Forskningsleder efter nedslående skole-undersøgelse: Vigtigt at STEM-fonde nu lytter frem for at søge snuptagsløsninger

Dan­ske ele­ver i 4. klas­se er ble­vet dår­li­ge­re til ma­te­ma­tik og min­dre gla­de for fa­get si­den 2015, vi­ser den in­ter­na­tio­na­le un­der­sø­gel­se TIMSS. Forsk­nings­le­der Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen fra DPU kal­der re­sul­ta­ter­ne “me­get be­kym­ren­de,” men han op­for­drer og­så pri­va­te fon­de med in­ter­es­se for STEM-om­rå­det til lyt­te, før de be­vil­ger hur­ti­ge penge.

Matematik (modelfoto)
Re­sul­ta­ter­ne er iføl­ge for­sker­ne bag den dan­ske del af un­der­sø­gel­sen så be­kym­ren­de, at de ad­va­rer om et “al­vor­ligt dan­nel­ses­tab,” hvis ik­ke ud­vik­lin­gen ven­des nu (mo­del­fo­to).

Der er nok at ta­ge fat på for de pri­va­te fon­de, som med mil­li­ar­der af kro­ner støt­ter ud­vik­lin­gen af STEM-fa­­ge­­ne i grundskolen.

Nye re­sul­ta­ter fra den in­ter­na­tio­na­le un­der­sø­gel­se TIMSS 2019 teg­ner nem­lig et dystert bil­le­de af den fag­li­ge ud­vik­ling hos de dan­ske ele­ver i bå­de fa­ge­ne ma­te­ma­tik og na­­tur- og teknologi.

Re­sul­ta­ter­ne er iføl­ge for­sker­ne bag den dan­ske del af un­der­sø­gel­sen så be­kym­ren­de, at de ad­va­rer om et “al­vor­ligt dan­nel­ses­tab,” hvis ik­ke ud­vik­lin­gen ven­des nu.

”Ele­ver­nes gen­nem­snit­li­ge dyg­tig­hed i ma­te­ma­tik er fal­det mar­kant, ef­ter at man el­lers har set frem­gang i snart 20 år. Sam­ti­dig er der sket et stort fald i, hvor godt ele­ver­ne kan li­de ma­te­ma­tik­fa­get. Det er me­get be­kym­ren­de,” si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen, vi­ce­in­sti­tut­le­der ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet ved Aar­hus Uni­ver­si­tet, som har væ­ret an­svar­lig for den dan­ske del af undersøgelsen.

Ele­ver­nes fal­den­de in­ter­es­se for ma­te­ma­tik be­kym­rer ham:

”Tid­li­ge­re har ele­ver­ne i Dan­mark væ­ret for­holds­vis gla­de for ma­te­ma­tik frem til 4. klas­se­trin, men hvor in­ter­es­sen så er fal­det frem mod ud­sko­lin­gen. Nu sæt­ter det tid­li­ge­re ind, og det er et kæm­pe pro­blem, for vi kan for­ud­si­ge, at det vil be­ty­de en end­nu min­dre in­ter­es­se, når ele­ver­ne for­la­der grund­sko­len. Det har be­tyd­ning for de­res vi­de­re ud­dan­nel­ses­valg,” si­ger han.

Iføl­ge Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen un­der­stre­ger de nye re­sul­ta­ter be­ho­vet for, at pri­va­te fon­de fort­sat en­ga­ge­rer sig i at ud­vik­le STEM-fa­­ge­­ne i grundskolen.

“I for­hold til fon­de­ne be­ty­der de her re­sul­ta­ter først og frem­mest, at der fort­sat er brug for, at de støt­ter ud­vik­lin­gen af STEM-fa­­ge­­ne. For selv­om vi li­ge hol­der skin­det på næ­sen i na­­tur- og tek­no­lo­gi, så ser vi – ud­over fal­det i ma­te­ma­tik – rent fak­tisk og­så et sta­ti­stisk fald in­den for bi­o­lo­gi­om­rå­det og in­den for fy­sik- og ke­miom­rå­det, når man dyk­ker ned i de en­kel­te fag­om­rå­der. I for­hold til fon­de­nes am­bi­tio­ner vil det jo set i et frem­tids­per­spek­tiv væ­re gan­ske be­kym­ren­de, hvis vi ik­ke får ret­tet op på det,” si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeldsen.

Stå sammen

Iføl­ge Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen er der i ly­set af de nye re­sul­ta­ter nu be­hov for, at al­le ak­tø­rer om­kring sko­len løf­ter i flok for at af­dæk­ke, hvor­dan ud­vik­lin­gen kan ven­des igen.

Bør­­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­­sen­­krantz-Theil har kaldt de nye re­sul­ta­ter ‘gan­ske al­vor­li­ge’ og be­slut­tet at ned­sæt­te en eks­pert­grup­pe i det nye år, som skal kom­me med an­be­fa­lin­ger til at styr­ke ele­ver­nes kom­pe­ten­cer i matematik.

Der skal først en hand­lings­plan til, og når dén er der, så tror jeg det er vig­tigt, at fon­de­ne lyt­ter og ik­ke nød­ven­dig­vis skal fin­de sin egen niche.

Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen – vi­ce­in­sti­tut­le­der, DPU – Aar­hus Universitet

– Men hvil­ken rol­le kan fon­de, som har mål­sæt­nin­ger på STEM-om­­rå­­det, og som ger­ne vil bi­dra­ge, så spille?

"Når dem, som har fin­gre­ne ne­de i bol­le­dej­en, får iden­ti­fi­ce­ret, hvor der kan gø­res no­get kon­kret for at løf­te fa­ge­ne, så kan fon­de­ne spil­le med ved at lyt­te til den pro­fes­sio­nel­le vur­de­ring og bag­ef­ter even­tu­elt støt­te. Be­kym­rin­gen kan væ­re, hvis fon­de­ne, som trods alt ik­ke sid­der med den kon­kre­te og næ­re vi­den om, hvad der sker i sko­len, be­gyn­der at ska­be sig idéer om snup­tags­løs­nin­ger. Så får vi ik­ke løst pro­ble­met, men ba­re mud­ret bil­le­det og sat ting i værk, som ta­ger op­mærk­som­he­den. Så det er vir­ke­lig vig­tigt, at fon­de­ne er lyt­ten­de i den her si­tu­a­tion, sna­re­re end at for­sø­ge kom­me med løs­nin­gen," si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeldsen.

Han ap­pel­le­rer der­for til, at der nu iværk­sæt­tes en na­tio­nal ind­sats, som han kal­der “tvin­gen­de nød­ven­dig,” og han un­der­stre­ger, at ind­sat­sen skal byg­ge på bå­de forsk­nings­vi­den og praksiserfaring.

“Først når det er gjort, kom­mer fon­de­ne ind i bil­le­det, me­ner jeg. Da jeg så re­ak­tio­ner­ne på re­sul­ta­ter­ne i går, hav­de man­ge de­res eg­ne enk­le for­kla­rin­ger klar i lø­bet af to mi­nut­ter. Vi har brugt rig­tig, rig­tig man­ge ti­mer med et kæm­pe da­ta­ma­te­ri­a­le, og sa­gen er, at det er en my­ri­a­de af for­skel­li­ge fak­to­rer, der til­sam­men ska­ber en rig­tig uhel­dig ud­vik­ling. Så man skal li­ge pas­se på, at man ik­ke nu kon­klu­de­rer, at nu skal der tur­bo­ind­sat­ser, me­re mo­ti­ve­re­de ele­ver, ef­ter- og vi­de­reud­dan­nel­se af læ­rer­ne el­ler no­get fjer­de til. Der skal først en hand­lings­plan til, og når dén er der, så tror jeg det er vig­tigt, at fon­de­ne lyt­ter og ik­ke nød­ven­dig­vis skal fin­de sin egen ni­che. Selv­om jeg godt ved, at det kan væ­re svært med bå­de et øn­ske om på den ene si­de at gø­re no­get, der bli­ver lagt mær­ke til og sam­ti­dig nød­ven­dig­he­den af at løf­te i flok,” si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeldsen.

Dårligere digitalt

Selv­om Chri­sti­an Kjeld­sen op­for­drer fon­de­ne til at væ­re til­ba­ge­hol­den­de med at iværk­sæt­te nye pro­jek­ter ”ude i sid­ste led,” så me­ner han sta­dig, at de fon­de, der øn­sker at hjæl­pe her og nu, kan spil­le en vig­tig rolle.

”Vi har nem­lig en an­den kæm­pe ud­for­dring. Nog­le gan­ge byg­ger dét, man sæt­ter i gang – og­så fra fon­de­nes si­de – på nog­le an­ta­gel­ser, der er af me­re snus­for­nuf­tig end vi­den­ska­be­li­ge ka­rak­ter. Det kan væ­re ud­mær­ket, men der er ét om­rå­de, hvor jeg tæn­ker, at fon­de­ne bør gå ind og støt­te grund­forsk­ning, nem­lig i spørgs­må­let om det di­gi­ta­les be­tyd­ning for ele­ver­nes læ­ring,” si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeldsen.

Der er dy­best set brug for grund­forsk­ning, der kan be­ly­se, hvad det be­ty­der for ele­ver­nes læ­rings­ud­byt­te at gå fra pa­pir­ba­se­re­de læ­re­mid­ler til com­pu­ter­ba­se­re­de læremidler.

Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen – vi­ce­in­sti­tut­le­der, DPU – Aar­hus Universitet

Ud­over at vi­se en til­ba­ge­gang i ele­ver­nes ma­te­ma­tik­kund­ska­ber, så af­slø­rer den nye un­der­sø­gel­se nem­lig og­så, at der er en grund­læg­gen­de ne­ga­tiv ef­fekt på ele­ver­nes præ­sta­tion, når man flyt­ter te­sten fra pa­pir til computer.

TIMSS 2019

TIMSS – Trends in In­ter­na­tio­nal Mat­he­ma­ti­cs and Sci­en­ce Stu­dy – er en in­ter­na­tio­nal kom­pa­ra­tiv un­der­sø­gel­se, der gen­nem­fø­res hvert fjer­de år i re­gi af IEA (In­ter­na­tio­nal As­so­ci­a­tion for the Eva­lu­a­tion of Educa­tio­nal Achie­ve­ment). Me­re end 60 lan­de har del­ta­get I TIMSS 2019.

I Dan­mark er un­der­sø­gel­sen gen­nem­ført af for­ske­re ved DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet. Dan­mark har del­ta­get i TIMSS-un­­der­­sø­­gel­­ser­­ne i 1995 (8. klas­se), 2007, 2011, 2015 og 2019 (4. klasse).

Hent bo­gen om de dan­ske ho­ved­re­sul­ta­ter af TIMSS 2019 her (pdf)

”Op­ga­ver­ne – de helt sam­me op­ga­ver – er sim­pelt­hen sy­ste­ma­tisk svæ­re­re for ele­ver­ne at lø­se på com­pu­ter frem for på pa­pir. Det sæt­ter spørgs­måls­tegn ved, hvor­når og hvor­dan man skal flyt­te læ­re­mid­ler fra tryk til com­pu­ter. Der er dy­best set brug for grund­forsk­ning, der kan be­ly­se, hvad det be­ty­der for ele­ver­nes læ­rings­ud­byt­te at gå fra pa­pir­ba­se­re­de læ­re­mid­ler til com­pu­ter­ba­se­re­de læ­re­mid­ler. Der har ba­re væ­ret en an­ta­gel­se om, at di­gi­ta­le læ­re­mid­ler var nød­ven­di­ge for at for­be­re­de ele­ver­ne på en di­gi­ta­li­se­ret hver­dag. Hos Læ­ge­mid­delsty­rel­sen ved man, at før vi stik­ker en nål i ar­men på al­le dan­ske­re, så skal en vac­ci­ne igen­nem nog­le pro­ces­ser for at sik­re kva­li­te­ten. Sam­me tænk­ning kun­ne man øn­ske sig en­gang imel­lem på sko­le­om­rå­det og­så,” slut­ter Chri­sti­an Chri­strup Kjeldsen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Strategiloyalitet og partnerskaber bliver vitalt i 2021: ”At tænke langsigtet er filantropiens vigtigste kendetegn”

Su­per­la­ti­ver­ne står nær­mest i kø, når den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia og næst­for­mand i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Jes­per Ny­gård skal be­skri­ve den…

Fonde: Fortsat fokus på corona i 2021

Det er svært at spå om frem­ti­den, men 2021 bli­ver for­ment­lig end­nu et år med sto­re fonds­be­vil­lin­ger fo­ku­se­ret på cor­o­na. Så­dan ly­der det fra både…

Ny strategi skal gøre Lundbeckfonden tydeligere i den offentlige debat

Skin­ner­ne er lagt for de næ­ste ti års ar­bej­de i Lund­beck­fon­den. En ny og usæd­van­ligt lang­sig­tet stra­te­gi for fon­dens sam­le­de ak­ti­vi­te­ter skal nem­lig give…

Kommentar: Revisor svigtede i Aggesen-sagen

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Lej­lig­heds­sa­gen fra Fre­de­riks­berg Al­lé kun­ne ha­ve ko­stet bå­de Si­mon Ag­ge­sen og den in­te­ta­nen­de ledelse…

Ny Due Jensen-fond vil forandre Danmarks hospitalssystem

En ny fond er sat i ver­den, og må­let er klart: At for­an­dre det dan­ske ho­spi­tals­sy­stem. Ni­els Due Jen­sens Fond er, som nav­net an­ty­der, stiftet…

Her er læsernes foretrukne historier fra Fundats i 2020

  20 Hvem er de 100 mest ud­de­len­de fon­de i Dan­mark? Det har i en lang år­ræk­ke væ­ret et så­kaldt godt spørgs­mål. Si­den 1991 har…

Danskernes nyvundne naturbegejstring gavner Den Danske Naturfond

Sti­er­ne i de dan­ske sko­ve er ble­vet be­t­rå­dt som al­drig før, som­mer­fug­le, svam­pe og vil­de bær er ble­vet ana­ly­se­ret som al­drig før, og måltider…

Coronakrise

Strategiloyalitet og partnerskaber bliver vitalt i 2021: ”At tænke langsigtet er filantropiens vigtigste kendetegn”

Su­per­la­ti­ver­ne står nær­mest i kø, når den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia og næst­for­mand i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter Jes­per Ny­gård skal be­skri­ve den…

Fonde: Fortsat fokus på corona i 2021

Det er svært at spå om frem­ti­den, men 2021 bli­ver for­ment­lig end­nu et år med sto­re fonds­be­vil­lin­ger fo­ku­se­ret på cor­o­na. Så­dan ly­der det fra både…

Danskernes nyvundne naturbegejstring gavner Den Danske Naturfond

Sti­er­ne i de dan­ske sko­ve er ble­vet be­t­rå­dt som al­drig før, som­mer­fug­le, svam­pe og vil­de bær er ble­vet ana­ly­se­ret som al­drig før, og måltider…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne kapital…