Fondenes aktiviteter og indflydelse i samfundet beskrives ofte med ordet magt. Netop udøvelse, deling og uddelegering af filantropisk magt er også temaer, der går igen i flere af de 20 mest populære historier i første halvår af 2021:
20Trygfondens medlemsvalgte repræsentantskab har gennem længere tid været engageret i at lægge en ny strategi for Tryghedsgruppen. Et væsentligt succeskriterium for det filantropiske arbejde bliver at involvere så mange danskere som muligt i at tage ansvar for både deres egen og andre menneskers tryghed.
Repræsentantskabet og bestyrelsen i Trygfonden eksperimenterer samtidig med at dele noget af den filantropiske magt. Det sker via afstemninger, hvor medlemmerne i Tryghedsgruppen kan få indflydelse på hvilke uddelingstemaer,
der skal prioriteres lokalt:
19 Den sociale fond Melting Pot Foundation har i flere år levet på stifteren Claus Meyers nåde og økonomiske opbakning. Men fonden ansatte i foråret en ny direktør, der skal sætte skub i de sociale projekter og skaffe flere penge til indsatserne.
18 Mange fonde arbejder på områder, som handler om velfærdssamfundet og har bred politisk og folkelig interesse. Derfor er public affairs blevet en vigtig del af flere fondes arbejde.
Et kig ned i fondenes værktøjskasser viser, at der er forskel på, hvor aktivt fondsbestyrelserne ønsker at påvirke interessenterne med deres public affairs-indsatser.
17 På trods af coronakrisen kom Carlsberg A/S godt ud af 2020. Det var godt nyt for Tuborgfondet, som er en afdeling under Carlsbergfondet. I marts meddelte Tuborgfondets direktør, at uddelingerne ventes at stige med 50 procent i år. Pengene skal gå til unge i alderen 16-30 år og til ungdomsorganisationer, der viser mod og handlekraft til at skabe fremtidens samfund og erhvervsliv.
16 Mens 2020 var kendetegnet ved agilitet og hurtige reaktioner på den akutte coronakrise, er det vigtigt, at fondene samtidig bevarer kikkerten for øjnene og er med til at skabe langsigtede løsninger på andre samfundsudfordringer. Fondssektoren skal bevare evnen til at tænke 10, 20 eller 30 år frem og ikke underlægge sig kortsigtede politiske eller økonomiske interesser.
Det fortalte administrerende direktør i Realdania og næstformand i bestyrelsen for Fondenes Videnscenter Jesper Nygård i et nytårsinterview med Fundats.
15 Hver fjerde almene fond lever ikke op til hvidvaskreglerne om registrering af reelle ejere, viste en rapport fra Fondenes Videnscenter i foråret.
Den problemstilling ville justitsminister Nick Hækkerup have med i kommissoriet for det fondsudvalg, der skal kulegrave love og regler for de ikke-erhvervsdrivende fonde.
Senere på året – i juni måned – udpegede ministeren de 16 eksperter og embedsmænd, der skal gennemgå området og afdække behovet for en modernisering og ændring af fondsloven
14 Cirka 20 procent af de unge starter på en erhvervsuddannelse. Men langt flere burde vælge de erhvervsrettede uddannelser fremfor de almene gymnasieuddannelser, mener en række fonde.
Derfor vælger flere fonde at råbe vagt i gevær og intensivere deres fokus på at støtte projekter, som kan åbne de unges – og deres forældres – øjne for erhvervsuddannelserne.
13 Fondsforeningen Fondenes Videnscenter, der ikke vil være en brancheforening, lod sig i foråret evaluere af medlemmer og interessenter.
Udover en udtrykt tilfredshed med foreningens virke indeholdt konklusionerne budskaber om at ”gå mere til stålet” og at overveje et større optag af nye medlemmer.
12 Sidste år offentliggjorde Komitéen for god fondsledelse et revideret sæt anbefalinger, som havde effekt allerede fra forårets regnskabssæson.
Medlem af Komitéen for god Fondsledelse, professor Rasmus Kristian Feldthusen, gennemgik de væsentligste ændringer, som fondsbestyrelserne bør være opmærksomme på, når de afrapporterer om transparens, tilvalg og fravalg over for offentligheden.
11 Fondenes stigende ambitioner om at levere samfundsforandringer rykker ved forholdet mellem løn og uddelinger. Relativt færre penge har en ekstern ansøger som modtager, mens flere uddelingskroner bliver brugt til aflønning af interne projektmedarbejdere.
I Bikubenfonden bliver mere end halvdelen af de 26 ansatte i fonden aflønnet med almennyttige bevillingskroner.
10 Fonde stiftet af større fællesskaber har gode forudsætninger for lade interessenterne få del i den filantropiske magt. I den internationale fondsverden har begrebet participartory philanthropy længe været omtalt som en måde at delagtiggøre modtagermiljøerne i fondenes uddelingspolitiske arbejde.
Men selvom milliarderne hober sig op i de danske kooperativt stiftede fonde, er det stadig kun enkelte fondsbestyrelser, der inddrager omverdenen i de filantropiske beslutningsprocesser.
9 37 af de 40 mest uddelende fonde er aktive på sociale medier, viste en kortlægning fra Fundats.
Hver femte af fondene i undersøgelsen er til stede på alle fire sociale medier Facebook, Linkedin, Twitter eller Instagram.
Baggrunden for fondenes øgede tilstedeværelse er blandt andet ønsket om at kommunikere med modtagermiljøerne og at fremstå transparente.
8 Fondene betaler ni milliarder kroner af den offentlige forskning i Danmark. De fleste store fonde uddelegerer i praksis en del af beslutningskompetencen til uafhængige, faglige bedømmelsespaneler for at sikre, at pengene går til de bedste eller mest lovende forskningsprojekter.
I Carlsbergfondet er det derimod de fem professorer i fondens bestyrelse, der selv gennemgår og prioriterer ansøgningerne på alle forskningsområderne.
7 Leo Fondet har i flere år arbejdet med at omdefinere den ejerstruktur, der skal bære datterselskabet Leo Pharma ind i fremtiden.
Fundats talte med administrerende direktør Jesper Mailind om, hvordan fonden har fundet den rette medejer til selskabet. Og om overvejelserne bag beslutningen om at sælge en del af medicinalselskabet til en kapitalfond.
6 I marts meddelte Birgitte Nauntofte, at hun trækker sig tilbage efter 12 år på posten som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.
I løbet af den periode af er den filantropiske aktivitet i både Novo Nordisk Fonden og fondssektoren steget markant. Og det er en udvikling, som Birgitte Nauntofte forventer vil fortsætte fremover – både for de ansøgningsdrevne og de katalytiske fonde. Derudover forventer hun et øget internationalt samarbejde om de store udfordringer, der går på tværs af landegrænser.
5Langt hen i foråret var der usikkerhed om rammerne for afviklingen af årets Folkemøde. Mens en del fonde holdt fast i fysisk deltagelse, tog andre konsekvensen og blev hjemme. For nogle gav coronapausen fra Allinge anledning til at genoverveje omfanget af den tilbagevendende tilstedeværelse på Bornholm.
4 Også den fjerde mest læste historie havde en corona-relateret vinkel. Færchfonden var nemlig klar til at øge sine bevillinger sidste år, men i stedet endte året med en nedgang i antallet af ansøgninger på 20 procent. Det fik fondens direktør, Claus Oman Jensen til at overveje om fonden fremover kan blive tydeligere i sin kommunikation af uddelingspolitikken.
3 På tredjepladsen over de mest læste historier er nyheden om en ny fond fra Due Jensen-familien.
Baggrunden er et problem i det danske sundhedsvæsen, som stifteren Niels Due Jensen ønsker at bidrage til at løse: Danmark har en grundlæggende mangel på donornyrer, og sundssystemet er hverken dygtige eller effektive nok til at skaffe de nyrer, der er brug for, når patienterne bliver syge.
Det manglende tilbud om nyretransplantation i Danmark koster hvert år menneskeliv, som kunne være reddet, hvis hospitalsystemet prioriterede et internationalt samarbejde på området.
2De filantropiske fonde og foreningers magt hviler i høj grad på deres formuer. Ikke desto mindre er der ikke meget transparens om hvordan fondene vælger at placere deres frie midler, som tilsammen tæller tre-cifrede milliardbeløb. En af undtagelserne er Realdania, som hvert år offentliggør navnene på de aktieselskaber, som foreningen er medejer af via.
I marts kunne Fundats derfor fortælle, at Realdania investerer en del af sine formue i våben og krigsmateriel. Ved indgangen til 2021 havde foreningen aktier i 11 virksomheder, der producerer våben, hvoraf tre af selskaberne medvirker til at lave atomvåben og derfor er ekskluderet fra investeringsuniverset hos en lang række danske og nordiske pensionsselskaber.
1 Halvårets mest læste historie var nyheden om Villum og Velux Fondene, der besluttede at øge fokus på klimadagsordnen og kanalisere endnu flere penge ind i kampen for at mindske temperaturstigningerne.
Med en ekstraordinær bevilling på 320 millioner kroner over fem år, vil fondene blandt andet understøtte målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
