Det er ikke kun flødeskum på kagen, når flere lokale og landsdækkende fonde sender støttemidler til kommunernes kasser på Lolland-Falster. Ofte er der tale om opgaver, som de kommunale forvaltninger er forpligtede til at løse enten på baggrund byrådets politiske beslutninger eller som følge af statslige og EU-baserede krav.
Det er en udvikling, som en række fonde med lokale formål på Lolland-Falster mærker i stigende grad, fortæller advokat Jørgen Thomsen fra Advokatfirmaet Drachmann i Nykøbing Falster. Firmaet administrerer tolv lokale fonde, som uddeler godt 3 mio. kr. om året.
”Jeg synes, der er en tendens til, at der bliver skåret ned på de kommunale tilskud og at kommunerne henviser til, at det må være en fondsopgave. Derudover er der mange opgaver, som udføres i en slags offentligt-privat partnerskab. Vi ser for eksempel, at hvis der skal foretages en rydning af noget privat skov for at bevare en stendysse, så er det kommunen der søger vores fonde om pengene, og så kommer de kommunalt ansatte folk og fælder træerne”, siger Jørgen Thomsen, der selv sidder i bestyrelserne for flere af fondene.
Den tendens bekræfter kommunalforsker Roger Buch, som peger på særligt to årsager til, at kommunerne orienterer sig mere efter private midler til at medfinansiere de offentlige opgaver:
”Fundraising i bred forstand er noget kommunerne i en årrække har arbejdet mere og mere professionelt med. I første omgang fordi staten i stor stil er begyndt at arbejde med puljemidler, som kommunerne skal ind og søge”, siger han.
Derudover er kommunerne ramt af, at Danmark endnu ikke er nået op på samme bnp-niveau, som før den økonomiske krise satte ind i starten af 2008.
”En anden vigtig impuls kommer fra samfundsøkonomien. Tidligere har kommunerne været vant til en årlig vækst i det offentlige forbrug på 1-2 procent. Det var der råd til, fordi bnp stille og roligt voksede. Det har der ikke været de seneste fem år. Den historisk stramme økonomiske ramme betyder, at kommunerne kigger efter statslige puljemidler men også efter, hvad der måtte være af private fondsmidler, som man kan søge”, siger Roger Buch, der som forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bl.a. forsker i kommunernes økonomiske råderum.
Udviklingen udfordrer fundatser
Advokat Jørgen Thomsen sidder i bestyrelsen i Møenbogaardfonden, som er en af de fonde, der støtter landbokulturen på Lolland-Falster. Fonden har eksempelvis givet støtte til en kommunal kulturhistorisk opgave med at bevare gamle, stynede pile- og poppeltræer, der traditionelt har fungeret som levende hegn omkring markerne på Lolland-Falster. Grenene på træerne blev tidligere brugt til brændsel og til at lave indhegning eller såler til træsko. For at de op til 100 år gamle og ofte hule træer skal overleve kræver det, at de stynes inden de knækker under deres egen vægt, men da poplerne ikke længere tjener noget formål for landmændene, har de ofte ikke råd til at prioritere bevarelsen af træernes kulturhistoriske værdi og den karakteristiske landskabsidyl.
I et samarbejde mellem Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Lolland Falster er der blevet registreret 3.984 poppler og stynet 1.599 træer hos primært private lodsejere på Lolland-Falster. Finansieringen er blevet til i et samarbejde mellem kommunerne, 15. Juni Fonden, Møenbogaardfonden og statens NaturErhervstyrelsen.
Det offentligt-private samarbejde om løsning af kommunens natur- og kulturbevarende opgaver er en udfordring i forhold til vedtægterne hos flere af de lokale ikke-erhvervsdrivende fonde. Ofte har stifteren netop har haft et ønske om, at pengene skulle understøtte private initiativer og ikke ende i de offentlige kasser.
”I de fleste af fundatserne står jo, at der ikke kan ydes støtte til formål, der finansieres af det offentlige. Så sidder vi i bestyrelsen og skal vurdere en ansøgning og må konstatere, at verden i dag er en anden, og mange ting foregår i samspil mellem offentlig og privat. Hvis det kan diskuteres, om det er tidens udvikling, der gør, at det i dag er en kommunal projektleder, der driver et projekt, som f.eks. dette med at styne poppeltræer –så siger vi ok – det går vi ind i. Men hvis det direkte er en kommunal børnehave, der søger om penge, så siger vi nej”, forklarer Jørgen Thomsen.
Krav om private penge
Kommunalforsker Roger Buch ser en klar tendens til at kommunerne professionaliserer indsatsen for at tiltrække penge i samarbejde med private aktører.
”Der er jo kommuner, der har deciderede fundraising-kontorer. Og når man først får nogle folk på rådhuset, der har forstand på de ting og som har ekspertisen, så begynder man jo at kigge bredere ud over landskabet for at se, hvad der ellers er af muligheder”, siger han.
Det er også tilfældet i Guldborgsund Kommune, hvor projektleder Anita Pedersen bruger stort set al sin tid på at løse opgaver, som finansieres ved eksterne midler.
”Det er klart, at kommunen skal prioritere sine ressourcer. Hvis vi skal lave natur- og kulturhistoriske projekter, så er jeg nødt til at skaffe ekstern finansiering til det. Det er en del af den kompetence, du er nødt til at have i dag, hvis du er ansat i en kommune i den type af stilling, som jeg har – at du skal være i stand til at kunne rejse finansiering fra private midler og eksterne offentlige puljer”, siger Anita Pedersen, der er uddannet biolog.
Mange af opgaverne er en del af den kommunale service til borgerne, som indgår Guldborgsund Kommunes naturpolitik, hvor byrådet har besluttet, at kommunen skal arbejde med at sikre natur- og kulturhistorien. Men det kan også være opgaver, som er pålagt fra statsligt hold.
”For eksempel er implementering af Natura 2000-planerne en kommunal opgave. Vi er her i Guldborgsund Kommune forpligtet til at sikre højmosen Horreby Lyng. Det følger af Danmarks forpligtelser i henhold til habitatdirektivet. Der har vi skaffet 340 mio. kr. i EU-midler fra EU LIFE til både vores højmose i Horreby Lyng og Sorø Kommunes højmose Store Åmosen samt matchingmidler fra den danske stat på 10 mio. kr.”, siger Anita Pedersen, der i nogle tilfælde er helt afhængig af at kunne få private fonde med i de sammenstrikkede finansieringsløsninger.
”Når vi søger EU-midler via NaturErhvervstyrelsen kan der være et krav om, at de skal matches med finansiering, der ikke må være offentlige penge. Derfor kan jeg stå i en situation, hvor jeg har fået penge, men ikke kan få gang i projektet før jeg har skaffet private fondsmidler. Heldigvis er der flere danske fonde, som har været rigtig gode til at hjælpe og har doneret de sidste midler ”, siger Anita Pedersen.
Ud over de statslig puljer, Tips og Lotto-midler og lokale fonde har Guldborgsund kommune også fået penge fra landsdækkende fonde.
”Vi har netop startet et projekt med Lolland Kommune, som Nordea-fonden har bevilget 18 mio. kr. til. Projektet hedder Naturlandet og handler om, at vi skal blive bedre til at formidle vores natur og publikumsfaciliteter i det åbne land. Som en del af projektet skal vi have udvidet og forbedret vores publikumsfaciliteter omkring Nakskov Fjord, Maribosøerne og Guldborgsund ligesom vi vil lave en samlet formidlingsbase af vores natur på Lolland-Falster”, siger Anita Pedersen.
Ifølge Roger Buch er tendensen til ekstern finansiering på kommunalbudgetterne dog ikke entydig positiv. I hvert fald ikke for de kommuner, som ikke kommer i hus med deres projektfinansiering.
”På den ene side er det jo meget godt, fordi det kan give nogle flere penge i kommunekassen. Men i det omfang det er statslige puljer, er det ikke nødvendigvis en god ting, for når staten deler penge ud, så er der vindere og tabere. Det betyder, at hver gang der er en kommune, der får penge, så er der altså også en kommune, der har spildt ressourcer og medarbejdernes tid på ikke at opnå noget”, siger han og peger på, at den problemstilling er mindre udtalt i forhold til den private medfinansiering.
”Hos private fonde er det lidt mere et vinderspil for kommunerne, selvom man selvfølgelig også kan få afslag her. Men kommunerne er ikke inde i denne her en-til-en-konkurrence, som gælder de statslige puljer, hvor der firkantet sagt er lige så mange tabere, som der er vindere. Det er det ikke nødvendigvis hos de private fonde”, siger Roger Buch.
