
Den Danske Forskningsfond sætter nu endnu mere turbo på sine uddelinger og investeringer indenfor kunst og kultur, som er den 82-årige stifter og bestyrelsesformand Claus Christiansens store interesse.
Det kom frem under sidste uges pressemøde på Gl. Holtegaard, hvor Claus Christiansen og borgmesteren i Rudersdal Kommune kunne fortælle, at fonden overtager kunsthallen, de tilhørende bygninger samt det mere end 30.000 kvadratmeter store historiske parkanlæg. Prisen for at købe Gl. Holtegaard udgør kun beskedne fire millioner kroner, men for forskningsfonden er der tale om en betragtelig investering eftersom der medfølger en række forpligtelser til at restaurere og vedligeholde hele området – et projekt, som fonden forventer i første omgang vil løbe op i omkring 30 millioner kroner, fortæller Claus Christiansen.
”Det er ikke noget, vi har gjort for at tjene penge på det. Hvis jeg fortalte det til en økonom, ville han sige, at jeg ikke er rigtig klog,” siger bestyrelsesformanden.
Udover renoveringsprojektet medfølger også forpligtelser til det løbende vedligehold af arkitekt Lauritz de Thurahs barokhave fra 1756, som fonden desuden vil holde åben for offentligheden. Derudover vil bestyrelsen indkøbe kunst, lave udstillinger i kunsthallen og arrangere koncerter i de lokaler, som i dag huser Vedbækfundene.
Vi brænder for kunst og kultur, og vi har jo ikke tænkt os at sælge billetter ved indgangen.
Claus Christiansen – Bestyrelsesformand, Den Danske Forskningsfond
”Der vil blive udskrevet en passende stor check hvert år. Vi brænder for kunst og kultur, og vi har jo ikke tænkt os at sælge billetter ved indgangen. Det kan godt være, at der på et tidspunkt kommer en meget stor udstilling, hvor vi bliver nødt til at tage entre, men generelt set vil det være åbent og gratis,” siger Claus Christiansen.
Ifølge fondens lovpligtige redegørelse for bestyrelsens uddelingspolitik tilstræber fonden at uddele 20 millioner kroner om året.
Om Claus Christiansen
- Født: 1942 (82 år)
- Uddannet læge, dr. med.
- Bosiddende i Morcote ved Luganosøen i Schweiz.
- Stiftede i 1989 medicinalvirksomheden Osteometer sammen med sin hustru Bente Juel Christiansen, der også er læge, dr. med. Claus Christiansen er i erhvervspressen kendt som knoglekongen på grund af hans opfindelser af metoder til at måle kalkindhold i knoglerne.
- Ifølge Økonomisk Ugebrevs liste over de mest velhavende familier i Danmark kom Claus Christiansen og hustru sidste år ind på plads nr. 94 på top-100 -listen.
- Formuen stammer fra salget af Osteometer i 1990’erne, som parret solgte for 400 millioner kroner til en kapitalfond.
- I dag ejer parret hovedparten af den succesfulde medicinalvirksomhed Nordic Bioscience A/S, som blandt andet producerer diagnostiske redskaber og biomarkører til den internationale medicinalindustri.
- Den Danske Forskningsfond er stiftet i 1999 af Claus Christiansen, som er formand for fonden. Bente Juel Christiansen er ulønnet direktør i fonden.
Selvom forskningsfonden, som navnet antyder, har til formål at etablere og drive almennyttige forskningscentre samt at udgøre en rugekasse for kommercielle forskningsprojekter, så er det ifølge formanden ikke noget problem at investere i et forventet underskudsgivende aktiv som Gl. Holtegaard.
Har det været nødvendigt at anmode om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen for at købe Gl. Holtegaard?
”Nej, det ligger i ikke kortene. Men nu var jeg inde at tale med vores erhvervsminister forleden, og han synes det er fantastisk. Fondsmyndigheden ligger jo under Erhvervsministeriet, så de har kendskab til det,” siger Claus Christiansen.
Flere ambitioner på kunstområdet
Udover fondens primære forskningsformål rummer vedtægterne desuden en bestemmelse om overskudsanvendelse som, i ifølge fondsbestyrelsen, giver mulighed for fondens store fokus på kunst og kultur. Og det er da heller ikke nyt, at forskningsfonden har foretaget investeringer og uddelinger indenfor kunst og kultur.
”Vi er den største sponsor for det Kongelige Teater for at komme med et eksempel,” siger han.
Det bekræftes på Det Kongelige Teaters hjemmeside, hvoraf det fremgår, at forskningsfonden i en længere årrække har stået bag teatret og udgør en ”markant og essentiel” udviklingspartner.
Derudover har fonden gennem længere tid haft udlandsaktiviteter indenfor kunst og kultur.
”Vi har et samarbejde med det største bronzestøberi i verden, som ligger i Pietrasanta, der er en lille vidunderlig by i Italien. Der har vi nogle lejligheder stående, hvor vi sender kunstnere ned, som er der i tre, fire, fem måneder og laver spændende ting. Og det er et fantastisk projekt, der vokser og vokser. Der bliver produceret noget, som virkelig er stort. Det koster også penge,” fortæller Claus Christiansen.
Forskningsfondens nye ambitioner indenfor kunst- og kulturområdet stopper dog ikke ved indkøbet af Gl. Holtegaard, som sidste år måtte lukke på grund af økonomiske problemer.
”Vi kommer til at lave den største musikpris i verden, som vi vil uddele til næste år. Den kommer til at være i Nobelpris-klassen på ti millioner svenske kroner. Det bliver den Danske Forskningsfond, der uddeler den og prisuddelingen kommer til at foregå i Tivoli,” siger Claus Christiansen.
Det skal jo ikke være bureaukratiet, der skal bestemme, hvordan vi skal drive tingene rationelt
Claus Christiansen – Bestyrelsesformand, Den Danske Forskningsfond
For at kunne honorere bestyrelsens kulturelle ambitionsniveau forventer Claus Christiansen, at der vil blive tilført yderligere penge til forskningsfonden, der i 2023 havde en balancesum på knap 200 millioner kroner og de to seneste år har haft et regnskabsmæssigt underskud på 29 millioner i 2023 og 156 millioner i 2022.
Har du overvejet at stifte en ny fond med et kulturelt formål?
”Ja, det har jeg faktisk overvejet, men det skal jo ikke være bureaukratiet, der skal bestemme, hvordan vi skal drive tingene rationelt. Én fond er jo mindre end to fonde, så det er meget nemmere at drive det hele i én fond. Og jeg har faktisk spurgt vores minister, om vi må have lov at skifte navn til Den Danske Kultur- og Forskningsfond, og det er nu under behandling,” siger Claus Christiansen.
Som svar på en aktindsigtanmodning oplyser Erhvervsstyrelsen dog til Fundats torsdag den 27. marts, at fondstilsynet ikke har modtaget nogle dokumenter vedrørende Den Danske Forskningsfonds anmodning om at udvide fondens navn eller formål til desuden at omfatte kulturelle aktiviteter.

