I næste måned sætter det første hold kommende fundraising managers sig på skolebænken i IBA Erhvervsakademi Kolding. Gennem seks undervisningsmoduler skal de tilegne sig teoretisk viden og praktiske værktøjer til at møde den stigende efterspørgsel efter dygtige fundraisere, der kan skaffe eksterne midler til nye udviklingsprojekter i såvel private som offentlige organisationer.
”Det er blevet vældig kompliceret at lave fundraising, og der er meget konkurrence om midlerne. Det at søge midler til udviklingsprojekter stiller skrappe krav til den, der søger – men samtidig er det et stykke håndværk, som kan læres. Desuden er der flere og flere som arbejder ret professionelt med fundraising og bruger en hel del af deres arbejdstid på det. Derfor er der også et stigende behov for at få de rigtige kompetencer til at løfte opgaven. Det er vigtigt at være godt klædt på, så man også skaber gode resultater,” siger chefkonsulent på Erhvervsakademi Kolding, Mette Will om baggrunden for den nye efteruddannelse.
Fundraising Manager-kurset henvender sig primært til professionelle aktører i såvel den private som offentlige sektor, der allerede har erfaring med at søge projektmidler som en del af deres arbejde, forklarer hun.
IBA Erhvervsakademi Kolding har udviklet den nye uddannelse i samarbejde med Fundraiseren.dk, som også står for en del af undervisningen i kursusforløbet. Ifølge en af arkitekterne bag uddannelsen stiller den skærpede konkurrence om puljemidlerne også større krav til fundraisernes viden om private fonde.
”Den typiske ansøgerprofil er karakteriseret ved, at man gør som man plejer at gøre. Det betyder, at det ofte er de samme offentlige puljer og måske private fonde, man kigger efter – men i og med, at puljemidlerne til alt fra kultur til sociale formål generelt er faldende, så har dette lagt et pres på fundraiserne til at finde nye græsgange,” siger partner hos Fundraiseren.dk, Dennis Hørmann, der selv underviser og eksaminerer kursisterne på uddannelsesforløbet.
”Det er i og for sig en positiv udvikling, at man som fundraiser udvider sin støttehorisont. Men det skaber også øget konkurrence, mange dårlige ansøgninger, mere travlhed og administration hos fondene, for alle skal jo have svar. Det er vores opfattelse, at flere og flere af fondene uden de organisatoriske kræfter ikke kan følge med,” siger han.
Derfor fokuserer uddannelsen blandt andet på at forstå de strategiske og kulturelle forskelle blandt de uddelende fonde, når man som fundraiser skal planlægge og prioritere sin indsats i samarbejde med ledelsen eller faglige eksperter i sin organisation.
”Vi går på uddannelsen tæt på fondene og inviterer også nogle af dem indenfor som oplægsholdere, så deltagerne kan få direkte og værdifuld viden om, hvordan man egentlig tænker på den anden side af bordet. Vi udveksler erfaringer og deler viden i forhold til det vigtige lobbyarbejde og hvordan fondene tænker forskelligt, hvilket både kan være en fordel og ulempe,” siger Dennis Hørmann.
I løbet af det første uddannelsesforløb, der starter den 8. marts, vil der eksempelvis være oplæg fra kommunikationschef i Det Obelske Familiefond, Sune Gylling Æbelø.
Katalytisk trend hindrer endnu ikke ansøgerne
Klassiske ansøgninger til private fonde spiller stadig en stor rolle i fundraisernes værktøjskasse, forklarer Dennis Hørmann. Det til trods for, at flere fonde de senere år har indtaget en mere aktiv projektskabende strategisk position med fokus på såkaldt katalytisk filantropi.
”Vores opfattelse er egentlig, at det stadig ikke har de store konsekvenser. Vi kan godt se, at det går i den retning, men indtil videre oplever vi også, at flere af fondene er blevet gode til at identificere nogle strategiske indsatsområder, som gør det lettere for ansøgere at forstå, hvad fondene egentlig giver penge til og prioriterer. Hvor det tidligere har været brede fundatser med formuleringen ’og andre almennyttige formål’, så giver de nye satsninger mulighed for at udarbejde endnu bedre målrettede og vinklede ansøgninger,” siger Dennis Hørmann.
Han mener, at fondene fortsat vil have gavn af den idéudviklende drivkraft, som de mange ansøgninger og projektforslag repræsenterer.
”I min optik ville det være ærgerligt, hvis fondene udelukkende fokuserede på strategisk og katalytisk filantropi, da nogle ansøgere jo også har en evne og dygtighed til at præsentere nyskabende projekter, som peger på nye metoder og aktiviteter til at skabe positive samfundsændringer. Omvendt har vi også brug for, at fondene tager et ansvar ved at fokusere på nogle af de samfundsudfordringer, vi står overfor og kommer til at stå overfor i Danmark,” siger Dennis Hørmann.
Under alle omstændigheder stiller de nye filantropiske tendenser høje krav til de kommende fundraising managers kompetencer, særligt hvis nogle fonde ’lukker ned’ for modtagelse af ansøgninger, påpeger han.
”Konsekvensen for fundraising managers er derfor, at de kommer til at fejle, hvis de ikke for det første formår at holde sig ajour omkring, hvordan de enkelte fonde agerer og tænker. Og for det andet, stadig gør opmærksom på sig selv og forfølger muligheder hos de fonde, som kommer til at arbejde mere med strategisk og katalytisk filantropi. Så konklusionen her er, at tilgangen til fondene fra de kommende fundraising managers kan være forskellig, men at der i alle tilfælde bliver nødt til at være et øget fokus på kommunikationen og PR omkring projektet, lobbyarbejdet med videre” siger han.
Indtil videre er 12 ud af 15 pladser til det første kursusforløb besat, men Erhvervsakademi Kolding forventer fremover at udbyde fundraising manager-kurset to gange årligt, oplyser chefkonsulent, Mette Will.