Flere af de største fonde på kunstområdet afviser at stå bag et ønske om, at museer og kunsthaller holder lønningerne til danske kunstnere nede.
Det gør de, efter at kunstnernes organisationer i Fundats i sidste uge fortalte, at de er blevet mødt med argumenter fra udstillingsstederne om, at fondene næppe vil være med til at hæve kunstnernes honorarer.
De danske kunstnerorganisationer har senest i 2023 indgået en kollektiv aftale med Danske Museer og Foreningen af Kunsthaller i Danmark om anbefalede minimumshonorarer til kunstnerne.
Og både Billedkunstnernes Forbund og Kunstnernes Fagforening fortæller, at museerne og kunsthallerne under forhandlingerne har luftet en frygt for, at fondene ikke ønsker at hæve kunstnernes honorarer.
Med andre ord peger museerne og kunsthallerne ifølge kunstnerorganisationerne på de indflydelsesrige fonde som en medvirkende årsag til at holde igen med at hæve kunstnernes minimumshonorarer.
Fondene og kunstenDe danske fonde uddeler årligt næsten tre milliarder kroner til kulturelle formål, herunder 180 millioner kroner til billedkunst og 763 millioner kroner til landets museer.
Fundats stiller skarpt på fondenes magt i kunstverdenen, som længe har været genstand for debat.
Fondenes indflydelse på kulturområdet er i løbet af de seneste år blevet aktualiseret af både regeringens museumsreform og den kommende magtudredning, som blev besluttet af Folketinget i 2022.
Fundats beskrev i januar, at den danske kunstscene ifølge flere repræsentanter for kunstverdenen er udfordret af en udbredt tendens hos fondene: Uden en udstillingsaftale er det næsten umuligt at komme i betragtning til fondsmidler. Det er en tendens, der udfordrer den kunstneriske frihed og skaber en skæv magtbalance mellem kunstnere og museer, lyder det fra tre af kunstverdenens organisationer.
"Absolut ikke"
Hos Augustinus Fonden fortæller adm. direktør Frank Rechendorff Møller, at fonden ikke på noget tidspunkt har ytret sig på en måde, der kunne give udstillingsstederne det indtryk, at Augustinus Fonden ikke ønsker at medvirke til at hæve kunstnernes honorarer.
"Nej, absolut ikke," skriver Frank Rechendorff Møller i en email til Fundats.
Augustinus Fonden er blandt de betydeligste aktører på kunstområdet og uddelte sidste år 605 millioner kroner, viser fondens netop offentliggjorte opgørelse. Herunder mere end 80 procent til kunst og kultur. Fondens uddelinger til museer og kulturarv er i løbet af det seneste år steget fra 188 millioner kroner til 319 millioner kroner.
Frank Rechendorff Møller ønsker ikke på det foreliggende grundlag at forholde sig til, at Augustinus Fonden og andre fonde således kommer til at spille en ufrivillig rolle i forhandlingerne om kunstnerhonorarer.
"Det er en problemstilling, som bør belyses på et faktuelt, oplyst grundlag – med konkrete, dokumenterede eksempler," skriver Frank Rechendorff Møller.
Ingen holdning
Heller ikke Det Obelske Familiefond har et ønske om, at udstillingssteder ikke hæver kunstnernes honorarer. Det fortæller direktør John Amund Tønnes.
"Som privat, uafhængig fond blander vi os ikke i arbejdsmarkedspolitik eller i forhandlinger om overenskomster og vilkår kunstnere og institutioner imellem. Forhandlingen om kunstneres honorar skal tages af parterne selv. Men det er klart, at vi som en betydelig støttegiver til kunstmiljøet bakker op om honorering af kunstnerne, der skaber indholdet i vores kulturinstitutioner til stor glæde for hele befolkningen," siger han.
Det Obelske Familiefond uddeler årligt omkring 120 millioner kroner, herunder godt 40 millioner kroner til kunstområdet, navnlig til samtidskunst og klassisk musik.
"Vi er altid opmærksomme på, at kunstnerne honoreres for deres arbejde, hvilket vi løbende italesætter overfor bevillingsmodtagerne," siger John Amund Tønnes.
Han tilføjer, at det er positivt, at kunstnerorganisationerne har indgået en kollektiv aftale med udstillingsstederne om anbefalede minimumshonorarer.
"Det betyder selvfølgelig ikke, at honoraret ikke kan afvige herfra, da der kan være forskellige konkrete grunde, som påvirker en aftale mellem en kunstner og et udstillingssted," siger John Amund Tønnes, men:
"Vi ser faktisk en positiv udvikling i honorarer i de konkrete ansøgninger til fondet. For nogle år siden så vi, at der somme tider stod et rundt 0 eller minimal honorering af kunstnerne, og det ser vi ikke længere, hvilket er glædeligt set fra fondets side."
En misforståelse
Den første kollektive aftale om minimumshonorarer til kunstnere blev indgået mellem Danske Museer og kunstnerorganisationerne i 2020. Aftalen blev revideret i sommeren 2023, hvor også Foreningen af Kunsthaller i Danmark kom med, og den skal efter planen revideres igen i sommeren 2025.
Den nuværende aftale indebærer blandt andet, at en kunstner får mindst 16.000 kroner for en udstilling på et museum eller en kunsthal med under 10.000 besøgende årligt, og honoraret stiger gradvist til mindst 60.000 kroner for en udstilling på steder med mellem 50.000 og 100.000 besøgende. På udstillingssteder med mere end 100.000 besøgende skal der stadig forhandles uden fastsatte minimumshonorarer.
Hos museerne og kunsthallerne genkender man ikke beretningen fra kunstnerorganisationerne. Organisationen Danske Museer har ikke en oplevelse af, at fondene ikke vil være med til at hæve kunstnernes honorarer. Det fortalte Anna Schram Vejlby, medlem af den kunstfaglige sektion i organisationens bestyrelse, i sidste uge.
Hun kunne dog ikke sige med sikkerhed, at ingen fra Danske Museer har ytret noget, der kunne efterlade det indtryk hos kunstnerorganisationerne, idet hun ikke personligt har deltaget i forhandlingerne om minimumshonorarer.
Heller ikke Foreningen af Kunsthaller i Danmark genkender, at fondene ikke vil være med til at hæve kunstnernes honorarer, og forperson Helene Nyborg Bay mener, at der er tale om en misforståelse på baggrund af kunsthallernes generelle bekymring for høje omkostninger.
"Fra institutionernes side tror jeg, det handler om en bekymring for ikke at kunne realisere udstillingerne, hvis budgetterne er for høje, da vi bliver nødt til at balancere en i forvejen trængt økonomi," fortalte Helene Nyborg Bay.
Mærkbar magt
Hos Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, som årligt uddeler omkring 280 millioner kroner, fortrinsvis til kunst og kultur, nøjes direktør Christine Wiberg-Lyng med at konstatere, at fonden ikke er stødt på, at fondenes indstilling er blevet anvendt i forhandlinger om kunstnerhonorarer.
”Jeg kan oplyse, at vi ikke har kendskab til, at honorarstørrelser udfordres med argument om fondenes position,” skriver Christine Wiberg-Lyng.
Hun tilføjer, at fondens virke og daglige praksis "spejler kunst- og kulturlivets opmærksomheder og indsatser."
Som privat, uafhængig fond blander vi os ikke i arbejdsmarkedspolitik eller i forhandlinger om overenskomster og vilkår kunstnere og institutioner imellem. Forhandlingen om kunstneres honorar skal tages af parterne selv.
John Amund Tønnes – direktør, Det Obelske Familiefond
Både forperson Marie Thams fra Billedkunstnernes Forbund og Signe Klejs fra Kunstnernes Fagforening påpegede i sidste uge, at deres formål med at udtale sig om sagen ikke er at pege fingre ad museerne og kunsthallerne, som de generelt oplever et positivt samarbejde med.
"Men jeg mener, at det er vigtigt, at vi taler åbent om den rolle, fondene får på kunstområdet. Jeg er nemlig ikke sikker på, at det passer, at fondene har et ønske om at holde lønningerne til kunstnere nede," som Marie Thams forklarede: "På den måde får fondene lige pludselig en meget mærkbar magt; uanset om de ønsker det eller ej."
Fundats har også spurgt Ny Carlsbergfondet og Beckett-Fonden, to andre vægtige fonde på kunstområdet, om de mener at have givet udtryk for, at de ikke ønsker at medvirke til at hæve kunstnernes honorarer. Ny Carlsbergfondet og Beckett-Fonden har ikke ønsket at kommentere sagen.
En ufrivillig rolle
Foruden de største private kunstfonde har Fundats kontaktet Nordisk Kulturfond, som er en del af det officielle nordiske samarbejde og finansieret af Nordisk Ministerråd. Den selvstændige fond har som opgave at fremme kunst og kultur i Norden, og den uddeler årligt omkring 30 millioner kroner til blandt andet udstillingssteder.
Her fortæller konstitueret direktør Søren Merrild Staun, at heller ikke Nordisk Kulturfond over for museer eller kunsthaller har givet udtryk for, at fonden ikke ønsker at medvirke til at hæve kunstnernes honorarer.
"Nej, det har Nordisk Kulturfond aldrig givet udtryk for, og det har vi heller ikke haft et ønske om at blande os i," siger han.
"Her er det også vigtigt at sige, at vi arbejder ud fra et nordisk perspektiv og støtter projekter med deltagelse fra flere nordiske lande. Vi blander os derfor som udgangspunkt heller ikke i rent nationale debatter i Danmark eller andre nordiske lande. Vi opfordrer ansøgere, der søger vores støtteordninger, til at budgettere med rimelige honorarer og løn til kunstnere," siger Søren Merrild Staun.
Hvad siger I til, at I og andre fonde på den måde kan få en ufrivillig rolle i forhandlingerne om kunstnerhonorarer, som ikke nødvendigvis stemmer overens med jeres ønsker?
"Jeg fornemmer, at diskussionen snarere retter sig mod de private danske kulturfonde. Men jeg kan ikke forestille mig, at de har givet direkte udtryk for ikke at ville medvirke til at hæve kunstnernes honorarer," siger Søren Merrild Staun:
"Som jeg læser museernes og kunsthallernes svar, ser jeg også, at det handler om en usikkerhed snarere end et udtalt faktum. Så det handler for mig at se mere om at åbne for en respektfuld samtale, der ikke baserer sig på forkerte antagelser, som kunstnerorganisationerne også selv nævner. En samtale, der fokuserer på rimelige honorarer til kunstnerne. Det tror jeg, at alle bakker op om."
