Fondenes bevillinger til folkeskolen slår rekord

Næsten 800 millioner kroner bevilgede fondene til grundskoler i Danmark i 2021. Det er historisk mange penge, og de risikerer at skævvride folkeskolen, lyder det fra Danmarks Lærerforening, der dog selv samarbejder med fonde. I KL frygter næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget, Morten Thiessen, kun, at skolerne ikke er gode nok til at fortælle om de mange gode resultater, og at det kan smitte af på fondenes lyst til at give i fremtiden.

"Vi er be­kym­re­de for, hvad det har af kon­se­kven­ser for vil­lig­he­den til of­fent­lig fi­nan­si­e­ring. For vo­res sko­le skal først og frem­mest væ­re fi­nan­si­e­ret af det of­fent­li­ge,” si­ger Re­gitze Flan­nov, der er for­kvin­de for Dan­marks Læ­rer­for­e­nings undervisningsudvalg.

Var det no­get med et mi­kros­a­fa­ri-for­løb for sko­lens yng­ste ele­ver? El­ler et skole­ud­vik­lings­pro­jekt med fo­kus på le­gen­de til­gan­ge til tek­no­lo­gi­for­stå­el­se? Alt sam­men be­talt af en stor dansk fond?

Det er det til­sy­ne­la­den­de for en lang ræk­ke af de dan­ske folkeskoler.

I 2021 be­vil­ge­de de dan­ske fon­de 794 mil­li­o­ner kro­ner til dan­ske grund­sko­ler. Det op­ly­ser Dan­marks Sta­ti­stik til Fun­dats på bag­grund af en sær­kør­sel, som eks­klu­de­rer fon­de­nes ud­de­lin­ger til uden­land­ske be­vil­lings­mod­ta­ge­re på skoleområdet.

Be­lø­bet er det hø­je­ste si­den etab­le­rin­gen af Dan­marks Sta­ti­stiks fond­sta­ti­stik, og sam­men­lig­net med for fem år si­den, hvor de sam­le­de do­na­tio­ner ud­gjor­de 76 mil­li­o­ner kro­ner, er der ta­le om me­re end en tidobling.

Den kraf­ti­ge stig­ning i ek­ster­ne mid­ler føl­ges tæt af Dan­marks Læ­rer­for­e­ning, hvor man med bå­de glæ­de og skep­sis no­te­rer sig den hef­ti­ge udvikling.

”Vi har væ­ret op­mærk­som­me på fon­des in­ve­ste­rin­ger i fol­ke­sko­len og kon­se­kven­ser­ne der­af i man­ge år. Vi er be­kym­re­de for, hvad det har af kon­se­kven­ser for vil­lig­he­den til of­fent­lig fi­nan­si­e­ring. For vo­res sko­le skal først og frem­mest væ­re fi­nan­si­e­ret af det of­fent­li­ge,” si­ger Re­gitze Flan­nov, der er med­lem af Læ­rer­for­e­nin­gens ho­ved­be­sty­rel­se og for­kvin­de for for­e­nin­gens undervisningsudvalg.

Fondsmidler kan skævvride

Re­gitze Flan­nov for­kla­rer, at der ud­over spørgs­må­let om be­ta­lings­vil­lig­he­den i det of­fent­li­ge knyt­ter sig en ræk­ke an­dre op­mærk­som­heds­punk­ter til det øge­de sam­ar­bej­de mel­lem fon­de og sko­ler, som fag­for­e­nin­gen hol­der øje med.

Det er især der, hvor der rul­les pæ­da­go­gi­ske kon­cep­ter ud på skolerne

Re­gitze Flan­nov – For­kvin­de, Dan­marks Læ­rer­for­e­nings undervisningsudvalg

”Fon­de­ne har de­res eg­ne in­ter­es­ser, og det er jo le­gi­timt nok, men det gør, at der er en ræk­ke punk­ter, vi skal væ­re op­mærk­som­me på. Der er man­ge ste­der, hvor sam­ar­bej­der­ne med fon­de­ne går rig­tig godt, men vi hø­rer og­så be­kym­rin­ger fra vo­res med­lem­mer. Det er især der, hvor der rul­les pæ­da­go­gi­ske kon­cep­ter ud på sko­ler­ne, og hvor fon­de­ne er me­get spe­ci­fik­ke i for­hold til, hvad det er for en di­dak­tik, der føl­ger med pen­ge­ne,” si­ger Re­gitze Flannov.

Dan­marks Læ­rer­for­e­nings be­kym­rin­ger går blandt an­det på, om fonds­mid­ler­ne kan skævvri­de folkeskolen.

”Fon­de­ne har i en del år haft me­get fo­kus på STEM-fag­grup­pen, men hvor ef­ter­la­der det de små fag som sprog­fa­ge­ne? Vi skal væ­re op­mærk­som­me på, at vi ik­ke får skævv­re­det fol­ke­sko­len, hvad en­ten det er fag­mæs­sigt, geo­gra­fisk el­ler ma­te­ri­elt,” si­ger Re­gitze Flannov.

De be­kym­rin­ger står læ­rer­for­e­nin­gen ik­ke ale­ne med.

For­sker og ad­junkt i pæ­da­go­gik på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Lucas Co­ne, af­le­ve­re­de i maj må­ned sin ph.d.-afhandling om blandt an­det fon­de­nes in­vol­ve­ring i folkeskolen.

Kort tid ef­ter ar­gu­men­te­re­de han i Fun­dats for en kort­læg­ning af de sti­gen­de pri­va­te fonds­mid­ler i fol­ke­sko­len og kon­se­kven­ser­ne deraf.

”Fon­de­ne er i dag en kæm­pe pæ­da­go­gisk og po­li­tisk magt­fak­tor, hvor de i høj grad på­vir­ker sko­ler­nes prak­sis og pæ­da­go­gi­ske for­mål – og­så langt me­re end fon­de­ne selv si­ger, de gør,” sag­de han.

I sin af­hand­ling un­der­søg­te han blandt an­det ri­si­ko­en for den fag­mæs­si­ge skævvrid­ning af fol­ke­sko­lens for­mål, når fon­de­ne ho­ved­sa­ge­ligt sen­der pen­ge i na­tur­vi­den­ska­be­lig ret­ning, men og­så an­dre fald­gru­ber, som fonds­mid­ler­ne skaber.

Det gæl­der ek­sem­pel­vis ri­si­ko­en for, at læ­re­re og le­de­re til­si­de­sæt­ter de­res eg­ne kri­ti­ske re­flek­sio­ner og er­fa­rin­ger, at der kan op­stå split­tel­se mel­lem kol­le­ga­er, der er ue­ni­ge om kva­li­te­ten i, el­ler bag­grun­den for, fon­de­nes pro­jek­ter, samt at man­ge ele­ver og læ­re­re i sti­gen­de grad dan­ner stær­ke fø­lel­ses­mæs­si­ge bånd til be­stemt brands el­ler koncepter.

”Vi har brug for en sam­ta­le om, hvad al­le de her pen­ge og pro­jek­ter fra fon­de rent fak­tisk gør ved sko­len. Der er nog­le ukla­re in­ter­es­ser på spil,” lød det fra Lucas Co­ne, der på bag­grund af sin forsk­ning og­så kon­klu­de­re­de at:

”Skil­le­linjer­ne mel­lem of­fent­li­ge og pri­va­te in­ter­es­ser mud­rer, og det kan po­ten­ti­elt bli­ve et pro­blem, når sko­lens cen­tra­le ak­tø­rer plud­se­lig ope­re­rer ud fra ra­tio­na­ler, der byg­ger på vækst og bran­ding sna­re­re end de­mo­kra­ti­ske hensyn.”

KL: Ingen grund til bekymring

De man­ge be­kym­rin­ger de­les ik­ke af næst­for­mand i KL’s bør­ne- og un­der­vis­nings­ud­valg Mor­ten Thies­sen (C), der er rå­d­mand i Aal­borg Byråd.

Det kan smit­te af på gi­ve­rens lyst til at gi­ve i frem­ti­den, hvis man ik­ke kan se nog­le for­nuf­ti­ge re­sul­ta­ter af de af­sat­te midler

Mor­ten Thies­sen – Næst­for­mand, KL's bør­ne- og undervisningsudvalg

Hans stør­ste frygt er, om sko­ler­ne er dyg­ti­ge nok til at for­tæl­le, hvad der kom­mer ud af de man­ge fondskroner.

”Der, hvor man kun­ne væ­re lidt nervøs, er, om det he­le bli­ver lidt ufo­ku­se­ret, så man ik­ke rig­tig ved, hvad man får for de man­ge pen­ge. Det kan smit­te af på gi­ve­rens lyst til at gi­ve i frem­ti­den, hvis man ik­ke kan se nog­le for­nuf­ti­ge re­sul­ta­ter af de af­sat­te mid­ler,” si­ger Mor­ten Thiesen.

Ar­gu­men­tet om, at fonds­mid­ler­ne kan skævvri­de fol­ke­sko­len, gi­ver han ik­ke me­get for.

”Fol­ke­sko­len ko­ster så re­la­tivt man­ge pen­ge, at selv et mil­li­ard­be­løb ik­ke vil­le kun­ne skævvri­de no­get som helst. Den gør ik­ke en for­skel i det sam­le­de bil­le­de, men det gør en kæm­pe for­skel der, hvor den lan­der. Do­na­tio­ner kan æn­dre fun­da­men­talt på kva­li­te­ten af den un­der­vis­ning, man er i stand til at præ­ste­re,” si­ger Mor­ten Thiessen.

Han for­kla­rer, at net­op de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge fag er dy­re at dri­ve, hvis un­der­vis­nin­gen skal væ­re på et ”for­nuf­tigt” niveau.

”Jeg sy­nes, at det er rig­tig godt, at man har ap­pe­tit på at styr­ke den del af un­der­vis­nin­gen,” ly­der det fra politikeren.

Er det her et tegn på, at fol­ke­sko­len får for få of­fent­li­ge midler?

”Man kan må­ske si­ge, at der har væ­ret en pri­o­ri­te­ring tid­li­ge­re, som har gjort, at det har væ­ret svært at kom­me or­dent­ligt op i ni­veau i for­hold til de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge fag,” si­ger Mor­ten Thiessen.

Fagforening får fondsstøtte

En mang­len­de øko­no­misk pri­o­ri­te­ring af fol­ke­sko­len er net­op en af år­sa­ger­ne til, at fonds­mid­ler­ne kan gø­re en po­si­tiv for­skel i sko­ler­ne, me­ner Re­gitze Flannov.

Hun slår fast, at Dan­marks Læ­rer­for­e­ning har som før­ste­pri­o­ri­tet, at det of­fent­li­ge fi­nan­si­e­rer en god fol­ke­sko­le, men at hel­ler ik­ke fag­for­e­nin­gen selv er bleg for at ta­ge imod en hjæl­pen­de fonds­hånd el­ler to.

Det gæl­der for ek­sem­pel, når det kom­mer til ef­ter­ud­dan­nel­se af læ­re­re, hvor fag­for­e­nin­gen i sam­ar­bej­de med en ræk­ke fon­de og pro­fes­sions­højsko­ler ud­by­der fagforløb.

Når det nu er, som det er, så er vi gla­de for de fon­de, som går ind og hjælper

Re­gitze Flan­nov – For­kvin­de, Dan­marks Læ­rer­for­e­nings undervisningsudvalg

”Det gør vi blandt an­det for at imø­de­kom­me et be­hov for ef­ter­ud­dan­nel­se blandt vo­res med­lem­mer, men og­så for at vi­se vej­en til, hvor­dan læ­re­re kan blom­stre i de­res ar­bejds­liv. Vi gi­ver dem lyst til at bli­ve i fa­get,” si­ger Re­gitze Flan­nov og til­fø­jer, at hun hå­ber, at de ef­ter­ud­dan­ne­de læ­re­re går ud i kom­mu­ner­ne og bli­ver am­bas­sa­dø­rer for, hvad god ef­ter­ud­dan­nel­se kan gøre.

Kun­ne Dan­marks Læ­rer­for­e­ning ik­ke selv fi­nan­si­e­re ef­ter­ud­dan­nel­se af si­ne medlemmer?

”Det er vig­tigt at hu­ske på, at det er ar­bejds­gi­ver­ne, som ef­ter­ud­dan­ner læ­rer­ne. Men når det nu er, som det er, så er vi gla­de for de fon­de, som går ind og hjæl­per,” si­ger Re­gitze Flannov.

Hun un­der­stre­ger, at det go­de sam­ar­bej­de mel­lem fond og læ­re­re op­står, når læ­rer­ne stil­ler krav og be­tin­gel­ser i sam­ar­bej­det, så det ik­ke er fon­de­ne, der sty­rer ind­hol­det i di­dak­tik­ken og undervisningen.

Iføl­ge en ny un­der­sø­gel­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter be­vil­ge­de fon­de­ne i 2021 i alt 2,425 mil­li­ar­der kro­ner til grund­sko­ler. I det tal ind­går dog og­så støt­te til grund­sko­le­om­rå­det i udlandet.

Be­lø­bet til de uden­land­ske be­vil­lings­mod­ta­ge­re var i 2021 ek­stra­or­di­nært højt og skyld­tes sær­ligt Le­go Fon­dens støt­te til at få børn til­ba­ge i sko­ler­ne ef­ter covid-19.

Tal­let 794 mil­li­o­ner kro­ner, som Fun­dats har få­et gen­nem en sær­kør­sel hos Dan­marks Sta­ti­stik, tæl­ler der­for ude­luk­ken­de do­na­tio­ner til grund­sko­ler i Danmark.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer