I 2023 uddelte de danske fonde 567 millioner kroner til grundskolen i Danmark.
Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Fundats.
Dermed fortsætter fondene de seneste års trecifrede millionbidrag til grundskolen, som er skudt i vejret siden 2018, hvor de samlede donationer til grundskolen i Danmark udgjorde bare 76 millioner kroner.
I 2021 slog fondenes skoleuddelinger rekord med 794 millioner kroner, og i 2022 lå bevillingerne ifølge et estimat fra Danmarks Statistik på 750 millioner kroner.
"Jeg er taknemlig over, at der er fonde, der bidrager til undervisningssystemet. Men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at det afhænger af private virksomheder, om vores børn får en ordentlig bog, når de starter i skole," sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tidligere på året til Fundats oven på en række historier i medierne om de økonomisk trængte folkeskoler.
I flere kommuner har skolebestyrelser nægtet at godkende budgetterne, og DR har beskrevet, hvordan folkeskoler overalt i landet er så nedslidte, at de aktivt leder efter private donorer.
Det har ikke været muligt at få Mattias Tesfaye i tale i forbindelse med de nye tal, og ministeriet henviser til hans tidligere udtalelse.
Ingen kortlægning
Fondenes skolebevillinger på 567 millioner kroner er et estimat fra Danmarks Statistik, eftersom en del af fondene ikke har angivet over for statistikmyndigheden, om bevillingerne er gået til danske eller udenlandske skoler.
I 2023 uddelte de danske fonde samlet 1,34 milliarder kroner til grundskolen i både Danmark og udlandet. Med andre ord er lidt under halvdelen af fondenes samlede skolebevillinger ifølge estimatet fra Danmarks Statistik gået til danske skoler.
Jeg er interesseret i, hvad fonde og donorer kan, og jeg synes, det er oplagt at have en dialog med dem, virksomhederne og foreningslivet om, hvordan de kan bidrage til folkeskolen.
Mattias Tesfaye – børne- og undervisningsminister
Det er imidlertid uvist, hvordan det trecifrede millionbeløb til danske skoleprojekter fordeler sig. Regeringen har afvist en kortlægning af fondenes uddelinger til skoleområdet, selv om flere oppositionspartier efterlyser et overblik over, hvad fondenes penge går til.
Tilbage i 2018 meldte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) ud, at der var behov for en kortlægning af fondenes uddelinger til folkeskoleområdet. Kortlægningen så dog aldrig dagens lys, idet hendes efterfølger på posten, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), valgte at droppe idéen i 2020.
Siden har både Liberal Alliance, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne opfordret til at genoverveje en kortlægning af fondenes skolebevillinger, mens Mattias Tesfaye sidste år afviste at genoptage projektet.
Fakta: Et estimatTallene er behæftet med usikkerhed, idet der er tale om et estimat fra Danmarks Statistik. Ifølge fondenes indberetninger til Danmarks Statistik uddelte de samlet 1,34 milliarder kroner til grundskolen i Danmark og udlandet i 2023.
Kun en del af indberetningerne er specificeret på indland eller udland, og af de specificerede tal fremgår det, at mindst 315 millioner kroner gik til danske skoler, svarende til 42 procent af bevillingerne.
Antager man, at den fordeling mellem Danmark og udland også gælder de ikke-specificerede bevillinger, lander estimatet på 567 millioner kroner til danske skoler, oplyser Danmarks Statistik.
I 2022 viste de specificerede tal, at mindst 469 millioner kroner til grundskolen i Danmark. Baseret på samme regnemetode er estimatet fra Danmarks Statistik, at 750 millioner kroner i 2022 gik til danske skoler.
Mere langsigtede indsatser
Heller ikke Danmarks Statistik kan oplyse, hvordan det trecifrede millionbeløb fra fondene fordeler sig på skoleområdet, eftersom skolebevillingerne ikke bliver opdelt i underkategorier.
Derimod kan man konstatere en ændring over de seneste år i selve den måde, fondene arbejder med grundskolen. Det fortæller skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.
"Fondene arbejder mere strategisk med større og mere langsigtede indsatser. De indgår i tæt samarbejde med centrale aktører i og omkring skolen i bestræbelsen på at identificere nogle af skolens udfordringer, som større, langsigtede og mere strategisk funderede projekter kan løse," siger Andreas Rasch-Christensen.
Han er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College og medlem af flere ministerielle udvalg og råd samt ekspertpanelet Skoleøkonomisk Forum, der på initiativ fra Danmarks Lærerforening skal levere bud på løsninger på folkeskolernes pressede økonomi.
Også Andreas Rasch-Christensen mener, at det ville have været en fordel for alle parter, hvis den forjættede kortlægning af fondenes uddelinger til folkeskoleområdet var blevet gennemført, så det stod klart, hvad fondsmidlerne til grundskolen går til.
"En kortlægning ville være gavnlig; ikke som kontrol, men simpelthen også for fondenes egen skyld. For at belyse, hvor der er udfordringer, som ikke er dækket," siger han.
Over de seneste år er fondene også begyndt at samarbejde mere indbyrdes på skoleområdet. Andreas Rasch-Christensen peger som eksempel på en langsigtet indsats på, at han selv er medlem af naturfagsakademiet NAFA, et samarbejde mellem professionshøjskoler, universiteter og grundskoler, der skal styrke naturfagsundervisningen.
Projektet bliver støttet med 200 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden og har en programperiode på otte år frem til 2028.
Politisk parløb
En anden udvikling i fondenes skolebevillinger over de seneste år er, at de i højere grad beror på politisk opbakning.
"Fondene er også blevet interesseret i, om der faktisk er politisk opbakning til fondsinitiativer. Ikke som en sammensmeltning mellem det politiske og fondene, men fondene vil ikke nødvendigvis bevillige penge til skolen, hvis der så ikke er central og kommunal politisk opbakning til det. Projekter risikerer at dø ud, hvis de ikke får liv politisk," siger Andreas Rasch-Christensen.
Og mens fondene er begyndt at skele mere til, hvordan pengene kan uddeles i trit med den politiske dagsorden, sender flere politikere også blikke den anden vej.
Flere politikere fra regeringspartierne har efterlyst mere samarbejde med fondene, og flere ministerier har de seneste år udarbejdet deciderede fondsstrategier med det formål at understøtte mere dialog og flere konkrete samarbejder med fondene.
Senest har formanden for Folketingets finansudvalg og tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) meldt ud, at han ønsker at finde en model for et mere formaliseret samarbejde med fondene.
“Vi skal se fondene som en værdifuld samarbejdspartner, der på en bredere palet end bare økonomisk kan bidrage til samfundsudviklingen. Det synes jeg, vi skal finde en model for at kunne udnytte bedre, end vi gør i dag,” lød det i forrige uge fra Simon Kollerup, som allerede sidste år erklærede sig som én af “fondenes bedste venner på Christiansborg”.
Fondene er også blevet interesseret i, om der faktisk er politisk opbakning til fondsinitiativer.
Andreas Rasch-Christensen – forskningschef, VIA University College
Fundats ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om han på samme måde har et ønske om et mere formaliseret samarbejde mellem regeringen og fondene på grundskoleområdet.
Men det har altså ikke været muligt at tale med ministeren, og Børne- og Undervisningsministeriet henviser i stedet til hans tidligere udtalelser, hvori han har talt for en øget dialog med fondene.
"Jeg er interesseret i, hvad fonde og donorer kan, og jeg synes, det er oplagt at have en dialog med dem, virksomhederne og foreningslivet om, hvordan de kan bidrage til folkeskolen," sagde Mattias Tesfaye således til Fundats i juli.
En del af et større dyk
Mens fondsbevillingerne til grundskolen i Danmark altså er faldet en smule, fra 750 millioner kroner i 2022 til 567 millioner kroner sidste år, indgår faldet i en samlet udvikling i bevillingerne til uddannelse, som er dykket betydeligt på bare et år.
Fondsmidlerne i kategorien uddannelse og folkeoplysning, som foruden grundskolen blandt andet dækker videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, efteruddannelse og daginstitutioner, er faldet fra 4,9 milliarder til 3,3 milliarder kroner.
Det er et fald på 1,6 milliarder kroner; den største reducering i de hovedformål, fondene har givet penge til, hvorimod områder som kultur, miljø og især sundhed har fået flere penge.
Det skyldes dels, at fondsmidlerne til videregående uddannelser er faldet betydeligt på grund af nogle ekstraordinært høje enkeltbevillinger i 2022, men også at pengene til daginstitutioner og efteruddannelse er næsten halveret på blot et år.
