Kommentar: Transparens er ikke alene God Fondsledelse

Transpa­rens er en hård valuta for moderne fonde. Det var det også på årets Folke­møde. Men folk og fonde taler forbi hinanden, når snakken falder på trans­parens, og fondene peger på deres efter­levelse af Anbefaling­erne for god Fonds­le­del­se. At dømme efter fonds­de­bat­ter­ne i Allinge har anbefaling­erne nemlig ikke klang­bund ret langt uden for fondenes egen verden. Det kan være en tanke værd, når fondene møder deres interessenter.

Folkemødet– folk foran verdensmålsport

A.P. Møl­ler Fon­den delt­og på fol­ke­mø­det. Fon­den, der el­lers har gjort en dyd ud af sin luk­ke­de form for åben­hed, en­ga­ge­re­de sig end­da ak­tivt i de­bat­ten om et af de for ti­den mest pres­se­ren­de em­ner for fonds­bran­chen – nem­lig spørgs­må­let om fon­de­nes ind­fly­del­se på ret­nin­gen og ha­stig­he­den i fol­ke­sko­len.

For­an al­le, der måt­te væ­re in­ter­es­se­re­de, tog se­kre­ta­ri­ats­le­der i A.P. Møl­ler Fon­den, Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen di­a­lo­gen med to re­præ­sen­tan­ter fra sko­le­væ­se­net: Er fon­de­nes pen­ge gra­tis? Til­hø­rer­ne fik til­med et klart svar fra lan­dets stør­ste fond. Ar­ran­ge­men­tet var an­sku­el­ses­un­der­vis­ning i, hvor­for åben­hed, til­gæn­ge­lig­hed og kom­mu­ni­ka­tion er en for­del først og frem­mest for den, der vover det.

Med me­get enk­le mid­ler for­kla­re­de Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen, hvad fon­den gør, hvor­dan den gør det og hvor­for den gør, som den gør, når den ud­de­ler sko­le­mil­li­o­ner­ne.

Og nej, fon­dens pen­ge er ik­ke helt gra­tis, for­kla­re­de Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen. For det er ek­sem­pel­vis rig­tigt, hvad Dan­marks Læ­rer­for­e­ning har på­pe­get: Fon­den dæk­ker ik­ke vi­kar­ud­gif­ter, når læ­re­re el­ler skole­le­de­re kom­mer på ef­ter­ud­dan­nel­se med støt­te­mid­ler. Fon­den for­ud­sæt­ter nem­lig, at kom­mu­ne og skole­le­del­se selv har styr på de­res pri­o­ri­te­rin­ger og om­kost­nin­ger, når de si­ger ja til pen­ge­ne. Klar ta­le, der ef­fek­tivt flyt­ter bol­den over på støt­te­mod­ta­ger­nes – og kri­ti­ker­nes – ba­ne­halv­del.

Det kan godt væ­re, at no­gen op­le­ver, at fol­ke­sko­le­mil­li­ar­den skævvri­der fol­ke­sko­lens pri­o­ri­te­rin­ger el­ler be­la­ster læ­rer­nes un­der­vis­ning. Men ef­ter A.P. Møl­ler Fon­dens en­tre på de­bats­ce­nen står det klart, at i så fald lig­ger an­sva­ret her­for ik­ke hos fon­den. Det lig­ger et sted mel­lem sta­ten, kom­mu­nal­for­valt­nin­ger­ne, sko­ler­ne og de­res læ­re­re.

For det er her, man er ue­ni­ge el­ler und­la­der at ind­dra­ge læ­rer­ne, in­den fond­spro­jek­ter­ne bli­ver rul­let ud over dem. El­ler må­ske ba­re ik­ke kan fin­de ud af at si­ge ’nej tak’, når nu kom­mu­nal­po­li­ti­ker­ne har be­slut­tet at bru­ge man­ge res­sour­cer på stra­te­gisk fun­dra­i­sing.

A.P. Møl­ler Fon­den ud­vi­ser en ef­fek­tiv form for trans­pa­rens, når le­del­sen stil­ler sig frem og for­kla­rer, hvad den gør. Den form for of­fent­lig de­bat vi­ste sig en­ty­digt at væ­re til for­del for fon­den.

Det er sim­pelt­hen smart at for­kla­re sig om­hyg­ge­ligt til of­fent­lig­he­den. Og bed­re ret­ti­digt end se­ne­re.

Samfundsinteressenter og fondssprog

Men og­så for fon­de, som læn­ge har hyl­det åben­heds­prin­cip­pet, var der læ­rings­po­in­ter at ta­ge med hjem fra årets fonds­ar­ran­ge­men­ter.

Når fol­ket spurg­te til fon­de­nes rol­le i et de­mo­kra­tisk sam­fund, el­ler til græn­ser­ne for filan­tro­pi­en, så hav­de de svar på re­de hånd. Så­le­des for­kla­re­de ek­sem­pel­vis Lund­beck­fon­den og No­vo Nor­disk Fon­den, at de lig­ger helt i top­pen, hvad an­går trans­pa­rens.

Men her be­gyn­der de­bat­ten at lø­be lidt af spo­ret. For når 12-tals­fon­de­ne, bru­ger or­det trans­pa­rens, så ta­ler de mest om An­be­fa­lin­ger­ne for God Fonds­le­del­se. En land­vin­ding ind­ført med den nye er­hvervs­fonds­lov. En mo­der­ni­se­ring. En suc­ces.

Det er helt gi­vet et rig­tigt og væ­sent­ligt bud­skab. Især når bud­ska­bet rå­bes ind i fonds­sek­to­rens eget ek­ko­kam­mer. Men i fol­kets ek­ko­dal på Born­holm gi­ver det nok ik­ke me­gen gen­lyd.

Blandt fon­de­nes do­na­tions­mod­ta­ge­re og væ­sent­lig­ste in­ter­es­sen­ter i sam­fun­det er trans­pa­rens nem­lig ik­ke umid­del­bart lig med God Fonds­le­del­se.

De fle­ste af fon­de­nes do­na­tions­mod­ta­ge­re ved vel knap, hvad God Fonds­le­del­se er. Og de­res op­le­vel­se af trans­pa­rens vil­le for­ment­lig ik­ke æn­dre sig næv­ne­vær­digt, hvis de vid­ste, hvad be­gre­bet dæk­ker over:

Om be­sty­rel­sen har ved­ta­get en for­ret­nings­or­den, fast­sat en al­ders­græn­se el­ler om be­sty­rel­ses­med­lem­mer bli­ver eva­lu­e­ret en gang om året.

For de sam­fundsak­tø­rer, som in­ter­es­se­rer sig for fon­de­nes am­bi­tio­ner om at for­bed­re sam­fun­det, hand­ler trans­pa­rens om helt an­dre ting:

Hvad gi­ver fon­de­ne pen­ge til og hvor­dan be­slut­ter de, hvor pen­ge­ne går hen? Hvad er det for en for­an­dring, som fon­de­ne øn­sker i sam­fun­det? Og hvad er det for et mo­tiv, der lig­ger bag øn­sket om den for­an­dring?

Set fra den bre­de­re of­fent­lig­heds per­spek­tiv teg­ner de tre spørgs­mål en skil­le­linje for fon­de­ne i et mo­der­ne sam­fund. En skil­le­linje mel­lem de åb­ne el­ler luk­ke­de fon­de. Mel­lem de go­de el­ler ge­dulg­te fon­de. Mel­lem for­nem­mel­sen af skat­te­be­gun­sti­gel­se el­ler for­nem­mel­sen af sam­funds­ansvar.

Transparens eller transparens

Det er kun et par uger si­den, at A.P. Møl­ler Fon­dens di­rek­tør, Hen­rik Tvar­nø, un­der en ta­le om er­hvervs­fonds­le­del­se på CBS fik sagt, at han al­drig rig­tig hav­de for­stå­et idéen om me­re trans­pa­rens i er­hvervs­fon­de­ne. Og fon­den er da og­så langt fra en duks i klas­sen hos Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se.

Men po­in­ten her er, at A.P. Møl­ler Fon­dens en­ga­ge­ment på årets fol­ke­mø­de vi­ste, at selv om man ik­ke lig­ger i top­pen på de 16 an­be­fa­lin­ger, så kan man godt be­gyn­de at bli­ve op­fat­tet som en trans­pa­rent fond. Man skal ba­re stil­le sig op på en of­fent­lig sce­ne og for­kla­re, hvad man la­ver med si­ne fonds­mil­li­ar­der.

God Fonds­le­del­se er godt. Men over for of­fent­lig­he­den bli­ver det al­drig et red­skab, fon­de­ne kan ple­je de­res ima­ge med. Der­i­mod er det rig­tig god fonds­hy­giej­ne, hvis fonds­bran­chen kan sku­re de sid­ste sto­re fon­de re­ne, så de kan vi­ses frem på hol­det af fon­de, der åbent og til­gæn­ge­ligt tør for­kla­re og for­sva­re, hvor­dan de ud­de­ler de­res pen­ge.

Det er der ef­ter­hån­den rig­tig man­ge fon­de, der kan og vil. Det sto­re an­tal fonds­ar­ran­ge­men­ter på Fol­ke­mø­det er et vid­nes­byrd om en ræk­ke pro­fes­sio­nel­le fon­de, som ger­ne vil ud­bre­de de­res ud­de­lings­po­li­tik­ker og for­kla­re, hvad de vil med de­res støt­te.