Kollegiebyggeri er en evergreen for fondene

Danske fonde har en tradition for at opføre kollegier, der går tilbage til tiden lige efter første verdenskrig. Internationale strømninger, ønsket om at afhjælpe studiebolignød samt muligheden for at sætte et varigt aftryk på det danske samfund er blandt de motiver, der fortsat får fondene til opføre kollegier.

Tietgenkollegiet
Tiet­gen­kol­le­gi­et

Gen­nem ti­den er en lang ræk­ke kol­le­gi­er ble­vet byg­get og stif­tet med støt­te og ini­ti­a­tiv fra dan­ske fon­de. Et af de før­ste ek­semp­ler er det dan­ske stu­den­ter­hus i Pa­ris, der blev grund­lagt ef­ter før­ste ver­denskrig som en del af en in­ter­na­tio­nal stu­den­ter­bo­lig­by i den fran­ske hovedstad.

Kol­le­gie­by­en, Cité in­ter­na­tio­na­le uni­ver­si­tai­re de Pa­ris, CIUP, var et fredspro­jekt med idéen om, at in­ter­na­tio­na­le er­fa­rin­ger blandt stu­de­ren­de skul­le væ­re med til at for­hin­dre frem­ti­di­ge kri­ge. De for­skel­li­ge na­tio­na­li­te­ter hav­de hver de­res kol­le­gi­um i by­en. Det dan­ske studenter­hus blev op­ført med støt­te fra me­re end 28 dan­ske fon­de samt den dan­ske stat og en ræk­ke pri­vat­per­so­ner og firmaer.

Sam­ti­dig med at CIUP vok­se­de sig stør­re i Pa­ris, fik Fri­heds­fon­den i Dan­mark idéen om at støt­te ’en sund ud­vik­ling af de­mo­kra­ti og fri­sind’ blandt fri­heds­kæm­pe­re og dis­ses efter­følgere ef­ter an­den ver­denskrig. Med det for­mål stod Fri­heds­fon­den i spid­sen for stif­tel­sen af ni 4. Maj Kol­le­gi­er i Danmark.

I 1950’erne blev de sto­re Eg­mont Kol­le­gi­et og Ot­to Møn­steds Kol­le­gi­um op­ført i Kø­ben­havn via do­na­tio­ner fra Eg­mont H. Pe­ter­sens Fond og Ot­to Møn­steds Fond. I 1961 fulg­te blandt an­det Ot­to Møn­steds Kol­le­gi­um i År­hus, og i 1970’erne C. W. Obel Kol­le­gi­et i Aal­borg og Vig­go Jarls Kol­le­gi­um i Virum. I 1990’erne kom end­nu en ræk­ke mel­lem­sto­re, fonds­op­før­te kol­le­gi­er til, bl.a. Ve­te­ri­nær- og Land­bo­højsko­le Kol­le­gi­et i Kø­ben­havn og Tre­kro­ner Kol­le­gi­et og RUC Ung­doms­bo­li­ger ved Roskil­de Universitet.

El­len Høj­gaard, der er di­rek­tør i Dansk By­plan­la­bo­ra­to­ri­um, er me­get po­si­tiv om­kring fon­des hi­sto­ri­ske en­ga­ge­ment i kol­le­gie­byg­ge­ri. Det kan nem­lig no­get, som det kom­merci­el­le mar­ked ik­ke kan, si­ger hun:

“Fon­de kan jo prø­ve nog­le ting af, der ik­ke fun­ge­rer på det kom­merci­el­le mar­ked, for­di de kan put­te nog­le pen­ge i at la­ve nog­le an­dre mo­del­ler for kol­le­gi­er, som er lidt sjove. Så­dan no­get som Tiet­gen­kol­le­gi­et var jo al­drig gå­et på det pri­va­te mar­ked. Det gi­ver et rig­tig godt til­skud til by­en at få prø­vet nog­le al­ter­na­ti­ve byg­ge­ri­er af,” si­ger El­len Høj­gaard med henvis­ning til Nor­dea Bank-fon­dens fi­nan­si­e­ring af Tiet­gen­kol­le­gi­et i 2007.

En an­den for­del ved fonds­støt­te­de kol­le­gi­er er, at de kan sør­ge for, at kol­le­gie­væ­rel­ser­ne er til at be­ta­le for de stu­de­ren­de, si­ger El­len Højgaard:

“Det, vi kan byg­ge på mar­keds­vil­kår, bli­ver jo ret dyrt, så det er rig­tig godt med nog­le fonds­tilskud til nog­le or­dent­li­ge stu­di­e­bo­li­ger, som og­så kan lig­ge cen­tralt i stu­di­e­by­er­ne og sik­re et godt hver­dags­liv for de stu­de­ren­de, hvor der og­så er no­get liv. Det er rig­tig godt, at der er stu­de­ren­de i by­cen­tre­ne for at ska­be liv i by­en. Jeg sy­nes, det er rig­tig glim­ren­de, at fon­de en­ga­ge­rer sig på kol­le­gie­om­rå­det. Det har de jo gjort me­get hi­sto­risk set, og gør det sta­dig i dag.”

International udveksling øger behovet

I Hedor­fs Fond drøf­te­de be­sty­rel­sen idéen om at op­fø­re et kol­le­gi­um i star­ten af 00’erne. Ef­ter­føl­gen­de vi­ste det sig, at kol­le­gie­byg­ge­ri­et og­så var en god for­ret­ning. Der­for vil Hedor­fs Fond nu ger­ne op­for­dre og in­spi­re­re an­dre fon­de til at gå i gang med lig­nen­de pro­jek­ter, for­tæl­ler Ole Wi­berg, der un­der kol­le­giets plan­læg­ning og op­fø­rel­se var for­mand for fonden.

”Jeg tror, det var in­ter­na­tio­na­li­se­rin­gen, der vir­ke­lig tord­ne­de frem i 90’erne og be­gyn­del­sen af 00’erne, der gav os ide­en. Vi kun­ne se, at den stør­ste fla­ske­hals, som de to in­sti­tu­tio­ner, vi sam­ar­bej­der med iføl­ge vo­res for­måls­pa­ra­graf, nem­lig Han­dels­højsko­len i Kø­ben­havn, nu CBS, og så Ni­els Bro­ck, det var, at de ik­ke kun­ne skaf­fe ind­kvar­te­ring i til­stræk­ke­ligt om­fang til de­res ud­veks­lings­pro­gram­mer,” for­tæl­ler han og fortsætter:

”Vi blev bom­bar­de­ret med an­søg­nin­ger, om vi vil­le hjæl­pe med at byg­ge kol­le­gi­er el­ler skaf­fe ind­kvar­te­rin­ger. Og så var det, at vi spurg­te, hvor­for vi skul­le bli­ve ved med at gi­ve vo­res pen­ge til an­dres pro­jek­ter og uden at ha­ve no­gen ind­fly­del­se på dem. Vi hav­de al­le­re­de gi­vet man­ge bi­drag til kol­le­gi­er. Men så sag­de vi, at det vil­le vi da og­så godt selv ta­ge æren for og la­ve et land­mark, hvor der står Hedorf.”

I 2009 stod Hedor­fs Kol­le­gi­um klar ved Fl­int­holm Sta­tion, og det var en be­tin­gel­se, at en fjer­de­del af væ­rel­ser­ne til­by­des uden­land­ske studerende:

”Det var alt­så en nøg­le til, at Ni­els Bro­ck og CBS kun­ne få ud­veks­lings­stu­de­ren­de ind, sam­tidig med at vi gjor­de vo­res dan­ske stu­de­ren­de en tje­ne­ste, ved at de skul­le bo sam­men med ud­læn­din­ge og der­ved til­pas­se sig en in­ter­na­tio­nal kul­tur, som de ik­ke vil­le, hvis det kun var dan­ske­re på kol­le­gi­et,” si­ger Ole Wiberg.

Danske studieboliger i USA

I 2001 stif­te­de Bi­ku­ben­fon­den Kol­le­gie­fon­den Bi­ku­ben, der her­ef­ter op­før­te tre kol­le­gi­er; Bi­ku­ben Kol­le­gi­et i Oden­se i 2004, Bi­ku­ben Kol­le­gi­et i Øre­stad i 2006 og Bi­ku­ben Kol­le­gi­et i Aal­borg i 2008. Bag­grun­den for dis­se op­fø­rel­ser var bl.a. nog­le fu­sio­ner, der fri­gjor­de økono­miske mid­ler, og et øn­ske om at bi­dra­ge med no­get va­rigt til det dan­ske sam­fund, for­tæl­ler di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den og Bi­ku­bens Kol­le­gie­fond, Sø­ren Kaare-Andersen:

”I åre­ne 1998-2000 fu­sio­ne­rer Bikuben/BG Bank, Re­al­kre­dit Dan­mark og Dan­ske Bank. Det re­sul­te­re­de kort for­talt blandt an­det i, at Bi­ku­ben­fon­den fik fri­gjort nog­le pen­ge, og at man be­slut­te­de, at fon­den skul­le af­vik­les over de næ­ste 16 år.”

I ly­set af, at der på det tids­punkt så ud til at væ­re en slut­da­to på Bi­ku­ben­fon­dens ek­si­stens, gik be­sty­rel­sen i gang med at se på, hvor­dan de syn­tes, de kun­ne bru­ge for­mu­en til at gø­re en for­skel af me­re per­ma­nent ka­rak­ter for danskerne:

”Et af de om­rå­der, vi ger­ne vil­le støt­te, var ud­dan­nel­ses­om­rå­det,” si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­­sen, ”for­di det har en fun­da­men­tal be­tyd­ning for, hvor­dan vi som dan­ske­re kla­rer os i frem­tiden. Der­for dan­ner man Kol­le­gie­fon­den Bi­ku­ben og går i gang med at op­fø­re de tre kol­le­gi­er i Dan­mark. På sam­me bag­grund op­ret­te­de vi den ame­ri­kan­ske fond Bikuben­foundation New York Inc. i 2003, der har stif­tet kol­le­gi­et Aca­de­mic Gu­est Hou­se for dan­ske stu­de­ren­de i New York.”

I 2010 fu­sio­ne­re­de BG Fon­den og Bi­ku­ben­fon­den, og der­med faldt Bi­ku­ben­fon­dens ophørs­bestemmelse bort. Det be­tød, at for­må­let med in­den for en kor­te­re pe­ri­o­de at læg­ge fon­dens mid­ler over i en kol­le­gie­fond ik­ke var der læn­ge­re. For nu skul­le Bi­ku­ben­fon­den ik­ke op­hø­re al­li­ge­vel. Der­med blev der og­så umid­del­bart sat en stop­per for kol­le­gie­byg­ge­ri­et i den­ne omgang.

2010’erne: Flere kollegier på tegnebrættet

Be­ho­vet for stu­di­e­bo­li­ger er sti­gen­de, og det ser ud til, at dan­ske fon­des fo­kus på kollegie­byggeri fort­sæt­ter. End­nu en ræk­ke fonds­støt­te­de kol­le­gie­byg­ge­ri­er er fær­dig­gjort her i 10’erne, og fle­re er på vej.

A.P. Møl­ler Fon­den stif­te­de i 2014 Fon­den Uni­ver­si­tetskol­le­gi­et i Oden­se for at op­fø­re og dri­ve Cam­pus Kol­le­gi­et i Oden­se, der blev ind­vi­et i 2015, For­æl­der Fon­den skal i 2018 væ­re klar til at ind­vie de­res tred­je kol­le­gi­um på Sjæl­land si­den 2016, Fær­ch­fon­den og Re­al­da­nia finan­sierer frem til 2018 op­fø­rel­sen af Cam­pus for Dansk Ta­len­ta­ka­de­mi i Holste­bro, og Hem­pel Fon­dens nye kol­le­gie på DTU, Hem­pel Kol­le­gi­et, skal ef­ter pla­nen stå klar til ind­vi­el­se til sommer.

Et stort pro­jekt om at op­fø­re en in­ter­na­tio­nal stu­den­ter­by af kol­le­gi­er i Kø­ben­havn dri­ves af en pri­vat ar­bejds­grup­pe kal­det Ven­ne­for­e­nin­gen ISCC, der ef­ter pla­nen og­så skal bli­ve til en fond. ISCC er en for­kor­tel­se for In­ter­na­tio­nal Stu­dent Ci­ty of Co­pen­ha­gen, og tan­ken i projek­tet er, med den in­ter­na­tio­na­le stu­den­ter­by i Pa­ris, CIUP, som for­bil­le­de, at pri­va­te ak­tø­rer i sam­ar­bej­de med fon­de og pri­va­te do­no­rer skal op­fø­re nye stu­di­e­bo­li­ger i Kø­ben­havn til i alt 4-5.000 in­ter­na­tio­na­le stu­de­ren­de for­delt på 20 stu­den­ter­hu­se med hver de­res na­tio­na­li­tet over de næ­ste 10-15 år.

Øko­no­misk set er idéen, at pro­jek­tet i en før­ste fa­se med seks studenter­huse skal kø­res 80 pro­cent kom­merci­elt og 20 pro­cent do­na­tions­dre­vet, for­tæl­ler grund­læg­ge­ren af pro­jek­tet, Jør­gen Ros­sen. Et stå­en­de spørgs­mål i ISCC-pro­jek­tet er dog, hvor de man­ge nye stu­den­ter­hu­se kan op­fø­res, si­ger han:

”Det har væ­ret van­ske­ligt at fin­de et sted til byg­ge­ri­et. Kø­ben­havns Kom­mu­ne støt­ter os, over­borg­meste­ren støt­ter os, men det er svært for dem at fri­gå jord til os. Det er en stor op­ga­ve,” for­tæl­ler han og fortsætter:

”Vi skal fak­tisk bru­ge et me­get lil­le om­rå­de til de her bo­li­ger. Vi skal bru­ge må­ske 10 ha. Det vil­le f.eks. væ­re et me­get lil­le hjør­ne af Ama­ger Fæl­led, og så har stu­den­ter­ne jo ad­gang til fæl­leden på cy­kel­tu­re og gå­tu­re. Det er en dej­lig fri be­lig­gen­hed. Men el­lers må vi jo prø­ve at fin­de et an­det sted,” si­ger Jør­gen Rossen.

Kø­ben­havns Kom­mu­ne op­ly­ser, at kom­mu­nen prin­ci­pi­elt støt­ter op om projektet.

”ISCC er et spæn­den­de pro­jekt, som kan bi­dra­ge til at styr­ke Kø­ben­havn som in­ter­na­tio­nal vi­dens­by og sam­ti­dig sik­re fle­re ung­doms­bo­li­ger. Det er Kø­ben­havns Kom­mu­nes op­fat­tel­se, at ISCC har haft svært ved at skaf­fe fi­nan­si­e­ring og en eg­net grund,” op­ly­ser Kø­ben­havns Kom­mu­nes økonomiforvaltning.

Iføl­ge Jør­gen Ros­sen har pro­jek­tet i op­start­s­fa­sen få­et støt­te fra bl.a. DIS­fon­den, Aa­ge V. Jen­sens Fon­de, Dan­ske Banks Fond, Knud Høj­gaards Fond, Hedor­fs Fond og Ve­lux Fonden.

Ud­over at af­hjæl­pe stu­di­e­bo­lig­mang­len i Dan­mark er in­te­gre­ring mel­lem for­skel­li­ge natio­naliteter et af de kla­re for­mål med ISCC-pro­jek­tet, for­tæl­ler Al­vin Pa­ez de la Ca­de­na Ljoså, der er ko­or­di­na­tor i pro­jek­tets sekretariat:

”Med et in­ter­na­tio­nalt stu­di­e­mil­jø kan man bå­de væ­re med til at gi­ve dan­ske stu­de­ren­de en in­ter­na­tio­nal op­le­vel­se i Dan­mark og om­vendt. Of­te er det jo så­dan, at de in­ter­na­tio­na­le bor for sig et an­det sted, og nog­le gan­ge og­så un­der nog­le ret kum­mer­li­ge vil­kår. Vi vil ger­ne la­ve et fyrtårnspro­jekt, hvor in­ter­na­tio­na­le har let ved at sø­ge hen,” si­ger han.

Fonde og kollegier – en oversigt

FondKol­le­gieOpført/stiftetLej­lig­he­der
A.P. Møl­ler FondenCam­pus Kol­le­gi­et, Odense2014250
Bi­ku­ben­fon­den Bi­ku­ben Kol­le­gi­et Odense200188
Bi­ku­ben­fon­denBi­ku­ben Kol­le­gi­et Ørestad2006107
Bi­ku­ben­fon­denBi­ku­ben Kol­le­gi­et Aalborg200864
Bi­ku­ben­fo­un­da­tion New York Inc.Aca­de­mic Gu­est Hou­se (New York, USA)200822
Det Obel­ske FamiliefondC. W. Obel Kollegiet1975200
Eg­mont FondenEg­mont H. Pe­ter­sens Kollegium1953450
Fon­den IAK-KollegietIn­du­stri­kol­le­gi­et200495
Fon­den Roskil­de Uni­ver­si­tets­cen­ters In­ter­na­tio­na­le Boliger Tre­kro­ner Kollegiet1992108
Fon­den Roskil­de Uni­ver­si­tets­cen­ters In­ter­na­tio­na­le Boliger Ko­li­bri­en Kollegiet201256
Fon­den Roskil­de Uni­ver­si­tets­cen­ters In­ter­na­tio­na­le Boliger RUC Ung­doms­bo­li­ger199579
For­æl­der FondenDan­n­er­kol­le­gi­et201610
For­æl­der FondenVir­gi­ni­a­vej198313
For­æl­der Fon­den & Oak Foundation(nyt kol­le­gie­hus i Valby)201812-14
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Frederiksberg195173
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Odense195277
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Marstal196038
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Horsens194940
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Aalborg195044
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Esbjerg195063
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Tønder196830
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Aabenraa196635
Fri­heds­fon­den4. Maj Kol­le­gi­et Århus195052
Fær­ch­fon­den & RealdaniaCam­pus for Dansk Talentakademi2016-1829
Hedorf Fond Hedorf Kol­le­gi­um200852
Hem­pel FondenHem­pel Kol­le­gi­et, DTU 2016-17200
Kon­fe­rens­raad Vil­helm Jør­gen­sens Fond (KVJF)Vig­go Jarls Kollegium197386
Nor­dea-Bank FondenTiet­gen­kol­le­gi­et2007360
Oak Fo­un­da­tion, Edith og Godt­fred Kirk Chri­sti­an­sen Fond, Knud Høj­gaards Fond, Vi­be­ke & Ernst Hus­mans Fond, Kong Fre­de­rik & Dron­ning In­grids Fond, Dron­ning Mar­gret­he & Prins Hen­riks Fond, Kong Chri­sti­an den Tien­des Fond, Oti­con Fon­den, Fri­modt-He­i­ne­ke Fon­den, Fa­mi­li­en He­de Ni­el­sens Fond, Vi­be­ke & Ernst Hus­mans Fond og Absa­lon FondenDron­ning In­grids Kol­le­gie­bo­li­ger i London20068
Oti­con FondenWil­li­am De­mant Kollegiet2002100
Ot­to Møn­steds FondOt­to Møn­steds Kollegium1956307
Sor­ansk Sam­funds BoligfondSor­a­ner­nes Hus 200039
Syds­lesvigsk stu­die- og hjælpefondAr­ve­prins Knuds Kollegium195318
Tho­mas B. Thri­ges FondTho­mas B. Thri­ges Kollegium198348
Tøm­mer­hand­ler Jo­han­nes Fogs FondJo­han­nes Fog Kollegiet200880
Ve­te­ri­nær- og Land­bo­højsko­le Kol­le­gie FondenVe­te­ri­nær- og Land­bo­højsko­le Kollegie199975
Vilh. Ki­ers Kol­le­gi­ums Fond Vilh. Ki­ers Kollegium1968630

Re­search: Kim Christensen

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Studieboliger i Danmark

Pr. 1. januar 2016 var der 69.837 studieboliger i Danmark, mens der i 2015 var 269.804 stude­rende ved videregående uddannelser. Det svarer til knap fire stude­­rende per studiebolig. Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Bolig­ministeriet

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer