Nystartede foreninger savner feedback og mere dialog med fondene

Det er både tidskrævende og ressourcetungt at søge fondsmidler, lyder det fra flere nyetablerede foreninger. En del af foreningerne har derfor valgt at gå andre veje, når det kommer til at finansiere deres indsatser for klima, kunst samt børn og unge i mistrivsel.

Den tre år gam­le kli­ma­for­e­ning Kli­ma-X hol­der Wor­ks­hop en sommeraften.

Me­re­te Jen­sen hu­sker sta­dig den spon­ta­ne fø­lel­se af glæ­de, der fik hen­de til at rå­be højt af be­gej­string. Hun sad ale­ne i sin bil i for­å­ret 2021 og kun­ne knap tro si­ne eg­ne øre, da en te­le­fo­nop­ring­ning fra en fond, hun for længst hav­de glemt, hun hav­de søgt mid­ler hos, rin­ge­de hen­de op og med­del­te, at den vil­le støt­te hen­des pro­jekt med et for Me­re­te Jen­sen stort beløb.

Det var før­ste gang, at Me­re­te Jen­sen og hen­des nystif­te­de for­e­ning, Kli­ma-X, fik lov­ning på en fondsbevilling.

”Det var stort. Det var ba­re en fed for­nem­mel­se. Jeg vid­ste, hvor svært det var at få fonds­mid­ler, og da vi så lyk­ke­des, så føl­tes det ba­re som et kæm­pe rush,” for­tæl­ler Me­re­te Jensen.

Si­den da har Me­re­te Jen­sen og Kli­ma-X, der ar­bej­der for at få fle­re bor­ge­re og virk­som­he­der med på den grøn­ne om­stil­ling, få­et fle­re be­vil­lin­ger fra bå­de fon­de, of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner og virksomheder.

I dag fø­ler Me­re­te Jen­sen, at hun har få­et ”hul igen­nem” til fle­re af de dan­ske fon­de, men vej­en der­til var svær og uigennemsigtig.

Den fø­lel­se er Me­re­te Jen­sen langt­fra den ene­ste for­e­nings­stif­ter, der har.

Fun­dats har talt med stif­ter­ne til i alt seks for­skel­li­ge ny­e­tab­le­re­de for­e­nin­ger. De be­ret­ter sam­stem­men­de om en fonds­ver­den, der er svær at bry­de igen­nem til, og hvor man som ny for­e­ning ”fam­ler i blinde.”

En­kel­te fon­de vi­ser dog vej­en ved at gå for­an på en ræk­ke om­rå­der, un­der­stre­ges det sam­ti­dig af foreningsgrundlæggerne.

Me­re­te Jen­sen stif­te­de for­e­nin­gen Kli­ma-X i au­gust 2019. For­e­nin­gen ar­bej­der for at få så man­ge som mu­ligt med på den grøn­ne omstilling.

Tidskrævende at søge fondsmidler

For­e­nin­ger­ne, hvis stif­te­re Fun­dats har talt med, be­skæf­ti­ger sig med om­rå­der, der lig­ger langt fra hin­an­den. Fra mi­striv­sel hos børn og un­ge til kli­ma, EU-op­lys­ning og kunst.

Selv­om for­e­nin­ger­ne har hvert sit fag­li­ge ud­gangs­punkt – og va­ri­e­ren­de suc­ces­ra­ter som fonds­an­sø­ge­re – pe­ger de i stor grad på de sam­me ud­for­drin­ger, når det kom­mer til at sø­ge fonds­mid­ler som ny­e­tab­le­ret forening:

Det er først og frem­mest for tids­kræ­ven­de at sø­ge fonds­mid­ler, og den of­te mang­len­de fe­ed­ba­ck og di­a­log fra fon­de­nes si­de dræ­ber mo­ti­va­tio­nen for det fri­vil­li­ge arbejde.

Fra for­e­nin­ger­ne ly­der det, at det ta­ger cir­ka en uge at skri­ve en fonds­an­søg­ning, og at det er lang tid for or­ga­ni­sa­tio­ner, der er dre­vet af fri­vil­li­ge hæn­der. Især, hvis der ik­ke føl­ger fe­ed­ba­ck med.

Man læg­ger sin sjæl i de an­søg­nin­ger, og der­for fø­les det, som at få en spand vand i ho­ve­d­et, når man får et nej

Me­re­te Jen­sen – Stif­ter, Klima-X

”Det bli­ver hur­tigt en rig­tig stor op­ga­ve at sø­ge fon­de. Man skal bru­ge rig­tig me­get tid på det. En an­søg­ning er nær­mest et lil­le spe­ci­a­le,” si­ger Freja San­gild Boysen.

Hun står bag for­e­nin­gen So­ci­al Spa­ce og den til­hø­ren­de app Di­Ti, der sam­ler til­bud om rå­d­giv­ning til børn og un­ge i mi­striv­sel på den sam­me di­gi­ta­le platform.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Me­re­te Jensen:

”Man læg­ger sin sjæl i de an­søg­nin­ger, og der­for fø­les det, som at få en spand vand i ho­ve­d­et, når man får et nej. Al­le idéer er ik­ke li­ge go­de, og ik­ke al­le idéer skal ho­no­re­res. Men det kan fø­les utak­nem­me­ligt, at man ik­ke får ord for det. Der er ik­ke man­ge fon­de, som gi­ver fe­ed­ba­ck,” si­ger Me­re­te Jensen.

Ini­ti­a­tiv­ta­ger og be­sty­rel­ses­for­per­son for Ung­doms­for­e­nin­gen Grow, Klaus Øster­gaard Ni­el­sen, sav­ner og­så fe­ed­ba­ck og en stør­re grad af di­a­log med fondene.

”Vi har ik­ke få­et fe­ed­ba­ck på et ene­ste af de af­slag, vi har få­et. Når vi ik­ke får fe­ed­ba­ck, så ved vi ik­ke, hvad vi skal gø­re an­der­le­des. Vi aner ik­ke, hvad der var godt, el­ler hvad der var skidt, og vi fam­ler i blin­de,” si­ger han.

Den mang­len­de til­ba­ge­mel­ding fra fon­de­ne ri­si­ke­rer at få sto­re kon­se­kven­ser for de ny­e­tab­le­re­de for­e­nin­ger, ly­der det.

”Man ri­si­ke­rer at sluk­ke gni­sten hos rig­tig man­ge dyg­ti­ge og en­ga­ge­re­de fri­vil­li­ge, der ar­bej­der for go­de sa­ger, for­di de ik­ke ved, om det er me­nings­fuldt, det de gør,” si­ger Klaus Øster­gaard Nielsen.

Svært at dokumentere erfaring som ny

Selv­om det ik­ke er man­ge kon­kre­te til­ba­ge­mel­din­ger fra fon­de­ne, for­e­nin­ger­ne me­ner, at de har få­et, så har fle­re af dem al­li­ge­vel en for­nem­mel­se af, at fle­re af be­vil­lings­af­sla­ge­ne skyl­des, at de som nye for­e­nin­ger har me­get kor­te po­r­te­føl­jer og få effektmål.

Jeg sav­ner, at der er en stør­re ri­si­ko­vil­lig­hed fra fon­de­nes si­de om at væ­re med til at ska­be de ind­sat­ser, som kan ska­be en effekt

Freja San­gild Boy­sen – Stif­ter, So­ci­al Space

”Det er lidt det sam­me, som når man er nyud­dan­net og sø­ger job. Man har en enorm kraft og lyst til at kom­me ud at ar­bej­de og af­prø­ve ting, men man bli­ver mødt med ’du har ik­ke nok på dit CV el­ler din po­r­te­føl­je.’ Men vi får ik­ke no­get i vo­res po­r­te­føl­je med­min­dre, at der er nog­le, som støt­ter os og gi­ver os mu­lig­hed for at vok­se,” si­ger Me­re­te Jen­sen og til­fø­jer, at hun sav­ner en stør­re ri­si­ko­vil­lig­hed fra fon­de­ne, når det kom­mer til de ny­e­tab­le­re­de foreninger.

De syns­punk­ter er Freja San­gild Boy­sen enig i.

”Jeg er fuld­stæn­dig an­er­ken­den­de over­for, at man skal kun­ne do­ku­men­te­re ef­fek­ten af sin ind­sats, men jeg un­drer mig over, at man skal gø­re det, al­le­re­de in­den man har star­tet et nyt ini­ti­a­tiv. Jeg sav­ner, at der er en stør­re ri­si­ko­vil­lig­hed fra fon­de­nes si­de om at væ­re med til at ska­be de ind­sat­ser, som kan ska­be en ef­fekt,” ly­der det fra So­ci­al Space-stifteren.

Hun for­tæl­ler, at hun blandt an­det der­for har valgt at sø­ge fi­nan­si­e­ring til So­ci­al Spa­ce an­dre steder.

“Jeg har valgt en al­ter­na­tiv vej ved at star­te med at gå i di­a­log med pri­va­te do­no­rer. Her op­le­ver jeg en stør­re ri­si­ko­vil­lig­hed og en stør­re lyst til at hjæl­pe en god sag på vej, uden at la­ve benspænd og brem­se in­nova­ti­ve til­gan­ge,” for­tæl­ler Freja San­gild Boysen.

Foreninger vælger andre finansieringskilder

Freja San­gild Boy­sen er ik­ke den ene­ste af for­e­nings­stif­ter­ne, der har valgt an­dre fi­nan­si­e­rings­kil­der end fondene.

Me­re­te Jen­sen fra Kli­ma-X for­tæl­ler, at selv­om Kli­ma-X har få­et fle­re fonds­be­vil­lin­ger, så er for­e­nin­gens ho­ved­fi­nan­si­e­rings­kil­de ble­vet pri­va­te virksomheder.

”Jeg tror, at man som for­e­ning skal væl­ge, hvil­ken fi­nan­si­e­rings­vej man går. Vi går først ef­ter virk­som­he­der­ne, der­næst fon­de­ne og til sidst kom­mu­ner­ne. Det er me­get et tem­pe­ra­ments­spørgs­mål. Hvis man er utå­l­mo­dig af na­tur, så er det bed­re at gå ef­ter virk­som­heds­sam­ar­bej­der end fonds­be­vil­lin­ger. Med virk­som­he­der får man me­get hur­tigt en af­kla­ring. Man er i lø­ben­de di­a­log og kan skri­ve fra dag til dag,” si­ger Me­re­te Jensen.

Og­så Sø­ren Møl­strøm, der er stif­ter af for­e­nin­gen Kunst ud til Fol­ket, kan gen­ken­de, at det kan væ­re let­te­re at sø­ge mid­ler an­dre ste­der end hos fondene.

Selv­om Kunst Ud til Fol­ket er en ny for­e­ning, har Sø­ren Møl­strøm som kunst­ner en lang kar­ri­e­re med fun­dra­i­sing bag sig.

Nye for­e­nin­ger skul­le i hø­je­re grad ha­ve chan­cen for at for­kla­re sig ved et fy­sisk el­ler di­gi­talt møde

Me­re­te Jen­sen – Stif­ter, Klima-X

”Jeg for­står godt, hvis der er nye for­e­nin­ger, som sy­nes, at fonds­ver­de­nen er svær. Jeg har til gen­gæld haft rig­tig god er­fa­ring med vo­res sam­ar­bej­der med kom­mu­ner­ne. Min op­le­vel­se er, at de er me­get nem­me at ta­le med, og det gi­ver en god og nem di­a­log,” si­ger Sø­ren Mølstrøm.

Han for­tæl­ler, at di­a­lo­gen med kom­mu­ner­ne of­te er ka­rak­te­ri­se­ret ved hyp­pig kon­takt og fy­si­ske mø­der, hvor par­ter­ne spo­rer sig ind på, hvor­dan de kan hjæl­pe hinanden.

”Min op­le­vel­se er, at man­ge fon­de har me­get lidt di­a­log og spar­ring med os, der an­sø­ger, og det gi­ver en mas­se tids­spil­de for beg­ge par­ter. Fon­de­ne skal læ­se en mas­se ukva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger, og vi skal bru­ge me­get tid på at skri­ve en mas­se an­søg­nin­ger uden at vi­de, om det over­ho­ve­det gi­ver me­ning at skri­ve dem.” si­ger Sø­ren Mølstrøm.

Sø­ren Møl­strøm står bag for­e­nin­gen Kunst Ud til Fol­ket og har man­ge års er­fa­ring med fun­dra­i­sing. Han for­står godt, hvis især nye for­e­nin­ger sy­nes, at fonds­ver­de­nen er svær.

Nemmere ansøgningsprocesser

I de sid­ste man­ge år har en hånd­fuld fon­de dog haft fo­kus på at styr­ke di­a­lo­gen og gø­re an­søg­nings­pro­ces­sen om fonds­mid­ler­ne smi­di­ge­re. Det har de blandt an­det gjort ved at op­ret­te sær­li­ge pul­jer med min­dre be­vil­lings­be­løb, hvor kra­ve­ne til ek­sem­pel­vis ef­fek­t­mål er min­dre end nor­malt, el­ler ved at væ­re i en me­re di­rek­te og lø­ben­de di­a­log med ansøgerne.

Den ud­vik­ling hil­ses vel­kom­men hos fle­re af for­e­nings­grund­læg­ger­ne, hvor i sær­de­les­hed Tu­borg­fon­det næv­nes som et ek­sem­pel på en fond, der med for­del kan tje­ne an­dre fon­de til inspiration.

”Tu­borg­fon­det er sinds­sygt go­de. Det er re­la­tivt bru­ger­ven­ligt at sø­ge mid­ler hos dem, og di­a­lo­gen er god. Man kan ba­re skri­ve en mail, hvis man er i tvivl om no­get, og så får man svar,” ly­der det ek­sem­pel­vis fra Zoé Elkær Ni­cot. Hun står bag for­e­nin­gen Eu­ro­pe­an De­ba­te Ini­ti­a­ti­ve, som ar­bej­der med EU og oplysningsarbejde.

Zoé Elkjær Ni­cot læ­ser Ju­ra på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og har stif­tet for­e­nin­gen Eu­ro­pe­an De­ba­te Initiative.

Sø­ren Møl­strøm så ger­ne, at fle­re fon­de skrot­te­de den tra­di­tio­nel­le an­søg­nings­pro­ces med lan­ge an­søg­nin­ger og i ste­det lag­de op til et me­re di­a­log­bas­se­ret an­søg­nings­sy­stem med mu­lig­hed for lø­ben­de sparring.

”Fon­de­ne fi­nan­si­e­rer stør­ste­delen af dansk kul­tur­liv, så jeg hil­ser en ge­ne­rel de­bat om fonds­sy­ste­met vel­kom­ment," si­ger Sø­ren Møl­strøm og fortsætter:

"Jeg fo­re­slår et an­søg­nings­sy­stem, der min­der lidt om EM i fod­bold. Man har nog­le ind­le­den­de run­der, hvor al­le sen­der et pitch på en si­de. Går man vi­de­re, kom­mer man til næ­ste run­de, hvor fon­de­ne stil­ler en ræk­ke op­mærk­som­heds­punk­ter, som man så skal for­bed­re sig på for at kom­me vi­de­re til næ­ste run­de. På den må­de kan fon­de­ne og­så væ­re med til at gi­ve de­res vi­den vi­de­re til os, der sta­dig har me­get at læ­re før, vi kan kom­me i re­el be­tragt­ning,” for­kla­rer Sø­ren Møl­strøm fra Kunst ud Til Folket.

Og­så Me­re­te Jen­sen pe­ger på, at de man­ge pa­pi­rer med for­del kun­ne skif­tes ud med me­re dialog.

”Nye for­e­nin­ger skul­le i hø­je­re grad ha­ve chan­cen for at for­kla­re sig ved et fy­sisk el­ler di­gi­talt mø­de. Så kan man pit­che sin idé på en halv ti­me, og sam­ti­dig kan fon­de­ne mær­ke ens ener­gi,” si­ger Me­re­te Jensen.

Penge op af egen lomme

For Zoé Elkær Ni­cot er der ud­over ud­for­drin­ger­ne med de tids­kræ­ven­de an­søg­nin­ger og­så helt an­dre lav­prak­ti­ske pro­ble­ma­tik­ker, som hun vil­le øn­ske, at fon­de­ne hav­de fo­kus på.

Det gæl­der ek­sem­pel­vis, at fle­re fon­de først ud­be­ta­ler de­res be­vil­lin­ger, når det af­tal­te pro­jekt er over­stå­et, og for­e­nin­gen har af­le­ve­ret regn­skab og dokumentation.

For Zoé Elkær Ni­cot har det blandt an­det be­ty­det, at selv­om hun og for­e­nin­gen har haft til­sagn om fle­re fonds­be­vil­lin­ger, så har hun i pe­ri­o­der haft ad­skil­li­ge tu­sind kro­ner op af egen lom­me. Helt op til 60.000 kro­ner har hun lagt ud.

”Ud­gangs­punk­tet for fon­de­ne er jo, at man ik­ke kan få forskud, for­di man skal ind­sen­de sit regn­skab først. Det ser jeg som en af de stør­ste ud­for­drin­ger ved­rø­ren­de fonds­mid­ler. 60.000 kro­ner er man­ge pen­ge, når man er stu­de­ren­de,” for­kla­rer Zoé Elkær Nicot.

Hun for­kla­rer, at hun på et tids­punkt nævn­te pro­ble­ma­tik­ken for en af de fon­de, der hav­de gi­vet til­sagn om en be­vil­ling, hvor­ef­ter fon­den gik med til at ud­be­ta­le be­lø­bet i rater.

”Men det er langt­fra en selv­føl­ge,” si­ger hun.

Hvad si­ger fon­de­ne selv til kri­tik­ken? Det spør­ger Fun­dats fle­re fon­de om i næ­ste uges nyhedsbrev.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer