Efter skandalesager i medierne: Sådan undgår fondene at støtte uetiske organisationer

Hvordan sikrer fondene, at de ikke donerer penge til organisationer, der arbejder eller fungerer uetisk bag facaden? Fundats har talt med et par af de fonde, der har haft uheldige oplevelser med bevillingsmodtagere. De har nu hver deres bud på problematikken.

Den dan­ske pres­se har i de se­ne­re år skre­vet om fonds­støt­te­de for­e­nin­ger, der ik­ke var helt så pæ­ne i kan­ten, som de gav ud­tryk for.

”Seksu­el­le over­greb og sær­be­hand­ling: Dår­ligt ar­bejds­mil­jø i pris­be­løn­net ngo for flygtninge.”

”Af­slø­ring: Skan­da­lesko­le hu­ser børn ulovligt.”

”Is­lam­for­sker: Kvin­de­for­e­ning tru­e­de mig.”

Så­dan ly­der over­skrif­ter­ne på en ræk­ke ar­tik­ler om hen­holds­vis flygt­nin­ge­hjælp­sor­ga­ni­sa­tio­nen Tram­po­lin­hu­set, in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen Dan­ske Sko­le­e­le­ver og den so­ci­a­le for­e­ning Sø­stre mod Vold og Kontrol.

De tre ngo’er har især to ting til­fæl­les: De har al­le in­den­for de sid­ste få år væ­ret i me­di­er­nes sø­ge­lys på grund af dår­li­ge sa­ger in­ter­nt i or­ga­ni­sa­tio­nen, og så har de mod­ta­get be­vil­lings­kro­ner fra fle­re dan­ske fonde.

Det rej­ser spørgs­må­let om, hvor­dan man som fond sik­rer, at man ik­ke do­ne­rer pen­ge til en or­ga­ni­sa­tion, der vi­ser sig at hand­le uet­isk, når det kom­mer til de in­dre linjer.

Det har Fun­dats spurgt fle­re for­skel­li­ge fon­de om.

Professor: Vi risikerer at være naive

Bjar­ne Ib­sen er pro­fes­sor på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, hvor han blandt an­det for­sker i ci­vil­sam­fun­det. Iføl­ge ham fin­des der in­tet på­li­de­ligt over­blik over, hvor ud­bredt pro­ble­mer­ne med ek­sem­pel­vis dår­ligt ar­bejds­mil­jø el­ler svin­del med mid­ler i de dan­ske ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner er.

”Til­gan­gen i bå­de det of­fent­li­ge og det pri­va­te er, at når det kom­mer til ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, så be­hø­ver vi ik­ke at fryg­te så me­get. Vi har en idé om, at for­di no­get fo­re­går i ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, så er det me­re re­de­ligt og ær­ligt, end hvis det var kom­merci­elt. Der kan godt væ­re no­get om det, men sam­ti­dig er det og­så naivt,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Der­for kan det iføl­ge pro­fes­soren og­så gi­ve god me­ning, at man som fond er op­mærk­som på, hvor­dan be­vil­lings­haver­ne age­rer ”bag facaden.”

”Vi har for ek­sem­pel en del for­e­nin­ger, som for­melt set er de­mo­kra­ti­ske, men som re­elt er sty­ret af pro­fes­sio­nel­le. Hvor der er lil­le el­ler in­gen kon­trol fra med­lem­mer­ne el­ler den valg­te be­sty­rel­se,” for­kla­rer Bjar­ne Ibsen.

Han for­tæl­ler, at en må­de, hvor fon­de­ne kan hjæl­pe sig selv, er ved at stil­le fle­re krav og for­vent­nin­ger i bevillingen.

”Hvis or­ga­ni­sa­tio­ner­ne så ik­ke over­hol­der kra­ve­ne, har man mu­lig­hed for at gri­be ind, stand­se be­vil­lin­gen el­ler kræ­ve pen­ge­ne til­ba­ge,” for­kla­rer Bjar­ne Ibsen.

Egmont Fonden har lært af dårlig sag

En fond, der for ny­ligt har stå­et over for det sce­na­rie, er Eg­mont Fonden.

Fon­den har tid­li­ge­re støt­tet Dan­ske Sko­le­e­le­ver, men i 2019 stop­pe­de fon­den sin be­vil­ling, da Dan­ske Sko­le­e­le­ver trods gen­tag­ne hen­ven­del­ser al­drig frem­lag­de til­stræk­ke­lig do­ku­men­ta­tion for, at de do­ne­re­de mid­ler var brugt på ud­sat­te børn.

”Der har i min tid ik­ke væ­ret sa­ger af lig­nen­de ka­rak­ter, og det er en sag, som vi er me­get ke­de af. Den har be­ty­det, at vi har fo­re­ta­get en kri­tisk gen­nem­gang af vo­res pro­ce­du­rer og krav til vo­res be­vil­lings­mod­ta­ge­re,” for­tæl­ler Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen, der er di­rek­tør i Eg­mont Fonden.

Hun for­kla­rer, at den kri­ti­ske gen­nem­gang har med­ført bå­de ju­ste­rin­ger og stram­nin­ger i fon­dens ri­si­ko­hånd­te­ring og bevillingsadministration.

”Vi stil­ler nog­le me­get kla­re krav i vo­res be­vil­lings­brev, og så føl­ger vi den kon­kre­te ind­sats og ser på, hvor­dan den ud­vik­ler sig. Til sidst føl­ger vi op bå­de i for­hold til regn­skabs­af­læg­gel­se, re­vi­sion og eva­lu­e­ring,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Hun for­tæl­ler, at hvis der er ta­le om stør­re sam­ar­bej­der, som ek­sem­pel­vis part­ner­ska­ber el­ler hjælp til ka­pa­ci­tets­op­byg­ning i min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, så går fon­den end­nu me­re i dyb­den med ek­sem­pel­vis gover­nan­ce­struk­tu­ren i den en­kel­te organisation.

Det gør fon­den blandt an­det med ud­gangs­punkt i Fri­vil­lig­heds­rå­dets ’An­be­fa­lin­ger for god le­del­se i den fri­vil­li­ge so­ci­a­le sek­tor,’ der tæl­ler 17 kon­kre­te an­be­fa­lin­ger om alt fra be­sty­rel­ses­sam­men­sæt­ning til arbejdsmiljø.

”Det er go­de ret­nings­linjer til, hvad det er, man skal hol­de øje med i an­søg­nings­fa­sen, og de er et godt red­skab til di­a­log,” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen og for­kla­rer, at an­be­fa­lin­ger­ne føl­ger det så­kald­te ’følg el­ler for­klar-prin­cip,’ der og­så ken­des fra ’an­be­fa­lin­ger­ne for god fondsledelse.’

”Det er jo ik­ke så­dan, at for­di man ik­ke har fulgt samt­li­ge an­be­fa­lin­ger, så kan man ik­ke mod­ta­ge støt­te fra os. Men det er vig­tigt, at man kan for­hol­de sig til dem,” for­tæl­ler hun.

Der­med lig­ger Eg­mont Fon­den på linje med Lau­ra Auken, der er cen­ter­chef for Cen­ter for Fri­vil­ligt So­ci­alt Arbejde.

Hun an­be­fa­ler net­op, at fon­de­ne ta­ger ud­gangs­punkt i Fri­vil­lig­heds­rå­dets an­be­fa­lin­ger, el­ler al­ter­na­tivt al­li­e­rer sig med en uaf­hæn­gig tredjepart.

”Ved at ind­dra­ge en ek­stern ak­tør får fon­de­ne mu­lig­hed for at til­by­de kva­li­fi­ce­ret og uaf­hæn­gig hjælp og læ­ring til or­ga­ni­sa­tio­ner­ne uden at blan­de sig di­rek­te i det ad­mi­ni­stra­ti­ve og få en kon­trol­le­ren­de rol­le i sam­ar­bej­det,” ud­ta­ler Lau­ra Auken gen­nem sin presseafdeling.

Ansøgerne screenes

Hos Tu­borg­fon­det pe­ger se­kre­ta­ri­ats­chef Pe­ter Gi­a­co­mel­lo på åben­hed, di­a­log og en ind­le­den­de scre­e­ning af an­sø­ger­ne som de stær­ke­ste kort i kam­pen mod ’brod­ne kar’ i branchen.

”Vi kig­ger i de­res vedtæg­ter, års­regn­skab og tjek­ker de­res be­sty­rel­se. Og så er det i øv­rigt et krav, at når man mod­ta­ger pen­ge fra Tu­borg­fon­det, så skal man over­hol­de vo­res eti­ske ret­nings­linjer,” for­tæl­ler Pe­ter Giacomello.

Tu­borg­fon­dets ret­nings­linjer hand­ler blandt an­det om, at al­le skal sik­res ri­me­li­ge ar­bejds­vil­kår, bå­de løn­ne­de, prak­ti­kan­ter og fri­vil­li­ge, men og­så om, at be­vil­lings­haver­ne er for­plig­te­de til at sik­re en sund al­ko­holkul­tur og over­hol­de loven om salg og ud­skænk­ning af al­ko­hol, hvis der bli­ver holdt fe­ster i for­bin­del­se med projektet.

”Helt over­ord­net så op­le­ver vi ik­ke pro­ble­mer med hver­ken det dan­ske ci­vil­sam­fund el­ler vo­res be­vil­lings­mod­ta­ge­re. Vi har en god åben di­a­log med vo­res an­sø­ge­re, og op­står der pro­ble­mer, så ta­ger vi en di­a­log om det,” si­ger sekretariatschefen.

Stramme regler kan gøre mere skade end gavn

Selv­om det for nog­le fon­de må­ske kan væ­re fri­sten­de at ind­fø­re stram­me­re kon­trol el­ler reg­ler for be­vil­lings­mod­ta­ge­re for at sik­re, at tin­ge­ne går or­dent­ligt til, så ad­va­rer Bjar­ne Ib­sen mod den idé.

”Man kan al­tid over­ve­je, om man skal stil­le stør­re krav. Men fa­ren for at stil­le krav og be­tin­gel­ser er jo, at det og­så ram­mer al­le dem, som ik­ke sny­der. Der vil væ­re nog­le af dem, som man ger­ne vil støt­te, som får for svært ved at hånd­te­re kra­ve­ne, hvis de ad­mi­ni­stra­tivt bli­ver for sto­re,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

I hans op­tik må fon­de­ne der­for i en vis ud­stræk­ning ud­de­le mid­ler med ri­si­ko for, at der in­di­mel­lem vil bli­ve ”snydt lidt.”

”Det er ik­ke det sam­me som at si­ge, ja­men så skal man ba­re af­fin­de sig med det. Man må ta­ge si­ne for­be­hold, hvis det vi­ser sig, at be­vil­lings­mod­ta­ger­ne ik­ke le­ver op til dit og dat. Så skal pen­ge­ne be­ta­les til­ba­ge. Det gæl­der og­så det of­fent­li­ge. Hvis der ik­ke le­ves op til de ge­ne­rel­le for­vent­nin­ger, så skal pen­ge­ne be­ta­les til­ba­ge,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer