OAK Foundation Denmark har sit filantropiske fokus indenfor det sociale område i både Grønland og Danmark, hvor fonden især lægger vægt på tunge sociale problemer. Grønland er af mange årsager et udfordrende uddelingsområde, og derfor har fondens direktør fra starten gjort en indsats for at skabe samarbejdsrelationer med andre fonde, så uddelingerne kan komme ud, hvor den sociale nød er størst, og hvor selv små indsatser kan have stor betydning for det enkelte menneske.
”I mange år var fondenes donationer jo blot lidt flødeskum på toppen af kagen, men nu fylder de mere og mere efterhånden som der bliver skåret på de offentlige budgetter. Hvis man kommer og lægger fem millioner ind i et område, som for eksempel krisecentre eller noget andet socialt arbejde i Grønland, så kan det jo udgøre en stor påvirkning, og det kræver selvfølgelig nogle overvejelser. Der kan det være udmærket at møde andre fonde i grønlandsnetværket og blive inspireret af hinandens arbejde,” siger direktør i OAK Foundation Denmark, Esther Nørregård-Nielsen.
Dermed peger hun også på et af de mange vilkår, som adskiller fondens indsats i Grønland fra de øvrige aktiviteter, nemlig Danmarks historiske relationer til Grønland.
”Vi skal jo passe enormt på, hvordan vi arbejder i Grønland og at det ikke bliver sådan en postkolonialisme, hvor vi kommer med vores normer og værdier. Grønland er jo et fuldstændig andet land med andre livsbetingelser og andre måder at leve livet på,” siger Esther Nørregård-Nielsen, der ud over sin stilling som fondsdirektør også er partner i Rådgivende Sociologer ApS.
Der er ifølge fondens direktør mange eksempler på, at flere fonde med udgangspunkt i grønlandsnetværket er gået sammen om at finansiere projekter i Grønland på baggrund af de forskellige formålsområder, som fondene arbejder ud fra.
OAK en familiedrevet velgørende fond
Som klassisk ansøgningsdrevet fond holder OAK Foundation Denmark et snævert fokus på at hjælpe socialt udsatte i Danmark og Grønland. Tidligere havde fonden også et kulturelt støtteområde, men fonden uddeler nu årligt cirka 30 mio. kroner med fokus på de allersvageste i samfundet og på familier, kvinder og børn, der har været udsat for vold eller andre former for krænkelser.
”Fonden er i dag alene fokuseret på det sociale, og det handler i høj grad om, at fondens stifter, Jette Parker, er vokset op i en familie nord for Aalborg, som fik nogle nødvendige skub på et tidspunkt, hvor det var vigtigt. Det er essentielt for hele fondens arbejde: Troen på at man kan støtte det enkelte menneske på tidspunkter, hvor det er meget afgørende, og dermed ændre folks vilkår eller muligheder,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Parker-familien står også bag den store internationalt arbejdende OAK Foundation med hovedsæde i Geneve, men den danske afdeling er en selvstændig fond, hvor Jette Parker selv er bestyrelsesformand. Fondens sociale fokus skyldes netop stifterens sociale engagement, fortæller Esther Nørregård-Nielsen.
Et engagement, der også afspejler sig i holdningen til de metoder, som fonden benytter sig af i forhold til at nå ud at hjælpe, hvor behovet er størst.
”OAK Foundation Denmark opererer på den måde, at vi støtter initiativer helt ude på gaden. Vi giver hellere soveposer til hjemløse og ser dem blive brugt, end vi giver folk penge for at undersøge, om det ville være godt at give hjemløse soveposer. Det er ikke fordi, vi ikke anerkender forskning, for det støtter vi rigtig kraftigt i andre dele af OAK. Men i den danske del af OAK er det en klar beslutning fra Jette Parkers side, at vi skal bidrage der, hvor man direkte giver en hånd til den enkelte, og som kan hjælpe til at de får et skub lidt fremad i livet”
Men med et sekretariat på kun to personer er det begrænset, hvor meget fonden selv kan tage ansvar for at drive hjælpen frem.
”Vi har et ønske om at holde administrationsomkostningerne relativt lave, og vi har prioriteret, at vi ikke på samme måde som flere andre fonde vil være direkte projektbærende. Derfor kommer vores uddelinger i høj grad an på de projektforslag, vi modtager. Derudover taler jeg med folk, inden for relevante områder og forsøger at ’nudge’ lidt ved at gøre opmærksom på vores støtteformål.”
En fordel for de grønlandske modtagere
Begrænsede administrative ressourcer og den store geografiske afstand var blandt årsagerne til, at Esther Nørregård-Nielsen, tidligt efter hun trådte til i 2007, allierede sig med en af de andre fonde, der på det tidspunkt var meget aktiv i Grønland.
”Jeg var nystartet fondsdirektør og havde som sociolog en rimelig god fornemmelse af hvad der skete i Danmark. Men jeg havde ikke den samme fornemmelse for mulighederne og faldgruberne i Grønland. Derfor lavede jeg et samarbejde med Villum Fonden, hvor jeg tog med dem derop,” siger hun.
Det blev startskuddet til et mere struktureret forum for erfaringsudveksling mellem de fonde, der har filantropiske aktiviteter i Grønland.
”Jeg kom til at tale lidt med de forskellige fonde, og vi fik etableret et netværk, fordi det viste sig, at vi var flere, der syntes, at det kunne være meget rart en gang imellem at mødes og tale om muligheder og udfordringer i forhold til Grønland som donationsområde.”
Grønlandsnetværket giver blandt andet mulighed for, at fondene kan drøfte muligheder for at gå sammen om projekter, som de ikke har mulighed for at løfte enkeltvis. Det kan også betyde at mindre fondes donationer kan blive bragt i spil i sammenhæng med større projekter, hvis der eksempelvis er mulighed for at udvide et givet projekt, så det dækker flere fundatsers formål, forklarer Esther Nørregård-Nielsen.
Men derudover kan samarbejdet også på andre måder være en fordel for modtagerne i Grønland, hvor en typisk udfordring er, at der ikke er så mange ressourcer til rådighed for projektudvikling og fundraising.
”Netværket kan også kvalificere vores spørgsmål meget bedre. Vi kan forhindre, at nogle af de grønlandske organisationer skal løbe spidsrod mellem fondene eller at de skal være i tvivl om, hvilke fonde de skal lægge de forskellige ansøgninger ind hos. Så netværket kan også i høj grad være en hjælp til ansøgerne. Omvendt kan det selvfølgelig også være en udfordring for dem, at vi jo i højere grad ved, hvis der er dobbeltansøgninger,” siger hun.
Effekt pr. agent
Esther Nørregård-Nielsen nævner Kofoed Skole i Grønland som et godt eksempel på det frugtbare samarbejde i netværket. En af fondene fik en henvendelse om, at Kofoeds Skole gerne ville gøre en indsats for, at de grønlændere, der overvejer at rejse til Danmark får mulighed for at komme et sted hen og få noget viden om det på forhånd.
”Problemet var, at en del grønlændere, der forsøger at bosætte sig i Danmark, går i hundene på baggrund af forkert information og viden,” siger hun.
Sammen fik OAK Foundation Denmark, Villum Fonden og A.P. Møller Fonden etableret den grønlandske afdeling af Kofoeds Skole i Nuuk.
”Fonden kunne løfte forskellige aspekter – nogle støtter så i højere grad mursten og andre de mere sociale aspekter. Så vi fik ligesom mulighed for at supplere hinanden på udmærket vis, og løfte en relativt høj regning, som vi ikke hver især ville have været interesseret i at løfte. Derudover er fordelen at når fonden går sammen om løsningen, så er der ingen løse ender i finansiering og man ved, at opgaven bliver løftet,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Et andet eksempel er en multibane i Tasiilaq, som fonden finansierede i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden og Villum Fonden.
Også Mary Fonden deltager i netværket og det samarbejde har OAK benyttet som løftestang på et af de områder, som er helt centralt for OAK Foundation Denmark. Med en bevilling på godt fem mio. kr. har fonden i 2014 støttet Mary Fonden i et 3-årigt projekt på syv krisecentre, der skal styrke voldsudsatte kvinder og børn og opkvalificere medarbejderne på centrene.
”Mary Fonden har virkelig et fantastisk godt og fint samarbejde i Grønland, og de nyder utroligt stor anerkendelse for deres arbejde. Fonden ved, hvad den har med at gøre deroppe, og kronprinsessen er jo en fantastisk ambassadør,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
På den baggrund vurderede OAK Foundation Denmark, at det var muligt at skabe maksimal effekt for uddelingerne på fondens kerneområde ved at støtte de grønlandske krisecentre gennem Mary Fonden.
”Mary Fonden kan være med til at sørge for, at et område som krisecentre, der mange steder ikke har høj prestige, får et virkeligt boost. Det gælder også for de mennesker, der arbejder på krisecentrene som får et boost ved, at de bliver set, hørt og anerkendt af Mary Fonden. Det betyder virkelig noget for alle de kvinder, der sidder rundt omkring og har behov for krisecentre. Derudover bliver hele perspektivet og politikernes blik for området jo skærpet. Vi ser, at der kommer en merværdi ud af det, som er helt ubetalelig,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Ud over OAK Foundation Denmark deltager følgende fonde i grønlandsnetværket: Bikubenfonden, Lokale og Anlægsfonden, Realdania, Aage V. Jensen Charity Foundation, A.P. Møller Fonden, 15. Juni Fonden, Villum Fonden og Mary Fonden.
