Novo Nordisk Fonden afviser skævvridning: Ingen grund til politisk indblanding

No­vo Nor­disk Fon­den øn­sker at ‘ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger’ i un­der­vis­nin­gen i fol­ke­sko­lens na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske fag med sin be­vil­ling på 1,6 mia. kr. til sko­le­i­ni­ti­a­ti­vet Li­fe. Men ini­ti­a­ti­vets di­rek­tør Chri­sti­ne An­tor­i­ni af­vi­ser, at fon­den der­med skævvri­der fol­ke­sko­len og ad­va­rer imod, at ind­blan­ding fra Chri­sti­ans­borg kan ska­be ‘en stat i sta­ten’.

Christine Antorini
Fon­de­ne ri­si­ke­rer iføl­ge Chri­sti­ne An­tor­i­ni at bli­ve ‘en stat i sta­ten’, hvis Chri­sti­ans­borgs po­li­ti­ke­re blan­der sig for me­get i fon­de­nes støt­te til fol­ke­sko­len (fo­to: Li­fe).

No­vo Nor­disk Fon­dens flagskibs­sats­ning på ud­dan­nel­ses­om­rå­det, Li­fe, skal med en for­ven­tet be­vil­ling på 1,6 mia. kr. “ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i” og “sæt­te helt nye stan­dar­der for” na­tur­fags­un­der­vis­ning i grund­sko­len og på ung­doms­ud­dan­nel­ser.

Ker­nen af Li­­fe-ini­ti­a­ti­­vet er at til­by­de så­kaldt an­ven­del­ses­o­ri­en­te­ret og eks­pe­ri­men­te­ren­de un­der­vis­ning til al­le lan­dets fol­ke­sko­le­e­le­ver. Men de man­ge pen­ge og det hø­je am­bi­tions­ni­veau kom­mer ik­ke til at skævvri­de fol­ke­sko­len.

Det si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni, di­rek­tør for Li­fe, ef­ter bå­de Dan­marks Læ­rer­for­e­ning og pr­o­rek­tor Ale­xan­der von Oet­tin­gen fra pro­fes­sions­højsko­len UC Syd har ad­va­ret imod, at dan­ske fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den med de­res øko­no­mi­ske mus­k­ler og for­kær­lig­hed for na­tur­vi­den­skab og tek­nik ri­si­ke­rer at dre­je fol­ke­sko­len i en ret­ning, som ik­ke er de­mo­kra­tisk af­stemt.

“Vi ud­vik­ler tvær­fag­li­ge na­tur­fags­un­der­vis­nings­for­løb, og det er fri­vil­ligt og op til læ­rer­ne, om de vil bru­ge til­bud­de­ne. Hvis læ­rer­ne væl­ger at bru­ge vo­res til­bud, så ta­ger det ik­ke no­get fra an­dre fag i fol­ke­sko­len. Så vi kom­mer ik­ke til at skævvri­de un­der­vis­nin­gen, for ele­ver­ne kom­mer ik­ke til at få me­re na­tur­fag og der­for f.eks. min­dre sam­funds­fag, for vo­res for­løb er ud­ar­bej­det til at pas­se til det ti­me­tal, der er i na­tur­fa­ge­ne,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

Jeg tror, at man skal pas­se rig­tigt me­get på, at fon­de­nes støt­te ik­ke bli­ver in­sti­tu­tio­na­li­se­ret ud fra po­li­ti­ske prin­cip­per, for så ri­si­ke­rer vi at bli­ve en stat i sta­ten.

Chri­sti­ne An­tor­i­ni – di­rek­tør, Li­fe

Sam­ti­dig er­klæ­rer Chri­sti­ne An­tor­i­ni sig ue­nig med bå­de Ale­xan­der von Oet­tin­gen og Dan­marks Læ­rer­for­e­ning i, at Chri­sti­ans­borg bør in­vol­ve­re sig me­re den sti­gen­de fonds­støt­te til fol­ke­sko­le­om­rå­det ved – sam­men med ak­tø­rer­ne på om­rå­det – at for­mu­le­re prin­cip­per for, hvor­dan fon­de­ne må støt­te fol­ke­sko­len.

Så­dan­ne prin­cip­per ri­si­ke­rer nem­lig iføl­ge Chri­sti­ne An­tor­i­ni at gø­re fon­de­ne til ‘en stat i sta­ten’.

“Jeg tror, at man skal pas­se rig­tigt me­get på, at fon­de­nes støt­te ik­ke bli­ver in­sti­tu­tio­na­li­se­ret ud fra po­li­ti­ske prin­cip­per, for så ri­si­ke­rer vi at bli­ve en stat i sta­ten,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

Noget ekstraordinært

Selv­om Chri­sti­ne An­tor­i­ni ik­ke umid­del­bart ser en ri­si­ko for skævvrid­ning el­ler et be­hov for at in­vol­ve­re Chri­sti­ans­borg, så an­er­ken­der hun sam­ti­dig, at der er græn­ser for fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter på fol­ke­sko­le­om­rå­det.

“Fon­de­ne skal til­by­de no­get ek­stra­or­di­nært, men og­så gø­re sig uma­ge med at til­by­de no­get, der pas­ser til dét, som po­li­ti­ker­ne har ved­ta­get. Det er jo ik­ke os i Li­fe, der skal la­ve vo­res egen na­tur­fags­po­li­tik el­ler na­tur­fags­stra­te­gi,” si­ger hun.

VKLA-re­­ge­rin­­gens na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi fra 2018 er der­for og­så en del af den ram­me, som Li­fe ope­re­rer in­den for.

“Vi kon­sta­te­rer, at der er en ram­me: Fæl­les mål for de for­skel­li­ge fag, en fol­ke­sko­le­lov, og en na­tio­nal na­tur­fags­stra­te­gi, som vi ske­ler til, for­di rig­tig man­ge par­ter er enig om, at det er dén vej, vi skal gå. Vi un­der­støt­ter så i for­hold til det an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de og un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de. Men fon­de­ne skal ik­ke be­gyn­de at kom­me ind og bli­ve be­slut­nings­ta­ge­re på den må­de. Det er utro­lig vig­tigt, at an­sva­ret lig­ger på det po­li­ti­ske ni­veau. Vi un­der­støt­ter dét, der po­li­tisk er ble­vet be­slut­tet,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

– Men net­op dét kun­ne må­ske væ­re et prin­cip el­ler en spil­le­r­e­gel, som fon­de­ne sam­men med po­li­ti­ker­ne og de øv­ri­ge ak­tø­rer på om­rå­det blev eni­ge om?

“Det kun­ne da godt væ­re, at man kun­ne la­ve en co­de of con­duct. Dan­marks Læ­rer­for­e­ning har ta­get ini­ti­a­tiv til en fæl­les år­lig di­a­log med al­le fon­de, der støt­ter fol­ke­sko­len, og det er en me­get giv­tig må­de at drøf­te mu­lig­he­der og di­lem­ma­er. Men man skal pas­se på, at fon­de­nes støt­te ik­ke sty­res af reg­ler. Jo me­re re­gelsty­ring, de­sto me­re bli­ver fon­de­ne en del af det, som fak­tisk er po­li­ti­ker­nes om­rå­de,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

“Et kæmpestort nyt initiativ”

Fo­re­lø­big er hen­sig­ten, at No­vo Nor­disk Fon­den gi­ver be­vil­lin­ger på op til i alt knapt 1,6 mia. kr. til Li­­fe-ini­ti­a­ti­­vet over en 10-årig pe­ri­o­de, som der­ef­ter er mu­lig at for­læn­ge, for­tæl­ler Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

“Det er et kæm­pe­stort nyt ini­ti­a­tiv. Det er ik­ke ba­re et ini­ti­a­tiv på nog­le år. Hvis det her bli­ver ta­get godt imod, vil der for­hå­bent­ligt væ­re in­ter­es­se for, at det skal fort­sæt­te i man­ge år,” si­ger hun.

Så vi kan sim­pelt­hen løf­te na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen et or­dent­ligt nøk, så ele­ver­ne rent fak­tisk får mu­lig­hed for at ar­bej­de med dét, man gør i vir­ke­lig­he­dens ver­den, og som er svært at til­by­de in­den for fol­ke­sko­lens ram­mer.

Chri­sti­ne An­tor­i­ni – di­rek­tør, Li­fe

Ef­ter pla­nen har ini­ti­a­ti­vet et helt nyt byg­nings­kom­pleks ved navn ‘Li­fe Cam­pus’ med avan­ce­re­de la­bo­ra­to­ri­e­fa­ci­li­te­ter klar i ef­ter­å­ret 2021. Om godt et år åb­ner Li­fe Cam­pus, så sko­le­klas­ser dag­ligt kan eks­pe­ri­men­te­re med na­tur­fag­li­ge pro­ble­mer med tek­no­lo­gi og un­der­sø­gel­ses­me­to­der fra virk­som­he­ders el­ler uni­ver­si­te­ters forsk­nings­mil­jø­er.

Et er­klæ­ret mål med Li­fe er at ska­be kva­li­fi­ce­ret ar­bejds­kraft til er­hvervs­li­vets virk­som­he­der, der ef­ter­spør­ger me­d­ar­bej­de­re med kom­pe­ten­cer in­den for de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske fag.

– Men hvad me­ner I med, at I vil ‘ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger’ i na­tur­fa­ge­ne og de tek­ni­ske fag, som I skri­ver i je­res jo­bop­slag – og hvor­for skal en pri­vat ak­tør over­ho­ve­det stå for det?

"Vi kan stil­le en eks­pe­ri­men­tel ram­me til rå­dig­hed, og vi kan stil­le tek­no­lo­gi til rå­dig­hed gen­nem vo­res mo­bi­le la­bo­ra­to­ri­er, som sko­ler­ne el­lers me­get sjæl­dent vil kun­ne kom­me i nær­he­den af. Så vi kan sim­pelt­hen løf­te na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen et or­dent­ligt nøk, så ele­ver­ne rent fak­tisk får mu­lig­hed for at ar­bej­de med dét, man gør i vir­ke­lig­he­dens ver­den, og som er svært at til­by­de in­den for fol­ke­sko­lens ram­mer. Det er det ene. Det an­det er til­gan­gen til det: Al­le vo­res for­løb er byg­get op om un­der­sø­gel­ses­ba­se­ret na­tur­fags­un­der­vis­ning. Det er no­get, som langt de fle­ste na­tur­fags­læ­re­re ger­ne vil, og som de prø­ver at ar­bej­de med. Men den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang kan væ­re svær, for­di den kræ­ver, at man tæn­ker na­tur­fa­ge­ne på tværs i en eks­pe­ri­men­tel ram­me. Og det til­by­der vi: En ram­me hvor den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang er ud­gangs­punk­tet,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

Selv­om hun af­vi­ser, at Li­fe ved at ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen sam­ti­dig skævvri­der fol­ke­sko­len, så an­er­ken­der hun og­så, at fonds­støt­te til fol­ke­sko­len in­de­bæ­rer di­lem­ma­er.

“Det er en utro­lig vig­tig de­bat. Og al­le de fon­de, som på for­skel­li­ge må­der spil­ler en rol­le i for­hold til fol­ke­sko­len skal dis­ku­te­re, hvor der er di­lem­ma­er. Og ét af dem er: Er der en ri­si­ko for, at et fond­s­i­ni­ti­a­tiv ta­ger no­get fra an­dre fag? At det skævvri­der og frem­mer en be­stemt tænk­ning i for­hold til no­get an­det. Og det er og­så no­get, vi dis­ku­te­rer me­get i Li­fe, for det er en vig­tig og re­le­vant dis­kus­sion. Et an­det di­lem­ma hand­ler om med­fi­nan­si­e­ring. Hvis fon­de kræ­ver at sko­ler­ne med­fi­nan­si­e­rer et pro­jekt, så kan det skævvri­de. Men vi kræ­ver in­gen med­fi­nan­si­e­ring," si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

En samfundsforpligtelse

Den an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de og un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang til na­tur­fags­un­der­vis­ning er om­drej­nings­punk­tet for un­der­vis­nings­for­lø­be­ne fra Li­fe. I den na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi fra 2018 næv­nes den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang og­så som en mål­sæt­ning i ét af de fem ind­sats­om­rå­der, som stra­te­gi­en er byg­get op om, hvor blandt an­det ef­ter­ud­dan­nel­se af læ­rer­ne og bed­re lo­ka­ler på sko­ler­ne og­så er vig­ti­ge ele­men­ter.

– Hvor­for de­sig­ner I ik­ke et ini­ti­a­tiv, der ta­ger ud­gangs­punkt i al­le fem ele­men­ter af den na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi, som er de­mo­kra­tisk be­slut­tet, frem for at ud­væl­ge et de­l­om­rå­de?

“Vi har valgt, at vo­res pri­mæ­re op­ga­ve er at til­by­de at få den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de og an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de un­der­vis­ning ud i sko­ler­ne. Og når læ­rer­ne ar­bej­der med ele­ver­ne i vo­res for­løb, så er der og­så ud­dan­nel­se af læ­rer­ne i den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de me­to­dik. An­dre fon­de har valgt at støt­te me­re ge­ne­rel ef­ter­ud­dan­nel­se, som og­så er en del af stra­te­gi­en, ty­pisk i sam­ar­bej­de med pro­fes­sions­højsko­ler el­ler Astra. Og så­dan skal det væ­re: At for­skel­li­ge par­ter væl­ger, hvor de kan gø­re mest,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

At fon­de­ne selv væl­ger, hvor­dan de vil bru­ge pen­ge­ne, er nem­lig med til at for­hin­dre, at for man­ge går ind på det sam­me om­rå­de, me­ner Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

“Det er rig­tig godt, at der på den må­de er en ar­bejds­for­de­ling mel­lem fon­de­ne. For fak­tisk har der jo og­så væ­ret kri­tik af, at for man­ge fon­de til­bød det sam­me. Nog­le har kaldt det ‘pro­jek­ti­tis’. Der kom det ene og det an­det og det sy­ven­de pro­jekt, og de var lidt over­lap­pen­de,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

I sid­ste en­de, un­der­stre­ger hun, må fon­de­nes mid­ler al­drig bli­ve en for­ud­sæt­ning for en god fol­ke­sko­le. At sik­re øko­no­mi­ske res­sour­cer til en god fol­ke­sko­le er fort­sat et grund­læg­gen­de po­li­tisk an­svar, som pri­va­te in­ter­es­ser ik­ke må over­ta­ge.

“Der er en sam­funds­for­plig­tel­se til at le­ve­re en god grund­sko­le, en god fol­ke­sko­le, go­de ung­doms­ud­dan­nel­ser. Fon­de­ne skal kun­ne til­fø­je no­get ek­stra, der un­der­støt­ter det po­li­tisk be­stem­te. Men det må ik­ke væ­re så­dan, at fon­de­ne el­ler an­dre pri­va­te er­stat­ter no­get, der er et sam­funds­ansvar for. Det er utro­lig vig­tigt at ha­ve den ar­bejds­de­ling. El­lers bli­ver det jo plud­se­lig så­dan, at sko­ler­ne bli­ver af­hæn­gi­ge af pri­va­te ak­tø­rer – fon­de – og det må ba­re al­drig ske. Vi skal ha­ve en god og stærk ud­dan­nel­ses­sek­tor, som har po­li­tisk og sam­funds­mæs­sig be­vå­gen­hed og fi­nan­si­e­ring, og som i prin­cip­pet kan kø­re, uden der er fon­de. Og fon­de­ne kan så gø­re no­get ek­stra,” si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni.

Om Life

Li­fe er et lands­dæk­ken­de un­der­vis­nings­i­ni­ti­a­tiv støt­tet af No­vo Nor­disk Fon­den. Det er ind­til vi­de­re hen­sig­ten, at ini­ti­a­ti­vet mod­ta­ger op til i alt knapt 1,6 mia. kr. over en 10-årig pe­ri­o­de. Hvis ini­ti­a­ti­vet ta­ges godt imod, skal det fort­sæt­te på ube­stemt tid.

Li­fe har i øje­blik­ket an­sat 47 me­d­ar­bej­de­re. Om cir­ka et år er tal­let ef­ter pla­nen ste­get til 55 me­d­ar­bej­de­re. Ini­ti­a­ti­vet skal ud­skil­les i en selv­stæn­dig fond.

Li­fe ud­vik­ler og le­ve­rer un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de un­der­vis­nings­for­løb til grund­sko­ler og ung­doms­ud­dan­nel­ser. I for­lø­be­ne ud­for­sker ele­ver­ne na­tur­vi­den­ska­ben gen­nem eks­pe­ri­men­te­re­de un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le og avan­ce­re­de la­bo­ra­to­ri­e­fa­ci­li­te­ter, der le­ve­res gra­tis til sko­ler i he­le Dan­mark.

Ker­nen i Li­­fe-ini­ti­a­ti­­vet er un­der­vis­nings­for­lø­be­ne, Li­fe For­løb, der er ud­vik­les i Li­fes ud­vik­lings­af­de­ling i tæt sam­ar­bej­de med virk­som­he­der, sko­ler og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner. I al­le Li­fe For­løb ar­bej­der ele­ver med ak­tu­el­le sam­funds­ud­for­drin­ger, der un­der­støt­ter FN’s 17 ver­dens­mål for bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling.

Fra au­gust er de før­ste tre fær­di­g­ud­vik­le­de Li­fe For­løb ude på sko­ler. I 2021 kom­mer der fi­re nye Li­fe For­løb, og am­bi­tio­nen er at ha­ve op til 30 un­der­vis­nings­for­løb ud­vik­let in­den 2030.

Li­fe For­løb vil ud­vik­les på fi­re for­skel­li­ge plat­for­me:

  • Li­fe Kit: En ma­te­ri­a­le­kas­se med eks­pe­ri­men­te­re­de un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­ler, som ele­ver­ne an­ven­der i klas­sen sam­men med den di­gi­ta­le læ­rings­plat­form.
  • My:Life: En di­gi­tal læ­rings­plat­form, hvor læ­re­re og ele­ver har ad­gang til ak­ti­vi­te­ter og vej­led­nin­ger, der an­ven­des sam­men med un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­ler­ne i Li­fe Kit.
  • Li­fe Mo­bil Lab og Hubs: 5 last­bi­ler med fuldt ud­sty­ret la­bo­ra­to­ri­er, Li­fe Mo­bil Lab, og 4 re­gio­na­le la­bo­ra­to­ri­er, Li­fe Hubs, står klar i 2023. I la­bo­ra­to­ri­er­ne kan ele­ver ar­bej­de eks­pe­ri­men­te­re­de som af­slut­ning på et Li­fe For­løb i fa­ci­li­te­ter, der ken­des fra virk­som­he­der og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner.
  • Li­fe Cam­pus: Et nyt læ­rings­cen­ter i Lyng­by, der åbner i efteråret 2021. Ele­ver kan som af­slut­ning på et Li­fe For­løb be­sø­ge Li­fe Cam­pus, hvor de kan ar­bej­de un­der­sø­gen­de i la­bo­ra­to­ri­er, der sva­rer til dem, som for­ske­re ar­bej­der i.

Kil­de: Li​fe​.dk

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lego Fonden: Samarbejde med regeringer er vores vigtigste våben

Fyl­de­pen­nen har væ­ret flit­tigt i brug hos Le­go Fon­den den se­ne­ste tid. Den 4. sep­tem­ber un­der­skrev fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jo­hn Goodwin, en sam­ar­bejds­af­ta­le med…

Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med…

Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til…

Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og…

Hede-Nielsens Fond bliver erhvervsdrivende

Ef­ter næ­sten 50 år som al­men fond har Fa­mi­li­en He­de-Ni­el­sens Fond net­op of­fent­lig­gjort sit før­ste års­regn­skab som er­hvervs­dri­ven­de fon­de og re­de­gjort for an­be­fa­lin­ger­ne om…

Undersøgelse skal give ny viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige

Hvor­dan bli­ver fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark bed­re til bå­de at re­k­rut­te­re og fast­hol­de de fri­vil­li­ge me­d­ar­bej­de­re, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er så dybt af­hæn­gi­ge af? Det…

Regeringen vil gøre danske verdensmål til ‘afgørende politisk kompas’

Når der ud­vik­les po­li­tik i de dan­ske mi­ni­ste­ri­er, skal FN’s ver­dens­mål frem­over spil­le en af­gø­ren­de rol­le. De fonds­fi­nan­si­e­re­de dan­ske må­le­punk­ter i Vo­res Mål-pro­jek­tet bli­ver…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…