Eksperter: Konstruktion bag Louisiana er "problematisk"

Bestyrelsessammensætningen i to erhvervsdrivende fonde, som er stiftet blandt andet for at støtte museet Louisiana, strider muligvis imod erhvervsfondsloven på grund af for tætte bånd til museet. Fondene iværksætter nu advokatundersøgelse for at skabe klarhed om spørgsmålet.

Den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion Lou­i­si­a­na Mu­se­um of Mo­dern Art er støt­tet af to fon­de: Lou­i­si­a­na-Fon­den, der bl.a. dri­ver mu­se­umscaféen, og Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966. (Fo­to: Kim Han­sen. Lou­i­si­a­na Skul­p­tur­park, Nord­gan­gen. Lou­i­si­a­na Mu­se­um of Mo­dern Art)

Det ver­dens­be­røm­te mu­se­um for mo­der­ne kunst Lou­i­si­a­na kan i yder­ste kon­se­kvens bli­ve nødt til at skif­te he­le el­ler de­le af sin be­sty­rel­se ud.

Det skyl­des, at al­le seks med­lem­mer af mu­se­ets be­sty­rel­se sam­ti­dig ud­gør be­sty­rel­ser­ne for to er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der støt­ter kunst­mu­se­et med be­ty­de­li­ge millionbeløb.

Det dre­jer sig om fon­de­ne Lou­i­si­a­na Fon­den og Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966. Beg­ge fon­de blev i mid­ten af sid­ste år­hund­re­de stif­tet af den kun­stin­ter­es­se­re­de for­ret­nings­mand Knud W. Jen­sen, der og­så grund­lag­de mu­se­et Louisiana.

Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966 er mo­der­fond til for­la­get Gyl­den­dal, mens Lou­i­si­a­na-Fon­den dri­ver café, bu­tik og pu­bli­ka­tions­af­de­ling på mu­se­et Lou­i­si­a­na som si­ne erhvervsaktiviteter.

Igen­nem år­ti­er har de tæt­te bånd mel­lem fon­de­ne og mu­se­et blandt an­det be­ty­det, at fon­de­ne og mu­se­et har haft fuldt sam­men­fal­den­de be­sty­rel­ser og direktioner.

Men kon­struk­tio­nen er mu­lig­vis i strid med er­hvervs­fonds­lo­vens krav om fonds­be­sty­rel­sers selv­stæn­dig­hed, vi­ser det sig.

Ar­tik­len fort­sæt­ter un­der figuren

Be­sty­rel­sen i Lou­i­si­a­na-Fon­den er selv­sup­ple­ren­de, og Mu­sem­s­fon­dens be­sty­rel­se skal iføl­ge fon­dens fun­dats væ­re iden­tisk her­med. De to fon­des be­sty­rel­ser ud­pe­ger i fæl­les­skab be­sty­rel­sen for mu­se­et Lou­i­si­a­na, og her har de pe­get på sig selv. Den kon­struk­tion er mu­lig­vis i strid med erhvervsfondsloven.

En fonds­be­sty­rel­se skal nem­lig væ­re uaf­hæn­gig af fon­dens væ­sent­li­ge le­gat­mod­ta­ge­re. Og dén uaf­hæn­gig­hed kan væ­re tru­et, hvis fon­dens be­sty­rel­se sam­ti­dig ud­gør be­sty­rel­sen hos en af fon­dens be­vil­lings­mod­ta­ge­re, som det er til­fæl­det om­kring Louisiana.

Iføl­ge lek­tor Tro­els Mi­cha­el Lil­ja fra CBS Law ved Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School er be­sty­rel­ses­kon­struk­tio­nen om­kring Lou­i­si­a­na der­for “pro­ble­ma­tisk”:

Det be­ty­der, at det iføl­ge den ad­mi­ni­stra­ti­ve prak­sis er i strid med loven, hvis en er­hvervs­fonds be­sty­rel­se er sam­men­fal­den­de med en væ­sent­lig le­gat­mod­ta­gers bestyrelse

Tro­els Mi­cha­el Lil­ja – Lek­tor, CBS Law

"Kon­struk­tio­nen er umid­del­bart i strid med gæl­den­de prak­sis fra Er­hvervs­sty­rel­sen. Af den føl­ger, at be­sty­rel­ser­ne i er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal væ­re uaf­hæn­gi­ge af væ­sent­li­ge le­gat­mod­ta­ge­re. Det be­ty­der, at det iføl­ge den ad­mi­ni­stra­ti­ve prak­sis er i strid med loven, hvis en er­hvervs­fonds be­sty­rel­se er sam­men­fal­den­de med en væ­sent­lig le­gat­mod­ta­gers be­sty­rel­se. Men spørgs­må­let har ik­ke væ­ret prø­vet ved dom­sto­le­ne, så vidt jeg ved. Og når vi ik­ke har Hø­jeste­rets ord for, at kon­struk­tio­nen er ulov­lig, er det svært at fast­slå, at det er til­fæl­det," si­ger Tro­els Mi­cha­el Lil­ja, der blandt an­det har ud­gi­vet forsk­ning om det juri­di­ske mil­jø for filan­tro­pi i Europa.

Iføl­ge pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­hu­sen, hand­ler Er­hvervs­sty­rel­sens krav til selv­stæn­dig­hed over­ord­net set om at sik­re, at en fonds­be­sty­rel­se ik­ke træf­fer be­slut­nin­ger ud fra an­dre hen­syn end fon­den. Han un­der­stre­ger sam­ti­dig, at han ik­ke for­hol­der sig til den kon­kre­te sag om Louisiana.

”Det er et krav, at le­del­sen af en fond og­så skal væ­re selv­stæn­dig i for­hold til fon­dens væ­sent­li­ge le­gat­mod­ta­ge­re. Hvis fon­den f.eks. skal støt­te en be­stemt in­sti­tu­tion el­ler or­ga­ni­sa­tion, kan der ik­ke væ­re fuldt sam­men­fald mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og le­del­sen af den på­gæl­den­de in­sti­tu­tion, der skal støt­tes. Kra­vet om selv­stæn­dig­hed har til for­mål at un­der­byg­ge, at de be­slut­nin­ger, be­sty­rel­sen træf­fer i en fond, ale­ne skal kun­ne be­grun­des i fon­dens for­mål og lang­sig­te­de in­ter­es­ser,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Iværksætter undersøgelse

At der er fuldt sam­men­fald mel­lem be­sty­rel­ser­ne i Lou­i­si­a­na-Fon­den, Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966 og den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion Lou­i­si­a­na Mu­se­um of Mo­dern Art skyl­des kon­kret, at be­sty­rel­ser­ne i de to fon­de har ind­sat sig selv i be­sty­rel­sen for mu­se­et, som fon­de­ne i fæl­les­skab har den sam­le­de ud­peg­nings­ret til.

Be­sty­rel­ses­for­mand Lars Munch, som der­for står i spid­sen for bå­de mu­se­et, Lou­i­si­a­na-Fon­den og Mu­se­ums­fon­den, vur­de­rer, at kon­struk­tio­nen er i orden.

Men for at væ­re på den sik­re si­de, iværk­sæt­ter han nu en un­der­sø­gel­se af sagen.

Det op­ly­ser han i et skrift­ligt svar til Fundats.

“Vi me­ner, at vi gør alt ef­ter bo­gen, ef­ter fun­dat­ser og i øv­rigt ef­ter grund­læg­ge­ren Knud W. Jen­sens øn­sker. In­spi­re­ret af di­ne spørgs­mål har vi dog bedt vo­res ad­vo­kat se på det. Der skal selvsagt væ­re or­den i tin­ge­ne,” skri­ver Lars Munch.

Han for­kla­rer, at kon­struk­tio­nen med de sam­men­fal­den­de be­sty­rel­ser iføl­ge be­sty­rel­ser­nes egen vur­de­ring er for­nuf­tig set i for­hold til fon­de­nes og mu­se­ets for­mål og vedtægter.

Da fon­den kun har ét for­mål og én le­ga­tar, Lou­i­si­a­na, og så­le­des kun ét hen­syn at ta­ge, har man fun­det det hen­sigts­mæs­sigt, at be­sty­rel­sen for fond og mu­se­um er sammenfaldende

Lars Munch – Be­sty­rel­ses­for­mand i Lou­i­si­a­na, Lou­i­si­a­na-Fon­den og Mu­se­ums­fon­den af 1966

“Mu­se­ums­fon­dens for­mål er iføl­ge fun­dat­sen at dri­ve al­men­nyt­tig kul­tu­rel virk­som­hed. Det sker dels gen­nem de­le­jer­ska­bet af Gyl­den­dal og dels ved at op­fyl­de fun­dat­sens krav om at ind­kø­be kunst og skæn­ke vær­ker­ne til Lou­i­si­a­na. Fon­den har ik­ke an­dre for­mål og i øv­rigt kun én le­ga­tar, nem­lig Lou­i­si­a­na. Fun­dat­sen si­ger, at be­sty­rel­sen skal væ­re sam­men­fal­den­de med Lou­i­si­a­na-Fon­dens be­sty­rel­se,” skri­ver Lars Munch og uddyber:

“Lou­i­si­a­na-Fon­dens ene­ste for­mål er at støt­te Lou­i­si­a­na øko­no­misk, for­trins­vis ved at bi­dra­ge til køb af kunst til mu­se­ets sam­ling, si­ger fun­dat­sen. Den si­ger in­tet om, at be­sty­rel­sen skal væ­re iden­tisk med Lou­i­si­a­nas be­sty­rel­se, men da fon­den kun har ét for­mål og én le­ga­tar, Lou­i­si­a­na, og så­le­des kun ét hen­syn at ta­ge, har man fun­det det hen­sigts­mæs­sigt, at be­sty­rel­sen for fond og mu­se­um er sam­men­fal­den­de,” skri­ver Lars Munch.

Manglende armslængde

At Mu­se­ums­fon­den iføl­ge Lars Munch kun har én le­ga­tar, nem­lig Lou­i­si­a­na Mu­se­um of Mo­dern Art, føl­ger dog ik­ke af fon­dens fun­dats. Det er et valg, som be­sty­rel­sen i fon­den har truffet.

I mod­sæt­ning til Lou­i­si­a­na-Fon­den er Mu­se­ums­fon­dens fun­dats nem­lig åben for, at an­dre end Lou­i­si­a­na kan sø­ge fon­den om mid­ler til “al­men­nyt­tig kul­tu­rel virksomhed”.

Iføl­ge Lars Munch har fon­den dog ik­ke støt­tet an­dre end Lou­i­si­a­na, si­den han trå­d­te ind i be­sty­rel­sen i 2003.

For ik­ke at kom­me i en si­tu­a­tion med in­ha­bi­li­tet, hvor fon­den skal væl­ge mel­lem Lou­i­si­a­na og an­dre le­ga­tan­sø­ge­re, så er det min vur­de­ring, at der bør væ­re uaf­hæn­gi­ge med­lem­mer af fon­dens be­sty­rel­se i Museumsfonden

Ca­s­par Ro­se – Ad­vo­kat og lek­tor, CBS

Men net­op for­di Mu­se­ums­fon­den i mod­sæt­ning til Lou­i­si­a­na-Fon­den kan støt­te an­dre end Lou­i­si­a­na, er det de­sto vig­ti­ge­re at sik­re be­sty­rel­sens uaf­hæn­gig­hed af en be­stemt legatmodtager.

Det vur­de­rer eks­pert i cor­pora­te gover­nan­ce, ad­vo­kat og lek­tor Ca­s­par Ro­se fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School.

“For ik­ke at kom­me i en si­tu­a­tion med in­ha­bi­li­tet, hvor fon­den skal væl­ge mel­lem Lou­i­si­a­na og an­dre le­ga­tan­sø­ge­re, så er det min vur­de­ring, at der bør væ­re uaf­hæn­gi­ge med­lem­mer af fon­dens be­sty­rel­se i Mu­se­ums­fon­den. Det er der ik­ke i øje­blik­ket, men fremad­ret­tet er det min an­be­fa­ling, at ét af tre be­sty­rel­ses­med­lem­mer op­fyl­der kra­ve­ne til uaf­hæn­gig­hed, så­le­des at man le­ver op til kra­vet om at ha­ve en selv­stæn­dig le­del­se,” si­ger Ca­s­par Rose.

Men selv hvis en fond iføl­ge sin vedtægt kun har én mu­lig le­gat­mod­ta­ger, så kan sam­men­fal­det mel­lem fond og le­gat­mod­ta­ger iføl­ge lek­tor Tro­els Mi­cha­el Lil­ja væ­re pro­ble­ma­tisk. År­sa­gen er ba­salt set den mang­len­de armslæng­de mel­lem in­ter­es­ser, der i vis­se si­tu­a­tio­ner kan væ­re mod­stri­den­de, for­kla­rer han.

"Af rig­tig man­ge go­de grun­de er det al­tid godt at ha­ve armslæng­de, uvil­dig­hed og ha­bi­li­tet. Og det går man alt­så på kom­pro­mis med her, hvil­ket og­så af­spej­ler sig i Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis, som den er be­skre­vet i lov­for­ar­bej­der­ne til er­hvervs­fonds­lo­ven,” si­ger han og uddyber:

"Lad os f.eks. fo­re­stil­le os, at der ude­fra blev frem­sat kri­tik af le­del­sen i mu­se­et, for­di de brug­te for man­ge pen­ge el­ler be­vil­ge­de sig selv me­re i be­sty­rel­ses­ho­norar. I så­dan et til­fæl­de vil­le en uaf­hæn­gig fonds­be­sty­rel­se uvil­digt kun­ne vur­de­re, om mu­se­ums­le­del­sens in­ve­ste­rin­ger el­ler ho­norar var ri­me­li­ge. Hvis det ik­ke var til­fæl­det, kun­ne den uvil­di­ge fonds­le­del­se smæk­ke kas­sen i og si­ge 'vi kan ik­ke ba­re fyl­de pen­ge­kas­sen op igen.' I den si­tu­a­tion vil fon­de­ne og mu­se­et ha­ve mod­stri­den­de in­ter­es­ser, som ska­ber en ba­lan­ce i tin­ge­ne. Men hvis den sam­me le­del­se sid­der beg­ge ste­der, så vil den vel si­ge, at hø­je­re ho­norar til os selv – det ly­der som en rig­tig god idé. De sam­men­fal­den­de be­sty­rel­ser kan ri­si­ke­re at en­de med at dæk­ke over dår­lig le­del­se i sel­ve mu­se­ums­virk­som­he­den. Man får en si­tu­a­tion, hvor man net­op kan dæk­ke over pro­ble­mer ved at gi­ve sig selv fle­re pen­ge at rå­de over," si­ger Tro­els Mi­cha­el Lilja.

Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud

Er­hvervs­sty­rel­sen, som er til­syns­myn­dig­hed for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, kom­men­te­rer ik­ke kon­kre­te sager.

Men iføl­ge sty­rel­sen kan den gri­be ind, hvis en fonds­be­sty­rel­se ik­ke har den for­nød­ne selv­stæn­dig­hed. Det gæl­der bå­de, når fon­den stif­tes, men og­så se­ne­re i dens levetid:

Hvis kon­struk­tio­nen vi­ser sig at væ­re i strid med gæl­den­de reg­ler, kan fon­de­ne om­kring Lou­i­si­a­na der­med væ­re nødt til at skif­te ud i fonds­be­sty­rel­ser­ne. Al­ter­na­tivt kan fon­de­nes be­sty­rel­ser ud­pe­ge nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer til museet.

“Ge­ne­relt kan vi op­ly­se, at Er­hvervs­sty­rel­sens vur­de­ring af, om be­sty­rel­sen for en er­hvervs­dri­ven­de fond kan si­ges at væ­re selv­stæn­dig, sker først og frem­mest i for­bin­del­se med stif­tel­sen af fon­den på bag­grund af vedtæg­tens be­stem­mel­ser om ud­peg­ning af be­sty­rel­sen og den fak­ti­ske be­sty­rel­se i fon­den. Hvis en fond un­der stif­tel­se ik­ke har den for­nød­ne uaf­hæn­gig­hed, kan den ik­ke re­gi­stre­res som en er­hvervs­dri­ven­de fond og der­med op­nå ret­sev­ne,” skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen og uddyber:

“Sty­rel­sen kan og­så ef­ter stif­tel­sen af en fond fo­re­ta­ge en vur­de­ring af, om den fak­ti­ske be­sty­rel­se i en ek­si­ste­ren­de fond har den for­nød­ne uaf­hæn­gig­hed og selv­stæn­dig­hed. I dis­se til­fæl­de vil sty­rel­sen ty­pisk ind­le­de en di­a­log med fon­den og an­mo­de om be­sty­rel­sens be­mærk­nin­ger til be­sty­rel­sens even­tu­el­le mang­len­de uaf­hæn­gig­hed. I sid­ste en­de kan sty­rel­sen om nød­ven­digt på­by­de en fonds­be­sty­rel­se at ind­ret­te be­sty­rel­sen så­le­des, at den har den for­nød­ne uaf­hæn­gig­hed og selv­stæn­dig­hed, jf. er­hvervs­fonds­lo­vens § 24, stk. 2,” skri­ver Erhvervsstyrelsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer