Fondsforening korrigerer Danmarks Statistiks lave tal for klimadonationer

Fondenes Videnscenters eget billede af fondenes klimaindsatser harmonerer ikke med de lave tal i den officielle fondsstatistik. Fondsstøtte til klimarelateret forskning for 1,5 mia. kr. skal tælle med, fremgår det af en pressemeddelelse. Men fondene bør tænke i størst mulig klimaeffekt her og nu, mener både Rådet for Grøn Omstilling og Unicef.

Ge­ne­ral­se­kre­tær i Uni­cef Dan­mark Sus­an­ne Da­hl me­ner, det umid­del­bart er po­si­tivt, at de nye tal for forsk­nings­ud­de­lin­ger­ne vi­ser, at der bli­ver gi­vet me­re til kli­ma­et end Dan­marks Sta­ti­stik har reg­net sig frem til. Men hun hen­vi­ser til en ny­lig of­fent­lig­gjort rap­port, der vi­ser at næ­sten halv­de­len af klo­dens børn al­le­re­de er tru­et af kli­ma­for­an­drin­ger­ne. ”Vi er nødt til at hand­le – ik­ke kun med forsk­ning, men og­så med ind­sat­ser nu og her,” si­ger hun (Il­lu­stra­tion: Unicef).

I 2021 ud­del­te den sam­le­de dan­ske fonds­ver­den 211 mil­li­o­ner kro­ner til kli­ma­for­mål, iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stiks se­ne­ste uddelingstal.

Men en ny ana­ly­se fra fonds­for­e­nin­gen Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter vi­ser, at der som mini­mum er be­vil­get yder­li­ge­re 1,5 mil­li­ar­der kro­ner fra dan­ske fon­de til kli­ma­re­la­te­ret forsk­ning, som ik­ke ind­går i fonds­sta­ti­stik­kens klimatal.

Der­med sti­ger det sam­le­de ud­de­lings­be­løb til ho­ved­ka­te­go­ri­en ’na­tur-, kli­ma-, og mil­jø­for­mål’ fra 732 mil­li­o­ner til 2,2 mil­li­ar­der kroner.

Det op­ly­ser Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter i en pres­se­med­del­el­se om vi­dens­cen­trets se­ne­ste te­ma­a­na­ly­se, der går i dyb­den med fon­de­nes be­vil­lin­ger in­den­for na­tur, kli­ma og miljø.

Kon­klu­sio­nen er ba­se­ret på det, som vi­dens­cen­tret selv be­teg­ner som en ”kva­li­ta­tiv un­der­sø­gel­se” blandt fem af de mest ud­de­len­de dan­ske fonde.

”Der er man­ge må­der at be­skæf­ti­ge sig med kli­ma på. Hos Vil­lum Fon­den har man­ge af de forsk­nings­pro­jek­ter, der støt­tes, en kli­mavin­kel. Det kan væ­re med at kort­læg­ge kli­ma­for­an­drin­ger el­ler ved at ud­vik­le vi­den el­ler tek­no­lo­gi, der kan bru­ges til at ud­vik­le nye pro­ces­ser, som kan bi­dra­ge til min­dre kli­ma­be­last­ning,” ud­ta­ler Lars Han­sen, di­rek­tør i Vil­lum Fon­den i pressemeddelelsen.

Helt over­ord­net er det vig­tigt, at fon­de­ne tæn­ker i im­pact, i størst mu­lig kli­ma­ef­fekt her og nu, for vi har ek­stremt travlt

Bjar­ke Møl­ler – Di­rek­tør, Rå­det for Grøn Omstilling

Men selv­om de nye op­lys­nin­ger py­n­ter på kli­maud­de­lin­ger­ne, så me­ner di­rek­tør i Rå­det for Grøn Om­stil­ling, Bjar­ke Møl­ler, at fon­de­ne gør for­svin­den­de lidt på kli­ma­om­rå­det. Sær­ligt i ly­set af, at de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger løb op i 25,9 mil­li­ar­der kro­ner i 2021.

Han ef­ter­ly­ser en de­bat om, hvor pen­ge­ne bru­ges bedst, og han op­for­drer fon­de­ne til i før­ste ræk­ke at fo­ku­se­re på be­vil­lin­ger, der kan gø­re en for­skel i for­hold til den aku­t­te klimatrussel.

”Det er fint nok, at nog­le in­ve­ste­rer i for ek­sem­pel ud­vik­ling af po­wer to x, som vi må­ske kan få glæ­de af se­ne­re i 2030’erne og 2040’erne, men på den kor­te ba­ne ska­bes de helt sto­re kli­ma­ef­fek­ter gen­nem elek­tri­fi­ce­ring, ener­gibe­spa­rel­ser, var­me­pum­per og ved­va­ren­de ener­gi,” si­ger Bjar­ke Møller.

Og­så FNs bør­ne­fond, Uni­cef, pe­ger på kli­ma­ka­ta­stro­fens aku­t­te ka­rak­ter. Or­ga­ni­sa­tio­nen ar­bej­der for at sik­re børns ret­tig­he­der og be­skyt­te ud­sat­te børn bandt an­det. mod de ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser af klimaforandringerne.

Ge­ne­ral­se­kre­tær i Uni­cefs dan­ske af­de­ling, Sus­an­ne Da­hl, me­ner li­ge­som Bjar­ke Møl­ler, at det umid­del­bart er po­si­tivt, at de nye tal for forsk­nings­ud­de­lin­ger­ne vi­ser, at der bli­ver gi­vet me­re til kli­ma­et end Dan­marks Sta­ti­stik har reg­net sig frem til.

”Men vi er nødt til at hand­le – ik­ke kun med forsk­ning, men og­så med ind­sat­ser nu og her. Vo­res vig­tig­ste bud­skab er, at kli­ma­kri­sen er her li­ge nu, og det er bør­ne­ne, der står for­re­st, når kli­ma­ka­ta­stro­fer­ne ram­mer. Det ud­gør li­ge i øje­blik­ket en trus­sel for godt en mil­li­ard børn, og der­for kan vi slet ik­ke ven­te så læn­ge. Det gæl­der al­le ver­dens børn, og det gæl­der og­så børn i Dan­mark. Det er der­for, vi ta­ler om, at kli­ma­kri­sen er en bør­ne­ret­tig­heds­kri­se,” si­ger hun.

Eksperter kritiserede statistikken

Det er langt fra før­ste gang, at fonds­sek­to­ren får kri­tik for ik­ke tid­li­ge­re at ha­ve ta­get kli­ma­for­an­drin­ger­ne me­re al­vor­ligt og bru­ge en stør­re del af fonds­mil­li­ar­der­ne på til­tag, som kan bi­dra­ge til at stand­se den glo­ba­le opvarmning.

For halvan­det år si­den kun­ne Fun­dats for­tæl­le, at de of­fi­ci­el­le be­vil­lings­tal på kli­ma­om­rå­det var over­vur­de­ret. Fle­re eks­per­ter in­den­for kli­ma og ef­fek­t­må­ling på­pe­ge­de nem­lig, at fon­de­nes og de filan­tro­pi­ske for­e­nin­gers sta­ti­sti­ske ind­be­ret­nin­ger af kli­ma­do­na­tio­ner sva­rer til at sam­men­lig­ne æb­ler med pærer.

Det skyl­des, at be­vil­lin­ger­ne i Dan­marks Sta­ti­stiks kli­ma­ka­te­go­ri går til me­get an­det end at hol­de den glo­ba­le op­varm­ning i ro. Ek­sem­pel­vis dæk­ker kli­ma­be­vil­lin­ger­ne og­så ud­de­lin­ger til sik­ring mod havvandstig­ning og byg­ge­ri af kli­ma­til­pas­nings­an­læg i by­er­ne. Alt­så til be­skyt­tel­se mod for ek­sem­pel storm­flod og sky­brud, som kli­ma­for­an­drin­ger­ne er skyld i.

For man­ge børn er kli­ma­ka­ta­stro­fen al­le­re­de ind­truf­fet. De mang­ler mad og vand

Sus­an­ne Da­hl – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

Ud­over pro­ble­met i ik­ke at son­dre mel­lem fore­byg­gel­se og til­pas­ning pe­ge­de eks­per­ter­ne des­u­den på en ræk­ke an­dre nu­an­cer, som kun­ne gi­ve et bed­re bil­le­de af fon­de­nes re­el­le ind­sats for kli­ma­et. For ek­sem­pel om kli­ma­pen­ge­ne går til et land­brugs­pro­jekt, en ener­gi-ø el­ler til net­op kli­ma­re­la­te­ret forskning.

Tilpasning eller forebyggelse

Som føl­ge af eks­per­tens kri­tik med­del­te Dan­marks Sta­ti­stik i de­cem­ber sid­ste år, at den kom­men­de fonds­sta­ti­stisk vil bli­ve æn­dret på en ræk­ke punk­ter.

”Dan­marks Sta­ti­stik har som led i eva­lu­e­rin­gen af ind­be­ret­nings­ske­ma­et til den år­li­ge fonds­sta­ti­stik æn­dret ka­te­go­ri­er­ne med ud­gangs­punkt i kri­tik­ken i ar­tik­len fra Fun­dats,” sag­de chef­kon­su­lent i Dan­marks Sta­ti­stik Chri­sti­an Edel­vold Berg.

Han for­tal­te des­u­den, at sta­ti­stik­ken frem­over vil væ­re op­delt i 'Fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger', 'Kli­ma­til­pas­ning' og 'An­dre mil­jø­for­mål'. Der­u­d­over bli­ver forsk­nings­be­vil­lin­ger ik­ke læn­ge­re pla­ce­ret un­der 'Vi­den­skab', men un­der for­må­le­ne, blandt an­det 'Na­tur, mil­jø, kli­ma', så man på den må­de kan få et over­blik over fon­de­nes be­vil­lin­ger til kli­ma­re­la­te­ret forskning.

I den nye med­del­el­se til pres­sen glæ­der di­rek­tør i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen sig over, at fon­de­nes forsk­nings­be­vil­lin­ger frem­over bli­ver for­delt på de om­rå­der, de er til gavn for.

Det et stort og po­si­tivt skift i fondsstatistikken,

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen – Di­rek­tør, Fon­de­nes Videnscenter

”Det et stort og po­si­tivt skift i fonds­sta­ti­stik­ken, især for­di vi­den­ska­be­li­ge for­mål ge­ne­relt er det for­mål, der mod­ta­ger flest fonds­mid­ler. Frem­over får vi et mar­kant me­re ret­vi­sen­de bil­le­de i fonds­sta­ti­stik­ken af, hvad fon­de­ne støt­ter,” ud­ta­ler hun.

Eks­per­ter har pe­get på, at det er væ­sent­ligt at skel­ne mel­lem ind­sat­ser, der går til at be­kæm­pe kli­ma­for­an­drin­ger­ne, og på den an­den si­de ud­de­lin­ger der går til at til­pas­se sig ska­de­virk­nin­ger­ne af kli­ma­for­an­drin­ger. Når nu I væl­ger at la­ve et kor­rek­tiv til Dan­marks Sta­ti­stiks kli­ma­tal, hvor­for un­der­sø­ger I så sam­ti­dig ik­ke den­ne problemstilling?

”Det kun­ne vi må­ske og­så ha­ve for­søgt. Men vi fo­ku­se­re­de på at for­stå ud­vik­lin­gen i de sam­le­de be­vil­lin­ger til om­rå­det, og her går vi ik­ke ud og for­tæl­ler, hvad det rig­ti­ge, sam­le­de be­vil­lings­tal er, for det ved vi ik­ke. Vi ved blot, at der lig­ger 1,5 mil­li­ar­der kro­ner fra fem af de stør­ste fon­de, der er gå­et til kli­ma­re­la­te­ret forsk­ning,” si­ger Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen til Fundats.

Men I ved vel og­så hvil­ke fon­de, der har me­get kli­ma­til­pas­ning i de­res uddelinger?

”Ja, det har vi en idé om, men det er ik­ke det, vi har un­der­søgt her. Vi ved, at Dan­marks Sta­ti­stik ar­bej­der på at æn­dre op­gø­rel­sen på det område.”

Et andet billede af klimaindsatsen

Det er nor­mal prak­sis, at se­kre­ta­ri­a­tet i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter gen­nem­går tal og sær­kørs­ler fra Dan­marks Sta­ti­stik og un­der­sø­ger, hvad der lig­ger til grund for ud­s­ving i tal­le­ne el­ler an­dre for­hold, som gi­ver an­led­ning til undren.

Vo­res er­fa­ring er, at tal­le­ne of­te ef­ter­la­der et for­tolk­nings­rum, der kan fø­re fle­re ste­der hen og der­med ik­ke vi­ser virkeligheden

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen – Di­rek­tør, Fon­de­nes Videnscenter

”Vo­res er­fa­ring er, at tal­le­ne of­te ef­ter­la­der et for­tolk­nings­rum, der kan fø­re fle­re ste­der hen og der­med ik­ke vi­ser vir­ke­lig­he­den. Der­for er vi nødt til at ta­le med dem, der ar­bej­der på de en­kel­te be­vil­lings­om­rå­der for at kun­ne skri­ve en ana­ly­se, der gi­ver ek­semp­ler og for­kla­rin­ger på ek­sem­pel­vis de væ­sent­lig­ste ud­s­ving, vi ser i tal­le­ne,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Det er dog før­ste gang, at Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter hen­ven­der sig di­rek­te til pres­sen med et bud­skab om, at kli­maud­de­lin­ger­ne i Dan­marks Sta­ti­stiks fonds­op­gø­rel­se er væ­sent­ligt undervurderet.

Hvad vil I egent­lig ger­ne ha­ve, at of­fent­lig­he­den skal vi­de om fon­de­nes klimaindsatser?

”Vi vil ger­ne ha­ve, at of­fent­lig­he­den får et ret­vi­sen­de bil­le­de af om­rå­det. Og hvis det bil­le­de fonds­sta­ti­stik­ken teg­ner ik­ke mat­cher med det, vi ved fra fon­de­ne for ek­sem­pel på forsk­nings­si­den, så går vi ud og un­der­sø­ger det. Sam­ti­dig ved vi godt, at der er me­get be­vå­gen­hed på det­te om­rå­de, og et sam­let be­vil­lings­be­løb på me­re end to mil­li­ar­der kro­ner i for­hold til fonds­sta­ti­stik­kens 732 mil­li­o­ner er væ­sent­ligt at gø­re op­mærk­som på. Vi gør selv­føl­ge­lig no­get på de om­rå­der, hvor vi ved, der er me­get fo­kus,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

I Uni­cef Dan­mark har ge­ne­ral­se­kre­tær Sus­an­ne Da­hl og­så be­mær­ket, at fon­de­ne har få­et me­re fo­kus på klimaforandringerne.

”Vi op­le­ver, at di­a­lo­gen og in­ter­es­sen for kli­mapro­ble­met er vok­sen­de hos vo­res part­ne­re. Men ind­til vi­de­re la­der fonds­do­na­tio­ner­ne ven­te på sig på kli­ma­om­rå­det, og det sam­me gæl­der de egent­li­ge kli­ma­part­ner­ska­ber. Og det er be­kym­ren­de, for det er jo ik­ke en ny pro­ble­ma­tik,” si­ger hun.

Di­rek­tør i Rå­det for Grøn Om­stil­ling Bjar­ke Møl­ler me­ner ik­ke, at de filan­tro­pi­ske fon­des ind­sat­ser står i for­hold til om­fan­get af de pro­ble­mer, som kli­ma­for­an­drin­ger på­fø­rer men­ne­sker og natur.

”Der lig­ger en kæm­pe ud­for­dring for fon­de­ne i for­hold til at ryk­ke på den her dags­or­den. Ud af de sam­le­de be­vil­lin­ger fra fon­de­ne gi­ves en me­get lil­le an­del til kli­ma, men det bur­de fyl­de langt me­re, for kli­ma er den vig­tig­ste dags­or­den over­ho­ve­det,” si­ger Bjar­ke Møller.

Han me­ner, at man­ge fon­de kig­ger sig i baks­pej­let og gør det, de al­tid har gjort.

”I ste­det bur­de de tæn­ke in­nova­tivt og gå langt ud over det, de ple­jer at gø­re. Man kan og­så dis­ku­te­re, hvor stor kli­ma­ef­fek­ten er af de en­kel­te be­vil­lin­ger, når fon­de gi­ver pen­ge til na­tur­ple­je, når det al­ler­mest pres­se­ren­de er om­stil­ling, så vi kom­mer fri af fos­si­le brænd­stof­fer,” si­ger Bjar­ke Møller.

Fortalerarbejde og størst mulig klimaeffekt

Uni­cef, Plan In­ter­na­tio­nal og Sa­ve the Chil­dren In­ter­na­tio­nal ud­gav i sid­ste uge en ana­ly­se om kli­mapro­ble­met set fra et bør­ne­ret­tig­heds­per­spek­tiv. Den vi­ser blandt an­det, at kun 2,4 pro­cent af den glo­ba­le kli­ma­støt­te er må­l­ret­tet børn.

”Li­ge præ­cis på bør­ne­om­rå­det er der en kæm­pe man­gel på mid­ler og in­ve­ste­rin­ger. Bå­de fon­de og virk­som­he­der er set fra mit per­spek­tiv me­get vig­ti­ge ak­tø­rer - bå­de for at støt­te det vig­ti­ge for­ta­ler­ar­bej­de og for at sik­re ind­dra­gel­se af børn, når det hand­ler om at be­kæm­pe kli­ma­kri­sen,” si­ger Sus­an­ne Dahl.

Og­så Bjar­ke Møl­ler pe­ger på for­ta­ler-de­len af kli­maind­sat­sen som et vig­tigt om­rå­de for at på­vir­ke og kva­li­fi­ce­re dem, der skal ta­ge be­slut­nin­ger for os al­le sammen.

”Helt over­ord­net er det vig­tigt, at fon­de­ne tæn­ker i im­pact – i størst mu­lig kli­ma­ef­fekt her og nu - for vi har ek­stremt travlt,” si­ger han.

Sus­an­ne Da­hl me­ner, at år­sa­gen til de dan­ske fon­des be­græn­se­de støt­te til at be­kæm­pe kli­ma­for­an­drin­ger blandt an­det skyl­des fon­de­nes hi­sto­ri­ske rød­der, og de pro­ble­mer, de tra­di­tio­nelt har be­skæf­ti­get sig med.

Jeg tror, at man­ge fon­de i dis­se år er ved at fin­de de­res ben i for­hold til, hvor­dan de kan bi­dra­ge til at be­kæm­pe klimaforandringerne

Sus­an­ne Da­hl – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Unicef

”Vi ser, at børn og sær­ligt so­ci­alt ud­sat­te børn har væ­ret en pri­o­ri­tet for de fon­de, der støt­ter på bør­ne- og un­ge­om­rå­det. Jeg tror, at man­ge fon­de i dis­se år er ved at fin­de de­res ben i for­hold til, hvor­dan de kan bi­dra­ge til at be­kæm­pe kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Det hil­ser vi vel­kom­men, for man kan ik­ke ty­de­ligt nok un­der­stre­ge, hvor stort be­ho­vet er, og hvor vig­tigt kli­ma­et er for børn,” si­ger hun.

Børnene betaler prisen

Sus­an­ne Da­hl hen­vi­ser til en ny­ligt of­fent­lig­gjort rap­port om kli­ma­kri­sens kon­se­kven­ser for ver­dens børn.

”Den vi­ser, at godt en mil­li­ard børn, sva­ren­de til næ­sten halv­de­len af klo­dens børn, er det, vi kal­der ek­stremt tru­et af kli­ma­kri­sen. Og det er jo net­op bør­ne­ne, der kom­mer til at be­ta­le den hø­je­ste pris for klimaforandringerne.”

”For man­ge børn er kli­ma­ka­ta­stro­fen al­le­re­de ind­truf­fet. De mang­ler mad og vand. De op­le­ver tør­ke, som vi ser li­ge nu på Afri­kas Horn. Og man­ge ste­der bli­ver bør­ne­ne ud­sat for vand­bår­ne syg­dom­me som føl­ge af over­svøm­mel­ser, som vi så i Paki­stan sid­ste år. Der­u­d­over har kli­ma­for­an­drin­ger­ne og­så kon­se­kven­ser for børns ad­gang til sko­ler og sund­heds­væ­sen,” si­ger hun.

En af de dan­ske fon­de, der for ny­lig har øget sit stra­te­gi­ske fo­kus på kli­ma, er No­vo Nor­disk Fon­den. I føl­ge pres­se­med­del­el­sen fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter for­ven­ter fon­den at ha­ve øget ak­ti­vi­tet på om­rå­det i de kom­men­de år.

”Si­den 2021 har No­vo Nor­disk Fon­den ved­ta­get en ny stra­te­gi, hvor bæ­re­dyg­tig­hed er et af tre ho­ved­om­rå­der. Kli­ma og bæ­re­dyg­tig­hed hæn­ger tæt sam­men, og der­for har vi al­le­re­de øget vo­res fo­kus på be­vil­lin­ger, der kan kom­me kli­ma­et til gavn. Et ek­sem­pel er be­vil­lin­ger til forsk­ning, der vil ned­brin­ge kli­ma­be­last­nin­gen fra vo­res fø­de­va­re- og land­brugs­pro­duk­tion. Et an­det ek­sem­pel er be­vil­lin­ger til forsk­ning, der kan hjæl­pe os med at for­ud­si­ge kli­maæn­drin­ger og der­med og­så af­bø­de dem,” ud­ta­ler pro­fes­sor Claus Fel­by, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, fra No­vo Nor­disk Fonden.

Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen, der har væ­ret frem­sat en del kri­tik af, at ud­de­lin­ger til kli­ma­for­mål ik­ke er stør­re. Tror du, der er nog­le af de sto­re fon­de, der har væ­ret flove over, at man ik­ke har gjort me­re på klimaområdet?

”Nog­le fonds­di­rek­tø­rer har helt sik­kert ita­le­sat, at der bør ske me­re på om­rå­det. Men jeg kan ik­ke ud­ta­le mig på veg­ne af fon­de­ne. Jeg kan ba­re kon­sta­te­re, at ja, det har der væ­ret nog­le fonds­di­rek­tø­rer, der har talt om i of­fent­lig­he­den,” si­ger di­rek­tø­ren for Fon­de­nes Videnscenter.

I hvil­ket om­fang har Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter over­ve­jet, om den se­ne­ste pu­bli­ka­tion og sær­ligt kom­mu­ni­ka­tio­nen om­kring kli­ma­forsk­nings-be­vil­lin­ger­ne kan bli­ve op­fat­tet af om­ver­de­nen som et for­søg på at stil­le fonds­sek­to­ren i et bed­re lys på kli­ma­om­rå­det end de re­el­le ind­sat­ser kan retfærdiggøre? 

”Det over­ve­jer vi he­le ti­den,” si­ger Han­ne Elisa­beth Rasmussen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer