Novo Nordisk Fonden afviser skævvridning: Ingen grund til politisk indblanding

Novo Nordisk Fonden ønsker at ‘skabe væsentlige forandringer’ i undervisningen i folkeskolens naturvidenskabelige og tekniske fag med sin bevilling på 1,6 mia. kr. til skoleinitiativet Life. Men initiativets direktør Christine Antorini afviser, at fonden dermed skævvrider folkeskolen og advarer imod, at indblanding fra Christiansborg kan skabe ‘en stat i staten’.

Christine Antorini
Fon­de­ne ri­si­ke­rer iføl­ge Chri­sti­ne An­tor­i­ni at bli­ve ‘en stat i sta­ten’, hvis Chri­sti­ans­borgs po­li­ti­ke­re blan­der sig for me­get i fon­de­nes støt­te til fol­ke­sko­len (fo­to: Life).

No­vo Nor­disk Fon­dens flagskibs­sats­ning på ud­dan­nel­ses­om­rå­det, Li­fe, skal med en for­ven­tet be­vil­ling på 1,6 mia. kr. “ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i” og “sæt­te helt nye stan­dar­der for” na­tur­fags­un­der­vis­ning i grund­sko­len og på ungdomsuddannelser.

Ker­nen af Li­fe-ini­ti­a­ti­vet er at til­by­de så­kaldt an­ven­del­ses­o­ri­en­te­ret og eks­pe­ri­men­te­ren­de un­der­vis­ning til al­le lan­dets fol­ke­sko­le­e­le­ver. Men de man­ge pen­ge og det hø­je am­bi­tions­ni­veau kom­mer ik­ke til at skævvri­de folkeskolen.

Det si­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni, di­rek­tør for Li­fe, ef­ter bå­de Dan­marks Læ­rer­for­e­ning og pr­o­rek­tor Ale­xan­der von Oet­tin­gen fra pro­fes­sions­højsko­len UC Syd har ad­va­ret imod, at dan­ske fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den med de­res øko­no­mi­ske mus­k­ler og for­kær­lig­hed for na­tur­vi­den­skab og tek­nik ri­si­ke­rer at dre­je fol­ke­sko­len i en ret­ning, som ik­ke er de­mo­kra­tisk afstemt.

“Vi ud­vik­ler tvær­fag­li­ge na­tur­fags­un­der­vis­nings­for­løb, og det er fri­vil­ligt og op til læ­rer­ne, om de vil bru­ge til­bud­de­ne. Hvis læ­rer­ne væl­ger at bru­ge vo­res til­bud, så ta­ger det ik­ke no­get fra an­dre fag i fol­ke­sko­len. Så vi kom­mer ik­ke til at skævvri­de un­der­vis­nin­gen, for ele­ver­ne kom­mer ik­ke til at få me­re na­tur­fag og der­for f.eks. min­dre sam­funds­fag, for vo­res for­løb er ud­ar­bej­det til at pas­se til det ti­me­tal, der er i na­tur­fa­ge­ne,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

Jeg tror, at man skal pas­se rig­tigt me­get på, at fon­de­nes støt­te ik­ke bli­ver in­sti­tu­tio­na­li­se­ret ud fra po­li­ti­ske prin­cip­per, for så ri­si­ke­rer vi at bli­ve en stat i staten.

Chri­sti­ne An­tor­i­ni – di­rek­tør, Life

Sam­ti­dig er­klæ­rer Chri­sti­ne An­tor­i­ni sig ue­nig med bå­de Ale­xan­der von Oet­tin­gen og Dan­marks Læ­rer­for­e­ning i, at Chri­sti­ans­borg bør in­vol­ve­re sig me­re den sti­gen­de fonds­støt­te til fol­ke­sko­le­om­rå­det ved – sam­men med ak­tø­rer­ne på om­rå­det – at for­mu­le­re prin­cip­per for, hvor­dan fon­de­ne må støt­te folkeskolen.

Så­dan­ne prin­cip­per ri­si­ke­rer nem­lig iføl­ge Chri­sti­ne An­tor­i­ni at gø­re fon­de­ne til ‘en stat i staten’.

“Jeg tror, at man skal pas­se rig­tigt me­get på, at fon­de­nes støt­te ik­ke bli­ver in­sti­tu­tio­na­li­se­ret ud fra po­li­ti­ske prin­cip­per, for så ri­si­ke­rer vi at bli­ve en stat i sta­ten,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

Noget ekstraordinært

Selv­om Chri­sti­ne An­tor­i­ni ik­ke umid­del­bart ser en ri­si­ko for skævvrid­ning el­ler et be­hov for at in­vol­ve­re Chri­sti­ans­borg, så an­er­ken­der hun sam­ti­dig, at der er græn­ser for fon­de­nes ak­ti­vi­te­ter på folkeskoleområdet.

“Fon­de­ne skal til­by­de no­get ek­stra­or­di­nært, men og­så gø­re sig uma­ge med at til­by­de no­get, der pas­ser til dét, som po­li­ti­ker­ne har ved­ta­get. Det er jo ik­ke os i Li­fe, der skal la­ve vo­res egen na­tur­fags­po­li­tik el­ler na­tur­fags­stra­te­gi,” si­ger hun.

VKLA-re­ge­rin­gens na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi fra 2018 er der­for og­så en del af den ram­me, som Li­fe ope­re­rer in­den for.

“Vi kon­sta­te­rer, at der er en ram­me: Fæl­les mål for de for­skel­li­ge fag, en fol­ke­sko­le­lov, og en na­tio­nal na­tur­fags­stra­te­gi, som vi ske­ler til, for­di rig­tig man­ge par­ter er enig om, at det er dén vej, vi skal gå. Vi un­der­støt­ter så i for­hold til det an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de og un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de. Men fon­de­ne skal ik­ke be­gyn­de at kom­me ind og bli­ve be­slut­nings­ta­ge­re på den må­de. Det er utro­lig vig­tigt, at an­sva­ret lig­ger på det po­li­ti­ske ni­veau. Vi un­der­støt­ter dét, der po­li­tisk er ble­vet be­slut­tet,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

– Men net­op dét kun­ne må­ske væ­re et prin­cip el­ler en spil­le­r­e­gel, som fon­de­ne sam­men med po­li­ti­ker­ne og de øv­ri­ge ak­tø­rer på om­rå­det blev eni­ge om?

“Det kun­ne da godt væ­re, at man kun­ne la­ve en co­de of con­duct. Dan­marks Læ­rer­for­e­ning har ta­get ini­ti­a­tiv til en fæl­les år­lig di­a­log med al­le fon­de, der støt­ter fol­ke­sko­len, og det er en me­get giv­tig må­de at drøf­te mu­lig­he­der og di­lem­ma­er. Men man skal pas­se på, at fon­de­nes støt­te ik­ke sty­res af reg­ler. Jo me­re re­gelsty­ring, de­sto me­re bli­ver fon­de­ne en del af det, som fak­tisk er po­li­ti­ker­nes om­rå­de,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

“Et kæmpestort nyt initiativ”

Fo­re­lø­big er hen­sig­ten, at No­vo Nor­disk Fon­den gi­ver be­vil­lin­ger på op til i alt knapt 1,6 mia. kr. til Li­fe-ini­ti­a­ti­vet over en 10-årig pe­ri­o­de, som der­ef­ter er mu­lig at for­læn­ge, for­tæl­ler Chri­sti­ne Antorini.

“Det er et kæm­pe­stort nyt ini­ti­a­tiv. Det er ik­ke ba­re et ini­ti­a­tiv på nog­le år. Hvis det her bli­ver ta­get godt imod, vil der for­hå­bent­ligt væ­re in­ter­es­se for, at det skal fort­sæt­te i man­ge år,” si­ger hun.

Så vi kan sim­pelt­hen løf­te na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen et or­dent­ligt nøk, så ele­ver­ne rent fak­tisk får mu­lig­hed for at ar­bej­de med dét, man gør i vir­ke­lig­he­dens ver­den, og som er svært at til­by­de in­den for fol­ke­sko­lens rammer.

Chri­sti­ne An­tor­i­ni – di­rek­tør, Life

Ef­ter pla­nen har ini­ti­a­ti­vet et helt nyt byg­nings­kom­pleks ved navn ‘Li­fe Cam­pus’ med avan­ce­re­de la­bo­ra­to­ri­e­fa­ci­li­te­ter klar i ef­ter­å­ret 2021. Om godt et år åb­ner Li­fe Cam­pus, så sko­le­klas­ser dag­ligt kan eks­pe­ri­men­te­re med na­tur­fag­li­ge pro­ble­mer med tek­no­lo­gi og un­der­sø­gel­ses­me­to­der fra virk­som­he­ders el­ler uni­ver­si­te­ters forskningsmiljøer.

Et er­klæ­ret mål med Li­fe er at ska­be kva­li­fi­ce­ret ar­bejds­kraft til er­hvervs­li­vets virk­som­he­der, der ef­ter­spør­ger me­d­ar­bej­de­re med kom­pe­ten­cer in­den for de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske fag.

– Men hvad me­ner I med, at I vil ‘ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger’ i na­tur­fa­ge­ne og de tek­ni­ske fag, som I skri­ver i je­res jo­bop­slag – og hvor­for skal en pri­vat ak­tør over­ho­ve­det stå for det?

"Vi kan stil­le en eks­pe­ri­men­tel ram­me til rå­dig­hed, og vi kan stil­le tek­no­lo­gi til rå­dig­hed gen­nem vo­res mo­bi­le la­bo­ra­to­ri­er, som sko­ler­ne el­lers me­get sjæl­dent vil kun­ne kom­me i nær­he­den af. Så vi kan sim­pelt­hen løf­te na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen et or­dent­ligt nøk, så ele­ver­ne rent fak­tisk får mu­lig­hed for at ar­bej­de med dét, man gør i vir­ke­lig­he­dens ver­den, og som er svært at til­by­de in­den for fol­ke­sko­lens ram­mer. Det er det ene. Det an­det er til­gan­gen til det: Al­le vo­res for­løb er byg­get op om un­der­sø­gel­ses­ba­se­ret na­tur­fags­un­der­vis­ning. Det er no­get, som langt de fle­ste na­tur­fags­læ­re­re ger­ne vil, og som de prø­ver at ar­bej­de med. Men den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang kan væ­re svær, for­di den kræ­ver, at man tæn­ker na­tur­fa­ge­ne på tværs i en eks­pe­ri­men­tel ram­me. Og det til­by­der vi: En ram­me hvor den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang er ud­gangs­punk­tet,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

Selv­om hun af­vi­ser, at Li­fe ved at ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen sam­ti­dig skævvri­der fol­ke­sko­len, så an­er­ken­der hun og­så, at fonds­støt­te til fol­ke­sko­len in­de­bæ­rer dilemmaer.

“Det er en utro­lig vig­tig de­bat. Og al­le de fon­de, som på for­skel­li­ge må­der spil­ler en rol­le i for­hold til fol­ke­sko­len skal dis­ku­te­re, hvor der er di­lem­ma­er. Og ét af dem er: Er der en ri­si­ko for, at et fond­s­i­ni­ti­a­tiv ta­ger no­get fra an­dre fag? At det skævvri­der og frem­mer en be­stemt tænk­ning i for­hold til no­get an­det. Og det er og­så no­get, vi dis­ku­te­rer me­get i Li­fe, for det er en vig­tig og re­le­vant dis­kus­sion. Et an­det di­lem­ma hand­ler om med­fi­nan­si­e­ring. Hvis fon­de kræ­ver at sko­ler­ne med­fi­nan­si­e­rer et pro­jekt, så kan det skævvri­de. Men vi kræ­ver in­gen med­fi­nan­si­e­ring," si­ger Chri­sti­ne Antorini.

En samfundsforpligtelse

Den an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de og un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang til na­tur­fags­un­der­vis­ning er om­drej­nings­punk­tet for un­der­vis­nings­for­lø­be­ne fra Li­fe. I den na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi fra 2018 næv­nes den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de til­gang og­så som en mål­sæt­ning i ét af de fem ind­sats­om­rå­der, som stra­te­gi­en er byg­get op om, hvor blandt an­det ef­ter­ud­dan­nel­se af læ­rer­ne og bed­re lo­ka­ler på sko­ler­ne og­så er vig­ti­ge elementer.

– Hvor­for de­sig­ner I ik­ke et ini­ti­a­tiv, der ta­ger ud­gangs­punkt i al­le fem ele­men­ter af den na­tio­na­le na­tur­fags­stra­te­gi, som er de­mo­kra­tisk be­slut­tet, frem for at ud­væl­ge et delområde?

“Vi har valgt, at vo­res pri­mæ­re op­ga­ve er at til­by­de at få den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de og an­ven­del­ses­o­ri­en­te­re­de un­der­vis­ning ud i sko­ler­ne. Og når læ­rer­ne ar­bej­der med ele­ver­ne i vo­res for­løb, så er der og­så ud­dan­nel­se af læ­rer­ne i den un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de me­to­dik. An­dre fon­de har valgt at støt­te me­re ge­ne­rel ef­ter­ud­dan­nel­se, som og­så er en del af stra­te­gi­en, ty­pisk i sam­ar­bej­de med pro­fes­sions­højsko­ler el­ler Astra. Og så­dan skal det væ­re: At for­skel­li­ge par­ter væl­ger, hvor de kan gø­re mest,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

At fon­de­ne selv væl­ger, hvor­dan de vil bru­ge pen­ge­ne, er nem­lig med til at for­hin­dre, at for man­ge går ind på det sam­me om­rå­de, me­ner Chri­sti­ne Antorini.

“Det er rig­tig godt, at der på den må­de er en ar­bejds­for­de­ling mel­lem fon­de­ne. For fak­tisk har der jo og­så væ­ret kri­tik af, at for man­ge fon­de til­bød det sam­me. Nog­le har kaldt det ‘pro­jek­ti­tis’. Der kom det ene og det an­det og det sy­ven­de pro­jekt, og de var lidt over­lap­pen­de,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

I sid­ste en­de, un­der­stre­ger hun, må fon­de­nes mid­ler al­drig bli­ve en for­ud­sæt­ning for en god fol­ke­sko­le. At sik­re øko­no­mi­ske res­sour­cer til en god fol­ke­sko­le er fort­sat et grund­læg­gen­de po­li­tisk an­svar, som pri­va­te in­ter­es­ser ik­ke må overtage.

“Der er en sam­funds­for­plig­tel­se til at le­ve­re en god grund­sko­le, en god fol­ke­sko­le, go­de ung­doms­ud­dan­nel­ser. Fon­de­ne skal kun­ne til­fø­je no­get ek­stra, der un­der­støt­ter det po­li­tisk be­stem­te. Men det må ik­ke væ­re så­dan, at fon­de­ne el­ler an­dre pri­va­te er­stat­ter no­get, der er et sam­funds­ansvar for. Det er utro­lig vig­tigt at ha­ve den ar­bejds­de­ling. El­lers bli­ver det jo plud­se­lig så­dan, at sko­ler­ne bli­ver af­hæn­gi­ge af pri­va­te ak­tø­rer – fon­de – og det må ba­re al­drig ske. Vi skal ha­ve en god og stærk ud­dan­nel­ses­sek­tor, som har po­li­tisk og sam­funds­mæs­sig be­vå­gen­hed og fi­nan­si­e­ring, og som i prin­cip­pet kan kø­re, uden der er fon­de. Og fon­de­ne kan så gø­re no­get ek­stra,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

Om Life

Li­fe er et lands­dæk­ken­de un­der­vis­nings­i­ni­ti­a­tiv støt­tet af No­vo Nor­disk Fon­den. Det er ind­til vi­de­re hen­sig­ten, at ini­ti­a­ti­vet mod­ta­ger op til i alt knapt 1,6 mia. kr. over en 10-årig pe­ri­o­de. Hvis ini­ti­a­ti­vet ta­ges godt imod, skal det fort­sæt­te på ube­stemt tid.

Li­fe har i øje­blik­ket an­sat 47 me­d­ar­bej­de­re. Om cir­ka et år er tal­let ef­ter pla­nen ste­get til 55 me­d­ar­bej­de­re. Ini­ti­a­ti­vet skal ud­skil­les i en selv­stæn­dig fond.

Li­fe ud­vik­ler og le­ve­rer un­der­sø­gel­ses­ba­se­re­de un­der­vis­nings­for­løb til grund­sko­ler og ung­doms­ud­dan­nel­ser. I for­lø­be­ne ud­for­sker ele­ver­ne na­tur­vi­den­ska­ben gen­nem eks­pe­ri­men­te­re­de un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le og avan­ce­re­de la­bo­ra­to­ri­e­fa­ci­li­te­ter, der le­ve­res gra­tis til sko­ler i he­le Danmark.

Ker­nen i Li­fe-ini­ti­a­ti­vet er un­der­vis­nings­for­lø­be­ne, Li­fe For­løb, der er ud­vik­les i Li­fes ud­vik­lings­af­de­ling i tæt sam­ar­bej­de med virk­som­he­der, sko­ler og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner. I al­le Li­fe For­løb ar­bej­der ele­ver med ak­tu­el­le sam­funds­ud­for­drin­ger, der un­der­støt­ter FN’s 17 ver­dens­mål for bæ­re­dyg­tig udvikling.

Fra au­gust er de før­ste tre fær­di­g­ud­vik­le­de Li­fe For­løb ude på sko­ler. I 2021 kom­mer der fi­re nye Li­fe For­løb, og am­bi­tio­nen er at ha­ve op til 30 un­der­vis­nings­for­løb ud­vik­let in­den 2030.

Li­fe For­løb vil ud­vik­les på fi­re for­skel­li­ge platforme:

  • Li­fe Kit: En ma­te­ri­a­le­kas­se med eks­pe­ri­men­te­re­de un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­ler, som ele­ver­ne an­ven­der i klas­sen sam­men med den di­gi­ta­le læringsplatform.
  • My:Life: En di­gi­tal læ­rings­plat­form, hvor læ­re­re og ele­ver har ad­gang til ak­ti­vi­te­ter og vej­led­nin­ger, der an­ven­des sam­men med un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­ler­ne i Li­fe Kit.
  • Li­fe Mo­bil Lab og Hubs: 5 last­bi­ler med fuldt ud­sty­ret la­bo­ra­to­ri­er, Li­fe Mo­bil Lab, og 4 re­gio­na­le la­bo­ra­to­ri­er, Li­fe Hubs, står klar i 2023. I la­bo­ra­to­ri­er­ne kan ele­ver ar­bej­de eks­pe­ri­men­te­re­de som af­slut­ning på et Li­fe For­løb i fa­ci­li­te­ter, der ken­des fra virk­som­he­der og forskningsinstitutioner.
  • Li­fe Cam­pus: Et nyt læ­rings­cen­ter i Lyng­by, der åbner i efteråret 2021. Ele­ver kan som af­slut­ning på et Li­fe For­løb be­sø­ge Li­fe Cam­pus, hvor de kan ar­bej­de un­der­sø­gen­de i la­bo­ra­to­ri­er, der sva­rer til dem, som for­ske­re ar­bej­der i.

Kil­de: Li​fe​.dk

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer