Fondenes interessenter vil have mere dialog og lange penge

På årets folkemøde i Allinge efterspurgte ngo’er, frivillige og politikere mere dialog med fondene – blandt andet i forhold til fælles strategier for projekter, som ikke har ud­vik­lings- eller innovationspræg.

Mellem marked og velfærdsstat – Folkemødet 2018
"Jeg vil­le rig­tig ger­ne væ­re med til, at vi som fon­de fik etab­le­ret en me­re for­ma­li­se­ret di­a­log med jer som myn­dig­hed, men i vir­ke­lig­he­den og­så sta­ten og de fri­vil­li­ge, for at si­ge – hvor er det for nog­le styk­ker med bart, vi i fæl­les­skab kun­ne lø­se,” sag­de di­rek­tør for Re­al­da­nia, Jes­per Ny­gård på Fol­ke­mø­det 2018.

Di­a­log. Pro­ble­mer med at få støt­te til ind­sat­ser, som ik­ke læn­ge­re er ud­vik­lings­pro­jek­ter. Stør­re ind­fly­del­se på fon­de­nes valg af ind­sats­om­rå­der. Lan­ge pen­ge. Og me­re di­a­log. Det var nog­le af de til­ba­ge­ven­den­de te­ma­er og øn­sker, da fon­de­ne i sid­ste uge mød­te de­res in­teres­sen­ter til fol­ke­mø­de­ts de­bat­ter på Bornholm.

Til de­ba­ta­r­ran­ge­men­tet ‘Mel­lem mar­ked og vel­færds­stat’ pe­ge­de for­man­den for Fri­vil­lig­rå­det, Mads Ro­ke Clau­sen, på et struk­tu­relt pro­blem i fon­de­nes nye må­de at ar­bej­de på:

“Vi ser en ten­dens til, at fon­de­ne bli­ver me­re fo­ku­se­re­de. De er snæv­re på, hvad de vil gi­ve til. Og det er jo lo­gisk for den en­kel­te fond, at man snæv­rer ind. Men når he­le fonds­ver­de­nen be­gynd­er at gø­re det, så ef­ter­la­der det en mas­se ste­der rundt om, hvor dem, der la­ver no­get, der ik­ke li­ge pas­ser ind i de stra­te­gi­er, som fon­de­ne selv har de­fi­ne­ret – hvor po­k­ker går de nu hen for at la­ve de­res vig­ti­ge ar­bej­de? Det er en udfordring.”

Mads Ro­ke Clau­sen ar­gu­men­te­re­de for, at det gi­ver den fri­vil­li­ge sek­tor pro­ble­mer, at fon­de­ne først og frem­mest støt­ter udviklingsprojekter.

“I gam­le da­ge var ar­bejds­de­lin­gen, at ting blev op­fun­det i de hu­ma­ni­tæ­re or­ga­ni­sa­tio­ner, af­prø­vet – og der­ef­ter løf­tet ind i den of­fent­li­ge sek­tor. Den vir­ke­lig­hed er der ba­re ik­ke me­re. Den of­fent­li­ge sek­tor er san­det til. Der er for me­get de­r­in­de al­le­re­de, så man kan ik­ke løf­te tin­ge­ne de­r­ind. Det be­ty­der, at man nog­le gan­ge står med high per­for­man­ce-pro­jek­ter, som kom­mu­ner­ne ik­ke kan ta­ge ind, og som fon­de­ne ik­ke fi­nan­si­e­rer, for­di det ik­ke er ud­vik­ling me­re. Hvor po­k­ker går man hen med de high performance-projekter?”

Behov for penge til andet end udvikling

For­e­nin­gen Fi­sken, en non-pro­fit og apo­li­tisk ngo, er et ek­sem­pel på et af de vel­lyk­ke­de so­ci­ale ini­ti­a­ti­ver, som har pro­ble­mer med at få støt­te, for­di de ik­ke læn­ge­re be­trag­tes som et ud­viklingsprojekt. Til ar­ran­ge­men­tet ‘Er der græn­ser for filan­tro­pi­en’ for­tal­te for­e­nin­gens le­der, Ena Juhl, om Fi­skens pro­blem som civilsamfundsorganisation.

“Jeg for­sø­ger at få po­li­ti­ker­ne gjort dybt fo­rel­ske­de i os, og for­tæl­ler dem om, hvil­ke fan­tas­tis­ke re­sul­ta­ter vi har for de un­ge. Al­le i den sto­re kom­mu­ne si­ger – det er fan­ta­stisk godt ar­bej­de, det er ba­re ik­ke li­ge os, der skal gø­re det. Gå nu ind til de der fon­de, for det er dem, der skal red­de os,” sag­de Ena Juhl, og fort­sat­te hen­vendt til pa­ne­lets fondsdirektører:

“I må sid­de med en un­der­lig smag i mun­den. I gi­ver pen­ge til det ene ud­vik­lings­pro­jekt ef­ter det an­det, og I ved sik­kert godt, at der er en hel mas­se af de pro­jek­ter, som er ski­de­go­de, men der sker ik­ke no­get, for­di kom­mu­nen skal spare.”

Til sam­me ar­ran­ge­ment pe­ge­de se­kre­ta­ri­ats­chef i Fri­vil­lig­heds­rå­det, Ul­rik Kamp­mann, på, at der er op­stå­et et hul mel­lem det, som fon­de­ne støt­ter og det man kan få mid­ler til fra det offentlige.

“Jeg sy­nes, vi står i et di­lem­ma. Fon­de­ne fyl­der me­re og me­re og fi­nan­si­e­rer fle­re og fle­re ak­ti­vi­te­ter, som al­le­sam­men har et ud­vik­lings­præg, et in­nova­tions­præg. Sam­ti­dig står vi som ngo’er med min­dre øko­no­mi. Vi får svæ­re­re og svæ­re­re ved at drif­te vo­res ak­ti­vi­te­ter. Vi står i et spæn­dings­felt mel­lem nog­le fon­de, der fi­nan­si­e­rer ud­vik­ling og få drifts­mid­ler på vo­res egen si­de. Sam­ti­dig bli­ver de of­fent­li­ge pen­ge i et stør­re om­fang pul­jer, og det gi­ver os et di­lem­ma. Det hæn­ger sam­men med je­res må­de at ar­bej­de på. Det er et di­lem­ma for jer, det er et di­lem­ma for sta­ten og det er et di­lem­ma for organisationerne.”

Ena Juhl fra For­e­nin­gen Fi­sken kom med en kon­kret op­for­dring til fondene:

“I bli­ver nødt til at sæt­te jer sam­men med nog­le kom­mu­ner, og si­ge – hvad så? Det kan ik­ke væ­re rig­tigt, at vi sæt­ter gang i så man­ge fe­de pro­jek­ter, og så sker der ik­ke en skid. I op­for­drer os he­le ti­den til, at vi skal ha­ve sam­ar­bejds­af­ta­ler med den ene og den an­den og den tred­je og den fjer­de. Det gør vi og­så. Det kun­ne væ­re fan­ta­stisk, hvis I gik sam­men på tværs, og sag­de, nu ud­by­der vi et stort rum­me­ligt pro­jekt i 12 år.”

Transparens om strategiudvikling

Fon­de­nes mu­lig­hed for at støt­te læn­ge­re­va­ren­de pro­jek­ter – at ha­ve ‘lan­ge pen­ge’ – blev af Fri­vil­li­g­rå­dets for­mand nævnt som en af de po­si­ti­ve aspekter.

“Der er nog­le ram­me­be­tin­gel­ser in­den for ud­vik­ling, som bli­ver støt­tet af sta­ten. Der skal man nå at ud­vik­le, sæt­te i gang og af­prø­ve in­den for ty­pisk en tre-års pe­ri­o­de, og det ved man­ge godt, at det ik­ke er re­a­li­stisk. Der er en kæm­pe styr­ke i, at man kan si­ge – her er et ti-års-per­spek­tiv. Det er nog­le af de go­de ten­den­ser vi ser, og­så in­ter­na­tio­nalt, at man går ind og en­ga­ge­rer sig i læn­ge­re tid,” sag­de Mads Ro­ke Clau­sen til ar­ran­ge­men­tet ‘Mel­lem mar­ked og velfærdsstat’.

Han pe­ge­de på, at vej­en frem er me­re di­a­log, men at det på det so­ci­a­le om­rå­de er svært at se, hvor­dan fon­de­ne væl­ger, hvil­ke om­rå­der de vil støtte.

“Det fo­re­går i et me­get luk­ket rum in­de i fon­de­ne. Og øn­sker­ne om trans­pa­rens er svæ­re at se ude­fra. I Fri­vil­li­g­rå­det har vi for­søgt at si­ge – kun­ne vi ik­ke la­ve nog­le af­dæk­nin­ger sam­men, hvor vi får iden­ti­fi­ce­ret hvad ud­for­drin­ger­ne er på for­skel­li­ge om­rå­der. Hvil­ke in­ter­es­sen­ter er der, hvil­ke pen­ge­strøm­me er der, hvad kan man gø­re her. Så vi sam­men får la­vet nog­le in­ve­ste­rings­pla­ner, som og­så vil­le kun­ne gø­re, at man har en hø­je­re chan­ce for at få iden­ti­fi­ce­ret de rig­ti­ge pro­jek­ter og få de rig­ti­ge in­ter­es­sen­ter med i ed. Så kom selv ud af de der luk­ke­de rum, og ha’ di­a­lo­gen med os. Så tror jeg på, at man kan la­ve no­get, som bed­re ram­mer det, som ska­ber mest mu­lig værdi.”

So­ci­al­borg­meste­ren i Kø­ben­havns Kom­mu­ne, Mia Ny­e­gaard (R), så og­så et stort be­hov for me­re di­a­log med fondene.

“Jeg har rig­tig stor fi­dus til Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, til det at tæn­ke me­re ka­ta­ly­tisk og i sam­ska­bel­se. Men den næ­ste nye ud­for­dring jeg som so­ci­al­borg­me­ster rig­tig ger­ne vil­le stil­le, var at si­ge – hvor­dan lø­ser vi det so­ci­a­le sam­men? Hvor­dan får vi tyg­get på de ud­for­drin­ger og sat dem ind i en pri­o­ri­te­ret li­ste? Vi er godt klar over, at al­le skal-op­ga­ver­ne, dem løf­ter vi i kom­mu­nen. Men at vi be­gyn­der at klo­ge os sam­men. I ste­det for at det nog­le gan­ge – sor­ry to say – en­der med at væ­re fon­de­ne, der kom­mer og si­ger, at de har fun­det en del af ud­for­dring­en. Og hvor vi i kom­mu­nen ik­ke sy­nes at det er det al­ler­vig­tig­ste at få prioriteret.”

98 borgmestre og 700 udvalgsformænd

Jes­per Ny­gård, di­rek­tør i Re­al­da­nia, frem­hæ­ve­de, at de me­get ger­ne vil­le i tæt­te­re di­a­log med blandt an­det kom­mu­ner­ne, men at der er nog­le prak­ti­ske ud­for­drin­ger for samarbejdet.

“Der er 98 borg­me­stre i Dan­mark, og der er om­kring 700 ud­valgs­for­mænd – vi kan ik­ke mø­des med jer hver for sig. For sam­ti­dig med jer, skal det væ­re en ko­or­di­ne­ret sam­ta­le med over­borgmesteren og me­get ger­ne med al­le kom­mu­ner­ne øst for Sto­re­bælt, hvor I har et ko­or­di­ne­ret syns­punkt på, hvad det er vi skal pri­o­ri­te­re. Vi bli­ver nødt til at fin­de nog­le ste­der, hvor vi kan ta­ge sam­ta­len, som ik­ke er fag­spe­ci­fik, men som er me­re generel.”

Jes­per Ny­gård op­for­dre­de kom­mu­ner­ne til at tæn­ke fon­de­ne ind på et stra­te­gisk plan.

“Når I nu er fær­di­ge med je­res år­li­ge bud­get­ter, hvor­for si­ger I så ik­ke – i det her års bud­get har vi 21 punk­ter, vi som kommunal­bestyrelse ger­ne vil ha­ve løst. Vi har nå­et de ni af dem i det bud­get, vi kun­ne la­ve. Hvis I nu ude i sam­fun­det skul­le gø­re no­get – virk­som­he­der­ne via je­res CSR, for­e­nin­ger­ne via je­res ind­sats, fon­de­ne via je­res gys­ser el­ler je­res vi­den – så vil­le vi fak­tisk helst ha­ve, at I tog num­mer 10, 11, 12 og 13, for dem har vi ik­ke haft pen­ge til. Den dia­log vil­le vi rig­tig ger­ne væ­re med til. Ik­ke nød­ven­dig­vis som Re­al­da­nia ale­ne, men jeg vil­le rig­tig ger­ne væ­re med til, at vi som fon­de fik etab­le­ret en me­re for­ma­li­se­ret di­a­log med jer som myn­dig­hed, men i vir­ke­lig­he­den og­så sta­ten og de fri­vil­li­ge, for at si­ge – hvor er det for nog­le styk­ker med bart, vi i fæl­les­skab kun­ne løse.”

Mia Ny­e­gaard, so­ci­al­borg­me­ster i Kø­ben­havns Kom­mu­ne, var hur­tig til at ta­ge hand­sken op fra Jes­per Nygård:

“Det var en in­vi­ta­tion, som jeg skyn­der mig at tak­ke ja til. Jeg er al­le­re­de gå­et i di­a­log med nog­le fon­de, for­di jeg godt kun­ne tæn­ke mig at in­vi­te­re for­skel­li­ge fon­de ind til en dis­kus­sion af ud­for­drin­ger­ne på so­ci­a­l­om­rå­det – hvil­ke løs­nin­ger kan vi fin­de sammen.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer