KR Foundation: bankerne har medansvar for klimaproblemerne

Familien bag Velux-koncernen har skabt en pengestærk klimafond, der i sit første leveår har støttet en række ngo’er, som går hårdt efter bankerne. KR Foundation skal bidrage til at fjerne de grundliggende årsager til klimaforandringerne, som ligger i de økonomiske systemer. ”Klimaspørgsmålet kommer til at fylde mere og mere i den finansielle sektor," siger fondens bestyrelsesformand, Connie Hedegaard.

Ar­tik­len er la­vet af Dan­marks Fon­de til Fi­nans­for­bun­dets med­lems­blad, Ma­ga­si­net Fi­nans, i marts 2016.

Stærkt bank­kri­ti­ske græs­rod­sor­ga­ni­sa­tio­ner har det se­ne­ste år nydt godt af do­na­tio­ner fra Ve­lux-fa­mi­li­ens ny­e­ste al­men­nyt­ti­ge fond, KR Fo­un­da­tion. Med én mil­li­ard kr. i ryg­gen, og tid­li­ge­re EU-kom­mis­sær, Con­nie He­de­gaard i spid­sen, har fon­den få­et til op­ga­ve at bi­dra­ge til at fjer­ne nog­le af de grund­lig­gen­de år­sa­ger til ver­dens men­ne­ske­skab­te klimaproblemer.

Si­den fa­mi­li­en Kann-Ras­mus­sen stif­te­de fon­den i de­cem­ber 2014 er me­re end hver fjer­de af fon­dens 42 do­na­tio­ner gå­et til forsk­nings­pro­jek­ter el­ler græs­rod­sor­ga­ni­sa­tio­ner, som kri­ti­se­rer den fi­nan­si­el­le sek­tor for at hol­de liv i pro­du­cen­ter­ne af fos­si­le brænd­stof­fer. El­ler for at sek­to­ren på grund af si­ne kon­stant sti­gen­de ud­lån og hø­je af­kast­krav er den pri­mæ­re driv­kraft i det vok­sen­de over­for­brug af klo­dens ressourcer.

Næst­for­man­den i be­sty­rel­sen er Astrid Kann-Ras­mus­sen, der til­hø­rer tred­je ge­ne­ra­tion i Ve­lux-dy­na­sti­et. Der­u­d­over sid­der tre aka­de­mi­ske, in­ter­na­tio­na­le eks­per­ter in­den for mil­jø og øko­no­mi i be­sty­rel­sen, som har do­ne­ret ca. 100 mil­li­o­ner kr. til pro­jek­ter, som le­ver op til fon­dens formål.

”KR Fo­un­da­tion er sat i ver­den for at støt­te no­get, som går til ’the root cau­ses’ af kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Det hand­ler om de me­re struk­tu­rel­le ting, der skal æn­dres for at gø­re no­get ved kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Det skal væ­re no­get, der æn­drer må­den, vi som sam­fund gør tin­ge­ne på el­ler no­get, der iden­ti­fi­ce­rer bar­ri­e­rer for, at vi hur­ti­ge­re og me­re ef­fek­tivt kan gø­re no­get ved kli­ma­for­an­drin­ger­ne," for­kla­rer be­sty­rel­ses­for­mand Con­nie Hedegaard.

Iføl­ge fon­den skal ker­nen i kli­mapro­ble­mer­ne fin­des i det mo­der­ne øko­no­mi­ske sy­stem, som på grund af mar­keds­fejl og kort­sig­te­de in­ve­ste­rings­ho­ri­son­ter er skyld i ska­de­li­ge CO2-ud­led­nin­ger fra sær­ligt kul-, olie- og gasindustrien.

Banker er nøglen til mindre CO2

Fle­re af de or­ga­ni­sa­tio­ner, som har få­et del i KR Fo­un­da­tions do­na­tio­ner, ar­bej­der net­op for at pres­se ban­ker, eks­port­kre­di­tin­sti­tut­ter og pen­sions­sel­ska­ber til at hol­de de­res ka­pi­tal ude af fos­si­le brænd­stof­fer. Det fo­kus skyl­des, at be­sty­rel­sen i det før­ste år har ar­bej­det ud fra to te­ma­er, for­kla­rer Con­nie Hedegaard.

”Det ene te­ma har væ­ret ud­fas­ning og af­vik­ling af subsi­di­er til fos­si­le brænd­stof­fer. Det an­det er ’di­vest-in­vest’, som hand­ler om at få in­ve­ste­rin­ger­ne til i hø­je­re grad at gå i den rig­ti­ge ret­ning af det, vi har brug for i frem­ti­den. Nem­lig det som 195 lan­de skrev un­der på ved COP21 i Pa­ris, at vi skal i ret­ning af et lav-emis­sions­sam­fund. Det kan man gø­re ved at afin­ve­ste­re i olie- og kulø­ko­no­mi og i ste­det in­ve­ste­re i det, der skal væ­re frem­ti­dens øko­no­mi," si­ger hun.

Blandt de or­ga­ni­sa­tio­ner, som KR Fo­un­da­tion har støt­tet er hol­land­ske Bank­Tra­ck, som over­vå­ger ban­ker­nes kli­ma­ska­de­li­ge ud­låns­for­ret­nin­ger. Bank­Tra­ck har bå­de Dan­ske Bank og Nor­dea på de­res sor­te li­ste. I sam­me stil er den ty­ske mil­jøor­ga­ni­sa­tion Ur­gewald, som står bag en li­ste over ban­ker, de kal­der kli­madræ­be­re, The Top Twen­ty Cli­ma­te Kil­ler Banks, for­di de fi­nan­si­e­rer kulin­du­stri­en. An­dre ek­semp­ler er bri­ti­ske Sha­reA­ction og Ca­pi­tal In­sti­tu­te i USA, som ar­bej­der for at trans­for­me­re det fi­nan­si­el­le sy­stem, så der ska­bes en me­re bæ­re­dyg­tig økonomi.

”Me­nin­gen med fon­den, så­dan som det og­så er tænkt fra fa­mi­li­ens si­de, er net­op, at den skal kun­ne støt­te no­get helt an­der­le­des, som el­lers ik­ke vil­le kun­ne ny­de frem­me. Det er me­nin­gen, at det skal væ­re ret rum­me­ligt det, som fon­den kan støt­te," si­ger Con­nie He­de­gaard, der dog un­der­stre­ger, at de en­kel­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer ik­ke nød­ven­dig­vis er eni­ge med al­le de ngo’er, som de støtter.

Men Con­nie He­de­gaard me­ner, at den øge­de kli­ma­op­mærk­som­hed blandt stør­ste­delen af ver­dens lan­de helt au­to­ma­tisk kom­mer til at ind­vir­ke på den fi­nan­si­el­le sek­tors investeringsbeslutninger:

”Cen­tral­bank­di­rek­tø­ren i Bank of Eng­land, Mark Car­ney, kan f.eks. ef­ter­hån­den ik­ke hol­de en ta­le om øko­no­mi uden at næv­ne, at vi ik­ke har pris­sat ri­si­ko­en ved kli­ma­for­an­drin­ger godt nok, og at det kom­mer til at ko­ste os me­get sto­re tab, hvis ik­ke vi be­gyn­der at om­læg­ge in­ve­ste­rin­ger­ne. Det er jo no­get, der i den grad bli­ver hørt i he­le den fi­nan­si­el­le ver­den,” si­ger Con­nie Hedegaard.

Ikke et ’easy fix’

En af dem, der til dag­ligt be­skæf­ti­ger sig med net­op in­ve­ste­rin­ger og kli­mapro­ble­mer­ne i den fi­nan­si­el­le ver­den ‎er Sasja Be­slik, som reg­nes for en af Sve­ri­ges før­en­de eks­per­ter in­den for Cor­pora­te So­ci­al Re­spon­si­bi­li­ty. Han er sam­ti­dig He­ad of Re­spon­sib­le In­ve­st­ments i Nor­dea As­set Ma­na­ge­ment i Stockholm.

Sasja Be­slik er et langt styk­ke hen ad vej­en enig i Con­nie He­de­gaards og KR Fo­un­da­tions syn på den fi­nan­si­el­le sek­tors rol­le i klimaløsningerne:

”Den fi­nan­si­el­le sek­tor spil­ler en af­gø­ren­de rol­le i at adres­se­re kli­ma­for­an­drin­ger­ne og i at fin­de frem­ti­dens løs­nin­ger. I hjer­tet af mar­ked­s­ø­ko­no­mi­en har du den fi­nan­si­el­le sek­tor, og for at al­lo­ke­re res­sour­cer er du af­hæn­gig af dens ka­pi­tal­strøm­me. Hvis vi skal nå til den grøn­ne om­stil­ling, så bli­ver den fi­nan­si­el­le sek­tor nødt til grad­vist at re-al­lo­ke­re in­ve­ste­rin­ger­ne," si­ger han og un­der­stre­ger, at Nor­dea al­le­re­de for godt et år si­den be­slut­te­de helt at drop­pe fi­nan­si­e­ring af virk­som­he­der, der pri­mært er af­hæn­gi­ge af kul.

Men Sasja Be­slik me­ner der­i­mod, at di­vest-in­vest-bøl­gen, som KR Fo­un­da­tion er en del af, over­ser en ræk­ke problemer:

”Ved at eks­klu­de­re samt­li­ge sel­ska­ber i olie- og ga­sin­du­stri­en her og nu op­når du, at en mas­se men­ne­sker mi­ster de­res ar­bej­de. Det er ik­ke in­ve­ste­rings­mæs­sigt for­nuf­tigt, og det er hel­ler ik­ke for­nuf­tigt ud fra et so­ci­alt per­spek­tiv. Det hand­ler om tran­si­tion, og man skal og­så tæn­ke på, at nog­le virk­som­he­der i olie­in­du­stri­er­ne er bed­re end an­dre. Nog­le bru­ger bed­re tek­no­lo­gi­er, nog­le for­sø­ger at di­ver­si­fi­ce­re de­res pro­duk­tion ved at sat­se på fle­re ty­per af energikilder.”

Han pe­ger des­u­den på, at det kun er en lil­le del af olie­pro­duk­tio­nen, der er på pri­va­te hænder.

”Folk tror, at for­di vi eks­klu­de­rer 200 olie- og gasvirk­som­he­der, så gør vi no­get ved kli­ma­for­an­drin­ger­ne. Men så­dan er det ik­ke. Hvad med de 90 pro­cent, som er ejet af su­veræ­ne sta­ter. De er ik­ke på bør­sen. Den ene­ste må­de, du kan gø­re no­get ved dem, er ved at boy­kot­te en­kel­te lan­des statsob­liga­tio­ner," si­ger han.

Sasja Be­slik me­ner, at man bli­ver nødt til at ha­ve tå­l­mo­dig­hed og bru­ge de red­ska­ber, som den fi­nan­si­el­le sek­tor rå­der over:

”Vi er al­le­re­de ved at æn­dre vo­res in­ve­ste­rings­mo­del­ler, og vi æn­drer vo­res ana­ly­se­værk­tø­jer. Men man skal og­så hu­ske på, at det her sy­stem er op­byg­get over de se­ne­ste hund­re­de år. Og det vil ta­ge no­get tid for os at gen­nem­fø­re nye vær­di­an­sæt­tel­ses­mo­del­ler og den nød­ven­di­ge re-al­lo­ke­ring af ka­pi­tal. Men ngo’erne ser ik­ke al­tid det re­el­le bil­le­de af, hvor­dan tin­ge­ne hæn­ger sam­men. De tror of­te, at det er et ’ea­sy fix’. Men det er det ik­ke, det er me­re kom­pli­ce­ret," si­ger Sasja Beslik

Klima fylder mere i finansverdenen

Kli­mapro­ble­mer­ne er og­så på dags­or­de­nen hos ar­bejds­ta­ger­si­den i den fi­nan­si­el­le sek­tor. Det for­tæl­ler næst­for­mand i Fi­nans­for­bun­det, Mi­cha­el Bu­dol­f­sen, der og­så er præ­si­dent i UNI Eu­ro­pa Finance.

”Hvis kli­ma­for­an­drin­ger­ne fort­sæt­ter vil det sæt­te gang i nog­le fol­ke­van­drin­ger fra det afri­kan­ske kon­ti­nent, som over­går alt, hvad vi ser li­ge nu un­der flygt­nin­ge­kri­sen. Og­så af den grund er det no­get, der op­ta­ger fag­be­væ­gel­sen på glo­balt plan,” si­ger Mi­cha­el Budolfsen.

Men han me­ner dog ik­ke, at KR Fo­un­da­tion og de bank­kri­ti­ske ngo’ers til­gang til kli­mapro­ble­met er den rig­ti­ge må­de at lø­se pro­ble­met på.

”Det er helt åben­lyst, at der skal gø­res no­get ved kli­mapro­ble­met. Men hvis nu for ek­sem­pel OK Ben­zin kom­mer til Dan­ske Bank og vil drøf­te et kun­de­for­hold, er det så vir­ke­lig KR Fo­un­da­tions hold­ning, at ban­ken skal si­ge nej, for­di den ik­ke går ind for olie­sel­ska­ber?," si­ger Mi­cha­el Budolfsen.

Han me­ner, at pro­ble­met pri­mært skal lø­ses gen­nem lov­giv­ning el­ler via FNs Prin­cip­per for An­svar­li­ge In­ve­ste­rin­ger, UNPRI.

”Hvis nu ngo’erne prø­ver at tæn­ke det her i et stør­re per­spek­tiv, så tror jeg ik­ke, de øn­sker et sy­stem, hvor det er ban­ker­ne selv, der ana­ly­se­rer sam­fun­det og af­gør, hvad de må in­ve­ste­re i og hvad de ik­ke må. Men hvis man sy­nes, at det er via ban­ker­ne, man kan stop­pe kli­ma­for­an­drin­ger­ne, så må det væ­re re­gu­le­ring, der skal til,” si­ger han og næv­ner Ba­sel-reg­ler­ne, som en mulighed:

”En må­de at re­gu­le­re på er jo, at myn­dig­he­der­ne stil­ler hø­je­re ka­pi­tal­krav til ban­ker­ne for ud­lån til kul- og olie­in­du­stri­en. Så vil pri­sen au­to­ma­tisk sti­ge, og det be­ty­der en­ten fær­re ud­lån el­ler og­så bli­ver olie­sel­ska­ber­ne min­dre ren­tab­le,” si­ger Mi­cha­el Budolfsen.

Con­nie He­de­gaard er enig i, at løs­nin­ger­ne på kli­mapro­ble­mer­ne ik­ke er så enk­le, og der­for støt­ter KR Fo­un­da­tion og­så forsk­ning, som un­der­sø­ger de lang­sig­te­de kon­se­kven­ser af at afin­ve­ste­re fra olieindustrien:

”Vi har for ek­sem­pel støt­tet Smith School of En­ter­pri­se på Uni­ver­si­ty of Ox­ford. De for­sker i hvad der egent­lig sker på læn­ge­re sigt, når ban­ker træk­ker sig ud af fos­si­le ak­tier. Bli­ver ak­tier­ne blot over­ta­get af end­nu me­re foru­re­nen­de pro­du­cen­ter, som ik­ke di­ver­si­fi­ce­rer til re­ne ener­gi­for­mer? De un­der­sø­ger me­re i dyb­den, hvad der lig­ger i den di­vest-in­vest-de­bat, der kø­rer i ngo-mil­jø­et. For må­ske er det ik­ke så en­kelt end­da," si­ger Con­nie Hedegaard.

Hun har des­u­den for­stå­el­se for, at den fi­nan­si­el­le sek­tor si­den 2008 har væ­ret op­ta­get af og be­kym­ret over den fi­nan­si­el­le kri­se og den ef­ter­føl­gen­de re­gu­le­ring af sektoren.

”Jeg tror be­stemt ik­ke, at kli­ma­et er det ene­ste folk i sek­to­ren tæn­ker på, men jeg tror, at le­del­ser­ne rundt om­kring i den fi­nan­si­el­le sek­tor er be­gyndt at for­hol­de sig til kli­m­a­spørgs­må­let. De gør det ik­ke ud fra en al­tru­i­stisk idé om, at vi og­så må gø­re no­get for kli­ma­et. De gør det, for­di de be­gyn­der at kun­ne se, det er en øko­no­misk dår­lig for­ret­ning ek­sem­pel­vis at ha­ve for man­ge pen­ge bun­det i kul. Og der­for tror jeg, at kli­m­a­spørgs­må­let er no­get, man bli­ver nødt til at for­hol­de sig til, hvis man er en an­svar­lig virk­som­hed og der­for tror jeg og­så, at det kom­mer til at fyl­de me­re og me­re i den fi­nan­si­el­le sek­tor," si­ger Con­nie Hedegaard.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer