Klimafilantropien krydser Atlanten

Fonds­fa­mi­li­en om­kring Ve­lux og VKR Grup­pen har i åre­vis væ­ret pio­ner på kli­ma­om­rådet. I 1991 stif­te­de Kann Ras­mus­­sen-fa­mi­li­en en ameri­kansk fond med fo­kus på mil­jø- og klima­for­mål, V. Kann Ras­mussen Fo­un­da­tion (VKR Fo­un­da­tion). Man­ge år se­ne­re har de tid­li­ge er­fa­rin­ger og om­fat­ten­de interna­tionale net­værk stor betyd­ning for, hvor­dan fa­mi­lien og fonds­u­ni­ver­set ef­ter Vil­lum Kann Rasmus­sen ar­bej­der med klima­dags­ordnen. Nu, hvor kli­ma­et for al­vor ser ud til at ram­me den bre­de­re dan­ske fonds­sektor, står Ve­lux-fon­­de­­ne med unik vi­den om bå­de virke­mid­ler og im­pact-in­ve­ste­ring­er på klima­om­rå­det. Vi har talt med for­mand­en for VKR Foun­da­tion om den klima­filan­tro­pis­ke rej­se fra New York til Kø­ben­havn.

Astrid Kann-Rasmussen
"Vi bil­der os ik­ke ind, at vi har sva­ret, men vi vil ger­ne ha­ve en dyb­de­gå­en­de de­bat og di­a­log om­kring kli­ma­ka­ta­stro­fen, så vi i fæl­les­skab kan sæt­te en ny kurs," si­ger for­mand for VKR Fo­un­da­tion, Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Med sven­ske Gretha Thunberg, og op­rø­ret fra de un­ge arv­ta­ge­re til klo­dens til­stand, er kli­ma­kam­pen til­sy­ne­la­den­de på vej til at bli­ve main­stream. Det be­ty­der og­så ny vind i sej­le­ne for dansk kli­ma­filan­tro­pi. Pak­ket ind i ver­dens­må­le­nes FN-far­ver ser kli­ma­dags­or­de­nen nu ud til at væ­re nå­et en mod­nings­fa­se, som og­så gør den spi­se­lig for en bre­de­re del af fonds­sek­to­ren.

Og den ud­vik­ling væk­ker glæ­de hos for­man­den for VKR Fo­un­da­tion i New York, Astrid Kann-Ras­mus­­sen. Fon­den har i man­ge år væ­ret vi­dens­ge­ne­ra­tor for de kli­ma­filan­tro­pi­ske ini­ti­a­ti­ver, som se­ne­re er ble­vet brugt i fle­re af de an­dre Ve­lux-fon­­de, så­le­des at in­ve­ste­rin­ger­ne er i over­ens­stem­mel­se med – og ik­ke in­di­rek­te mod­ar­bej­der – de man­ge do­na­tio­ner på mil­jø- og kli­ma­om­rå­det.

”Jeg har trå­dt mi­ne filan­tro­pi­ske bar­nesko i mil­jø­be­væ­gel­sen i USA, og har ude­luk­ken­de fo­ku­se­ret på mil­jø- og kli­ma­om­rå­det i snart 20 år. Det er spæn­den­de at se, at de em­ner, som vi har ar­bej­det rig­tig me­get med i fon­den, nu er ble­vet main­stream, og plud­se­lig vil de fle­ste ger­ne hø­re me­re, når jeg for­tæl­ler om vo­res ar­bej­de," si­ger Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Klimaviden fra New York

VKR Fo­un­da­tion blev stif­tet i 1991 af man­den bag Ve­lux-vin­­du­et – Vil­lum Kann Ras­mus­sen. Og Astrid Kann-Ras­mus­­sen til­hø­rer tred­je ge­ne­ra­tion af fa­mi­li­en bag blandt an­det Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den, der til­sam­men ud­de­ler ca. en mil­li­ard kr. til en lang ræk­ke al­men­nyt­ti­ge for­mål, hvoraf Vil­lum Fon­den er den stør­ste. Den ame­ri­kan­ske VKR Fo­un­da­tion er langt min­dre og har fra be­gyn­del­sen haft et me­re snæ­vert fo­kus:

”Fir­ma­grup­pen hav­de et ame­ri­kansk sel­skab, og min far­far stif­te­de der­for fon­den i 1991 ud fra en for­stå­el­se af, at pen­ge­ne var tjent i USA, og der­for vil­le man og­så gi­ve no­get til­ba­ge til lo­kal­sam­fun­det. Det er an­den ge­ne­ra­tion af fa­mi­li­en, som har teg­net den fond, og fo­kus har fra star­ten for­trins­vis væ­ret på mil­jø. Det har så ud­vik­let sig med ti­den, og for­må­let er gå­et fra mil­jø til kli­ma i bred for­stand,” si­ger Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Hun for­tæl­ler og­så, at det fra star­ten var vig­tigt for be­sty­rel­sen at tæn­ke stort og in­ter­na­tio­nalt, på trods af de be­græn­se­de mid­ler.

No­get af det, vi har lært gen­nem åre­ne er, at al­le kli­mapro­ble­mer­ne star­ter med de sy­ste­mer, vi men­ne­sker har skabt i bed­ste me­ning, men som ik­ke læn­ge­re ser­vi­ce­rer den ver­den, vi le­ver i i dag.

Astrid Kann-Ras­mus­­sen. – For­mand, VKR Fo­un­da­tion, New York

”Ver­dens før­en­de kli­ma­to­lo­ger er stort set eni­ge om, at kli­ma­for­an­drin­ger­ne kom­mer til at få enor­me kon­se­kven­ser for alt liv på vo­res pla­net, så for at få mest mu­lig ef­fekt ud af hver ene­ste do­ne­ret dol­lar, måt­te vi tæn­ke stra­te­gisk, ska­ler­bart og ret kre­a­tivt. Vi var nødt til at tæn­ke stort og tro på, at vi kun­ne gø­re en for­skel, selv om vi er en min­dre fond, når vi nu hav­de mu­lig­he­den.”

Hun for­tæl­ler at me­get af den vi­den, som fa­mi­li­en og fon­de­ne har til­lært sig på fonds­om­rå­det, stam­mer fra ar­bej­det i den New York-ba­­se­re­­de VKR Fo­un­da­tion.

"For­di der var re­la­tivt få i USA den­gang, der be­skæf­ti­ge­de sig med mil­jø og kli­ma i et in­ter­na­tio­nalt per­spek­tiv, fik vi ad­gang til nog­le su­per­spæn­den­de pro­jek­ter, for der var kun få an­dre ste­der for mod­ta­ger­ne at gå hen. Med ti­den er der i de ame­ri­kan­ske fonds­mil­jø­er kom­met langt stør­re fo­kus på kli­ma, og vi har i dag stor glæ­de af de man­ge spæn­den­de mu­lig­he­der for er­fa­rings­ud­veks­ling og part­ner­ska­ber, på trods af vo­res stør­rel­se. Så vi har tit gjort det, at når der er kom­met nye folk ind i vo­res fonds­sy­ste­mer, så har vi sendt dem til USA for at mø­de vo­res se­kre­ta­ri­at og vo­res net­værk. Det er en ga­ve, som ge­ne­ra­tio­ner­ne før mig har byg­get op over 30 år gen­nem fon­dens vir­ke," si­ger Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Stifter dansk fond i klimakampen

En af de ting der ka­rak­te­ri­se­rer VKR Fo­un­da­tions kli­ma­filan­tro­pi­ske ar­bej­de er, at der er fo­kus på gan­ske lang­sig­te­de for­an­drings­pro­ces­ser, som ta­ger ud­gangs­punkt i bå­de sy­stem­for­an­dring og men­ne­ske­li­ge ad­færds­æn­drin­ger.

”No­get af det, vi har lært gen­nem åre­ne er, at al­le kli­mapro­ble­mer­ne star­ter med de sy­ste­mer, vi men­ne­sker har skabt i bed­ste me­ning, men som ik­ke læn­ge­re ser­vi­ce­rer den ver­den, vi le­ver i i dag. Et ek­sem­pel er de øko­no­mi­ske pa­ra­dig­mer, som er skabt for man­ge år si­den i en an­den ver­den og i en an­den tid. Vo­res er­fa­ring er, at der grund­læg­gen­de fin­des to til­gan­ge – en­ten kan du symp­tom­be­hand­le, el­ler og­så kan du fore­byg­ge via sy­stem­for­an­dring. Det lig­ger dybt i den må­de, vi ar­bej­der med sy­stem­for­an­dring og af­kla­ring af de un­der­lig­gen­de år­sa­ger.”

Vi bil­der os ik­ke ind, at vi har sva­ret, men vi vil ger­ne ha­ve en dyb­de­gå­en­de de­bat og di­a­log om­kring kli­ma­ka­ta­stro­fen, så vi i fæl­les­skab kan sæt­te en ny kurs.

Astrid Kann-Ras­mus­­sen. – For­mand, VKR Fo­un­da­tion, New York

Og selv om Kann-Ras­mus­­sen-fa­­mi­li­en be­stemt ik­ke er en fa­mi­lie, der ta­ler højt om eg­ne be­drif­ter, så står det klart, at når det kom­mer til kli­ma­filan­tro­pi og im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, er der i Dan­mark in­gen over el­ler ved si­den af de fon­de og me­d­ar­bej­der­ne her, som næ­res af VKR Grup­pens suc­ces­ful­de for­ret­nin­ger.

I 2014 stif­te­de Vil­lum Fon­den den dan­ske fond, KR Fo­un­da­tion, som med år­li­ge ud­de­lin­ger på 100 mio. kr. ar­bej­der vi­de­re med de er­fa­rin­ger, som er skabt i VKR Fo­un­da­tion. Fon­den har med be­sty­rel­ses­for­mand Con­nie He­de­gaard i spid­sen i de før­ste år haft fo­kus på de øko­no­mi­ske sy­ste­mers be­tyd­ning for de grund­læg­gen­de år­sa­ger til kli­ma­for­an­drin­ger, her­un­der og­så den fi­nan­si­el­le sek­tor og den øko­no­mi­ske vækst­tan­ke­gang. Astrid Kann-Ras­mus­­sen er næst­for­mand og medstif­ter af KR Fo­un­da­tion.

”Man­ge af de ting, vi ar­bej­der med i KR Fo­un­da­tion, byg­ger vi­de­re på den vi­den vi har op­byg­get i VKR Fo­un­da­tion. Vi bil­der os ik­ke ind, at vi har sva­ret, men vi vil ger­ne ha­ve en dyb­de­gå­en­de de­bat og di­a­log om­kring kli­ma­ka­ta­stro­fen, så vi i fæl­les­skab kan sæt­te en ny kurs. Vækst­pa­ra­dig­met er f.eks. helt cen­tralt i vo­res sam­fund. Sam­ti­dig ved man, at væk­sten ik­ke ta­ger høj­de for ek­sem­pel­vis bru­gen af na­tu­rens res­sour­cer, el­ler at CO2-ud­led­nin­gen ik­ke er pris­sat. Hvor­dan man kan ar­bej­de med de pro­blem­stil­lin­ger i for­hold til den glo­ba­le op­varm­ning var ik­ke main­stream for ba­re 3-4 år si­den. Det er en af de man­ge vig­ti­ge kli­mapro­ble­ma­tik­ker, som vi som sam­fund sim­pelt­hen bli­ver nødt til at for­hol­de os til, og det går desvær­re for lang­somt," si­ger Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Yngre bestyrelsesmedlemmer

Men selv­om kli­ma har væ­ret læn­ge­re tid på dags­or­de­nen i det filan­tro­pi­ske mil­jø i USA, så har det tra­di­tio­nelt hel­ler ik­ke fyldt me­get i de ame­ri­kan­ske ud­de­lings­sta­ti­stik­ker, for­tæl­ler Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Det tog ad­skil­li­ge år at ta­ge be­slut­nin­gen, men i di­a­log med en lil­le grup­pe af an­dre ame­ri­kan­ske fon­de fik vi mo­det til at sæt­te hand­ling bag vo­res over­vej­el­ser.

Astrid Kann-Ras­mus­­sen. – For­mand, VKR Fo­un­da­tion, New York

”Men USA er jo ek­stre­mer­nes land og det gæl­der og­så den filan­tro­pi­ske sek­tor, som der­for er me­get di­ver­si­fi­ce­ret og med man­ge me­get for­skel­li­ge fon­de og ud­de­lings­for­mål. Hel­dig­vis er der man­ge un­ge men­ne­sker i de fa­mi­liestif­te­de fon­de, som kom­mer re­la­tivt hur­tigt ind be­sty­rel­ser­ne, og i det he­le ta­get er der en del af sek­to­ren, som er præ­get af yn­gre men­ne­sker un­der 40 år. Det har mu­lig­vis og­så haft en be­tyd­ning for kli­ma­filan­tro­pi­en, for­di den yn­gre ge­ne­ra­tion må­ske ty­pisk ser på kli­ma­for­an­drin­ger­ne, som et me­re pres­se­ren­de pro­blem end den æl­dre ge­ne­ra­tion.”

Investeringerne er mission aligned

En stor del af den kli­ma­filan­tro­pi­ske be­væ­gel­se i USA har fo­ku­se­ret om­kring im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Her har man i en år­ræk­ke ar­bej­det med, om man kun­ne med­vir­ke til at re­du­ce­re CO2 ud­led­nin­gen ved at re­du­ce­re in­ve­ste­rin­ger i virk­som­he­der, der pro­du­ce­rer kul, olie og gas. Og i ste­det pla­ce­re fonds­for­mu­er­ne i kli­ma­ven­li­ge virk­som­he­der, som ek­sem­pel­vis ar­bej­der med ren ener­gi el­ler med tek­no­lo­gi­ske løs­nin­ger på kli­mapro­ble­mer­ne.

”Vi be­gynd­te at un­der­sø­ge mu­lig­he­der­ne i 2008, men det var fak­tisk et em­ne, der duk­ke­de op al­le­re­de om­kring år 2000, da 3. ge­ne­ra­tion be­gynd­te at del­ta­ge i be­sty­rel­ses­ar­bej­det. Det tog ad­skil­li­ge år at ta­ge be­slut­nin­gen, men i di­a­log med en lil­le grup­pe af an­dre ame­ri­kan­ske fon­de fik vi mo­det til at sæt­te hand­ling bag vo­res over­vej­el­ser. Vi be­gynd­te at un­der­sø­ge mu­lig­he­der­ne og ud­veks­le­de er­fa­rin­ger og lær­te af an­dre, der og­så eks­pe­ri­men­te­re­de med in­ve­ste­rin­ger, der flug­te­de med fo­kus på kli­ma­et. I den ame­ri­kan­ske VKR Fo­un­da­tion er vo­res in­ve­ste­rin­ger nu 91 pct. mis­sion-alig­­ned, og det er vi fak­tisk stol­te af, for det be­vi­ser, at det kan la­de si­ge gø­re på trods af de man­ge for­hin­drin­ger, vi har mødt på vo­res vej. Vi kan ik­ke in­ve­ste­re os ud af kli­mapro­ble­mer, vi be­trag­ter det egent­lig me­re som en selv­føl­ge­lig­hed for en fond som vo­res. Vi har væ­ret hel­di­ge med vo­res dyg­ti­ge rå­d­gi­ve­re, og ind­til vi­de­re går det rig­tig godt med at om­læg­ge for­mu­en, og vi tror på, at vi kan få et or­dent­ligt af­kast på in­ve­ste­rin­ger­ne.”

Man kun­ne godt som fond ha­ve tan­ken om, at man vil­le in­ve­ste­re mis­sion alig­ned, men der­fra til at fin­de en in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ver, der hav­de en ri­me­lig tra­ck record – det var svært.

Astrid Kann-Ras­mus­­sen. – For­mand, VKR Fo­un­da­tion, New York

Er­fa­rin­ger­ne med im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er en af de kli­ma­filan­tro­pi­ske til­tag som fonds­fa­mi­li­en har ta­get med til Dan­mark og med suc­ces har im­ple­men­te­ret i Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den. Nu er mål­sæt­nin­gen, at 10 pct. af Vil­lum og Ve­lux Fon­dens bund­ne for­mu­e­mid­ler skal in­ve­ste­res i kli­ma­ven­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Og sid­ste år var det net­op de uno­te­re­de in­ve­ste­rin­ger her­un­der de bæ­re­dyg­ti­ge og grøn­ne in­ve­ste­rin­ger i fon­de­nes in­ve­ste­rings­por­te­føl­jer, som stod for de bed­ste af­kast. Har­vard Bu­si­ness School har net­op af­slut­tet en bu­si­ness ca­se om stra­te­gi­en.

Bed­re af­kast på grøn­ne in­ve­ste­rin­ger kom­bi­ne­ret med det ge­ne­relt øge­de fo­kus på at ska­be løs­nin­ger på kli­mapro­ble­mer, ska­ber der­for for­vent­nin­ger om, at fle­re fon­de og for­mu­e­for­val­te­re vil en­ga­ge­re sig end­nu me­re i kli­main­ve­ste­rin­ger. Sær­ligt de ste­der hvor der er en op­lagt sam­men­hæng mel­lem kli­ma og ud­de­lings­for­mål. Og Astrid Kann-Ras­mus­­sen er der­for spændt på at føl­ge ud­vik­lin­gen de kom­men­de år.

Om VKR og KR Fo­un­da­tions

Læs me­re om VKR Fo­un­da­tions og KR Fo­un­da­tions ar­bej­de med de grund­læg­gen­de år­sa­ger til kli­ma­for­an­drin­ger her:

”Ud­for­drin­gen er, at det ik­ke er nemt. Da vi be­gynd­te at in­ter­es­se­re os for det­te her i 2008, var der jo hel­ler ik­ke så man­ge i USA, der hav­de er­fa­rin­ger med det. Man kun­ne godt som fond ha­ve tan­ken om, at man vil­le in­ve­ste­re mis­sion alig­ned, men der­fra til at fin­de en in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ver, der hav­de en ri­me­lig tra­ck record – det var svært. Den del af rå­d­gi­ver­bran­chen var ik­ke mo­den, og det kan må­ske og­så væ­re en af år­sa­ger­ne til, at det ik­ke rig­tig er kom­met i gang i Dan­mark end­nu. Pro­ble­met er og­så, at jo fle­re mid­ler en fond rå­der over, jo svæ­re­re er det," si­ger Astrid Kann-Ras­mus­­sen.

Læse mere:

Klima og filantropi

 

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.