
Kan tre til fire månedlige møder med en mentor og adskillige årlige Learning Camps betyde forskellen på at bestå eller dumpe folkeskolens afgangsprøve for et udsat ungt menneske? Og kan det offentlige samtidig spare millioner af kroner?
Det ved vi om 13 år, når programperioden for et nyt initiativ, der er indgået mellem Den Sociale Investeringsfond, Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune, Lær for Livet og Lauritzen Fonden, udløber.
De fire organisationer er gået sammen i en såkaldt social investering, der skal få 80 udsatte børn og unge fra Aarhus Kommune trygt ind i voksenlivet med en afgangseksamen fra folkeskolen.
”Når man får folkeskolens afgangseksamen, så går det generelt en bedre i livet. Lige nu får kun tre ud af 10 udsatte børn og unge folkeskolens afgangseksamen,” fortæller Illa Westrup Stephensen, der er direktør i Lær for Livet om baggrunden for det nye initiativ.
Det økonomiske afkast er begrænset
Programmet, der samlet set strækker sig over 13 år, er en såkaldt social investering. Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune er investorerne, og de har hver især forpligtet sig til at investere knap 8,7 millioner i programmet.
Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer er ikke sat i verden for at tjene penge. De er sat i verden for at skyde konceptet med sociale investeringer i gang.
Illa Westrup Stephensen – Direktør, Lær for Livet
Hvis programmets målsætninger opnås, betaler Aarhus Kommune pengene tilbage til de to investorer. Plus et afkast, der er afhængigt af de opnåede resultater, men med et loft, så det maximalt kan udgøre 4,6 procent årligt.
Ifølge Illa Westrup Stephensen er formålet med netop denne sociale investering ikke at få et højt økonomisk afkast for investorerne.
”Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer er ikke sat i verden for at tjene penge. De er sat i verden for at skyde konceptet med sociale investeringer i gang. Vi håber, at det her kan blive en case, som på sigt kan gøre, at andre investorer, det kunne være en pensionskasse, kunne finde på at lave en social investering som en finansiel investering,” siger Illa Westrup Stephensen.
Selvom de to investorer altså ikke kommer til at tjene mange penge, hvis programmet lykkes, er de dækket en smule ind, hvis projektet skulle gå i vasken.
Lauritzen Fonden har nemlig stillet en underskudsgaranti på i alt fire millioner kroner i udsigt til de to organisationer, såfremt resultaterne er mindre succesfulde end forventet, og Aarhus Kommune derfor ikke skal tilbagebetale det investerede beløb.
Det fortæller Lauritzen Fondens direktør, Inge Grønvold.
”Forhåbentligt kommer kommunen til at betale, fordi programmet har haft den ønskede effekt. Men hvis det ikke sker, kommer vi til at tage de fire millioner fra vores bevillingspulje,” siger Inge Grønvold.
Programmet kører i årevis
Det er organisationen Lær for Livet, der i praksis skal føre børnene og de unge gennem programmet. Bliver programmet gennemført, som det er planlagt, får de udsatte børn og unge stillet en mentor til rådighed tre til fire gange om måneden til faglige og sociale aktiviteter. Børnene får samtidig mulighed for at deltage i en lang række Learning Camps – intensive læringsforløb – af en eller flere dages varighed. Den for børnene aktive del af programmet varer seks år, men de følges af kommunen i de følgende fire år, så deres tilværelse kan vurderes i forhold til de opsatte måltal.
At et program kører så længe, er nyt for både Lær for Livet og Lauritzen Fonden.
”Vores partnerskaber løber normalt ikke længere end 3 til 4 år, men jeg håber, at vores programmer i fremtiden kan få lov at køre i længere perioder. Vi står med nogle komplekse samfundsudfordringer, som vi ikke kan løse på den korte bane,” siger Illa Westrup Stephensen.

Løbende succesmål
Undervejs i programmet vurderes det, om børnene i Lær for Livets forløb, opnår de succesmål, som parterne og Aarhus Kommune er blevet enige om, for at investorerne kan få deres penge igen.
Succesmålene går blandt andet på, om børnene vedbliver at være en del af programmet, om de mødes med deres mentor, deltager i Learning Camps, får deres afgangsprøve og om de kommer i gang med en ungdomsuddannelse.
”I succesmålene har vi lagt os op ad de resultater, børn i Lær for Livet hidtil har opnået. Her har otte ud af ti børn bestået deres afgangseksamen, men resultaterne kan dog ikke direkte sammenlignes, da der udelukkende har været tale om anbragte børn,” siger Lær for Livet-direktøren Illa Westrup Stephensen.
Når der stadig er så mange anbragte og udsatte børn og unge, der ikke får folkeskolens afgangsprøve, så er det ikke godt nok at gøre det, vi plejer
Inge Grønvold – Direktør, Lauritzen Fonden
Hvor meget programmet samlet set kan spare det offentlige Danmark for, hvis det lykkes at hjælpe de udsatte børn og unge over i en ungdomsuddannelse er der ikke præcise tal på, og det kan være svært at opgøre præcist. Ifølge Illa Westrup Stephensen er der dog ikke tvivl om, at det drejer sig om ”rigtig mange penge.”
For Lauritzen Fonden har underskudsgarantien først og fremmest handlet om, at fonden gerne vil være med til at prøve noget nyt, når det drejer sig om udsatte børn.
”Når der stadig er så mange anbragte og udsatte børn og unge, der ikke får folkeskolens afgangsprøve, så er det ikke godt nok at gøre det, vi plejer. Vi synes, vi som fond, er forpligtede til at gøre noget ved det og gøre det på en ny måde til gavn for børnene og kommunens offentlige udgifter” siger Inge Grønvold.