Ny forening vil professionalisere kulturbestyrelserne

Foreningen Danske Kulturbestyrelser er ved at opbygge en organisation, som kan understøtte og kvalificere bestyrelsesarbejdet i landets teatre, museer og festivaler. Foreningen har primært fokus på governance og skal ikke føre kampen mod grønthøstningen af de statslige kulturmidler, det lader den de kulturfaglige organisationer om. ”Men hvis kulturministeren ønsker mere kultur for pengene, så skulle han se på rammevilkårene for kulturinstitutionernes bestyrelsesarbejde. Vi er klar til at tage dialogen med ham,” siger foreningens formand Rasmus Adrian.

I godt et år har en ræk­ke le­de­re med be­sty­rel­ses­ansvar i kunst- og kul­tur­ver­de­nen ar­bej­det på at ska­be en bran­che­for­e­ning for kul­tur­be­sty­rel­ser – For­e­nin­gen Dan­ske Kul­tur­be­sty­rel­ser. For­må­let er at pro­fes­sio­na­li­se­re be­sty­rel­ses­ar­bej­det og ru­ste le­del­ses­la­ge­ne i lan­dets kunst- og kul­turin­sti­tu­tio­ner til at navi­ge­re i for­hold til de øge­de krav om re­sul­ta­ter og øko­no­misk per­for­man­ce. Der­u­d­over skal for­e­nin­gen ar­bej­de for at for­bed­re de for­mel­le ram­me­vil­kår, som be­sty­rel­ser­ne i de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner ar­bej­der under.

Blandt stif­ter­ne af for­e­nin­gen er et bredt ud­snit af re­præ­sen­tan­ter for mu­se­er, spil­le­ste­der, te­a­tre og mu­sik­festi­va­ler. I be­sty­rel­sen sid­der blandt an­dre næst­for­mand for Co­pen­ha­gen Ope­ra Festi­val, Jens Ge­hl, for­mand for Roskil­de Festi­val, Ste­en Jør­gen­sen og for­mand for Syd­ve­stjy­ske Mu­se­er, Jør­gen Ul­rik Jensen.

For­e­nin­gen er blandt an­det stif­tet som re­ak­tion på den ge­ne­rel­le ud­vik­ling i den of­fent­li­ge sek­tor, hvor op­ga­ve­løs­nin­gen i sti­gen­de grad bli­ver lagt ud til sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner sam­ti­dig med, at re­sul­tat­kon­trak­ter, målsty­ring og øko­no­mi bli­ver en stør­re del af be­sty­rel­ser­nes dag­lig­dag, for­kla­rer for­man­den i For­e­nin­gen Dan­ske Kul­tur­be­sty­rel­ser, Ras­mus Adrian.

”Det fo­kus har stor be­tyd­ning for den rol­le, som be­sty­rel­ser­ne i de sel­ve­jen­de kul­turin­sti­tu­tio­ner spil­ler. Det er ik­ke nok at ha­ve for­stå­el­se for de kunst­ne­ri­ske el­ler kul­tur­fag­li­ge om­rå­der. Der er vir­ke­lig me­get fo­kus på, hvor­dan man op­ti­me­rer le­del­ses­funk­tio­nen i den ty­pe virk­som­he­der, som har et al­men­nyt­tigt for­mål, men og­så er un­der­lagt krav og for­vent­nin­ger, blandt an­det i for­hold til øko­no­mi,” si­ger han.

Governance i kulturbestyrelser

Net­op den ud­vik­ling har ty­de­lig­gjort nød­ven­dig­he­den af at kva­li­fi­ce­re be­sty­rel­ses­ar­bej­det og sam­spil­let mel­lem le­del­ses­la­ge­ne i in­sti­tu­tio­ner­ne, me­ner Ras­mus Adrian.

For selv­om kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne har de­res eg­ne good gover­nan­ce-prin­cip­per li­ge­som i er­hvervs­li­vet og i fonds­bran­chen, så er der be­hov for fort­sat at ar­bej­de med den prak­ti­ske im­ple­men­te­ring og eva­lu­e­ring af de An­be­fa­lin­ger for God Le­del­se i Sel­ve­jen­de Kul­turin­sti­tu­tio­ner, som Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et ud­gav i 2011, me­ner formanden.

”Vi er man­ge, der har brugt og væ­ret gla­de for an­be­fa­lin­ger­ne. Men vi var og­så en grup­pe men­ne­sker, som har sid­det på beg­ge si­der af bor­det i be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne, som op­le­ve­de, at der var be­hov for at ud­vik­le og føl­ge op på gover­nan­ce-prin­cip­per­ne i prak­sis. For en af de ting, der ken­de­teg­ner man­ge be­sty­rel­ser i kul­tur­ver­de­nen, er, at man mang­ler et sprog for, hvad det er man gør,” si­ger Ras­mus Adri­an der selv er be­sty­rel­ses­for­mand i egnste­a­tret Can­ta­bi­le 2.

Han næv­ner spørgs­må­let om­kring den lø­ben­de ud­vik­ling og sik­ring af de for­nød­ne be­sty­rel­ses­kom­pe­ten­cer som et af de gover­nan­ce-pro­ble­mer, man of­te kan kom­me ud for i be­sty­rel­ses­ar­bej­det i kulturlivet.

”Det kan f.eks. ske, at man ik­ke har få­et la­vet en af­ta­le om hvor lang tid, man kan væ­re med­lem af be­sty­rel­sen. Hvad gør man så, når pro­ble­met mel­der sig, og der så sid­der en per­son, som har sid­det i be­sty­rel­sen i 20 år og mi­stet det net­værk, der må­ske var grun­den til, at han el­ler hun blev ud­pe­get? Det er et en­kelt ek­sem­pel på, at det kan ska­be stør­re kva­li­tet i be­sty­rel­ses­ar­bej­det, hvis man ar­bej­der me­re sy­ste­ma­tisk med gover­nan­ce,” si­ger Ras­mus Adrian.

Armslængde til bevillingsyder

En an­det af for­e­nin­gens væ­sent­li­ge ind­sats­om­rå­der er ar­bej­det for at ska­be bed­re for­mel­le ram­me­vil­kår for be­sty­rel­ses­ar­bej­det i kul­turin­sti­tu­tio­ner­ne. For­e­nin­gen har ek­sem­pel­vis kla­re hold­nin­ger til, hvor­dan stat og kom­mu­ner bør be­nyt­te den ud­pe­gel­ses­ret til be­sty­rel­ser­ne, som of­te føl­ger med de of­fent­li­ge be­vil­lin­ger og til­skud, der fi­nan­si­e­rer en stor del af de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ners drift.

”Jeg er før stødt på den hold­ning, at når en kom­mu­ne ud­pe­ger en re­præ­sen­tant til en be­sty­rel­se, så va­re­ta­ger den per­son kom­mu­nens in­ter­es­ser i den på­gæl­den­de kul­turin­sti­tu­tion. Og det er jo en for­fejl­et tan­ke­gang i for­hold til, at be­sty­rel­sen har det over­ord­ne­de an­svar for en kul­turin­sti­tu­tion. Det bør væ­re så­dan, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne har de­res pri­mæ­re loy­a­li­tet over for in­sti­tu­tio­nen, uan­set hvem der har ud­pe­get dem. Det er i den slags dis­kus­sio­ner, at for­e­nin­gen kan spil­le en rol­le og hvor der hidtil ik­ke har væ­ret en stem­me, der kun­ne ta­le kul­tur­be­sty­rel­ser­nes sag,” si­ger Ras­mus Adrian.

En af ti­dens helt sto­re pro­ble­mer for kunst- og kul­tu­r­om­rå­det er na­tur­lig­vis de ved­va­ren­de be­spa­rel­ser og år­li­ge pro­cent­vi­se be­vil­lings­re­duk­tio­ner in­den for stort set al­le de kunst­ne­ri­ske og kul­tu­rel­le om­rå­der. Men net­op den pro­blem­stil­ling har den nye for­e­ning helt be­vidst fra­valgt at be­skæf­ti­ge sig med.

”En af de sto­re ud­for­drin­ger ved at sid­de i kul­tur­be­sty­rel­ser i dis­se år er jo, hvor­dan man hånd­te­rer be­spa­rel­ser og de lø­ben­de ned­pri­o­ri­te­rin­ger af kul­tu­r­om­rå­det i for­hold til an­dre om­rå­der. Det op­ta­ger os al­le, for vi sid­der jo i kul­tur­be­sty­rel­ser, for­di vi sy­nes kul­tur er vig­tigt. Men vi har valgt, at det ik­ke skal væ­re en del af for­e­nin­gens ar­bejds­om­rå­de. Vi vil ger­ne væ­re en for­e­ning, der har fo­kus på de sær­li­ge pro­ble­ma­tik­ker, der gæl­der for kul­tur­be­sty­rel­ser på tværs af kul­tur­li­vet. Og det vil­le væ­re pro­ble­ma­tisk, hvis vi gik ind og for­holdt os til, hvor­dan et om­rå­de af kul­tur­li­vet pri­o­ri­te­res i for­hold til et an­det om­rå­de,” si­ger Ras­mus Adrian.

Men bort­set fra de re­ne øko­no­mi­ske for­de­lings­mæs­si­ge aspek­ter af kul­tur­po­li­tik­ken vil for­e­nin­gen ik­ke gå af vej­en for at gi­ve kul­tur­po­li­ti­ker­ne og den til en­hver tid sid­den­de mi­ni­ster mod- og med­spil: I for­bin­del­se med Rød­ding-mø­det i au­gust må­ned gav kul­tur­mi­ni­ste­ren ud­tryk for den hold­ning, at kul­tur­sek­to­ren ik­ke er vil­lig til for­an­drin­ger og sid­der lidt fast i gam­le va­ner og forestillinger.

”Det er et bil­le­de, jeg ik­ke kan gen­ken­de. Blandt kul­tur­be­sty­rel­ser­ne op­le­ver jeg en stor vil­je til at ta­ge an­svar for at sik­re en fort­sat ud­vik­ling af kul­tur­li­vet, og man­ge ste­der ar­bej­der man stra­te­gisk og lang­sig­tet med gan­ske om­fat­ten­de for­an­drings­pro­ces­ser. Kul­tur­li­vet gen­nem­går i dis­se år me­get sto­re for­an­drin­ger med en om­skif­te­lig­hed, som de en­kel­te kul­tur­be­sty­rel­ser har helt tæt in­de på li­vet. Det er min op­le­vel­se, at man blandt be­sty­rel­ser­ne be­sid­der en stor vi­den og ind­sigt i de sær­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, der be­tin­ger kul­tur­li­vet. Øn­sket om at sik­re kul­tur­li­vet de bed­ste vil­kår er et, vi de­ler med mi­ni­ste­ren. Og der­for er vo­res op­for­dring til ham, at hvis øn­sket er at gen­nem­fø­re stør­re struk­tu­rel­le for­an­drin­ger, så kan han med for­del ind­dra­ge er­fa­rin­ger­ne fra de be­sty­rel­ser, som sid­der med det kon­kre­te an­svar i det dag­li­ge. Vi har et stort øn­ske om at bi­dra­ge til di­a­lo­gen om hvor­dan be­sty­rel­ser­ne fort­sat kan spil­le en rol­le i ud­vik­lin­gen af kunst- og kul­tur­li­vet,” si­ger Ras­mus Adrian.

For­e­nin­gen Dan­ske Kul­tur­be­sty­rel­ser ar­bej­der i øje­blik­ket på at ud­vi­de med­lem­s­ska­ren og etab­le­re et se­kre­ta­ri­at, som kan un­der­støt­te for­e­nin­gens ar­bej­de og på læn­ge­re sigt yde vej­led­ning og rå­d­giv­ning til medlemsbestyrelserne.

Læs me­re om For­e­nin­gen Dan­ske Kul­tur­be­sty­rel­ser på for­e­nin­gens hjem­mesi­de her: kul​tur​be​sty​rel​ser​.dk/​b​a​g​g​r​und

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Foreningens formål

Foreningen Danske Kulturbestyrelsers formål er:

  • at opkvalificere bestyrelsesarbejdet i kulturlivet
  • at udvikle medlemmernes evner og kompetencer til varetagelse af egne strategiske mål
  • at bidrage til en positiv udvikling af medlemmernes kulturpolitiske samt styrings- og ledelsesmæssige rammebetingelser

Læs mere på foreningens hjemmeside:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer