Nordea-fonden kan ikke nøjes med at læne sig tilbage og konkludere, at Nordea Bank overholder fondens etiske retningslinjer for investeringer.
Det vurderer klimaeksperter i kølvandet på, at Nordea-fonden efter en dialog med banken er landet på, at medejerskabet af Nordea Bank ligger inden for fondens investeringspolitik.
Med andre ord afviser Nordea-fonden kritikken fra eksperter og politikere om, at fondens investeringspolitik ikke stemmer overens med fondens betydelige medejerskab af Nordea Bank, som gennem udlån og investeringer for milliarder af kroner finansierer selskaber inden for kul, olie og gas.
Nordea Bank har ifølge en nylig undersøgelse købt aktier og obligationer for 31,4 milliarder kroner i fossile energiselskaber. Herunder ti milliarder kroner i selskaber, som stik imod alle advarsler planlægger at udvinde endnu mere kul, olie og gas, mens Parisaftalen kræver, at den globale udledning af drivhusgasser bliver halveret inden 2030.
"Jeg mener ikke, at Nordea Bank i alle aspekter af deres forretning lever op til Nordea-fondens investeringspolitik," siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver ved Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans og en af forfatterne bag den nye undersøgelse.
Åbenlyst ikke et positivt bidrag
Foruden sine investeringer har Nordea også udlånt 4,4 milliarder kroner over de seneste to år til selskaber, der udvider med nye olie- og gasfelter.
Nordea-fonden, som sidder på 4,4 procent af aktiekapitalen og er bankens fjerdestørste aktionær, har i flere uger afvist at svare konkret på, om fondens medejerskab af Nordea Bank er foreneligt med Nordea-fondens etiske retningslinjer.
De lyder på, at fonden alene kan foretage investeringer i selskaber, "som bidrager positivt til at fremskynde transitionen til et lavemissionssamfund og at opfylde Parisaftalens mål."
Nordea-fonden har i stedet henvist til, at fonden havde en "direkte og aktiv dialog" med Nordea Bank om sagen, som ikke var afsluttet.
I forrige uge meddelte Nordea-fonden så, at den på baggrund af dialogen med Nordea Bank kunne konstatere, at banken rent faktisk overholder fondens etiske retningslinjer. Nordea-fonden svarer ikke konkret på, hvad fonden bygger sin konklusion på, men henviser til sine generelle retningslinjer for investeringer.
Herunder at fondens investeringspolitik indebærer, at selskaberne løbende skal dokumentere, at de har en veldefineret transitionsstrategi mod Parisaftalens mål, og at de har igangsat eksekvering af strategien.
Men, siger Katrine Ehnhuus:
"Selvfølgelig er Nordea-fonden nødt til at forholde sig til, at Nordea investerer i og udlåner til selskaber, som aktivt bryder med Parisaftalen, og at banken dermed understøtter, at der bliver bygget nye oliefelter, gasfelter, kulminer og kulkraftværker."
"Det er en aktivitet, der bryder med Nordea-fondens politik om kun at investere i selskaber, som bidrager positivt til at fremskynde transitionen til et lavemissionssamfund. Det er jo åbenlyst ikke et positivt bidrag," siger hun.
Stemte imod klimaforslag
Ved Nordea Banks generalforsamling i sidste måned stemte Nordea-fonden ligefrem imod et forslag om, at banken dropper finansieringen af nye fossile udvindinger.
Fonden satser i stedet på "aktiv dialog" med banken, oplyste Nordea-fondens finansdirektør Lars Ingemann Nielsen.
Det er Lars Ingemann Nielsen, der varetager dialogen med Nordea, oplyser fonden. Det er derimod fondens samlede bestyrelse, der beslutter at stemme for eller imod forslag ved bankens generalforsamling, herunder bestyrelsesformand Jens Bjørn Andersen og forperson for investeringsudvalget Torben Laustsen, som selv er tidligere direktør i Nordea Bank.
Fundats har flere gange bedt om et interview med bestyrelsesformand Jens Bjørn Andersen. Det har han ikke ønsket.
Det Internationale Energiagentur og FN’s Klimapanel har været meget klare i mælet: Der er ikke plads til ny fossil infratsrultur, nye oliefelter, nye gasfelter, nye kulminer eller nye kulkraftværker, hvis vi skal nå målet om 1,5 grader i Parisaftalen. Det er jo meget konkret at måle på; for det er en handling, der skal ske nu og her, hvis man skal være Paris-kompatibel
Katrine Ehnhuus – seniorrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans
Nordea-fondens seneste forklaring indikerer ikke, at fondens dialog med Nordea Bank involverer en opfordring til banken om at ændre sine aktiviteter eller på anden måde fremskynde sin grønne omstilling:
”Vi har fulgt vores sædvanlige proces med dialog med vores investering og har nu fået bekræftelse fra Nordea Abp, om at de overholder vores etiske retningslinjer for investeringer,” skriver Nordea-fondens presseafdelingen på vegne af finansdirektør Lars Ingemann Nielsen.
Fundas har derfor spurgt Nordea-fonden, om fonden har opfordret Nordea til konkrete ændringer i bankens aktiviteter eller strategi; eller om Nordea har tilkendegivet nogen hensigt om ændringer på baggrund af den pågældende dialog.
Det svarer Nordea-fonden ikke på.
Opfordrer til aktivt ejerskab
Katrine Ehnhuus vurderer vel at mærke ikke, at Nordea-fondens investeringspolitik udelukker, at fonden beholder sin aktieandel i banken. Men fonden må træde i karakter som aktiv ejer og presse banken til at fremskynde sin grønne omstilling, siger hun. Ellers kan Nordea-fonden ikke påstå, at medejerskabet af banken harmonerer med fondens etiske retningslinjer.
"Jeg synes egentlig godt, at Nordea-fonden med sin investeringspolitik kan investere i Nordea. Men kun hvis fonden udøver aktivt ejerskab og forsøger at skubbe banken i den rigtige retning," siger Katrine Ehnhuus.
"Jeg kan ikke se, hvordan Nordea-fondens medejerskab af Nordea kan stemme overens med fondens retningslinjer, hvis den ikke gør en indsats for at flytte banken. Hvis Nordea-fonden derimod tror, at den kan påvirke Nordea på det her område, bør fonden bruge noget tid på at lægge en effektiv strategi for aktivt ejerskab, der rent faktisk kan flytte banken," siger hun.
Samme vurdering lyder fra Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for Ansvarlig Fremtid, en gruppe i Klimabevægelsen med fokus på grønne investeringer.
"Hvis det skal være klimamæssigt forsvarligt at være medejer af en bank, der understøtter fossil ekspansion, kalder det helt klart på, at man ikke bare læner sig tilbage og stiller sig tilfreds med en overordnet målsætning. Især med den store ejerandel, Nordea-fonden har i Nordea Bank. Så påhviler der fonden et helt særskilt ansvar for, at man agerer tydeligt som aktiv ejer," siger han.
Ikke plads til nye oliefelter og kulminer
Katrine Ehnhuus og Thomas Meinert Larsen er langtfra de eneste, der har problematiseret kontrasten mellem Nordeas aktiviteter og Nordea-fondens retningslinjer. Det samme har flere forskere i virksomhedsetik og klima og senest Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
Nordea har heller ikke selv lagt skjul på, at banken har "problematiske selskaber" i en tredjedel af sine investeringsfonde:
"Vi er enige i, at der er selskaber på listen, der er problematiske. Vi har fjernet disse fra to tredjedele af vores fondsudbud, og de indgår ikke i tilbuddet til de kunder, der siger, at bæredygtighed er vigtigt for dem. Men fossile selskaber er stadig en del af den globale økonomi, og hvis en kunde ønsker bred eksponering, for eksempel gennem et globalt indeks, inkluderer det visse fossile selskaber,” skriver banken på sin hjemmeside i en kommentar til undersøgelsen fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Nordea vil ifølge bankens bæredygtighedsmål være en CO2-neutral bank senest i 2050. Banken har et mellemlangt mål for 2030 om at reducere CO2-udledningen på tværs af sine udlåns- og investeringsporteføljer med 40 til 50 procent, og banken har over for DR forklaret, at den vil nedbringe udledningerne fra sine investeringer med 55 procent frem mod 2050.
Kan man så ikke retfærdigvis sige, at banken har en transitionsstrategi, og at Nordea-fonden dermed kan stille sig tilfreds med, at banken opfylder fondens investeringspolitik?
"Her er det på sin plads at kigge på det kriterium, Nordea-fonden selv opstiller i sine retningslinjer," siger Katrine Ehnhuus:
"Selskaberne skal løbende dokumentere, at de aktivt er i gang med at eksekvere på deres transitionsstrategi. Jeg vil ikke mene, at man er i gang med at eksekvere på en transitionsstrategi mod Parisaftalens mål, hvis man samtidig investerer i eller udlåner til selskaber, der udvider med nye oliefelter, gasfelter, kulminer og kulkraftværker, som er et klokkeklart brud på Parisaftalen," siger hun.
"Lige nøjagtig fossil ekspansion er en ret god lakmusprøve på, om man egentlig tager Parisaftalen alvorligt."
Det Internationale Energiagentur, IEA, har således fastslået, at Parisaftalens klimamål om temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader ikke efterlader plads til nye olie- og gasfelter, nye kulminer, mineudvidelser eller nye kulkraftværker. Ifølge FN’s Klimapanel vil de forventede udledninger alene fra den eksisterende fossile industri overstige det tilbageværende CO2-budget for temperaturstigninger på 1,5 grader.
"Det Internationale Energiagentur og FN’s Klimapanel har været meget klare i mælet: Der er ikke plads til ny fossil infratsrultur, nye oliefelter, nye gasfelter, nye kulminer eller nye kulkraftværker, hvis vi skal nå målet om 1,5 grader i Parisaftalen. Det er jo meget konkret at måle på; for det er en handling, der skal ske nu og her, hvis man skal være Paris-kompatibel," siger Katrine Ehnhuus.
Et søm i Parisaftalens ligkiste
Nordeas investeringer tæller internationale energigiganter som Shell, ExxonMobil, Chevron, Occidental Petroleum Corporation, Aker BP og TotalEnergies, der har mødt massiv kritik for deres planer om at udvide deres klimaskadelige aktiviteter.
"Man må sige, at så længe IEA og FN's klimapanel står fast på, at enhver ny investering i fossile udvindingsprojketer er et søm i ligkisten for Parisaftalens målsætning, kan Nordeas forretning ikke siges at være Paris-kompatibel," siger Thomas Meinert Larsen.
Han opfordrer derfor Nordea-fonden til at opdatere sine retningslinjer for investeringer, således at de flugter med IEA's konklusion om, at Parisaftalens klimamål kræver et øjeblikkeligt stop for nye fossile projekter.
"Kravene i Nordea-fondens retningslinjer for investeringer er vage. Man kunne jo spørge fonden, om der er et behov for at opdatere sine retningslinjer, sådan at de afspejler advarslerne om at stoppe ny fossil ekspansion," siger Thomas Meinert Larsen:
"Der er videnskabelig konsensus om, at det er behovet, hvis vi skal nå Parisaftalens mål. Flere danske pensionsselskaber har allerede inkluderet det kriterium i deres investeringsstrategi, og en relativt grøn fond som Nordea-fonden burde gøre det samme."
Hvis det skal være klimamæssigt forsvarligt at være medejer af en bank, der understøtter fossil ekspansion, kalder det helt klart på, at man ikke bare læner sig tilbage og stiller sig tilfreds med en overordnet målsætning. Især med den store ejerandel, Nordea-fonden har i Nordea Bank
Thomas Meinert Larsen – kampagneleder, Ansvarlig Fremtid
Nordea har for nylig sat TotalEnergies i såkaldt karantæne på grund af et kontroversielt olieprojekt i Afrika. Det betyder ikke, at banken har frasolgt aktier i TotalEnergies, men at den ikke opkøber nye aktier eller obligationer i selskabet.
"Man kan på ingen måde sige, at Nordea har rykket sig nævneværdigt på den baggrund," siger Katrine Ehnhuus:
"Vi har fundet omkring 60 selskaber blandt Nordeas investeringer, som opstarter nye projekter for at udvinde olie, gas eller kul, og så er det ikke nok at sætte et af selskaberne i karantæne. Nordea udlåner stadig til selskaber som Aker BP, som jagter olie og gas i det sårbare arktiske område. Det er et vigtigt skridt at sætte TotalEnergies i karantæne, men det er bestemt ikke gjort med det," siger hun.
Nordea-fonden har ikke ønsket at forholde sig konkret til kritikken. I stedet gentager fonden sit tidligere svar og henviser igen til de etiske retningslinjer på fondens hjemmeside. Nordea-fonden forholder sig heller ikke til, at en del af kritikken fra Katrine Ehnhuus netop tager afsæt i fondens egne kriterier for investeringer.
"Vi er bestyrket i, at Nordea følger vores etiske retningslinjer som sagt og skrevet flere gange. Når vi har en aktiv dialog foregår det i fortrolighed på tillidsfuld basis, så derfor oplyser vi ikke mere end det," skriver Nordea-fondens presseafdeling i en email.
Fundats har også spurgt om Nordea-fondens syn på Thomas Meinert Larsens opfordring til at opdatere fondens retningslinjer for investeringer, så de afspejler IEA's konklusion om, at Parisaftalens klimamål om temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader kræver et øjeblikkeligt stop for ny udvinding af olie, kul eller gas.
Det svarer fonden heller ikke på.
