Realdania og A.P. Møller Fonden uenige om politisk retning

De almennyttige midler risikerer at blive brugt ineffektivt, hvis ikke politikere sender ty­de­li­ge­re signaler til fonde og andre filantroper. Sådan lød advarslen fra Real­danias adm. direktør Jesper Nygård i en panel­debat om kulturpolitik. A.P. Møller Fondens adm. di­rek­tør Henrik Tvarnø og kultur­minister Mette Bock (LA) er ikke enige.

National strategi?

Po­li­ti­ke­re i bå­de stat og kom­mu­ne skal bli­ve bed­re til at sig­na­le­re til fon­de og an­dre filan­tro­per, hvor sam­fun­det skal hen. El­lers ri­si­ke­rer den filan­tro­pi­ske sek­tor at bru­ge sto­re sum­mer på at ska­be sam­funds­for­an­drin­ger, der ik­ke er bæ­re­dyg­ti­ge på læn­ge­re sigt.

Så­dan lød ad­vars­len fra Re­al­da­ni­as adm. di­rek­tør Jes­per Ny­gård, da for­e­nin­gen i sam­ar­bej­de med Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter for ny­lig in­vi­te­re­de til stormø­de om ud­vik­lin­gen i det dan­ske mu­se­umsland­skab.

“Vi kan bedst sup­ple­re sam­fun­det for­stå­et som of­fent­lig sek­tor, hvis vi får mar­ke­ret nog­le af ste­der­ne med bart. Bå­de på mu­se­ums­om­rå­det og på an­dre fel­ter, hvor fon­de og filan­tro­per age­rer, kan po­li­ti­ker­ne bli­ve bed­re til at gi­ve en ret­ning,” sag­de Jes­per Ny­gård og fort­sat­te:

“Hvis jeg var kul­tur­mi­ni­ster og sad i Fol­ke­tin­get, så vil­le jeg i det mind­ste prø­ve at ap­pel­le­re til, at nog­le af os an­dre gik i den ret­ning, hvor I ik­ke kan ud­fyl­de rum­met fuldt ud. Uden at be­stem­me over os, men for at prø­ve at på­vir­ke os i en be­stemt ret­ning.”

Den politiske spilleplade dirigeres

Ud­mel­din­gen faldt ef­ter en præ­sen­ta­tion af kon­klu­sio­ner­ne i en ny rap­port be­stilt af Re­al­da­nia om ud­vik­lin­gen på det kul­tur­po­li­ti­ske om­rå­de. Rap­por­ten, som er ud­ar­bej­det af kon­su­lent­bu­reau­et Ras­mus­sen & Mar­ker, er ba­se­ret på ana­ly­ser af ud­vik­lin­gen på kul­tu­r­om­rå­det og in­ter­views med me­re end 30 ak­tø­rer fra stat, kom­mu­ner, mu­se­er og fon­de.

Rap­por­ten kon­klu­de­rer blandt an­det, at fon­de­ne spil­ler en sta­dig stør­re rol­le på mu­se­ums­om­rå­det, i takt med at sta­tens rol­le svæk­kes.

I 2016 modt­og mu­se­ums­om­rå­det 1,3 mia. kr. fra den filan­tro­pi­ske sek­tor – over halv­de­len af sek­to­rens sam­le­de bi­drag til kul­tur på 2,5 mia. kr. Til sam­men­lig­ning var sta­tens og kom­mu­ner­nes mu­se­ums­støt­te på hen­holds­vis 840 mio. kr. og 713 mio. kr. i 2016.

“Fon­de­ne spil­ler i dag med me­get sto­re øko­no­mi­ske mus­k­ler på kul­tu­r­om­rå­det i al­min­de­lig­hed og mu­se­ums­om­rå­det i sær­de­les­hed. Det er der­for i vidt om­fang fon­de­ne, der af­gør, hvil­ke kul­tur­byg­ge­ri­er, stør­re pro­jek­ter og ek­stra­or­di­næ­re ud­stil­lin­ger, der bli­ver til no­get, og hvil­ke der ik­ke gør,” kon­sta­te­rer rap­por­ten.

Rap­por­ten an­be­fa­ler en na­tio­nal stra­te­gi på mu­se­ums­om­rå­det for ud­byg­nin­gen af mu­se­ums­mas­sen, så der bl.a. sik­res ef­fek­tiv ud­nyt­tel­se af mid­ler­ne på om­rå­det i for­hold til f.eks. at ska­be et mang­fol­digt mu­se­umsland­skab.

Og Jes­per Ny­gård er enig i, at en na­tio­nal stra­te­gi med po­li­tisk op­bak­ning er nød­ven­dig, så de sto­re be­slut­nin­ger på om­rå­det ik­ke i for høj grad over­la­des til fon­de­ne:

“Hvis vi in­si­ste­rer på, at det er os, der be­stem­mer, hvad vi si­ger ja og nej til, så bli­ver dét jo po­li­ti­ker­nes må­de at di­ri­ge­re spil­le­pla­den i en be­stemt po­li­tisk ret­ning,” sag­de Jes­per Ny­gård.

Kulturministeren og A.P. Møller Fonden: En strategi er unødvendig

Kul­tur­mi­ni­ster Met­te Bo­ck (LA) så til gen­gæld in­tet be­hov for en na­tio­nal stra­te­gi, der kun­ne gi­ve ret­ning til de al­men­nyt­ti­ge mid­ler:

“Nej, det sy­nes jeg ik­ke, vi skal ha­ve. Der er et rig­tig fint sam­spil i Dan­mark mel­lem stat, kom­mu­ner, fon­de og ci­vil­sam­fun­det. Det æn­drer sig over tid, og det er jo ik­ke nød­ven­dig­vis dår­ligt, at det for­an­drer sig,” sag­de mi­ni­ste­ren og ud­dy­be­de:

“No­gen vil me­ne, at vi skal pil­le end­nu me­re ved fon­de­ne og be­slut­te, hvor­dan de­res res­sour­cer skal bru­ges. Det er en dår­lig idé. Det er pri­va­te res­sour­cer.”

Iføl­ge Met­te Bo­ck er fon­de­nes rol­le og ar­bejds­me­to­der in­de i en ud­vik­ling, som un­der­støt­ter mu­se­ums­om­rå­dets ud­vik­ling. Og med øget sty­ring ri­si­ke­rer po­li­ti­ker­ne at brem­se ud­vik­lin­gen:

“Fra at gi­ve do­na­tio­ner er fon­de­ne nu med til at kom­pe­ten­ce­ud­vik­le og dyg­tig­gø­re de men­ne­sker, som ar­bej­der med tin­ge­ne der­u­de. Og den rol­le­for­de­ling er me­get vig­tig. Men vi har brug for dis­kus­sion; ik­ke sty­ring fra sta­tens si­de. At la­ve en fast stra­te­gi, der skal ræk­ke ty­ve år frem i ti­den, ta­ger me­re dy­na­mik ud af tin­ge­ne,” sag­de Met­te Bo­ck.

Hel­ler ik­ke A.P. Møl­ler Fon­dens adm. di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø ser be­hov for en stra­te­gi på mu­se­ums­om­rå­det. Han er­klæ­rer sig enig med Met­te Bo­ck:

“Jeg er enig med mi­ni­ste­ren. Det er gå­et godt, si­den det og­så for 25 år si­den blev fo­re­slå­et, at der er be­hov for en na­tio­nal stra­te­gi på mu­se­ums­om­rå­det. Men det gi­ver ik­ke no­gen me­ning at ha­ve en na­tio­nal stra­te­gi. Fon­de­nes ind­fly­del­se er må­ske at si­ge nej til nog­le for­slag, men dy­best set si­ger vi jo ik­ke ja til no­get, der ik­ke er udtænkt af dyg­ti­ge fag­folk rundt om­kring. Så den na­tio­na­le stra­te­gi lig­ger i vir­ke­lig­he­den vel­for­ank­ret hos dem, der har for­stand på mu­se­ums­drift,” sag­de Hen­rik Tvar­nø.

Realdania: Det bliver vanskeligere at vide, om vi gør det rigtige

Iføl­ge den nye rap­port har sta­ten især si­den fi­nanskri­sen truk­ket sig fra kul­tu­r­om­rå­det. Sam­ti­dig har det fal­den­de stat­stilskud gjort det nød­ven­digt for mu­se­er­ne at skaf­fe pen­ge på egen hånd, f.eks. ved at sæl­ge bil­let­ter og kaf­fe, ved at sø­ge fonds­mid­ler og ved at fin­de lo­kal op­bak­ning hos kom­mu­ner­ne. (Se ta­bel)

Mens de sto­re mu­se­er på den må­de får øko­no­mi­en til at hæn­ge sam­men og får sta­dig fle­re be­sø­gen­de, så op­le­ver man­ge af de små mu­se­er tran­ge vil­kår, for­di de hver­ken kan til­træk­ke fonds­mid­ler el­ler ska­be ege­nind­tæg­ter:

“Når vi ta­ger ini­ti­a­ti­vet til en pu­bli­ka­tion som den­ne, der skal ska­be me­re vi­den og da­ta, så er det jo et ud­tryk for, at vi står i en si­tu­a­tion, hvor det i vir­ke­lig­he­den og­så bli­ver me­re og me­re van­ske­ligt at ta­ge stil­ling til, om vi gør det rig­ti­ge. Og hvor det er vig­tigt at få vi­den, der gør, at vi træf­fer så op­ly­ste og rig­ti­ge be­slut­nin­ger som mu­ligt,” sag­de Jes­per Ny­gård og fort­sat­te:

“Det er van­vit­tig vig­tigt, at det, vi la­ver, er bæ­re­dyg­tigt. Ik­ke ba­re i for­hold til an­lægs­ud­gif­ten, men og­så bæ­re­dyg­tigt i et 20-40-100-årigt per­spek­tiv. Og der sy­nes jeg i vir­ke­lig­he­den, at en na­tio­nal stra­te­gi kun­ne hjæl­pe os med at træf­fe be­slut­nin­ger. Er der plads til kæm­pe­pro­jek­ter­ne i vo­res sam­fund, og er der bru­ge­re nok til dem? Det er i vir­ke­lig­he­den den be­kym­ring, jeg har,” sag­de Jes­per Ny­gård.

Bag­grund: Fra støt­te­ba­se­ret til kul­turkom­merci­elt mind­set

“I pe­ri­o­den 1964-1967 ud­gjor­de de of­fent­li­ge drift­stilskud he­le 82,4 pro­cent af statsa­n­er­kend­te kul­tur­hi­sto­ri­ske mu­se­er, mens det i pe­ri­o­den 2014-2017 blot ud­gjor­de 47 pro­cent. De kul­tur­hi­sto­ri­ske mu­se­er er så­le­des igen­nem ti­den ble­vet dyg­ti­ge­re til at tje­ne pen­ge selv og rej­se fonds­mid­ler og sponsor­kro­ner,” kon­klu­de­rer kon­su­lent­bu­reau­et Ras­mus­sen & Mar­ker blandt an­det i den nye rap­port.

Statsa­n­er­kend­te kul­tur­hi­sto­ri­ske mu­se­ers øko­no­mi for­delt på ho­ve­d­ind­tægtskil­der:

 1964-67
(i pct.)
2014-17
(i pct.)
100 pct.100 pct.
Sta­ten28,917,0
Amtet/regioner7,90,7
Kom­mu­ner45,629,6
An­dre ind­tæg­ter17,652,8
Kil­de: Las­se Mar­ker & Sø­ren Ras­mus­sen (2019). Mu­se­umsland­ska­bet. Kul­tur­po­li­tik­kens ud­vik­ling og mu­se­er­nes vil­kår.

Læs he­le rap­por­ten her: re​al​da​nia​.dk/​p​u​b​l​i​k​a​t​i​o​n​e​r​/​f​a​g​l​i​g​e​-​p​u​b​l​i​k​a​t​i​o​n​e​r​/​m​u​s​e​u​m​s​l​a​n​d​s​k​a​bet