Realdania og staten i fælles kamp mod havvandsstigninger

Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet går ind i et nyt partnerskab, der vil beskytte vores byer mod oversvømmelser fra havet og samtidig skabe bedre byrum. Meget tyder på, at der bliver hård konkurrence om de 60 millioner kroner, der er afsat til projekter i op til 20 byer.

Diget på vestsiden af Gl. Havn i Fredericia
Et pro­jekt i Ka­nal­by­en i Fre­de­ri­cia er en for­lø­ber til de kom­men­de pro­jek­ter, der med­fi­nan­si­e­res af Re­al­da­nia. Bil­le­det vi­ser et di­ge på ve­st­si­den af Gam­mel Havn, hvor der og­så er skabt plads til at bå­de børn og voks­ne kan ud­fol­de sig (fo­to: Realdania)

Re­al­da­nia og Mil­jø- og Fø­de­va­re­mi­ni­ste­ri­et of­fent­lig­gjor­de sidst i au­gust et nyt part­ner­skab, der skal hjæl­pe kom­mu­ner­ne med at ud­vik­le by­om­rå­der, så de be­skyt­tes bed­re mod frem­ti­dens havvands­stig­nin­ger og sam­ti­dig bli­ver bed­re at bo i.

Bag­grun­den er, at havvands­stig­nin­ger om 100 år ri­si­ke­rer at ko­ste sam­fun­det op mod 43 mil­li­ar­der kro­ner om året på grund af ska­der for­år­sa­get af over­svøm­mel­ser. Det vi­ser et esti­mat, som COWI har ud­ført for Realdania.

Med mi­ni­ste­ri­et som part­ner vil Re­al­da­nia sam­ar­bej­de med bå­de kom­mu­ner og fag­folk fra ek­sem­pel­vis virk­som­he­der og uni­ver­si­te­ter om at gen­nem­fø­re pro­jek­ter i op til 20 dan­ske by­er. Det er et godt ek­sem­pel på, hvor­dan Re­al­da­nia gen­nem man­ge år har ud­vik­let en pro­jekt- og ar­bejds­form, der in­vol­ve­rer bå­de myn­dig­he­der og fag­li­ge aktører.

”Re­al­da­nia er sat i ver­den for at ska­be livskva­li­tet gen­nem det byg­ge­de mil­jø. Hav­vands­stig­ning­er­ne er et stort og kom­plekst sam­fund­spro­blem, der ik­ke kan lø­ses af én part ale­ne. Det er ik­ke nok, at en mi­ni­ster el­ler en borg­me­ster be­slut­ter, at nu lø­ser vi det. I vo­res op­tik kan man ale­ne lø­se ud­for­drin­ger­ne, hvis man for­sø­ger at få man­ge par­ter til at sam­ar­bej­de og sam­ti­dig byg­ger på vi­den og fag­lig­hed,” for­kla­rer ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Ny­gård fra Realdania.

Havvand og livskvalitet

Pro­ble­mer­ne er ik­ke nød­ven­dig­vis så svæ­re at lø­se, hvis man ser på dem iso­le­ret. Et di­ge på ret­te sted kan i nog­le til­fæl­de væ­re en me­get en­kel løs­ning. Men spørgs­må­let er, hvor stor nyt­te­vær­di det gi­ver for sam­fun­det. I sid­ste en­de er det Re­al­da­ni­as hen­sigt at bi­dra­ge til et grund­lag for, at of­fent­li­ge in­ve­ste­rin­ger på sigt kan ud­vik­le sig sundt og effektivt.

”Det er på in­gen må­de tænkt el­ler ment ned­la­den­de over for al­le vo­res go­de sam­ar­bejds­part­ne­re – men vo­res rol­le er of­te at til­ve­je­brin­ge re­le­vant vi­den el­ler be­slut­nings­grund­lag. Ud fra det bi­står vi med at ta­ge ri­si­ko­en ud af de før­ste kon­kre­te løs­nin­ger, der så ef­ter­føl­gen­de kan ska­le­res,” for­kla­rer Jes­per Nygård.

”Vi er over­be­vi­ste om, at det gi­ver stor vær­di, hvis man lø­ser fle­re pro­ble­mer på én gang. Det vil si­ge, at man bå­de skal lø­se havvands­ud­for­drin­gen og ska­be bed­re byrum, som vi kan le­ve og ud­fol­de os i. Pro­ble­mer med sky­brud og havvand kom­mer få da­ge om året, men vi bor i by­er­ne he­le året. Der­for er det vig­tigt at tæn­ke livskva­li­tet ind i kli­ma­løs­nin­ger­ne, og det er grun­den til, at vi er så dybt en­ga­ge­re­de i det,” si­ger han.

Tæt samarbejde med mange aktører

Gen­nem man­ge år har Re­al­da­nia op­byg­get en mas­se er­fa­rin­ger med at sam­ar­bej­de med stat, kom­mu­ner, virk­som­he­der, for­e­nin­ger, ildsjæ­le og uni­ver­si­te­ter om at ska­be vi­den og udviklingsprojekter.

Al­le stør­re pro­jek­ter og ind­sat­ser har en sty­re­grup­pe, der fun­ge­rer som le­del­ses­or­gan. Des­uden er der of­te og­så ar­bejds­grup­per og fag­li­ge føl­ge­grup­per el­ler dom­mer­pa­ne­ler, der bi­dra­ger med fag­lig vi­den og indstil­lin­ger om støt­te til kon­kre­te in­ve­ste­rin­ger. Des­u­den de­les den etab­le­re­de vi­den på Re­al­da­ni­as hjem­mesi­de, via pu­bli­ka­tio­ner, sym­po­si­er og konferencer.

Det er klart, at i de by­er, hvor ha­vet al­le­re­de har ban­ket på, er pro­blem­stil­lin­gen me­get nærværende.

Ni­els Phi­lip Jen­sen – kon­su­lent i KL’s tek­nik- og miljøafdeling

”Ty­pisk be­gyn­der vi med at ska­be et vi­den­grund­lag, når vi går i gang med et pro­jekt. I det kon­krete til­fæl­de har vi bedt Con­ci­to gi­ve et bud på kom­mu­ner­nes ro­bust­hed i for­hold til kli­ma­æn­drin­ger­ne. Vi har få­et Ram­bøll til at ud­ar­bej­de en ud­red­ning om til­pas­ning til hav­vands­stig­ning­er, mens Cowi har le­ve­ret et esti­mat på ska­der som føl­ge af havvands­stig­nin­ger de næ­ste 100 år. Det har gi­vet os et godt grund­lag for at vur­de­re, hvor Re­al­da­nia kan gå ind og brin­ge nog­le par­ter sam­men,” for­tæl­ler Jes­per Nygård.

I for­bin­del­se med havvand­spro­jek­tet vil part­ner­ska­bet støt­te plan­læg­nings­pro­jek­ter i op til 20 kom­mu­ner. Re­al­da­nia stil­ler 60 mil­li­o­ner kro­ner til rå­dig­hed for, at en min­dre del af de op til 20 kom­mu­ner des­u­den kan få støt­te til at vir­ke­lig­gø­re pro­jek­ter­ne. Kom­mu­ner­ne kan sø­ge om støt­te fra be­gyn­del­sen af 2019.

”I kli­mapro­jek­ter træk­ker vi som re­gel på en ko­mité af fag­folk. De del­ta­ger i fil­tre­rin­gen af pro­jek­ter­ne og la­ver en indstil­ling om, hvil­ke pro­jek­ter der bør støt­tes. I for­hold til vo­res gover­nan­ce skal vi god­ken­de de fag­li­ge indstil­lin­ger og ta­ge an­svar for pro­jek­ter­ne. Der­for kom­mer indstil­lin­ger­ne op at ven­de i di­rek­tio­nen. Men jeg tror al­drig vi har væ­ret ude for, at di­rek­tio­nen ik­ke føl­ger fag­fol­ke­nes indstil­lin­ger,” for­kla­rer Jes­per Nygård.

Love, regler og aftaler står i vejen

Når pro­jek­ter­ne skal gen­nem­fø­res, bli­ver der for al­vor be­hov for det bre­de sam­ar­bej­de. He­le kli­ma­om­rå­det bæ­rer præg af, at bu­si­ness-as-usu­al ik­ke ek­si­ste­rer me­re. I nog­le til­fæl­de kan ek­si­ste­ren­de love, reg­ler og af­ta­ler må­ske stå i vej­en for, at kli­mapro­jek­ter kan gen­nem­fø­res. Det kan og­så gæl­de an­svars­for­de­lin­gen mel­lem for ek­sem­pel kom­mu­ner og forsyningsselskaber.

Jes­per Ny­gård næv­ner et lil­le, men kon­kret ek­sem­pel, hvor en stiv op­ga­ve­af­græns­ning mel­lem kom­mu­ne og for­sy­nings­sel­skab vi­ste sig at væ­re en barriere.

For­sy­nings­sel­ska­bet kun­ne ik­ke etab­le­re op­holds­mu­lig­he­der og byrum ved kan­ten af et regn­vands­bas­sin i et bo­lig­om­rå­de, for­di reg­ler­ne be­tød, at for­sy­nings­sel­ska­ber skal hånd­te­re for­sin­kel­se af regn­vand, mens det var kom­mu­nens an­svar at ska­be byrum og for ek­sem­pel sæt­te bæn­ke op. Det var og­så en ud­for­dring at ved­li­ge­hol­de an­læg­ge­ne ef­ter­føl­gen­de, idet for­sy­nings­sel­ska­bet ik­ke hav­de drifts­ø­ko­no­mi til op­ryd­ning og ved­li­ge­hol­del­se af byinventaret.

Med al­le par­ter om­kring bor­det lyk­ke­des det at få det æn­dret, så der kun­ne etab­le­res et an­læg, som bå­de var regn­vands­bas­sin og byrum til be­bo­e­re. Drif­ten blev delt mel­lem kom­mu­ne og forsyningsselskab.

”Vi har ek­semp­ler på, at det kan væ­re van­ske­ligt, for­di lov­giv­ning, lo­ka­le reg­ler el­ler mang­len­de sam­ar­bej­de kan kom­me i vej­en for, at det ful­de po­ten­ti­a­le i pro­jek­ter­ne ud­nyt­tes. Net­op der­for er det vir­ke­lig vig­tigt, at vi har de re­le­van­te myn­dig­he­der og an­dre part­ne­re med. Vi tror rig­tig me­get på sam­ska­bel­se. Vi har en mas­se do­ku­men­ta­tion for, at hvis vi gør tin­ge­ne sam­men med de rig­ti­ge part­ne­re, så bli­ver nyt­te­vær­di­en rig­tig me­get stør­re,” fast­slår Jes­per Nygård.

Stor mangel på penge til kystbeskyttelse

Og op­ti­me­ring af nyt­te­vær­di­en af de in­ve­ste­re­de kro­ner bli­ver der hårdt brug for.

Om­kring 70 af Dan­marks 78 kyst­kom­mu­ner har by­er, der lig­ger ud til van­det. I al­le dis­se by­er vil det væ­re re­le­vant at for­bed­re be­skyt­tel­sen mod de kom­men­de havvands­stig­nin­ger. Det an­slår kon­su­lent Ni­els Phi­lip Jen­sen fra KL’s tek­nik- og miljøafdeling.

”Det er klart, at i de by­er, hvor ha­vet al­le­re­de har ban­ket på, er pro­blem­stil­lin­gen me­get nær­væ­ren­de. Det er al­le­re­de sket i en del by­er, og der skal nok kom­me en del me­re end de 20 an­sø­ge­re ind,” si­ger Ni­els Phi­lip Jensen.

Sam­ti­dig er der en no­to­risk man­gel på pen­ge på om­rå­det. Iføl­ge Ni­els Phi­lip Jen­sen er grund­prin­cip­pet i kyst­be­skyt­tel­sen, at de lod­se­je­re, der har vær­di­er på spil, skal be­ta­le for be­skyt­tel­sen af de­res vær­di­er. Men når lod­se­jer­ne står med he­le reg­nin­gen selv, så kom­mer der ik­ke gang i pro­jek­ter­ne. Selv en ny mil­li­ard kro­ner til kyst­be­skyt­tel­se i det ak­tu­el­le fi­nans­lovs­for­slag ræk­ker ik­ke langt, vur­de­rer han.

Om partnerskabsaftalen

Af­ta­len har til for­mål at sam­le fag­lig vi­den fra Mil­jø- og Fø­de­vare­mi­ni­ste­riet og Real­da­nia til ud­vik­ling af ny­tæn­ken­de og hel­heds­orien­te­rede løs­ning­er, der bi­dra­ger til byer­nes be­skyt­tel­se og bæredygtighed.

Part­ner­ska­bet hen­ven­der sig til kom­mu­ner, der kan sø­ge støt­te. Krite­rier og ram­mer for støt­te offent­lig­gøres pri­mo 2019.

Hen­sig­ten er at støt­te pro­ces og plan­lægning i 20 kom­mu­ner. Des­u­den vil Re­al­da­nia gi­ve øko­no­misk støt­te til en min­dre del af de 20 pro­jek­ter, så de kan reali­seres. Real­dania har af­sat 60 mil­lioner kro­ner til projek­terne og støt­ter med op til 50 pro­cent af om­kost­ning­er­ne i hvert projekt.

Læs me­re på re​al​da​nia​.dk/​t​e​m​a​/​h​a​v​v​a​n​d​s​s​t​i​g​n​i​n​ger

Det be­ty­der, at der kan bli­ve kamp om de 60 mil­li­o­ner kro­ner blandt kom­mu­ner­ne. Nog­le af kom­mu­ner­ne vil for­ment­lig op­le­ve, at de­res an­søg­ning ik­ke går igennem.

”Det er jo kun de en­kel­te kom­mu­ner, der su­verænt kan vur­de­re, om de tror de­res an­søg­ning vil gå igen­nem, og det er nu en­gang den vir­ke­lig­hed, kom­mu­ner­ne le­ver i. Vi så selv­føl­ge­lig ger­ne, at der kom nog­le fle­re na­tio­na­le mid­ler, som kun­ne med­fi­nan­siere kyst­be­skyt­tel­sen, så lod­se­jer­ne ik­ke står med det ale­ne. Men det er der ik­ke li­ge nu, så der­for skal vi glæ­de os over, at der er no­gen, der får nog­le pro­ble­mer løst og får skabt nog­le go­de ek­semp­ler, som an­dre kan bli­ve in­spi­re­ret af,” si­ger Ni­els Phi­lip Jensen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer