bruger deres penge på. Og jeg kan godt forstå, at fondene vil have impact, for de penge de uddeler. Men vi har oplevet, at det bliver så snævert, at de ikke kan finansiere de projekter, som vi tænker. Fordi, at nu er det ikke det, som de har fokus på, eller fordi at sådan er strategien ikke lige nu,” siger Ask Abildgaard.
Hos Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) kan man tilslutte sig de kritiske røster. Organisationens sekretariatsleder, Ditte Rejnholdt Rudolfsen, peger på, at det kunne være interessant, hvis endnu flere fonde vil indgå strategiske partnerskaber, så det bliver mindre projektorienteret.
Vi skal altid have et projekt, før vi kan få midler, men det kunne være interessant, hvis fondene ville være med til at kapacitetsopbygge handicaporganisationerne og samarbejde strategisk
Ditte Rejnholdt Rudolfsen – Sekretariatsleder, SUMH
”Fondene er meget projektindsatsorienteret og i mindre grad med på at lave de overordnede, strategiske samarbejder, hvor vi har fokus på, at vi som handicaporganisationer med vores drift og vores tilstedeværelse kan være med til at flytte nogle dagsordener, men det kræver desværre en økonomi flere af os ikke har. Vi skal altid have et projekt, før vi kan få midler, men det kunne være interessant, hvis fondene ville være med til at kapacitetsopbygge handicaporganisationerne og samarbejde strategisk,” siger hun til Fundats og understreger, at fonde er forskellige, og at en enkelt fond allerede samarbejder langsigtet og strategisk med SUMH.
Handicapkodeks på store byggerier
Hos Dansk Blindesamfund efterspørger Ask Abildgaard først og fremmest, at fondene i langt højere grad end i dag tænker handicap ind i hverdagen. Det kunne for eksempel ske ved, at landets største fonde udarbejdede en form for fælles kodeks eller principper, hvor det tydeligt fremgår, at når fondene smider store beløb i for eksempel byggeprojekter, så skal de tegnes og bygges med henblik på, at der skal være lige adgang for alle.
”Vi kunne godt tænke os, at når en fond eksempelvis giver penge til et større byggeri, museum eller kulturinstitution, at man så som fond er meget tydelig og siger: ”Hvis vi skal støtte det her, så skal der tænkes i tilgængelighed for mennesker med handicap. Så man ikke bygger et helt nyt museum – som man jo desværre gør rundt omkring i landet – uden at sikre sig, at handicaptilgængeligheden er tiptop,” siger Ask Abildgaard og forklarer, at det ikke bare er et spørgsmål om, hvorvidt der er et handicaptoilet eller ej, men også, om man for eksempel som blind eller døv kan få del i den information, der er på stedet.
Konkret forestiller Abildgaard sig, at fondene i fællesskab kunne vedtage en form for kodeks eller principper, der sikrer handicaptilgængeligheden på større fondsfinansierede projekter.
Den idé tilslutter SUMH sig, fortæller sekretariatsleder, Ditte Rejnholdt Rudolfsen.
Det er ikke nok, at en bygning er tilgængeligt i den gængse forstand, hvor der ofte er tale om add-on-løsninger. Den skal være tænkt og bygget med fokus på universelt design fra begyndelsen
Ditte Rejnholdt Rudolfsen – Sekretariatsleder, SUMH
”Det er et super relevant og interessant forslag. Det kunne sagtens være et krav fra fondenes side, at når man bygger, så gør man det ud fra et princip om universelt design. Det er ikke nok, at en bygning er tilgængeligt i den gængse forstand, hvor der ofte er tale om add-on-løsninger. Den skal være tænkt og bygget med fokus på universelt design fra begyndelsen,” siger hun til Fundats.
Når fondsmidlerne udløber
Et andet punkt, hvor fondene med mange fordele kan gavne handicapområdet, er, ifølge Jacob Yoon Egeskov Nossell og Ask Abildgaard, ved generelt at lade de fondsstøttede projekter leve i en længere periode.
”Fondene støtter ofte et projekt i et par år, og så er det meningen, at projektet bagefter skal køre videre med frivillige kræfter. Men vi må bare konstatere, at det ofte ikke er muligt at køre projekterne videre uden nogen form for hjælp. Jeg kunne godt tænke mig et opgør med tanken om, at et projekt skal være 100 procent selvkørende, når det slutter,” siger Jacob Yoon Egeskov Nossell.
Han forklarer, at lige præcis når det gælder handicapområdet, er der grund til at væbne sig med tålmodighed.
”Man er nødt til at erkende, at ligesom handicap tager længere tid ude i samfundet, så tager det også længere tid at skabe forandringer på handicapområdet. Handicapområdet er komplekst, og jeg oplever, at nogle projekter kun lige når at komme i gang, før bevillingerne udløber,” siger Jacob Yoon Egeskov Nossell.
Problemerne med de tidsbegrænsede bevillinger, kender Ask Abildgaard også.
”Jeg ville synes, at det var helt vildt befriende, hvis en fond sagde: ”Nu satser vi 200 millioner på et eller andet bestemt område, og så giver vi nogle aktører 10 år til at arbejde på det. Først derefter begynder vi at snakke impact,” siger han til Fundats og understreger, at problemstillingen også er gældende for offentlige projekter, som ligeledes kan blive meget kortsigtede, fordi de skal implementeres indenfor en kort tidsramme.
Fondene bør satse på at hjælpe flere i arbejde og uddannelse
Et konkret område, hvor fondene kan gøre en stor forskel, er på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, lyder det fra flere af de handicapinteressenter, som Fundats har talt med. Det har nemlig stor betydning for den enkeltes livskvalitet at være en del af arbejdsstyrken. Med rekordhøj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, er det samtidig et stort og unødvendigt ressourcespild, at knap 50.000 ledige med handicap står uden et arbejde, selvom de har ønsker om det modsatte.
For Jacob Yoon Egeskov Nossell og Ditte Rejnholdt Rudolfsen er beskæftigelses- og uddannelsesområdet så vigtigt, at de ikke tøver med at udpege de to områder, som dem, der bør være fondenes førsteprioritet i 2022.
”Det er fuldstændig afgørende, at flere unge med handicap får en uddannelse. Uden uddannelse er det vanskeligt at få et selvstændigt voksenliv, og det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, hvor der ellers er brug for arbejdskraft,” siger Ditte Rejnholdt Rudolf.
Vi er midt i en højkonjunktur. Det er nu, vi har muligheden for at lave en langsigtet indsats på beskæftigelses- og uddannelsesområdet for personer med handicap
Jacob Yoon Egeskov Nossell – Handicapkonsulent, Nossell & CO
Mens Jacob Yoon Egeskov Nossell supplerer:
”Vi er midt i en højkonjunktur. Det er nu, vi har muligheden for at lave en langsigtet indsats på beskæftigelses- og uddannelsesområdet for personer med handicap. Her kunne man starte med at fokusere på iværksætteri og innovation,” siger han.
Også Ask Abildgaard finder beskæftigelsesområdet vigtigt, og han nævner samtidig området, som et af de steder, hvor fondenes tidsperspektiv har afgørende betydning.
”Hvis man har et kortsigtet perspektiv, kan man måske godt bringe nogle fra førtidspension til arbejdet. Men der er risiko for, at dem man flytter, er dem, som alligevel havde flyttet sig. Der hvor fondspengene virkelig kunne gøre en forskel er jo, at de med et langsigtet perspektiv kunne skubbe til nogle, som er faret vild i det offentlige system, som har mistet troen på sig selv og været udenfor arbejdsmarkedet i en årrække,” siger Ask Abildgaard.
Viljen er der
Fælles for de handicapinteressenter, som Fundats har været i kontakt med, er, at det generelt er opfattelsen, at de danske fonde ønsker at bidrage til handicapområdet.
”Der er masser af gode viljer i fondene,” konkluderer Ask Abildgaard, mens både Katrine Ibsen Larsen og Ditte Rejnholdt Rudolfsen hæfter sig ved, at de oplever dialogen med fondene som værende god og konstruktiv.
”De fonde, som jeg har arbejdet med, har været rigtig gode til at indgå i dialog og til at få projekter til at køre. De er generelt meget samarbejdsvillige og henviser til hinanden på kryds og tværs. Som projektansvarlig ville jeg selvfølgelig gerne kunne søge flere midler, men jeg må også bare sige, at der er rigtig mange midler at søge,” siger Katrine Ibsen Larsen fra Dansk Handicap Forbund.
