
Når de danske kunstnere forhandler med museer og kunsthaller om minimumshonorarer for kunstnernes udstillede arbejde, bliver de mødt med argumenter om, at udstillingsstederne frygter, at fondene på kunstområdet ikke ønsker at hæve kunstnernes honorarer.
Det fortæller forperson Marie Thams fra Billedkunstnernes Forbund, som har omkring 2.200 medlemmer, og som sammen med blandt andre Kunstnernes Fagforening har indgået en kollektiv aftale med Organisationen Danske Museer og Foreningen af Kunsthaller i Danmark, om anbefalede minimumshonorarer for kunstnernes udstillinger i Danmark.
"I forhandlingerne med kunsthaller og museer bliver vi mødt med en frygt fra institutionernes side for, at fondene ikke vil være med til, at kunstnere skal have større betaling for de udstillinger og projekter, der søges midler til," siger Marie Thams.
Med andre ord peger museerne og kunsthallerne ifølge Marie Thams på de pengestærke og magtfulde fonde som en væsentlig årsag til at holde igen med at hæve kunstnernes minimumshonorarer, når deres værker udstilles.
"Vi har et ønske om en fair betaling til kunstnerne, og der er vi ikke endnu. Og vi får at vide af repræsentanter for museerne og kunsthallerne, at man ikke tør at skrue op for de gældende minimumshonorarer, for de tror ikke, at fondene vil være med til at give mere til udstillingsstøtte," siger Marie Thams.
Bekymring om bevillinger
Den første kollektive aftale om minimumshonorarer til kunstnere blev indgået mellem Organisationen Danske Museer og kunstnerorganisationerne i 2020, og den blev dengang beskrevet som et vigtigt skridt i retning af mere rimelige arbejdsvilkår for kunstnere i Danmark. Aftalen blev revideret i sommeren 2023, hvor også Foreningen af Kunsthaller i Danmark kom med. Aftalen skal efter planen revideres igen i sommeren 2025.

Oplevelsen hos Billedkunstnernes Forbund understøttes af Kunstnernes Fagforening, som altså også har siddet med i forhandlingslokalet.
Her fortæller forperson Signe Klejs tilsvarende om at blive mødt med argumenter om, at fondene på kunstområdet ikke nødvendigvis ønsker at hæve deres bevillinger svarende til, at kunstnerne bliver betalt et minimumshonorar.
"Under de seneste forhandlinger om minimumshonorarer i 2023 luftede Danske Museer og Foreningen af Kunsthaller en bekymring for, om fondene er opmærksomme på den øgede omkostning til honorering af kunstnere, som følger af minimumshonorarer. Danske Museer og Foreningen af Kunsthaller var bekymrede for, om fondene er villige til at løfte bevillingerne tilsvarende, således at udstillingsøkonomierne fortsat kan hænge sammen," siger hun.
Hun påpeger dog også, at foreningens medlemmer i praksis oplever opbakning til aftalen om minimumshonorarer fra museer, kunsthaller og udstillingssteder – "nærmest uden undtagelse."
Fondene og kunstenDe danske fonde uddeler årligt næsten tre milliarder kroner til kulturelle formål, herunder 180 millioner kroner til billedkunst og 763 millioner kroner til landets museer.
Fundats stiller skarpt på fondenes magt i kunstverdenen, som længe har været genstand for debat.
Fondenes indflydelse på kulturområdet er i løbet af de seneste år blevet aktualiseret af både regeringens museumsreform og den kommende magtudredning, som blev besluttet af Folketinget i 2022.
Fundats beskrev i januar, at den danske kunstscene ifølge flere repræsentanter for kunstverdenen er udfordret af en udbredt tendens hos fondene: Uden en udstillingsaftale er det næsten umuligt at komme i betragtning til fondsmidler. Det er en tendens, der udfordrer den kunstneriske frihed og skaber en skæv magtbalance mellem kunstnere og museer, lyder det fra tre af kunstverdenens organisationer.
En meget mærkbar magt
Hos Billedkunstnernes Forbund understreger Marie Thams, at hendes formål med at udtale sig om sagen ikke er at pege fingre ad museerne og kunsthallerne, som hun generelt oplever et positivt samarbejde med, ligesom hun ikke ønsker at referere konkrete udsagn fra forhandlingslokalerne.
"Men jeg mener, at det er vigtigt, at vi taler åbent om den rolle, fondene får på kunstområdet," siger hun:
"Jeg er nemlig ikke sikker på, at det passer, at fondene har et ønske om at holde lønningerne til kunstnere nede. Jeg tror egentlig, at fondene gerne vil være med til, at alle får en fair betaling for arbejdet."
"På den måde får fondene lige pludselig en meget mærkbar magt; uanset om de ønsker det eller ej," siger Marie Thams.
Den nuværende aftale, som trådte i kraft i august 2023, indeholdt hovedsageligt et løft af de mindste honorarer. Den indebærer blandt andet, at en solokunstner bliver betalt minimum 16.000 kroner for en udstilling på et museum eller en kunsthal med under 10.000 besøgende årligt, og honoraret stiger gradvist op til 60.000 kroner for en udstilling på steder med mellem 50.000 og 100.000 besøgende.
På udstillingssteder med mere end 100.000 årlige besøgende skal der ifølge aftalen stadig forhandles betaling uden fastsatte minimumshonorarer.
Museer: Ikke vores oplevelse
Hos Organisationen Danske Museer har man imidlertid ikke oplevelsen af, at fondene på kunstområdet ikke vil være med til at hæve kunstnernes honorarer. Det fortæller Anna Schram Vejlby, medlem af den kunstfaglige sektion i organisationens bestyrelse.
"Vi arbejder meget sammen med de store fonde på kunstområdet. Og det er fremmed for os, at fondene skulle have en negativ indstilling til rimelige minimumshonorarer for kunstnerne. Det er ikke en fornemmelse, nogen af os i bestyrelsen har. Og jeg kender heller ikke til, at vi fra museernes side har kommunikeret, at fondene har den indstilling," siger Anna Schram Vejlby, som til daglig er direktør ved Fuglsang Kunstmuseum.
Hun indtrådte i Danske Museers bestyrelse i 2023 og har ikke personligt deltaget i forhandlingerne om anbefalede minimumshonorarer for kunstnernes udstillinger.
Under de seneste forhandlinger om minimumshonoraren i 2023 luftede Danske Museer og Foreningen af Kunsthaller en bekymring for, om fondene er opmærksomme på den øgede omkostning til honorering af kunstnere, som følger af minimumshonorarer.
Signe Klejs – forperson, Kunstnernes Fagforening
Ikke desto mindre er det jo den oplevelse, som Billedkunstnernes Forbund og Kunstnernes Fagforening har haft under forhandlingerne. Kan du være sikker på, at der ikke er nogen fra Danske Museer, der har sagt noget, der kan efterlade det indtryk?
"Nej, det kan jeg selvfølgelig ikke. Jeg har ikke selv siddet i forhandlingslokalet, så det kan jeg ikke sige noget om."
"Men i vores praksis og vores erfaringer med fonde og med kunstnere er det ikke en faktor, som vi i bestyrelsen kender til eller har en fornemmelse af; at fondene skulle være negativt indstillet over for, at vi søger penge til at honorere kunstnere. Jeg har faktisk aldrig hørt nogen sige noget om det," siger Anna Schram Vejlby.
"Det ville også komme bag på mig, hvis fondene havde den holdning. Nogen af dem er jo sat i verden for at støtte kunsten – og det indebærer jo også at støtte kunstnerne," siger hun.
"De statsanerkendte museer er glade for aftalen om minimumshonorarer. Den har jo givet os en ramme at styre efter. Vi lever jo også af, at der er nogen, der producerer kunst. Så vi er sådan set på samme mission," siger hun.
Frygten for de høje budgetter
Heller ikke Foreningen af Kunsthaller i Danmark genkender, at fondene ikke vil være med til at hæve kunstnernes honorarer. Det fortæller forperson Helene Nyborg Bay.
"Nej, slet ikke. Vi kan tværtimod se, at flere fonde opfordrer til at skrive kunstnerhonorarer ind i budgettet," siger hun.
Har I i forbindelse med aftalerne om anbefalede minimumshonorarer fra 2020 eller 2023 overfor kunstnernes organisationer givet udtryk for en frygt for, at fonde på kunstområdet ikke ønsker at hæve kunstnernes honorarer?
"Jeg tror misforståelsen kommer af, at vi som institutioner er pressede på økonomien. Når vi sender ansøgninger til fonde, er det som oftest med et samlet udstillingsbudget, hvor kunstnernes honorarer udgør en del af budgettet. Denne post er steget betragteligt i løbet af de seneste år samtidig med, at materialer, transport og mange andre udgifter også er steget," siger Helene Nyborg Bay, som til daglig er direktør og kunstnerisk leder for Nikolaj Kunsthal.
"Vi oplever i kunsthallerne, at det kan være utrolig svært at finansiere udstillinger, fordi fondene modtager mange ansøgninger fra et stærkt ansøgerfelt," siger hun:
"Vi har i Foreningen af Kunsthaller altid gået ind for en ordentlig honorering af kunstnere, og er i løbende kontakt med blandt andre Billedkunstnernes Forbund om fælles aftaler. Så fra institutionernes side tror jeg, det handler om en bekymring for ikke at kunne realisere udstillingerne, hvis budgetterne er for høje, da vi bliver nødt til at balancere en i forvejen trængt økonomi."

Signe Klejs fra Kunstnernes Fagforening vurderer i tråd med Marie Thams, Anna Schram Vejlby og Helene Nyborg Bay, at fondene næppe har et ønske om at holde lønningerne til kunstnere nede.
"Jeg kan ikke forestille mig, at det ligger fondene på sinde at sætte en stopper for en udvikling, hvor indholdsproducenterne – kunstnerne – aflønnes. Men vi ved det jo ikke, og jeg ser derfor dette her som en mulighed for dialog og for at invitere fondene med ind i samtalen om kunstnerhonorering," siger Signe Klejs.
Fundats har også kontaktet en række af de største fonde på kunstområdet for at høre, om der hos dem er en tilbageholdenhed med at øge bevillingerne i overensstemmelse med kunstnernes minimumshonorarer, og vi følger i de kommende uger op på sagen.