Concito: Her er mønstereksemplerne på fondsstøttede klimaprojekter

Hidtil har klimafilantropi været et af de lavt prioriterede områder i den danske fondssektor. Alligevel findes der flere eksempler på vellykkede fondsinitiativer på klimaområdet. Vi har bedt Jarl Krausing fra klimatænketanken Concito om at udpege nogle af de særligt vellykkede klimaprojekter. Han savner dog fortsat et bredere fondsfokus på den grønne dagsorden.

Lol­land Kom­mu­ne er blandt de 96 kom­mu­ner, som er med i det af Re­al­da­nia star­te­de DK2020-pro­jekt. Her ses kli­ma­ven­lig ener­gi­pro­duk­tion fra en ny vind­møl­le­park på Ve­st­lol­land. (fo­to: Lol­land Kommune)

Den dan­ske fonds­sek­tors støt­te til kli­mai­ni­ti­a­ti­ver gi­ver et sub­stan­ti­elt bi­drag til at ska­be trans­for­ma­tiv for­an­dring i Dan­mark og i verden.

Men det er sta­dig­væk et min­dre­tal af fon­de, som har ”fun­det sig selv” på den grøn­ne dags­or­den, og spørgs­må­let er, om man over­ho­ve­det i dag kan væ­re en filan­tro­pisk fond uden at ha­ve en hold­ning til klima.

Det si­ger vi­ce­di­rek­tør og in­ter­na­tio­nal chef i kli­matæn­ket­an­ken Con­ci­to Jarl Krausing.

Fun­dats har bedt Jarl Krau­sing om at gi­ve ek­semp­ler på nog­le ef­ter hans og tæn­ket­an­kens me­ning sær­ligt vel­lyk­ke­de og gavn­li­ge fonds­støt­te­de kli­mai­ni­ti­a­ti­ver, der er sat i sø­en de se­ne­ste 10 år i Dan­mark – og sam­ti­dig gi­ve sin ka­rak­te­ri­stik af, hvil­ke nye møn­stre han ser i fon­de­nes støt­te til og en­ga­ge­ment i kli­ma­re­la­te­re­de projekter.

Det sker ak­tu­a­li­se­ret af dels Dan­marks Sta­ti­stiks of­fent­lig­gø­rel­se af fonds­sta­ti­stik­ken for 2022, som for før­ste gang in­de­hol­der op­del­te tal på, hvor me­get de dan­ske fon­de i det for­gang­ne år har gi­vet til blandt an­det fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger', kli­ma­til­pas­ning og naturbeskyttelse.

Dels i ly­set af, at kli­ma­til­tag og øget bæ­re­dyg­tig­heds­fo­kus i det filan­tro­pi­ske ar­bej­de står højt på agen­da­en, når re­præ­sen­tan­ter fra en stor del af fonds­sek­to­ren i næ­ste uge, den 29. novem­ber, mø­des i DGI By­en til den år­li­ge kon­fe­ren­ce ’Fonds­forum’.

Har sat gang i bydagsorden

Det før­ste fonds­fi­nan­si­e­re­de kli­mai­ni­ti­a­tiv, Jarl Krau­sing næv­ner som et sær­ligt vel­lyk­ket og gavn­ligt ek­sem­pel fra de se­ne­ste 10 år, er Re­al­da­ni­as sats­ning på Dan­marks by­om­rå­der, ’DK2020’.

Den filan­tro­pi­ske for­e­ning tog ini­ti­a­tiv til DK2020 i 2019. Pro­jek­tet gi­ver dan­ske kom­mu­ner mu­lig­hed for at hen­te rå­d­giv­ning og spar­ring til at ud­vik­le lo­ka­le kli­ma­hand­lings­pla­ner, som vi­ser vej­en til net­to nul-ud­led­ning for kom­mu­nen som geo­gra­fisk om­rå­de se­ne­st i 2050, og hvor­dan kom­mu­nen vil til­pas­se sig kli­ma­for­an­drin­ger­ne. 96 kom­mu­ner er en del af DK2020.

”Der var sim­pelt­hen et vaku­um på he­le den dags­or­den, som ik­ke var ta­get af no­gen før Re­al­da­nia. Det er lyk­ke­des Re­al­da­nia at un­der­støt­te og sæt­te gang i en by­dags­or­den, som har in­spi­re­ret man­ge og sat skub i en be­væ­gel­se – selv­føl­ge­lig og­så godt hjul­pet på vej af den kli­mapå­virk­ning, som blandt an­dre de vold­som­me storme og over­svøm­mel­ser har med­ført,” si­ger Jarl Krausing.

Det er lyk­ke­des Re­al­da­nia at un­der­støt­te og sæt­te gang i en by­dags­or­den, som har in­spi­re­ret man­ge og sat skub i en bevægelse

Jarl Krau­sing – Vi­ce­di­rek­tør og in­ter­na­tio­nal chef, Concito

Iføl­ge Jarl Krau­sing har og­så ”kli­ma- og na­tur­loy­a­le fon­de som Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne” spil­let helt af­gø­ren­de rol­ler på by­dags­or­de­nen. Det er sket gen­nem ker­ne­fi­nan­si­e­ring af Con­ci­tos byprogram.

”Det er svært for mig at ita­le­sæt­te net­op Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne, for­di de er Con­ci­tos ho­ved­fun­der, men når jeg løf­ter mig ud over det, har de to fon­de ob­jek­tivt set haft en tid­lig for­stå­el­se for de­res rol­le i for­hold til at for­stå be­tyd­nin­gen af at ska­be trans­for­ma­tiv for­an­dring. Nog­le af de til­tag, Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne har støt­tet, har væ­ret af­gø­ren­de for at ska­be et nu­an­ce­ret vi­dens­grund­lag for den po­li­ti­k­ud­vik­ling, der skul­le til på et bredt, sam­funds­mæs­sigt ni­veau,” si­ger kli­matæn­ket­an­kens vicedirektør.

Afgørende betydning for at skabe data og viden

Som kon­kre­te ek­semp­ler næv­ner Jarl Krau­sing Ve­lux Fon­de­nes fi­nan­si­e­ring af det så­kald­te kli­ma­ba­ro­me­ter og må­lin­gen af dan­sker­nes klimafodaftryk.

”Me­get tid­ligt un­der­støt­te­de fon­de­ne må­lin­gen af, hvor dan­sker­ne egent­lig står på kli­m­a­spørgs­må­let, og om der sker en be­væ­gel­se i dan­sker­nes op­le­vel­se af kli­maud­for­drin­ger­ne. Kli­ma­ba­ro­me­te­ret har væ­ret et vig­tigt grund­lag for at ska­be di­a­log og be­vidst­hed på bå­de na­tio­nalt og lo­kalt ni­veau. Det gæl­der og­så må­lin­gen af dan­sker­nes kli­ma­fod­af­tryk, som Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne har støt­tet, og som har vist sig at bli­ve et per­ma­nent re­fe­ren­ce­punkt i de­bat­ten. Det er sim­pelt­hen ble­vet et tal, som al­le ak­tø­rer re­fe­re­rer til,” si­ger Jarl Krausing.

"Nu er kli­ma igen kom­met hø­je­re op på dags­or­de­nen for fle­re fon­de, og der har væ­ret stra­te­gibe­væ­gel­ser, som har gjort, at kli­ma nu i en ræk­ke fon­de er de­fi­ne­ret som et ud­de­lings­om­rå­de," si­ger vi­ce­di­rek­tør i kli­matæn­ket­an­ken Con­ci­to Jarl Krau­sing. (fo­to: Concito)

Der­med har de to fon­de, me­ner han, haft en af­gø­ren­de be­tyd­ning for dels at ska­be da­ta og et vi­dens­grund­lag om kli­ma­dags­or­de­nens vig­tig­hed, dels har ind­sat­ser­ne væ­ret af­gø­ren­de for at ska­be net­værk og ko­a­li­tio­ner mel­lem dem, der pri­o­ri­te­rer klimaområdet.

Med på Jarl Krau­sings li­ste over sær­ligt vel­lyk­ke­de og gavn­li­ge fonds­støt­te­de kli­mapro­jek­ter er og­så No­vo Nor­disk Fon­dens 630 mil­li­o­ner kro­ner sto­re be­vil­ling i 2021 til etab­le­ring af No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion CO2 Re­search Cen­ter, kal­det CORK, hvor­til det lyk­ke­des at knyt­te én af de før­en­de for­ske­re på CO2-om­rå­det, pro­fes­sor Al­fred Spor­mann fra Stan­ford University.

CORK er for­ank­ret ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, og cen­trets ar­bej­de skal bi­dra­ge til kli­ma­kam­pen ved at ba­ne vej for skalér­ba­re tek­no­lo­gi­er, som ef­fek­tivt kan ind­fan­ge og gen­bru­ge CO2 fra atmosfæren.

Klima igen højt på dagsordenen

Iføl­ge Jarl Krau­sing gør fon­de­nes støt­te til kli­mai­ni­ti­a­ti­ver ge­ne­relt en stor for­skel, og han glæ­der sig over, at kli­ma­om­rå­det de se­ne­ste år har få­et hø­je­re pri­o­ri­tet af fle­re fonde.

”Over­ord­net har vi set et ni­veauskif­te in­den for de se­ne­ste år ef­ter nog­le år, hvor den grøn­ne di­men­sion af det filan­tro­pi­ske vir­ke var så­dan lidt på pau­se til for­del for at støt­te yder­kan­ten, in­te­gra­tion og an­dre dags­or­de­ner. Nu er kli­ma igen kom­met hø­je­re op på dags­or­de­nen for fle­re fon­de, og der har væ­ret stra­te­gibe­væ­gel­ser, som har gjort, at kli­ma nu i en ræk­ke fon­de er de­fi­ne­ret som et ud­de­lings­om­rå­de. Det bre­de skub på kli­m­a­spørgs­må­let fra en bred su­i­te af fon­de sker på et ni­veau, hvor det vir­ke­lig gi­ver et sub­stan­ti­elt bi­drag til at ska­be trans­for­ma­tiv for­an­dring i Dan­mark og i ver­den,” si­ger Jarl Krausing.

Når man ser på an­tal­let af fon­de og an­de­len her­af, som støt­ter kli­mai­ni­ti­a­ti­ver, kan man stil­le spørgs­må­let: Kan man over­ho­ve­det i dag væ­re en filan­tro­pisk fond uden at ha­ve en hold­ning til kli­ma og pla­ne­tæ­re grænser?

Jarl Krau­sing – Vi­ce­di­rek­tør og in­ter­na­tio­nal chef, Concito

Han ser ak­tu­elt fle­re møn­stre i den må­de, de dan­ske fon­de ar­bej­der med kli­ma. For det før­ste er der iføl­ge Con­ci­to-vi­ce­di­rek­tø­ren kom­met en øget be­vidst­hed i fon­de­ne om­kring at in­te­gre­re fle­re dags­or­de­ner for at hø­ste sy­ner­gi­er, hvil­ket han me­ner er ”en fuld­stæn­dig rig­tig vej at gå”.

”En an­den ho­ved­trend er, at fon­de­ne i sti­gen­de grad ar­bej­der i en trans­for­ma­tiv dags­or­den, alt­så på et me­re sy­ste­misk ni­veau og med me­re fo­kus på at gi­ve sam­funds­for­an­dren­de bi­drag – og sam­ti­dig fær­re stand-alo­ne-be­vil­lin­ger, hvor man gi­ver en po­se pen­ge til et en­kelt­stå­en­de pro­jekt. En tred­je trend er at vil­le gø­re en for­skel og­så uden for lan­dets græn­ser. Og som punkt fi­re er der må­ske og­så et ni­veau af sam­ska­bel­se ud fra et øn­ske om gea­ring af hin­an­den. Det hø­rer jeg of­te ita­le­sat. Det gør ik­ke læn­ge­re no­get, at man som fond står på be­ne­ne af, hvad an­dre fon­de har fi­nan­si­e­ret, el­ler at fle­re fon­de går sam­men og fun­der for­skel­li­ge de­le af den sam­me pro­blem­stil­ling. Det er og­så en me­get po­si­tiv trend,” un­der­stre­ger Jarl Krausing.

Trods de man­ge po­si­ti­ve aspek­ter ved fon­de­nes til­gang til kli­ma­om­rå­det, som Jarl Krau­sing hæf­ter sig ved, læg­ger han dog sam­ti­dig ik­ke skjul på, at der ab­so­lut helt over­ord­net er brug for, at fle­re fon­de pri­o­ri­te­rer den grøn­ne dagsorden.

”Det er sta­dig­væk et min­dre­tal af fon­de, som har fun­det sig selv på den grøn­ne dags­or­den, hvil­ket for no­gen mu­lig­vis kan ha­ve no­get at gø­re med for­måls­pa­ra­graf­fer og alt mu­ligt an­det. Når man ser på an­tal­let af fon­de og an­de­len her­af, som støt­ter kli­mai­ni­ti­a­ti­ver, kan man stil­le spørgs­må­let: Kan man over­ho­ve­det i dag væ­re en filan­tro­pisk fond uden at ha­ve en hold­ning til kli­ma og pla­ne­tæ­re græn­ser? Jeg kun­ne i hvert fald godt øn­ske mig, at der kom­mer et bre­de­re fo­kus overalt i fonds­sek­to­rens på den grøn­ne dags­or­den,” si­ger Jarl Krausing.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer