Forsker til fonde: Hjælp med at reparere de nationale tests

Ef­ter den se­ne­ste tids blæst om fol­ke­sko­lens na­tio­na­le tests, ap­pel­le­rer en for­sker på om­rådet nu til de dan­ske fon­de om at bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen af te­ste­ne. Med fon­de­nes hjælp kan vi få løst et sam­fund­spro­blem og gø­re Dan­mark til et fo­re­gang­sland på om­rådet, ly­der det så­le­des fra Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen fra DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet.

Christian Christrup Kjeldsen, lektor på DPU
“Mit for­slag er, at de na­tio­na­le tests så at si­ge bli­ver kørt i pit­stop – au­to­ri­se­ret værk­sted. Her skal de om­byg­ges til at væ­re et red­skab, som læ­rer­ne kan bru­ge til no­get," si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen, dr.phil., vi­ce­in­sti­tut­le­der og lek­tor på DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet.

At te­ste na­tio­nalt el­ler ej. Og ik­ke mindst hvor­dan. Det er nog­le af ti­dens pres­se­ren­de spørgs­mål på fol­ke­sko­le­om­rå­det, som en ræk­ke dan­ske fon­de i sti­gen­de grad har am­bi­tio­ner om at styr­ke.

I den se­ne­ste tid er de na­tio­na­le tests igen kom­met un­der hård kri­tik for ik­ke at væ­re i stand til at le­ve­re re­sul­ta­ter i over­ens­stem­mel­se med de­res for­mål. De skul­le el­lers fun­ge­re som bå­de et pæ­da­go­gisk red­skab, et sty­rings­værk­tøj og en må­le­stok til at un­der­sø­ge ef­fek­ten af ind­sat­ser på fol­ke­sko­le­om­rå­det som ek­sem­pel­vis tur­bo­for­løb. Men te­ste­ne le­ve­rer ik­ke til­stræk­ke­ligt på no­gen af om­rå­der­ne, ly­der det fra kri­ti­ker­ne.

Forsker: Stadig behov for nationale tests

Én af kri­ti­ker­ne er vi­ce­in­sti­tut­le­der lek­tor, dr.phil. Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen fra DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet. Han me­ner, at de nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests bør gen­tæn­kes. Og han me­ner og­så, at dan­ske fon­de po­ten­ti­elt har en vig­tig rol­le at spil­le i det ar­bej­de.

– Chri­sti­an Kjeld­sen, bør de nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests ik­ke ba­re skrot­tes helt?

“Jeg me­ner, at der er be­hov for at ha­ve et værk­tøj for læ­re­ren i for­bin­del­se med ved­kom­men­des di­dak­ti­ske ar­bej­de og eva­lu­e­rings­kul­tur. Og for­æl­dre­ne har og­så et le­gi­timt øn­ske om at få til­ba­ge­mel­din­ger om ele­vens fær­dig­he­der. På na­tio­nalt plan er der og­så be­hov for at kun­ne føl­ge med i sko­lens ge­ne­rel­le ud­vik­ling. Der­for er der be­hov for en god na­tio­nal test. Men det er ba­re ik­ke den, vi har nu,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

– Hvad skal der ef­ter din me­ning ske i ste­det?

“Mit for­slag er, at de na­tio­na­le tests så at si­ge bli­ver kørt i pit­stop – au­to­ri­se­ret værk­sted. Her skal de om­byg­ges til at væ­re et red­skab, som læ­rer­ne kan bru­ge til no­get. Og som gør, at ele­ver­ne kan se en sam­men­hæng mel­lem det re­sul­tat, de får og de­res egen op­le­vel­se af de­res fag­li­ge kun­nen. Hvis du som elev er ret dyg­tig og har en so­lid tro på eg­ne ev­ner i fa­get og der­ef­ter får at vi­de, at du er langt un­der mid­del, så gør det jo no­get ved dig. Og det er ik­ke i or­den. Der­for fortje­ner ele­ver­ne og­så et på­li­de­ligt in­stru­ment,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen og fort­sæt­ter:

“Der­u­d­over fortje­ner na­tio­na­le og lo­ka­le po­li­ti­ke­re at få et in­stru­ment, så de kan føl­ge med i sko­lens ud­vik­ling og ha­ve til­tro til bil­le­det af ud­vik­lin­gen. Og slut­te­lig sy­nes jeg, at den forsk­ning, der bli­ver la­vet med af­sæt i de na­tio­na­le tests, fortje­ner, at vi kan ha­ve til­tro til te­stens må­le­e­gen­ska­ber. Så vi skal be­hol­de am­bi­tio­nen om de na­tio­na­le tests. Men te­sten le­ve­rer ik­ke på am­bi­tio­nen end­nu,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

Betal værkstedsregningen

De nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests har ko­stet i om­eg­nen af 200 mio. kr. at ud­vik­le og af­vik­le hvert år. Men med de ret­te kom­pe­ten­cer til at ud­vik­le te­ste­ne, kan in­ve­ste­rin­gen ha­ve nyt­te for sam­fun­det, og her kan fon­de­ne spil­le en vig­tig rol­le, me­ner Chri­sti­an Kjeld­sen

Min op­for­dring er, at fon­de­ne med­vir­ker til at be­ta­le værk­steds­reg­nin­gen ved ud­vik­lin­gen af de nye na­tio­na­le tests.

Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen – dr.phil., vi­ce­in­sti­tut­le­der og lek­tor, DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet.

– Du ap­pel­le­rer til fon­de­ne om at bi­dra­ge til det kom­men­de ar­bej­de med de na­tio­na­le tests. Men hvor­dan kan de det?

“Fon­de­ne har en helt unik mu­lig­hed for at bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen af et red­skab til glæ­de for en af sam­fun­dets vig­tig­ste in­sti­tu­tio­ner, nem­lig grund­sko­len. Så min op­for­dring er, at fon­de­ne med­vir­ker til at be­ta­le værk­steds­reg­nin­gen ved ud­vik­lin­gen af de nye na­tio­na­le tests, så vi kan væ­re sik­re på, at de bå­de er pæ­da­go­gisk an­ven­de­li­ge, at de er til glæ­de for for­æl­dre og ele­ver, at de kan gi­ve go­de ind­sig­ter i sko­lens sam­le­de ud­vik­ling, og at de kan bru­ges til forsk­ning på et so­lidt og på­li­de­ligt grund­lag. Og det kan fon­de­ne væ­re med­vir­ken­de til ved at be­vil­ge mid­ler til det her in­nova­ti­ve ud­vik­lings­ar­bej­de, der skal i gang,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

– Fon­de­ne var ik­ke en del af ud­vik­lings­ar­bej­det, da de nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests blev ud­vik­let i sin tid. Hvor­for skal de så væ­re det nu?

“Hvis vi ik­ke har nog­le mid­ler, som er ri­si­ko­vil­li­ge til at ud­vik­le og prø­ve nog­le ting af in­den for om­rå­det og der­med bli­ve klo­ge­re på at la­ve den go­de na­tio­na­le test, så kom­mer det sim­pelt­hen ik­ke til at ske. Vi har brug for den slags mid­ler til at la­ve et ud­vik­lings­ar­bej­de, som ik­ke vil­le bli­ve la­vet uden,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

Et nationalt center for evaluering og test i grundskolen

– Hvor­dan skul­le det ud­vik­lings­ar­bej­de me­re kon­kret hånd­te­res?

“Dy­best set sy­nes jeg, at fon­de­ne kun­ne ha­ve en in­ter­es­se i at etab­le­re – må­ske i fæl­les­skab – et na­tio­nalt cen­ter for eva­lu­e­ring og test i grund­sko­len, som ud­vik­ler go­de tests og an­dre eva­lu­e­rings­værk­tø­jer og for­sker i bå­de sta­ti­stik og prak­sis med test. Der er sim­pelt­hen brug for, at vi får skabt et in­nova­tivt pæ­da­go­gisk værk­sted til at ud­vik­le de na­tio­na­le tests og bli­ve ved med at ud­vik­le på de in­stru­men­ter, som vi bru­ger. Og det be­hø­ver ik­ke kun at væ­re i grund­sko­len. Det kan og­så væ­re an­dre ste­der i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met, hvor der li­ge­le­des er brug for re­le­van­te og på­li­de­li­ge må­le­værk­tø­jer,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen og ud­dy­ber:

“I øje­blik­ket dis­ku­te­rer man at gi­ve pen­ge til uni­ver­si­te­ter­ne på bag­grund af for­skel­li­ge ide­er om kva­li­tet. Så­dan et cen­ter, ger­ne i til­knyt­ning til Na­tio­nalt Cen­ter for Sko­le­forsk­ning, kun­ne jo væ­re med til at gø­re, at det ik­ke ale­ne bli­ver de for­hån­den­væ­ren­de da­ta el­ler de nem­me in­di­ka­to­rer, der sæt­ter dags­or­de­nen for, hvad der skal må­les på. Der er be­hov for en na­tio­nal sats­ning på ka­pa­ci­tets­op­byg­ning in­den for as­ses­sment.”

– Har vi ik­ke al­le­re­de så­dan et cen­ter, som du fo­re­slår, i Tryg­fon­dens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter?

“Nej, det har vi ik­ke. Vi har ik­ke i til­stræk­ke­lig grad sam­let eks­per­ti­se og ar­bej­det om­kring ud­vik­ling og for­stå­el­se af pæ­da­go­gi­ske tests. Når vi sam­men­lig­ner os med de øv­ri­ge nor­di­ske lan­de, så har man dér pla­ce­ret ar­bej­det med test­ud­vik­ling na­tio­nalt i in­sti­tut­ter, hvor man har ka­pa­ci­tets­op­byg­get. Tryg­fon­dens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter spil­ler en vig­tig rol­le i for­hold til ran­do­mi­se­re­de kon­trol­le­re­de for­søg, men vi mang­ler et sted med den ret­te ka­pa­ci­tet og fag­lig­hed på om­rå­det for pæ­da­go­gi­ske tests.”

– Er det ik­ke godt nok, at vi har for­skel­li­ge fag­lig­he­der rundt om i lan­det, der kan sup­ple­re hin­an­den og ud­for­dre hin­an­den?

“Det er egent­lig ik­ke et spørgs­mål om at sup­ple­re og ud­for­dre. Det er et spørgs­mål om at få ka­pa­ci­tets­op­byg­get på et om­rå­de, som vol­der os pro­ble­mer sam­funds­mæs­sigt. Der er ik­ke til­stræk­ke­lig man­power og tid af­sat til at hjæl­pe med den­ne her ud­vik­lings­op­ga­ve. Vi har et lil­le værk­sted nu, men det kun­ne med for­del ska­le­res op,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen og fort­sæt­ter:

“Med det sid­ste nøk kun­ne vi fak­tisk bli­ve in­ter­na­tio­nalt før­en­de på om­rå­det, og vi vil­le i Dan­mark kun­ne få en kon­kur­ren­cepo­si­tion i for­hold til at gen­nem­fø­re de in­ter­na­tio­na­le kom­pa­ra­ti­ve un­der­sø­gel­ser. Bo­ston Col­le­ge i USA kø­rer TIMMS og PIRLS. Der er for få ste­der i ver­den, hvor man har sam­let ka­pa­ci­tet til at kun­ne ind­gå i kon­kur­ren­cen om at over­ta­ge det,” slut­ter Chri­sti­an Kjeld­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.