Velux-familiens nye fond går efter roden til klimaproblemerne

Et år efter stiftelsen har den nyeste fond i Velux-porteføljen markeret sig som en skarp og kritisk miljøforkæmper. KR Foundations donationspolitik går ikke af vejen for at støtte projekter, som aktivt kritiserer såvel staters, bankers og erhvervslivs engagement i olie- og kulindustrierne.

Tred­je Ve­lux-ge­ne­ra­tion i Kann Ras­mus­sen-fa­mi­li­en har skabt en fond ef­ter in­ter­na­tio­nalt for­bil­le­de, som går må­l­ret­tet ef­ter at bi­dra­ge til den bæ­re­dyg­ti­ge om­stil­ling. Fon­den ar­bej­der ud fra en spe­ci­a­li­se­ret mis­sion med fo­kus på klimaforandringer.

Den nu et år gam­le KR Fo­un­da­tion er det ny­e­ste skud på stam­men i Kann Ras­mus­sen-fa­mi­li­ens fond­spor­te­føl­je, som og­så tæl­ler Ve­lux­fon­den, Vil­lum­fon­den, Ve­lux Stiftung i Zürich og VKR-Fo­un­da­tion i New York. Men i mod­sæt­ning til de run­de­re og mil­de­re Ve­lux­fon­de, så har KR Fo­un­da­tion en do­na­tions­po­li­tik med en gan­ske skarp pro­fil, som bæ­rer præg af al­voren i de mil­jø- og kli­ma­mæs­si­ge ud­for­drin­ger, som be­sty­rel­sen med vi­den­ska­ben i ryg­gen har ta­get be­stik af. For­man­den for fon­den er for­hen­væ­ren­de mil­jøkom­mis­sær, Con­nie He­de­gaard. Des­u­den tæl­ler be­sty­rel­sen, ud over næst­for­mand Astrid Kann-Ras­mus­sen, tre aka­de­mi­ske eks­per­ter på mil­jø- og økonomiområderne.

Fra be­gyn­del­sen har KR Fo­un­da­tion mar­ke­ret sig som en am­bi­tiøs fond, der vil me­re end kun at støt­te mil­jø­rig­ti­ge ud­vik­lings­pro­jek­ter, som ik­ke stø­der no­gen på man­chet­ter­ne. KR Fo­un­da­tion støt­ter i høj grad og­så pro­jek­ter, som ska­ber fo­kus på at af­vik­le, det der ska­der. Sær­ligt det, der er for­bun­det med fi­nan­si­e­ring in­den for olie- og kulin­du­stri­er­ne. Og­så selv om det in­de­bæ­rer kri­tik af re­ge­rin­ger, ban­ker og erhvervsliv.

"Hvis man som fond skal bru­ge si­ne pen­ge for­nuf­tigt, så er man nødt til at tæn­ke sig godt om, for vi kan jo ik­ke red­de he­le ver­den. Spørgs­må­let er, hvor vo­res pen­ge gør den stør­ste for­skel. Om­rå­der hvor der er ri­ge­ligt med in­ter­es­ser og fi­nan­si­el­le mid­ler, der gør vi in­gen for­skel. Så vi må støt­te no­get ud fra vo­res fun­dats, hvor vi me­ner, at det er vig­tigt, at der bli­ver gjort me­re el­ler no­get an­det end det, der bli­ver gjort i for­vej­en. Der­for er vi sat i ver­den for at støt­te forsk­ning el­ler ini­ti­a­ti­ver, der tæn­ker på tværs el­ler tæn­ker ud af bok­sen.  Det kan godt væ­re en po­in­te i sig selv, at al­ter­na­ti­ver­ne og­så bli­ver tænkt igen­nem", si­ger di­rek­tør i KR Fo­un­da­tion, René Dinesen.

Den stra­te­gi har al­le­re­de sat si­ne ty­de­li­ge spor på fon­dens do­na­tions­li­ste, som om­fat­ter fle­re pro­jek­ter og or­ga­ni­sa­tio­ner, der net­op ar­bej­der for af­vik­ling. El­ler som kri­ti­se­rer re­ge­rin­ger for ik­ke at hand­le i over­ens­stem­mel­se med de­res ud­tal­te am­bi­tio­ner på klimaområdet.

"I be­sty­rel­sen har vi dis­ku­te­ret, hvad stra­te­gi­en skal væ­re og hvor­dan vo­res greb på tin­ge­ne er. Det hand­ler om at for­hol­de sig til de grund­lig­gen­de år­sa­ger til kli­ma­for­an­drin­ger­ne og de lang­sig­te­de ud­for­drin­ger på mil­jø og kli­ma­om­rå­der­ne. Vi har valgt i sær­lig grad at fo­ku­se­re på di­vest-in­vest og på subsi­di­er af fos­si­le brænd­stof­fer," si­ger René Dinesen.

Støtter alternativerne

KR Fo­un­da­tion har til­slut­tet sig det in­ter­na­tio­na­le Di­vest-In­vest-løf­te, som for­plig­ter del­ta­ger­ne til at af­hæn­de in­ve­ste­rin­ger i olie- og kulin­du­stri­er­ne. Den til­gang til kli­mapro­ble­mer­ne går igen i de pro­jek­ter, som får fon­dens støtte.

KR Fo­un­da­tion har for ek­sem­pel støt­tet ngo’en Bank­Tra­ck, som sy­ste­ma­tisk re­gi­stre­rer ban­ker, der fi­nan­si­e­rer "dod­gy pro­jects". Her er bå­de Nor­dea og Dan­ske Bank kom­met på den sor­te li­ste sam­men med et stort an­tal in­ter­na­tio­na­le ban­ker for at fi­nan­si­e­re pro­jek­ter i olie- og kulindustrierne.

KR Fo­un­da­tion har des­u­den en­ga­ge­ret sig i fle­re ini­ti­a­ti­ver, der sæt­ter fo­kus de do­mi­ne­ren­de øko­no­mi­ske sam­funds­struk­tu­rers rol­le i de men­ne­ske­skab­te mil­jø- og kli­mapro­ble­mer. Ek­sem­pel­vis ved at fi­nan­si­e­re sam­fund­s­ø­ko­no­misk forsk­ning i al­ter­na­ti­ver til det neo-klas­si­ske, øko­no­mi­ske vækstparadigme.

I den ka­te­go­ri fin­der man og­så KR Fo­un­da­tions støt­te til den in­ter­na­tio­na­le be­væ­gel­se, Po­si­ti­ve Mo­ney, som ar­gu­men­te­rer for at af­vik­le den ve­st­li­ge ver­dens mo­ne­tæ­re sy­stem, hvor pen­ge­ska­bel­sen sker i pri­va­te ban­ker. Be­væ­gel­sen går ind for at re­for­me­re de mo­ne­tæ­re sy­ste­mer, som fun­ge­rer f.eks. i bå­de EU og USA. I ste­det vil de na­tio­na­li­se­re ret­ten til pen­ge­ska­bel­se hos de su­veræ­ne sta­ter el­ler de­res centralbanker.

Med­lem af KR Fo­un­da­tions be­sty­rel­se, pro­fes­sor ved Sur­rey Uni­ver­si­tet Tim Ja­ck­son, ar­gu­men­te­rer på Po­si­ti­ve Mo­neys hjem­mesi­de for, at de en­kel­te na­tio­nal­sta­ter skal ta­ge kon­trol­len over pen­geud­ste­del­sen, for­di det er den ene­ste må­de, at de en­kel­te sta­ter kan sik­re sig, at pen­ge­ne kun bli­ver pla­ce­ret i bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger med lav CO2-ud­led­ning og som kan mind­ske ulig­he­den i samfundene.

Iføl­ge René Di­ne­sen er det net­op i tråd med fon­dens stra­te­gi at fo­ku­se­re på dags­ord­ner, som ik­ke lig­ger in­den for den ty­pi­ske main­stream på mil­jø- og klimaområdet:

“Vi prø­ver at hjæl­pe til der, hvor re­ge­rin­ger el­ler mar­ke­det ik­ke selv har in­ci­ta­men­ter til at hand­le. Det er jo net­op den al­men­nyt­ti­ge sek­tors el­ler filan­tro­pi­ens rol­le at prø­ve at tæn­ke lang­sig­tet, for­di vi ik­ke er be­græn­sen­de af po­li­ti­ske valg­pe­ri­o­der el­ler kom­merci­el­le kvar­tals­regn­ska­ber. Vi er ik­ke nød­ven­dig­vis eni­ge i al­le re­sul­ta­ter af den forsk­ning, vi støt­ter. Po­in­ten er, at vi bi­dra­ger til, at kon­ven­tio­nel vis­dom ud­for­dres og ud­vi­des på em­ner, der er cen­tra­le for bæ­re­dyg­tig­hed, kli­ma og øko­no­mi", si­ger han.

Sætter lys på silo-politik

Der­for lig­ger det i na­tur­lig for­læn­gel­se af KR Fo­un­da­tions mis­sion at sæt­te fo­kus på om­rå­der, hvor lang­sig­te­de po­li­ti­ske kli­ma­mål­sæt­nin­ger stø­der imod kort­sig­te­de er­hverv­s­ø­ko­no­mi­ske interesser.

Et ek­sem­pel på det er KR Fo­un­da­tions do­na­tion på godt en mil­li­on kro­ner til den hol­land­ske ngo, Bo­th ENDS, som "ud­for­drer de stats­li­ge eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ters skjul­te rol­le i at hol­de den fos­si­le brænd­stof­sek­tor kø­ren­de", som det er for­mu­le­ret på KR Fo­un­da­tions donationsliste.

Bo­th ENDS ar­bej­der for at få de na­tio­na­le eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ter til at hol­de op med stil­le fi­nan­si­e­ring til rå­dig­hed for eks­port til olie- og kulindustrierne.
De stats­li­ge eks­port­kre­di­t­ord­nin­ger bru­ges i al­le lan­de til at skaf­fe fi­nan­si­e­ring for den lø­ben­de eks­port og til sto­re eks­port­fi­nan­si­e­rings­pro­jek­ter. Eks­port­kre­dit­ter­ne fun­ge­rer ved at lan­de­ne stil­ler stats­ga­ran­ti for fi­nan­si­e­rings­ri­si­ko­en ved sto­re pro­jek­ter for på den må­de at hjæl­pe de­res eks­por­tø­rer til at vin­de fle­re eks­port­or­drer. Om­rå­det er re­gu­le­ret af af­ta­ler i OECD og ved EU-di­rek­tiv for blandt at und­gå un­fair kon­kur­ren­ce og ulov­lig statsstøtte.

Stør­ste­delen af ga­ran­ti­er­ne fra det dan­ske eks­port­kre­di­tin­sti­tut un­der Er­hvervs- og Vækst­mi­ni­ste­ri­et, Eks­port Kre­dit Fon­den, går i dag til vind­møl­le­in­du­stri­en. Men og­så Eks­port Kre­dit Fon­den stil­ler ga­ran­ti­er for dan­ske eks­por­tø­rers le­ve­ran­cer til for ek­sem­pel rus­si­ske oli­er­af­fi­na­de­ri­er og kraft­vær­ker i fle­re lande.

"Vi prø­ver at sik­re, at sta­ter­ne ik­ke ope­re­rer i si­lo­er, så­dan at de med den ene hånd si­ger, at vi skal red­de jor­den, og vi vil max ha­ve to gra­ders tem­pe­ra­turstig­nin­ger, og med den an­den gør no­get an­det. Det hand­ler ik­ke spe­ci­elt om Dan­mark, men om eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ter i al al­min­de­lig­hed. Det hand­ler om OECD-reg­ler­ne og om at ska­be stør­re op­mærk­som­hed om­kring, hvad pen­ge­ne bru­ges til og hvor­vidt der er over­ens­stem­mel­se mel­lem subsi­di­er­ne og de mål­sæt­nin­ger, som lan­de­ne har på kli­ma-om­rå­det", si­ger René Dinesen.

Han glæ­der sig over, at ar­bej­det ser ud til at bæ­re frugt. OECD vedt­og så­le­des den 19. novem­ber 2015 at be­græn­se net­op de of­fent­ligt fi­nan­si­e­re­de eks­port­kre­dit­ter til kul­fy­re­de kraftværker.

Specialiseret formål

Støt­ten til Bo­th ENDS ar­bej­de med at kort­læg­ge de stats­li­ge subsi­der til eks­port­kre­dit er blot et ek­sem­pel på, at KR Fo­un­da­tion hol­der sit lang­sig­te­de stra­te­gi­ske fo­kus på at op­nå størst mu­lig ef­fekt på år­sa­ger­ne til ver­dens kli­maud­for­drin­ger. Og­så selv om det kan mø­de mod­stand hos de in­ter­es­se­grup­per, som pro­jek­ter­ne er ret­tet imod.

"Vi har i fon­den dis­ku­te­ret, om vi skul­le støt­te for ek­sem­pel forsk­ning i nye tek­no­lo­gi­er in­den for vind­kraft el­ler so­le­ner­gi. Men vi ser så­dan på det, at den ty­pe om­rå­der skal Ve­st­as, Sie­mens, er­hvervs­liv og sta­ter nok sør­ge for ny­der frem­me. Det be­hø­ver vi ik­ke at støt­te. Så i den for­stand er det KR Fo­un­da­tions op­ga­ve at "bre­ak new gro­und", og det kan selv­føl­ge­lig som­me­ti­der væ­re på om­rå­der, som kan op­fat­tes kon­tro­ver­si­elt", si­ger René Dinesen.

Han pe­ger på, at det i den in­ter­na­tio­na­le fonds­ver­den ik­ke er ual­min­de­ligt med fon­de, som har me­re kant i donationspolitikken.

"Hvis man ser på hvor­dan fon­de ar­bej­der i re­sten i ver­den – for ek­sem­pel en­gel­ske, ame­ri­kan­ske el­ler ty­ske, så er der en jo en tra­di­tion for, at de har en mis­sion, som er me­re spe­ci­fik end man­ge dan­ske al­men­nyt­ti­ge fon­de", si­ger han.

Se li­sten over de pro­jek­ter, som KR Fo­un­da­tion har støt­tet i dets før­ste år her:
http://​kr​fnd​.org/​a​p​p​l​y​-​f​o​r​-​f​u​n​d​i​n​g​/​f​u​n​d​i​n​g​-​h​i​s​t​o​ry/

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Baggrund

Divest Invest er en global bevægelse, som har til formål at stoppe investeringer i fossile brændstoffer og at investere i ren energi.

Divest Invest startede i 2011 som en protestbevægelse blandt unge studerende på en række amerikanske universiteter – blandt andet som en reaktion på de skuffende resultater fra klimatopmødet i København i 2009, der havde tydeliggjort, at politikerne ikke var i stand til at løse klimaudfordringerne.

Man valgte derfor en anden strategi: at lægge moralsk pres på offentlige og private institutioner for at få dem til at fjerne investeringer i fossile brændstoffer – først universiteter, og siden hospitaler, kirker, byer og pensionskasser.

Man bliver en del af bevægelsen ved at aflægge et løfte, det såkaldte Divest Invest Pledge. Her forpligter man sig på tre ting:

  1. at undlade at investere i de 200 største producenter af fossile brændstoffer
  2. at fjerne kul, olie og gas fra investeringsporteføljen inden for 3-5 år
  3. at investere i ren energi

I september 2015 havde 200 personer og 400 institutioner afgivet løftet. Samlet repræsenterer de en værdi af omkring 18,2 billioner kr. ($2,6 billioner).

Links

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer