Danske fonde vilde med prisuddelinger

Fond­spri­ser kan bå­de hædre og til­skyn­de, men og­så sæt­te sce­nen og ska­be opmærk­som­hed om fon­den og dens for­mål på en helt an­den må­de end nor­mal fonds­drift. Blandt and­et der­for er pri­serne po­pu­læ­re, for­tæl­ler El­sass Fon­den, Ot­to Møn­steds Fond og Beck­ett-Fon­den, som in­den for de se­ne­ste år har ind­stiftet nye fonds­priser.

Lauritzen-Prisen 2019 (foto: Lauritzen Fonden)
Dan­marks æld­ste sku­e­spil­pris Lauritzen-pri­­sen blev ud­delt i søn­dags på Fol­ke­te­a­tret i Kø­ben­havn. I år blev så­vel Pre­ben Kri­sten­sen som Ma­ria Ros­sing hædret af Lauritzen Fon­den med 250.000 kro­ner for de­res sto­re kunst­ne­ri­ske præ­sta­tio­ner på de dan­ske sce­ner, TV og film.
Se­rie: fond­spri­ser

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de sæt­ter i en ar­ti­kel­se­rie fo­kus på fond­spri­ser. Læs ar­tik­ler­ne her:

Tøm­rer­pri­sen, Léo­nie Son­nings Mu­sikpris og Fre­de­riks­berg­pri­sen.

Blot tre ek­semp­ler på nog­le af de man­ge fond­spri­ser, som de dan­ske fon­de står bag. Fond­spri­ser er nem­lig po­pu­læ­re blandt fon­de­ne, for ud over at de kan ære, hædre, an­er­ken­de og mo­ti­ve­re pris­mod­ta­ger­ne, kan pri­ser­ne og­så ska­be fo­kus på en fonds for­mål, ska­be in­ter­es­se for et sær­ligt om­rå­de og gi­ve fle­re kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger til fon­den.

Som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des gen­nem­gang af 30 for­skel­li­ge fon­des pri­ser vi­ser, går nog­le af fond­spri­ser­ne til­ba­ge til 1950’erne og 1960’erne. Som lit­te­ra­tur­pri­sen Sø­ren Gyl­den­dal Pri­sen fra 1958, som Sø­ren Gyl­den­dal Fon­den ud­de­ler år­ligt. El­ler Dan­marks æld­ste sku­e­spil­pris Lauritzen-pri­­sen med rød­der til­ba­ge til 1965 – en år­lig ud­de­ling fra Lauritzen Fon­den. Og som No­vo Nor­disk Pri­sen fra 1963, som No­vo Nor­disk Fon­den ud­de­ler år­ligt til en for­sker in­den for læ­ge­vi­den­skab.

Man­ge af fond­spri­ser­ne er dog kom­met til si­den årtu­sin­de­skif­tet, og nog­le er helt nyindstif­te­de som The El­sass Fo­un­da­tion Re­search Prize fra El­sass Fon­den og The Bright Idea fra Ot­to Møn­steds Fond – beg­ge pri­ser, der bli­ver ud­delt for før­ste gang i år.

Be­lø­be­ne svin­ger fra min­dre be­løb på 10.000 kro­ner, som ek­sem­pel­vis Østif­ter­nes Pris og helt op til Lund­beck­fon­dens The Brain Prize på 1 mil­li­on eu­ro – sva­ren­de til knap 7,5 mil­li­o­ner kro­ner.

Alt ef­ter fonds­for­mål gi­ves pri­ser­ne til bå­de kul­tur, forsk­ning, mil­jø, na­tur, sær­li­ge fag, go­de ide­er, idræt – til ildsjæ­le, for­ske­re, men­ne­sker og or­ga­ni­sa­tio­ner, der har gjort en sær­lig ind­sats på de­res felt, for de­res by, for men­ne­ske­ret­tig­he­der og alt mu­ligt an­det.

Men hvor­for er fond­spri­ser­ne så in­ter­es­san­te?

For at få svar på dét spørgs­mål har Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de talt med tre fon­de, der al­le har indstif­tet fond­spri­ser in­den for de se­ne­ste år: Ot­to Møn­steds Fond, El­sass Fon­den og Beck­­ett-Fon­­den.

Otto Mønsted hylder gode ideer

En af de helt nye fond­spri­ser er The Bright Idea, som Ot­to Møn­steds Fond ud­del­te for før­ste gang den 22. maj i år. Pri­sen på i alt 350.000 kro­ner ud­de­les år­ligt til tre forsk­nings­ta­len­ter med en lys ide, der kan ska­be vær­di for det dan­ske sam­fund og er­hvervs­liv. Der ud­de­les tre pri­ser – en på 200.000 kro­ner, en på 100.000 kro­ner og en på 50.000 kro­ner.

”Som en fond med et ho­ved­for­mål om at bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen af Dan­marks han­del og in­du­stri har vi læn­ge talt om, at vi ger­ne vil lidt bre­de­re ud – til et bre­de­re felt af an­sø­ge­re, men og­så for at un­der­støt­te sam­ar­bej­de mel­lem for­skel­li­ge fag­om­rå­der og for­ske­re. Så vi vil­le ger­ne sæt­te Ot­to Møn­steds Fond i sce­ne,” for­tæl­ler Ni­na Movin, adm. di­rek­tør i Ot­to Møn­steds Fond.

Vi tal­te om at la­ve en re­cep­tion, når vi of­fent­lig­gør vo­res års­rap­port, men da det er sjove­re med no­get in­ter­ak­tion, og fon­den i for­vej­en har fo­kus på un­ge for­ske­re og ope­re­rer i spæn­dings­fel­tet mel­lem forsk­ning og for­ret­nings­liv, end­te vi med en pris til un­ge for­ske­re med go­de ide­er.

Ni­na Movin – adm. di­rek­tør, Ot­to Møn­steds Fond

”Vi tal­te om at la­ve en re­cep­tion, når vi of­fent­lig­gør vo­res års­rap­port, men da det er sjove­re med no­get in­ter­ak­tion, og fon­den i for­vej­en har fo­kus på un­ge for­ske­re og ope­re­rer i spæn­dings­fel­tet mel­lem forsk­ning og for­ret­nings­liv, end­te vi med en pris til un­ge for­ske­re med go­de ide­er,” si­ger hun.

To år fra ide til prisuddeling

Sel­ve pri­sen har væ­ret to år un­der­vejs, og i den ind­le­den­de pro­ces har Ni­na Movin talt med an­dre fon­de med er­fa­ring med fond­spri­ser og med pro­fes­so­rer i bå­de ind- og ud­land.

”Vi tal­te om, hvad der hav­de be­ty­det al­ler­mest i de­res kar­ri­e­re, og de sag­de nær­mest sam­stem­men­de, at de før­ste 100.000 kro­ner hav­de haft af­gø­ren­de be­tyd­ning. Da vi ger­ne vil gø­re en for­skel for de men­ne­sker, der mod­ta­ger pri­sen, støt­te de un­ge for­ske­re og hjæl­pe dem i gang, end­te vi på de tre be­løb,” si­ger Ni­na Movin.

Al­le kan sen­de an­søg­nin­ger ind til pri­sen, den un­ge for­sker skal blot væ­re an­be­fa­let af en vej­le­der. En jury på seks men­ne­sker – her­af to fra fon­dens be­sty­rel­sen, men el­lers ek­ster­ne folk – indstil­ler vin­der­ne.

”Vi er me­get be­vid­ste om eg­ne ev­ner, så vi har hjælp ude­fra til jury­en. Et af jury­med­lem­mer­ne er Kig­ge Hvid, og hun samt Bir­git Aa­­gaard-Svend­­sen fra vo­res be­sty­rel­se i Ot­to Møn­sted A/S har tid­li­ge­re er­fa­ring med pris­ud­de­lin­ger, så de­res er­fa­rin­ger har vi brugt rig­tig me­get,” si­ger Ni­na Movin.

Arbejdsmængden har overrasket os

For­be­re­del­ser­ne til pri­sen er la­vet af fon­den selv. Der blev dog hen­tet et pr-bu­reau ind til at stå for pres­se­med­del­el­sen i for­bin­del­se med pris­ud­de­lin­gen.

”Vo­res pris bli­ver ud­delt på års­da­gen for MADE, Ma­nu­fa­c­turing Aca­de­my Den­mark, så vi læg­ger os op ad he­le de­res se­tup for års­da­gen i In­du­stri­ens Hus. Al­li­ge­vel har det over­ra­sket os, hvor stort et ar­bej­de det fak­tisk er at løf­te så­dan en fond­spris,” si­ger Ni­na Movin.
På trods af ar­bejds­mæng­den er Ni­na Movin dog glad for, at fon­den har ka­stet sig ud i at indstif­te en pris.

Al­li­ge­vel har det over­ra­sket os, hvor stort et ar­bej­de det fak­tisk er at løf­te så­dan en fond­spris.

Ni­na Movin – adm. di­rek­tør, Ot­to Møn­steds Fond

”Ja, vi er gla­de for pri­sen. For vi får an­er­kendt nog­le dyg­ti­ge un­ge men­ne­sker, og sel­ve pris­ud­de­lin­gen er en høj­ti­de­lig dag. En fest­dag, hvor vi in­vi­te­rer for­skel­li­ge sam­ar­bejds­part­ne­re med. Vi får talt med en mas­se men­ne­sker, og vi får pro­fi­le­ret fon­den ek­ster­nt.”

Ot­to Møn­steds Fond blev etab­le­ret i 1934 på for­mu­en fra æg­te­par­ret Ot­to og An­na Sop­hie Møn­sted – tjent på mar­ga­ri­ne­pro­duk­tion. Fon­den ud­del­te sid­ste år 19,8 mil­li­o­ner kro­ner til blandt an­det ud­lands­op­hold for stu­de­ren­de og for­ske­re og til til­træk­ning af uden­land­ske gæ­ste­pro­fes­so­rer.

To nye fondspriser fra Elsass Fonden

El­sass Fon­den, der ar­bej­der for at for­bed­re mu­lig­he­der­ne for men­ne­sker med ce­re­bral pa­re­se (tid­li­ge­re kaldt spa­stisk lam­mel­se), har to pri­ser: He­le­ne El­sass Pri­sen på 150.000 kro­ner opkaldt ef­ter fon­dens stif­ter. En pris der før­ste gang blev ud­delt i 2018 og som år­ligt går til en per­son el­ler en in­sti­tu­tion, der har gjort en sær­lig ind­sats for men­ne­sker med ce­re­bral pa­re­se (CP). Den skal på­s­køn­ne en­kelt­per­so­ner, or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler in­sti­tu­tio­ner, der gen­nem pro­jek­ter el­ler an­den form for ak­ti­vi­tet har gjort en sær­lig ind­sats for, at men­ne­sker med CP kan del­ta­ge og væ­re ak­ti­ve i en so­ci­al kon­tekst. Den kan og­så gi­ves til rol­lemo­del­ler, der kan tje­ne som for­bil­le­de for an­dre men­ne­sker med CP.

Pri­sen ud­de­les ved en høj­ti­de­lig­hed hos El­sass Fon­den i Char­lot­ten­lund, hvor fon­dens pro­tek­tor H.K.H. Prin­ses­se Be­ne­dik­te over­ræk­ker pri­sen.

Der­u­d­over har El­sass Fon­den indstif­tet en ny pris, der ud­de­les før­ste gang den 20. novem­ber i år. Pri­sen The El­sass Fo­un­da­tion Re­search Prize er på 1 mil­li­on kro­ner og gi­ves hvert an­det år til en for­sker, som gør en af­gø­ren­de for­skel in­den for ce­re­bral pa­re­se. De 250.000 kro­ner er en per­son­lig pris til for­ske­ren, og de 750.000 kro­ner er til et nyt forsk­nings­pro­jekt in­den for ce­re­bral pa­re­se.

Pri­sen ud­de­les på fon­dens ejen­dom i Char­lot­ten­lund, og ud over sel­ve pris­ud­de­lin­gen skal for­ske­ren i for­bin­del­se med prisover­ræk­kel­sen hol­de en fo­re­læs­ning om sin forsk­ning.

Skal motivere til mere forskning

At El­sass Fon­den har valgt at indstif­te de to pri­ser, hand­ler om at sæt­te fo­kus på fon­dens ret smal­le ind­sats­om­rå­de. Øge op­mærk­som­he­den og mo­ti­ve­re til blandt an­det forsk­ning i ce­re­bral pa­re­se.

”Der le­ver om­kring 10.000 men­ne­sker i Dan­mark med CP, og knap to pro­mil­le af en fød­selsår­gang er født med det, så vi er en fond med et me­get snæ­vert og skar­pt de­fi­ne­ret fo­ku­s­om­rå­de. Så de to pri­ser skal høj­ne op­mærk­som­he­den om den­ne med­fød­te hjer­neska­de og ini­ti­e­re til, at der kom­mer me­re fo­kus på syg­dom­men og fle­re forsk­nings­fel­ter på om­rå­det,” for­kla­rer Pe­ter Lin­de­gaard, adm. di­rek­tør i El­sass Fon­den.

”Pri­ser­ne hand­ler ik­ke om bran­ding for os el­ler om at gø­re El­sass Fon­den kendt i den al­me­ne be­folk­ning. De hand­ler om at gø­re fon­den syn­lig i re­le­van­te fora. Ved at ha­ve en stor for­sker­pris kan vi fx mo­ti­ve­re til me­re forsk­ning og hæ­ve ni­veau­et ved, at vi får fle­re og me­re kva­li­fi­ce­re­de forsk­nings­an­søg­nin­ger,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

Pri­ser­ne hand­ler ik­ke om bran­ding for os el­ler om at gø­re El­sass Fon­den kendt i den al­me­ne be­folk­ning. De hand­ler om at gø­re fon­den syn­lig i re­le­van­te fora.

Pe­ter Lin­de­gaard– adm. di­rek­tør, El­sass Fon­den

At be­lø­be­ne er endt på hen­holds­vis 150.000 kro­ner og en mil­li­on kro­ner er ve­lover­ve­je­de be­slut­nin­ger.

”For­sker­pri­sen er en in­ter­na­tio­nal pris, som vi ger­ne vil­le gø­re at­trak­tiv for for­ske­re fra he­le ver­den, og der­for skal den og­så væ­re øko­no­misk at­trak­tiv. I for­hold til He­le­ne El­sass Pri­sen skul­le den ger­ne ha­ve en vis wow-ef­­fekt hos mod­ta­ge­ren, og da så­dan­ne pri­ser er skat­teplig­ti­ge for mod­ta­ge­ren, skal man op i en vis stør­rel­se, når det hal­ve skal af­le­ve­res til­ba­ge til Skat,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

Søg råd ved andre

He­le­ne El­sass Pri­sen kan al­le indstil­le til, og ef­ter­føl­gen­de be­hand­les indstil­lin­ger­ne i et fæl­les­ud­valg med re­præ­sen­tan­ter fra bå­de El­sass Fon­den og CP Dan­mark.

For­sker­pri­sen The El­sass Fo­un­da­tion Re­search Prize har til gen­gæld til­knyt­tet en ud­væl­gel­ses­ko­mi­te. Ko­mi­te­ens for­mand er pro­fes­sor Tho­mas Sinkjær, der har er­fa­ring med pri­ser fra po­ster som forsk­nings­di­rek­tør i bå­de Vil­lum Fon­den og Lund­beck­fon­den. Der­u­d­over sid­der der en for­sker in­den for fel­tet fra USA, en fra Au­stra­li­en og en fra Eu­ro­pa. Ko­mi­te­en indstil­ler pris­mod­ta­ge­ren til El­sass Fon­dens be­sty­rel­se.

”Op­rin­de­lig hav­de vi tænkt, at for­sker­pri­sen kun skul­le ud­de­les hvert fjer­de år, for­di vi var nervø­se for, at der ik­ke var nok kva­li­fi­ce­re­de for­ske­re in­den for CP-om­­rå­­det at ta­ge af, men ko­mi­te­en har scre­e­net mar­ke­det for os og me­ner, at der er et stort po­ten­ti­a­le. Så her i slut­nin­gen af au­gust æn­dre­de be­sty­rel­sen ud­de­lings­fre­kven­sen fra hvert fjer­de til hvert an­det år,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

For­sker­pri­sen har væ­ret un­der­vejs i to år, og der er brugt lang tid på at skri­ve gover­nan­ce­pa­pi­rer for pri­sen, blandt an­det i for­hold til hvor­dan man hånd­te­rer ha­bi­li­tet. Må man for ek­sem­pel indstil­le no­gen, man selv har la­vet forsk­ning med tid­li­ge­re.

Der er rig­tig man­ge ting at for­hol­de sig til om­kring så­dan en pris, så mit råd til an­dre vil væ­re at rå­d­fø­re sig med nog­le, som har er­fa­ring med at etab­le­re og op­ret­te så­dan en pris.

Pe­ter Lin­de­gaard– adm. di­rek­tør, El­sass Fon­den

”Der er rig­tig man­ge ting at for­hol­de sig til om­kring så­dan en pris, så mit råd til an­dre vil væ­re at rå­d­fø­re sig med nog­le, som har er­fa­ring med at etab­le­re og op­ret­te så­dan en pris,” si­ger Pe­ter Lin­de­gaard.

El­sass Fon­den blev etab­le­ret i 1975 ved en ga­ve­dis­po­si­tion fra He­le­ne El­sass, der selv var født med ce­re­bral pa­re­se. Hun øn­ske­de at stif­te en fond, hvis pri­mæ­re for­mål var at støt­te men­ne­sker med CP. Som dat­ter af Lud­vig El­sass, di­rek­tør og ak­tio­nær i virk­som­he­der­ne Sop­hus Be­rend­sen og Ren­tokil ar­ve­de He­le­ne El­sass en be­trag­te­lig for­mue, som ef­ter hen­des død i 2003 over­gik til El­sass Fon­den.

Fon­den ud­del­te sid­ste år om­kring 30 mil­li­o­ner kro­ner ek­ster­nt og hav­de eg­ne ud­gif­ter til forsk­ning mv. på 30 mil­li­o­ner kro­ner.

Beckett-Fonden priser DR Symfoniorkestret

Beck­­ett-Fon­­den, stif­tet i 1989 ved en do­na­tion fra kunst­ma­ler Paul Beck­ett og æg­te­fæl­le Bir­te Beck­ett, har si­den 2015 ud­delt Pe­ter Var­m­ings Min­de­pris på 25.000 kro­ner. En pris, der hvert år gi­ves til en mu­si­ker fra DR Sym­fo­ni­o­r­ke­stret, som i sær­lig grad har væ­ret med til kunst­ne­risk at prom­ove­re or­ke­stret.

At pri­sen hed­der Pe­ter Var­m­ings Min­de­pris og ik­ke Paul Beck­etts Min­de­pris hand­ler om, at pri­sen er skabt for at ære fon­dens før­ste di­rek­tør fra 1989-2015: Pe­ter Var­m­ing. Han var en stor mu­si­kel­sker og var i sær­lig grad knyt­tet til DR Sym­fo­ni­o­r­ke­stret.

”Ef­ter min fars død i 2015 hav­de fle­re i fon­dens be­sty­rel­se den sam­me tan­ke; at vi skul­le stif­te en pris til ære for min far og til for­del for or­ke­stret. Der­for fik pri­sen nav­net Pe­ter Var­m­ings Min­de­pris,” for­tæl­ler Mi­cha­el Var­m­ing, di­rek­tør i Beck­­ett-Fon­­den.

God ide med forundersøgelse

Tan­ken blev hur­tigt til hand­ling, og al­le­re­de sam­me år som Pe­ter Var­m­ing dø­de, var fon­den klar med før­ste pris­ud­de­ling, der hvert år sker ved or­ke­strets nytårs­kon­cert i DR Kon­cert­hu­set.

”Vi var ret hur­ti­ge på aftræk­ke­ren, fik hur­tigt la­vet ret­nings­linjer for pri­sen, og vi fik slet ik­ke un­der­søgt, om der mang­le­de en pris på om­rå­det. Si­den har vi fun­det ud af, at der fak­tisk fin­des fle­re pri­ser, der og­så støt­ter op om DR Sym­fo­ni­o­r­ke­stret, men det gør ik­ke no­get, vi er sta­dig rig­tig gla­de for pri­sen.”

”Jeg vil dog an­be­fa­le an­dre, at de li­ge la­ver en lil­le forun­der­sø­gel­se først. Så de ik­ke for­styr­rer an­dre pri­ser og fin­der de­res helt egen ni­che. Det er sjove­re for al­le og gi­ver bed­re pu­bli­ci­ty,” me­ner Mi­cha­el Var­m­ing.

Hæ­der­spri­ser kan bru­ges til at sæt­te et selv­stæn­digt af­tryk for en fond.

Mi­cha­el Var­m­ing– di­rek­tør, Beck­­ett-Fon­­den

For Beck­­ett-Fon­­den er pri­sens for­mål dog ik­ke at få en mas­se om­ta­le.

”Selv­om vi er en fond i mel­lem­la­get, mod­ta­ger vi rig­tig man­ge an­søg­nin­ger, og vi er med på rig­tig man­ge pro­jek­ter, så vi bli­ver prom­ove­ret ri­ge­ligt. Så pri­sens for­mål er at ære min far og støt­te op om DR Sym­fo­ni­o­r­ke­stret,” for­tæl­ler Mi­cha­el Var­m­ing.

Han er dog ik­ke i tvivl om, at pri­sen gi­ver no­get goodwill til Beck­­ett-Fon­­den.

”Den gi­ver goodwill hos le­gat­mod­ta­ge­ren, hos or­ke­stret, hos DR og hos det lyt­ten­de pu­bli­kum til nytårs­kon­cert – bå­de i kon­cert­hu­set og på P2, hvor nytårs­kon­cer­ten bli­ver sendt di­rek­te,” for­tæl­ler Mi­cha­el Var­m­ing.

Pris­mod­ta­ge­ren indstil­les af en le­gat­ko­mi­te be­stå­en­de af Pe­ter Var­m­ings en­ke; Anet­te Faa­borg, for­mand samt or­ke­ster­chef for DR Sym­fo­ni­o­r­ke­stret og den til en­hver tid væ­ren­de for­mand for or­ke­strets ven­ne­for­e­nings be­sty­rel­se.

Skattefrie hæderspriser

Ud over Pe­ter Var­m­ings Min­de­pris ud­de­ler fon­den og­så in­di­mel­lem Beck­­ett-Fon­­dens Hæ­der­spris. I 2008 fik kom­po­nist Per Nør­gård hæ­der­spri­sen på 1 mil­li­on kro­ner, og igen i 2017 fik den af­gå­en­de le­der af Dansk Dan­se­te­a­ter, Tim Rush­ton, Beck­­ett-Fon­­dens hæ­der­spris med­føl­gen­de 100.000 kro­ner.

”Hæ­der­spri­ser kan bru­ges til at sæt­te et selv­stæn­digt af­tryk for en fond. Sam­ti­dig er hæ­der­spri­ser skat­te­frie for mod­ta­ge­ren, hvil­ket an­dre pri­ser nor­malt ik­ke er. Så det er be­sty­rel­sens mu­lig­hed for at støt­te no­get helt sær­ligt, og jeg tæn­ker, Beck­­ett-Fon­­den kom­mer til at ud­de­le hæ­der­spri­ser igen,” si­ger Mi­cha­el Var­m­ing.

Beck­­ett-Fon­­den ud­del­te sid­ste år 22,9 mil­li­o­ner kro­ner som øko­no­misk støt­te til kunst og kul­tur, læ­ge­vi­den­skab og na­tur­be­skyt­tel­se.

Eksempler på fondspriser

[sp_easyaccordion id="20129"]

Skri­bent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Dort­he Kirk­gaard Ni­el­sen
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.