Bevica Fonden: Fonde skal skrotte silotænkning

Skal udviklingen for alvor rykke, når det gælder menne­sker med handicap, tilgænge­lig­hed og in­klu­sion, skal der fokus på tvær­fag­lig­hed og co-creation i fonds­arbej­det. Sam­tidig skal fondene stoppe med at tænke i siloer, hvor det tit kan være svært at få støtte til handi­cap­pro­jekter. Det mener Mari­an­ne Kofoed, direktør i Bevica Fonden og Kristian Moltke Martiny, forsknings­chef hos videns­centret Enactlab.

Bevica Fonden og Enactlab
DTU Sky­lab bød den 5. de­cem­ber på ki­ck­off på pro­jek­tet ‘Te­ch­no­lo­gy Leaving No One Be­hind’, der hand­ler om uni­ver­selt de­sign som en na­tur­lig del af ud­vik­lin­gen af tek­ni­ske løs­nin­ger. Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed, di­rek­tør for Be­vi­ca Fon­den var med som me­d­ar­ran­gør. Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny og Ja­cob Nos­sell fra Ena­ct­lab holdt op­læg (fo­to: Be­vi­ca Fon­den og Enactlab).

Fo­kus skal væ­re på al­le men­ne­sker. Ik­ke dem og os. Og vi skal ik­ke ta­le om de­sign kun for men­ne­sker med han­di­cap – vi skal ta­le om uni­ver­selt de­sign for al­le men­ne­sker. No­get, der helt na­tur­ligt skal ind­tæn­kes af in­ge­ni­ø­rer, ar­ki­tek­ter, for­ske­re. Alle.

De ta­ler nær­mest i mun­den på hin­an­den. For de har me­get på hjer­te: Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed, di­rek­tør i Be­vi­ca Fon­den og Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny, forsk­nings­chef hos vi­dens­cen­tret Ena­ct­lab S/I.

De to har ar­bej­det sam­men, si­den de ar­ran­ge­re­de det in­ter­na­tio­na­le hand­lings­mø­de Rei­mag­i­ne 2019 i au­gust må­ned i Hels­in­gør. Et hand­lings­mø­de, der skul­le nytæn­ke han­di­ca­p­om­rå­det og ska­be kon­kret hand­ling. Ena­ct­lab som ar­ran­gør. Be­vi­ca Fon­den med øko­no­misk støt­te og ak­ti­ve­ring af netværk.

Fun­dats har i an­led­ning af FN’s In­ter­na­tio­na­le Han­di­cap­dag den 3. de­cem­ber sat de to stæv­ne. For at ta­le er­fa­rin­ger ef­ter Rei­mag­i­ne 2019, om fonds­ar­bej­de i for­hold til han­di­ca­p­om­rå­det og om hvad, der for al­vor ryk­ker, når det gæl­der men­ne­sker med han­di­cap, til­gæn­ge­lig­hed og inklusion.

Og de er helt eni­ge – tvær­fag­lig­hed og co-cre­a­tion er helt nød­ven­di­ge faktorer.

”In­klu­sion og til­gæn­ge­lig­hed for men­ne­sker med han­di­cap er en kom­pleks ud­for­dring, der ik­ke ba­re kan lø­ses af for­ske­re, ngo’er el­ler ar­ki­tek­ter hver for sig. Det skal lø­ses tvær­fag­ligt. Af for­ske­re, ar­ki­tek­ter, in­ge­ni­ø­rer, ngo’ere, bor­ge­re med han­di­cap, bor­ge­re uden han­di­cap, kul­tur­folk og an­dre. Sam­men,” si­ger Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny og fortsætter:

”Sam­ti­dig skal vi tæn­ke in­klu­sion og til­gæn­ge­lig­hed i me­get bre­de­re for­stand. Til­gæn­ge­lig­hed hand­ler ik­ke kun om fy­sisk til­gæn­ge­lig­hed i form af ele­va­to­rer, ram­per og an­tal han­di­cap­toilet­ter. Det hand­ler og­så om psy­ko­lo­gi­ske, fy­si­o­lo­gi­ske, kul­tu­rel­le, so­ci­a­le bar­ri­e­rer – hvad er det for ek­sem­pel for nog­le so­ci­a­le nor­mer, vi har på ar­bejds­plad­ser­ne over for men­ne­sker med handicap.”

Fonde burde omfavne alle

Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed er enig. Det er i tvær­fag­lig­he­den og sam­ar­bej­det, de go­de ide­er og løs­nin­ger bli­ver skabt.

”Det er i det tvær­fag­li­ge sam­spil – på tværs af struk­tu­rer og gængse ram­mer og vi­den­s­om­rå­der, at det for al­vor ryk­ker. For­di man ska­ber sy­ner­gi og brin­ger vi­den og fag­lig­hed i spil uden at tæn­ke i si­lo­er og kas­ser,” me­ner Ma­ri­an­ne Kofoed.

Net­op det med at tæn­ke i si­lo­er me­ner de beg­ge, at man­ge dan­ske fon­de har en ten­dens til. Med min­dre en fond som Be­vi­ca Fon­den har et spe­ci­fikt for­mål om at støt­te men­ne­sker med han­di­cap, kan det væ­re svært at få pen­ge ud af fon­de­ne til handicapområdet.

Til­gæn­ge­lig­hed hand­ler ik­ke kun om fy­sisk til­gæn­ge­lig­hed i form af ele­va­to­rer, ram­per og an­tal handicaptoiletter.

Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny – forsk­nings­chef, Enactlab

”Det er ble­vet lidt nem­me­re, men hvis men­ne­sker med han­di­cap ik­ke er med i en fonds for­mål, kan det væ­re svært at rej­se mid­ler, og i vir­ke­lig­he­den bur­de fon­de­ne ba­re om­fav­ne os al­le og ik­ke la­ve den her op­de­ling mel­lem dem og os. Men ud­for­drin­gen er og­så, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne sø­ger spe­ci­fikt til han­di­ca­p­om­rå­det og til sær­li­ge til­tag for men­ne­sker med han­di­cap. Det er og­så med til at fast­lå­se op­de­lin­gen i dem og os,” me­ner Ma­ri­an­ne Kofoed.

”Li­ge præ­cis. Det hand­ler om, hvor­dan vi for­står men­ne­sker, og her sæt­ter man­ge fon­de en me­get strin­gent må­l­grup­pe op, der skal pas­se til fun­dats, for­mål og stra­te­gi. Fon­de­ne seg­men­te­rer for ek­sem­pel i pro­jek­ter til sår­ba­re børn. Børn med et han­di­cap er et klas­se­ek­sem­pel på sår­ba­re børn, men al­li­ge­vel er de ik­ke med,” for­tæl­ler Kri­sti­an Molt­ke Martiny.

På sam­me må­de med pro­jek­ter til men­ne­sker med men­tale li­del­ser. Men­ne­sker med han­di­cap har en over­re­præ­sen­ta­tion af kog­ni­ti­ve og psy­ko­lo­gi­ske ud­for­drin­ger, al­li­ge­vel er men­ne­sker med han­di­cap of­te ik­ke tænkt med i projekterne.

”Jeg får og­så tit spørgs­må­let fra fon­de. Hvor man­ge men­ne­sker med han­di­cap er der egent­lig? Og iføl­ge WHO har al­le men­ne­sker et han­di­cap, ba­re i for­skel­li­ge gra­der. Børn har et han­di­cap, for­di de ik­ke er ud­vik­let end­nu. Se­ni­o­rer får et han­di­cap med ti­den, de får dår­li­ge­re syn­s­ev­ne, rin­ge­re mo­bi­li­tet. Så det hand­ler ik­ke om at seg­men­te­re i men­ne­sker med han­di­cap og al­min­de­li­ge men­ne­sker. Det hand­ler om at for­stå, at det at ha­ve et han­di­cap er en del af li­vet – og der­for bur­de fon­de­ne nytæn­ke de­res støt­te­pro­fil,” me­ner Kri­sti­an Molt­ke Martiny.

Plads til forbedring

Og­så i for­hold til pro­jek­ter med en stor grad af tvær­fag­lig­hed, me­ner Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny, at der er plads til for­bed­ring hos fondene.

”Man­ge fon­de ta­ler tvær­fag­lig­hed, men of­te er det in­den for et me­get snæ­vert felt, som for ek­sem­pel tvær­fag­lig­hed in­den for neu­rovi­den­skab. Sam­ti­dig gør fon­de­nes fo­kus på pre-re­views, ben­ch­marks, pu­bli­ka­tio­ner, re­sul­ta­ter og pro­duk­ter det svært for al­vor at tæn­ke tvær­fag­ligt og ud af bok­sen, og med si­lo­tænk­nin­gen kom­mer man me­get nemt til at hol­de fast i en mo­no­fag­lig og enspo­ret kul­tur,” me­ner Kri­sti­an Molt­ke Martiny.

Han ro­ser Be­vi­ca Fon­den for at tæn­ke helt an­der­le­des. Ved at ha­ve et me­get bredt syn på at ska­be bed­re for­hold for men­ne­sker med bevægelseshandicap.

”Vi er sat i ver­den for at styr­ke for­ud­sæt­nin­ger­ne for det selv­stæn­di­ge og uaf­hæn­gi­ge liv for men­ne­sker med be­væ­gel­ses­han­di­cap. Men vi er og­så nå­et til den er­ken­del­se, at vi skal kun­ne rum­me al­le men­ne­sker med et han­di­cap. For ved at rum­me fle­re gør vi og­så for­hol­de­ne bed­re for men­ne­sker med be­væ­gel­ses­han­di­cap, og vi bli­ver som fond og­så nem­me­re at ar­bej­de sam­men med,” me­ner Ma­ri­an­ne Kofoed.

Det er ble­vet lidt nem­me­re, men hvis men­ne­sker med han­di­cap ik­ke er med i en fonds for­mål, kan det væ­re svært at rej­se mid­ler, og i vir­ke­lig­he­den bur­de fon­de­ne ba­re om­fav­ne os al­le og ik­ke la­ve den her op­de­ling mel­lem dem og os.

Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed – di­rek­tør, Be­vi­ca Fonden

”Vi ar­bej­der på at få al­le med, og vo­res fo­kus er at bin­de vi­den på tværs. Brin­ge vi­den i spil om men­ne­sker med han­di­cap og vi­den om uni­ver­selt de­sign, hvor fo­kus er løs­nin­ger og de­sign til al­le men­ne­sker. Og det kun­ne da væ­re helt fan­ta­stisk, hvis vi som fond kun­ne ned­læg­ge os selv om 20-30 år, for­di vo­res sam­fund er ba­se­ret på fi­lo­so­fi­en om uni­ver­selt de­sign, og at vi al­le na­tur­lig­vis skal kun­ne del­ta­ge i sam­fun­det på li­ge vil­kår,” fort­sæt­ter hun.

Viden og handling

Der er god grund til få al­le med. Iføl­ge Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed og Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny er men­ne­sker med han­di­cap me­re en­som­me, de dør tid­li­ge­re, er uden for ar­bejds­mar­ke­det og fær­re un­ge ta­ger en ud­dan­nel­se. For­di ram­mer­ne i sam­fun­det er ekskluderende.

For­må­let med det fi­re da­ge lan­ge hand­lings­mø­de Rei­mag­i­ne 2019 var der­for og­så at nytæn­ke han­di­ca­p­om­rå­det og ska­be hand­ling – så det tvær­gå­en­de løf­te i FN’s ver­dens­mål om ‘Leaving no one be­hind’ ik­ke ba­re blev til varm luft og brand­ta­ler uden at kom­me det en­kel­te men­ne­ske med han­di­cap til go­de. Hand­lings­mø­det vil­le gø­re op med van­te fo­re­stil­lin­ger om han­di­cap og vi­se sam­fun­det, at der er for­skel­li­ge krop­pe og for­skel­li­ge må­der at væ­re i ver­den på.

Om­kring 50 na­tio­na­le og in­ter­na­tio­na­le for­ske­re, kul­tur­folk, ar­ki­tek­ter, in­ge­ni­ø­rer, ngo’er, men­ne­sker med han­di­cap, men­ne­sker uden han­di­cap med fle­re blev sat sam­men i en wor­ks­hop for at de­le vi­den og nytæn­ke han­di­ca­p­om­rå­det. Der­u­d­over var der bå­de kunst­ud­stil­lin­ger, de­bat­ter, fæl­les­spis­nin­ger, in­stal­la­tio­ner mv., der sat­te fo­kus på in­klu­sion og eks­klu­sion. Og årets Sha­kespea­re-fo­re­stil­ling på Kron­borg ’Ri­chard III’ hav­de bå­de en per­son, der er døv og en, der er blind på scenen.

”Der har al­drig væ­ret en per­son med et han­di­cap på den sce­ne, og det at ha­ve to men­ne­sker med han­di­cap med i en te­a­ter­fo­re­stil­ling hand­ler be­stemt hel­ler ik­ke kun om fy­sisk til­gæn­ge­lig­hed – bro­sten i går­den på Kron­borg og ad­gan­gen til sce­nen. Det hand­ler om bå­de psy­ko­lo­gi­ske, so­ci­a­le og fy­si­o­lo­gi­ske prak­sis­ser. Når man in­stru­e­rer, er man nor­malt vant til, at mod­ta­ger­ne bå­de kan se og hø­re. Her måt­te man gri­be in­struk­tio­nen an på en helt an­den må­de,” for­tæl­ler Kri­sti­an Molt­ke Martiny.

Nye relationer og samarbejder

Selv­om det var bå­de for­vir­ren­de og et kæm­pe ar­bej­de at hol­de styr på så man­ge pro­jek­ter og for­skel­li­ge fag­lig­he­der un­der hand­lings­mø­det, så me­ner bå­de Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny og Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed, at Rei­mag­i­ne 2019 re­sul­te­re­de i nye re­la­tio­ner og samarbejder.

”Vi fik sat fo­kus på et kæm­pe pro­blem i vo­res sam­fund. Vi fik en mas­se syn­lig­hed på in­klu­sion og til­gæn­ge­lig­hed for men­ne­sker med han­di­cap, og sam­ti­dig fik vi en plat­form med en mas­se vi­den og vi fik bragt en mas­se men­ne­sker sam­men – no­get der og­så har ført til nye sam­ar­bej­der,” for­tæl­ler de.

Han­di­cap er en del af li­vet – og der­for bur­de fon­de­ne nytæn­ke de­res støtteprofil.

Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny – forsk­nings­chef, Enactlab

Blandt an­det er Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny og Ja­cob Nos­sell – og­så fra Ena­ct­lab – nu koblet på som op­lægs­hol­de­re på DTU’s ’Te­ch­no­lo­gy Leaving No One Be­hind’. Et pro­jekt, der hand­ler om at få vi­den om al­le men­ne­sker – og­så men­ne­sker med han­di­cap – ind i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met – og læ­re at se uni­ver­selt de­sign som en na­tur­lig del af ud­vik­lin­gen af tek­ni­ske løsninger.

Et an­det kon­kret sam­ar­bej­de er et bo­lig­pro­jekt, hvor man vil eks­pe­ri­men­te­re med bo­lig­for­mer. Her skal byg­ges et se­ni­o­r­fæl­les­skab, et fæl­les­skab for fa­mi­li­er og et fæl­les­skab for un­ge – hvor al­le men­ne­sker kan bo – med el­ler uden han­di­cap. Be­vi­ca Fon­den, El­sass Fon­den og Re­al­da­nia skal ud­vik­le fæl­les­ska­bet for de unge.

Ena­ct­lab ind­går som vi­dens­part­ner i pro­jek­tet, og her er fo­kus at nytæn­ke, hvad et bo­lig­pro­jekt, der in­klu­de­rer men­ne­sker med han­di­cap, vil sige.

”I fæl­les­skab skal vi væk fra tan­ke­gan­gen om, at for ek­sem­pel ba­de­væ­rel­ser for men­ne­sker med han­di­cap er dy­re, grim­me og ta­ger rig­tig me­get plads,” for­tæl­ler Kri­sti­an Molt­ke Martiny.

Bå­de han og Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed un­der­stre­ger, at Rei­mag­i­ne 2019 kun var starten.

”Vi har ik­ke fun­det den hel­li­ge gral. Vi har la­vet en pi­lot på, hvor­dan man kan nytæn­ke in­klu­sion og til­gæn­ge­lig­hed for men­ne­sker med han­di­cap, og vi er kun li­ge be­gyndt,” si­ger de begge.

Står det til Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny og Ena­ct­lab, bli­ver der og­så en Rei­mag­i­ne 2020.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Dorthe Kirkgaard Nielsen
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer