Bikubenfonden vil flytte kulturpolitisk fokus fra det, der kan måles, til det, som kan mærkes

En ny rap­port fra Bi­ku­ben­fon­den vi­ser, at bil­led­kunst bå­de har emo­tio­nel, in­tel­lek­tu­el og so­ci­al be­tyd­ning. Fon­den hå­ber, at rap­por­ten kan åb­ne øj­ne­ne hos po­li­ti­ker­ne bå­de i kom­mu­ner­ne og på Chri­sti­ans­borg for, at kunst ik­ke kun skal må­les på be­søgstal og en­tréind­tæg­ter, men og­så på de fø­lel­ser og tan­ker, som bli­ver sat i gang.

"Space without a place" af Anette Harboe Flensburg på Kunstmuseum Brandts (foto: Seismonaut)
Mand be­trag­ter vær­ket "Spa­ce wit­hout a pla­ce" (2017) af Anet­te Har­boe Flens­burg på Kunst­mu­se­um Brandts (fo­to: Seismonaut)

Kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter er mindst li­ge så vig­ti­ge som kvan­ti­ta­ti­ve da­ta i vur­de­rin­gen af kun­stens be­tyd­ning i Danmark.

Det me­ner den er­hvervs­dri­ven­de fond Bi­ku­ben­fon­den med ud­gangs­punkt i en ny rap­port, som fon­den net­op har udgivet.

Rap­por­ten fra Bi­ku­ben­fon­den ta­ger ud­gangs­punkt i en un­der­sø­gel­se, som rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Sei­s­mo­naut har gen­nem­ført på bag­grund af ob­ser­va­tio­ner, in­ter­views og sam­ta­ler med 60 be­sø­gen­de i al­de­ren 15 til 81 år på Kun­sten Mu­se­um of Mo­dern Art i Aal­borg, Vej­le Kunst­mu­se­um og Kunst­mu­se­um Brandts i Odense.

Rap­por­ten do­ku­men­te­rer, at kunst kan sti­mu­le­re vo­res fø­lel­ser, tan­ker og dan­nel­se. Den kan gi­ve os ro, an­led­nin­ger til at re­flek­te­re over li­vet og vo­res hi­sto­rie, til at etab­le­re stå­ste­der el­ler bli­ve ry­stet og ud­for­dret på vo­res op­fat­tel­se af verden.

Bil­led­kunst har med an­dre ord bå­de emo­tio­nel, in­tel­lek­tu­el og so­ci­al betydning.

Iføl­ge Met­te Marcus, der er chef for kun­st­om­rå­det i Bi­ku­ben­fon­den, er fon­dens håb, at rap­por­ten blandt an­det kan in­spi­re­re og bi­dra­ge til vi­dens­grund­la­get, når nye po­li­ti­ske vi­sio­ner skal for­mu­le­res bå­de på kom­mu­nalt ni­veau og på Folketingsniveau.

Vi vil ger­ne ryk­ke fo­kus fra, hvor det er nu, hvor man kig­ger på dét, der kan må­les, til me­re at gå i ret­ning af dét, som kan mærkes.

Met­te Marcus – chef for kun­st­om­rå­det, Bikubenfonden

”Rap­por­ten er en in­vi­ta­tion til po­li­ti­ker­ne i før­ste om­gang i kom­mu­ner­ne, men be­stemt og­så på Chri­sti­ans­borg, om at star­te på en ny form for po­li­tisk sam­ta­le. Vi op­le­ver, at sam­ta­len of­te ta­ger ud­gangs­punkt i kvan­ti­ta­ti­ve da­ta som be­søgstal og en­tréind­tæg­ter, for­di det er de da­ta, der er til­gæn­ge­li­ge. Men vi sy­nes, at vi­den om, hvad kun­sten be­ty­der for den en­kel­tes tan­ker og fø­lel­ser, er mindst li­ge så vig­tigt, når man dis­ku­te­rer kul­tur­po­li­ti­ske vi­sio­ner el­ler ram­mer for vo­res kun­stin­sti­tu­tio­ner. Vi vil ger­ne ryk­ke fo­kus fra, hvor det er nu, hvor man kig­ger på dét, der kan må­les, til me­re at gå i ret­ning af dét, som kan mær­kes,” si­ger Met­te Marcus til Fundats.

Met­te Marcus hå­ber så­le­des, at rap­por­ten af po­li­ti­ker­ne vil bli­ve brugt som et sup­ple­ment til blandt an­det be­søgstal, en­tréind­tæg­ter og an­dre let må­l­ba­re ting, når der i frem­ti­den dis­ku­te­res kunst og kultur.

”Det er in­gen hem­me­lig­hed, at vi i Bi­ku­ben­fon­den me­ner, kunst er ek­stremt vig­tigt for os som sam­fund og som men­ne­sker. Vi ar­bej­der hver dag for at un­der­støt­te kunst­ner­ne og kun­stin­sti­tu­tio­ner i de­res vir­ke. Net­op der­for sy­nes vi og­så, den po­li­ti­ske sam­ta­le skal hand­le om, hvad kunst be­ty­der for os, og det kan ik­ke nød­ven­dig­vis gø­res op i, hvor man­ge der kom­mer ind ad dø­ren på et mu­se­um,” si­ger Met­te Marcus.
Kunst kan flyt­te mennesker

Tre kom­mu­ner, Aal­borg, Oden­se og Vej­le, har del­ta­get i un­der­sø­gel­sen, og de hil­ser den nye ind­sigt vel­kom­men. Bå­de den po­li­ti­ske og den ad­mi­ni­stra­ti­ve sam­ta­le kan nem­lig ha­ve god gavn af de kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter, som den nye rap­port brin­ger på bor­det, me­ner de tre kommuner.

“Un­der­sø­gel­sen vi­ser, at kunst kan flyt­te men­ne­sker ved at ap­pel­le­re til fø­lel­ser­ne, tan­ker­ne og dan­nel­sen. Det kan må­ske ly­de ba­nalt, men vi er fak­tisk nødt til at vi­de den slags. El­lers er kun­stens be­tyd­ning ba­re no­get, vi går og på­står,” si­ger kon­tor­chef i Oden­se Kom­mu­ne Ni­co­lai Frank i en pres­se­med­del­el­se fra Bikubenfonden.

Den be­tragt­ning de­ler Mor­ten Kop­pel­hus, som er kul­tur­chef i Aal­borg Kom­mu­ne. Han ef­ter­ly­ser et op­gør med fo­re­stil­lin­gen om, at kunst kun er flø­de­skum på lagkagen.

“Med den­ne un­der­sø­gel­se kan vi se, at kun­sten er i stand til at åb­ne nog­le men­tale dø­re for folk, som sand­syn­lig­vis ik­ke åb­nes på an­dre må­der. Og vi kan se, at kun­sten gri­ber dybt ind i men­ne­skers livskva­li­tet. Med den vi­den kan vi nu spør­ge os selv, om kun­sten ik­ke net­op er nød­ven­dig for men­ne­sker på sam­me må­de, som det er nød­ven­digt at ha­ve ad­gang til par­ker og na­tur?” si­ger Mor­ten Koppelhus. 

Demokratisk underskud for kunsten

So­fie Plen­ge, der er kul­­tur- og sund­heds­di­rek­tør i Vej­le Kom­mu­ne, me­ner, at mang­len­de vi­den kan ska­be et ”de­mo­kra­tisk un­der­skud for kunsten.”

”I spæn­det mel­lem fak­tu­el­le be­søgstal og in­di­vi­du­el­le, anek­do­ti­ske be­ret­nin­ger kan vi let kom­me til at over­se, hvil­ke be­tyd­nin­ger en gi­ven kun­stin­sti­tu­tion, kunst­ud­stil­ling el­ler an­den kun­stak­ti­vi­tet har for bor­ger­ne. Hvis man vil vi­de det, må man un­der­sø­ge det, og dét kræ­ver, at man bå­de har red­ska­ber­ne og ter­mi­no­lo­gi­en på plads. Jeg ser et stort po­ten­ti­a­le i at bru­ge det­te ar­bej­de til at kva­li­fi­ce­re den sam­ta­le, vi sæt­ter ram­men for på po­li­tisk ni­veau og imel­lem for­valt­nin­ger og kun­stin­sti­tu­tio­ner – ik­ke kun i Vej­le, men al­le ste­der i lan­det,” si­ger So­fie Plenge.

Med rap­por­ten her har vi ud­vik­let og te­stet en me­to­de, som vi nu stil­ler til rå­dig­hed for de re­ste­ren­de 95 kom­mu­ner og an­dre beslutningstagere.

Met­te Marcus – chef for kun­st­om­rå­det, Bikubenfonden

Sam­men med rap­por­ten ud­gi­ves et me­to­de­red­skab, som an­dre ak­tø­rer kan bru­ge til at få kva­li­ta­tiv ind­sigt i bil­led­kun­stens be­tyd­ning. Med ju­ste­rin­ger vil me­to­den og­så kun­ne an­ven­des i an­dre fora el­ler på an­dre kun­star­ter end billedkunst.

”Un­der­sø­gel­ser som den­ne er vig­ti­ge, hvis vi for al­vor skal få blik for det po­ten­ti­a­le, kun­sten og kun­stin­sti­tu­tio­ner­ne rum­mer for det sam­fund, de er en del af, og men­ne­sker­ne, som bor der. Med rap­por­ten her har vi ud­vik­let og te­stet en me­to­de, som vi nu stil­ler til rå­dig­hed for de re­ste­ren­de 95 kom­mu­ner og an­dre be­slut­nings­ta­ge­re, som er in­ter­es­se­re­de i at un­der­sø­ge, hvad bil­led­kunst be­ty­der for dem, som op­le­ver den,” si­ger Met­te Marcus.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde vil gøre det ”cool” at blive håndværker

”Alar­me­ren­de.” Så al­vor­lig er si­tu­a­tio­nen iføl­ge ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond Tho­mas Hof­man-Bang, når det gæl­der den be­sked­ne an­del af dan­ske un­ge, som star­ter på…

Nye erhvervsfonde i 2020: Lokale fællesskaber, storfonde og Remee var blandt initiativtagerne

Små lands­by­sam­fund og sto­re fon­de stod bag en stor del af årets 29 nystif­te­de er­hvervs­fon­de (se li­sten ne­derst i ar­tik­len for me­re in­for­ma­tion).   Det er…

Færre ansøgninger til Færchfonden i kølvandet på coronaen

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Fær­ch­fon­den var bå­de for­be­redt på at få ek­stra man­ge an­søg­nin­ger og vil­lig til at åb­ne ek­stra­or­di­nært me­get for pen­ge­kas­sen for at…

Ny Carlsbergfondet giver 20 mio. til kunstvidenskabelig forskning

‘Den dan­ske skrift­de­sign­tra­di­tion 1890-1970’, ‘Na­tio­nal­gal­le­ri­er i en bryd­nings­tid’ og ‘Dansk-ja­pan­ske kunst­for­bin­del­ser før og ef­ter An­den Ver­denskrig’. Så­dan ly­der tit­ler­ne på tre af de 13 nye…

Strategiloyalitet og partnerskaber bliver vitalt i 2021: ”At tænke langsigtet er filantropiens vigtigste kendetegn”

Su­per­la­ti­ver­ne står nær­mest i kø, når den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia og næst­for­mand i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Jes­per Ny­gård skal be­skri­ve den…

Fonde: Fortsat fokus på corona i 2021

Det er svært at spå om frem­ti­den, men 2021 bli­ver for­ment­lig end­nu et år med sto­re fonds­be­vil­lin­ger fo­ku­se­ret på cor­o­na. Så­dan ly­der det fra både…

Ny strategi skal gøre Lundbeckfonden tydeligere i den offentlige debat

Skin­ner­ne er lagt for de næ­ste ti års ar­bej­de i Lund­beck­fon­den. En ny og usæd­van­ligt lang­sig­tet stra­te­gi for fon­dens sam­le­de ak­ti­vi­te­ter skal nem­lig give…

Coronakrise

Færre ansøgninger til Færchfonden i kølvandet på coronaen

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Fær­ch­fon­den var bå­de for­be­redt på at få ek­stra man­ge an­søg­nin­ger og vil­lig til at åb­ne ek­stra­or­di­nært me­get for pen­ge­kas­sen for at…

Strategiloyalitet og partnerskaber bliver vitalt i 2021: ”At tænke langsigtet er filantropiens vigtigste kendetegn”

Su­per­la­ti­ver­ne står nær­mest i kø, når den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia og næst­for­mand i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Jes­per Ny­gård skal be­skri­ve den…

Fonde: Fortsat fokus på corona i 2021

Det er svært at spå om frem­ti­den, men 2021 bli­ver for­ment­lig end­nu et år med sto­re fonds­be­vil­lin­ger fo­ku­se­ret på cor­o­na. Så­dan ly­der det fra både…

Danskernes nyvundne naturbegejstring gavner Den Danske Naturfond

Sti­er­ne i de dan­ske sko­ve er ble­vet be­t­rå­dt som al­drig før, som­mer­fug­le, svam­pe og vil­de bær er ble­vet ana­ly­se­ret som al­drig før, og måltider…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne kapital…