Hvordan videreformidler en forsker et ”skuffende” forskningsresultat til de eksterne samarbejdspartnere, der har finansieret hans eller hendes forskning?
Den udfordring kan en række forskere og projektledere nu se frem til at blive meget klogere på.
Efter jul udbyder professionshøjskolen VIA University College i Aarhus nemlig projektlederkurset ‘Ledelse af praksisnære forskningsprojekter,’ der blandt andet skal klæde sine kursister på til at samarbejde bedre og forebygge konflikter med eksterne samarbejdspartnere som fonde, offentlige organisationer og virksomheder.
Det fortæller Peter George Harboe, der er lektor ved VIA University College.
”Vi udbyder uddannelsen, fordi vi fra vores forskningsledere er blevet opmærksomme på, at der er nogle helt særlige problemstillinger forbundet med forskningsprojekter, hvor der er eksterne samarbejdspartnere involverede,” siger han.
VIA University College tilbød projektlederuddannelsen til egne forskere allerede i foråret 2021, men efter jul udbydes den som noget nyt til forskere og projektledere fra professionshøjskoler og universiteter over hele landet.
Behov for kurset
En af de udfordringer, som professionshøjskolen blev opmærksomme på fra deres forskningsledere, er altså spørgsmålet om, hvad man som forsker og projektleder stiller op, hvis ens forskningsprojekt viser sig at forløbe anderledes, end det, der først var antagelsen, eller det ligefrem viser sig at have et ”skuffende” resultat.
”Et er, hvad vi tænker, når vi laver vores projektplan ved skrivebordet og er i dialog med vores samarbejdspartnere, noget andet er, hvad der så sker i de her to til tre år, som et projekt oftest varer,” fortæller Lillian Buus, der er forskningsleder og ph.d. på VIA University College.
Da muligheden for at byde ind med forslag til, hvad en ny projektlederuddannelse for forskere og projektledere skulle indeholde, meldte hun sig derfor på banen.
”Vi har brug for et rum til at diskutere den her problematik, og hvad man gør i de situationer,” siger hun.
Flere forskere kender til udfordringen
Som forsker har Lillian Buus bred erfaring med eksterne samarbejdspartnere, og hun har flere gange oplevet det vanskeligt til fulde at leve op til de krav, der for eksempel kan være forbundet med formidlingen af forskningsprojektets resultat eller afrapporteringen til den eksterne samarbejdspartner.
Efterfølgende oplevede forskeren at blive modarbejdet af de eksterne samarbejdspartnere
Peter George Harboe – Lektor, VIA University College
”Så skal man have formidlet det på en eller anden måde og skrevet sig rundt om det i afrapporteringen. Det er vigtigt at lære at navigere i,” siger Lillian Buus og kalder det både ”frustrerende” og ”ærgerligt,” når projekterne ikke forløber, som håbet.
Og Lillian Buus er ikke ene om at have den oplevelse. Hun fortæller til Fundats, at hun jævnligt møder udfordringen blandt sine kollegaer.
Peter George Harboe kender også til eksempler med forskere, hvor deres forskningsresultater og forskningsforløb, har vist sig anderledes, end det, der var antagelsen, og at det efterfølgende har skabt polemik.
”Vi kender for eksempel til en episode, hvor en forsker nåede frem til et andet resultat end det, der var forventningen. Efterfølgende oplevede forskeren at blive modarbejdet af de eksterne samarbejdspartnere. Som projektleder skal man være opmærksom på, at den slags kan se,” siger han og understreger, at ingen fonde var involverede i den pågældende sag.
Mere forskning på professionshøjskolerne
Når Via University College udbyder uddannelsen er det også for at være på forkant med udviklingen. Meget tyder nemlig på, at professionshøjskolerne i fremtiden vil foretage endnu mere forskning og modtage endnu flere midler fra eksterne samarbejdspartnere.
De danske fondes forskningsbidrag til professionshøjskolerne er stigende. I 2020 modtog professionshøjskolerne 180 millioner kroner til forskning og udvikling fra eksterne bidragsydere som fonde, virksomheder, regioner og kommuner. Det var en stigning på 72 procent siden 2015. Af de 180 millioner kroner var fondene og virksomhederne de klart største bidragsydere i 2020.
Det viser tal fra de danske professionshøjskolers videnregnskab fra 2020.
Løbende dialog og forventningsafstemning er nøglen
Og hvad er det så, at en forskningsleder skal være særligt opmærksom på, når der samarbejdes med en ekstern partner som eksempelvis en fond?
Først og fremmest er det at sikre en god og løbende dialog, lyder det fra Peter Georg Harboe.
”Projektlederen skal skabe nogle gode relationer ret tidligt i forløbet, så forskeren i god tid kan sige: Vi rammer altså noget andet, end det vi troede,” siger han.
Han forklarer, at det derfor er essentielt for forskeren ret hurtigt at forstå, hvordan beslutningsvejene er hos den eksterne part.
En udfordring for projektlederen kan være, at der er stor forskel på, hvor meget dialog og kommunikation de enkelte fonde ønsker at have med forskningslederen, mens projektet står på.
”Nogle fonde lægger op til, at de vil følge det her tæt med delrapporteringer, og andre fonde vil først se det, når projektet er helt færdigt. Hvad gør man så i begge tilfælde? Forholdet kan både blive for tæt, så projektlederen bliver styret så meget, at resultatet ikke bliver godt fagligt. Og man kan være så langt fra fonden, at de bliver skuffede eller overraskede eller noget andet,” forklarer Peter Georg Harboe og tilføjer, at forventningsafstemning derfor er helt centralt.
En styrket dialog med fonde og andre eksterne samarbejdspartnere er netop noget af det, som Lillian Buus håber på, at hun og hendes forskningsmedarbejdere får ud af kurset, når de forhåbentligt bliver optaget på det i det nye år.
”Jeg har ledet en del forskningsprojekter, men man kan altid blive klogere. Jeg vil gerne blive endnu skarpere på samarbejdet med flere aktører i praksis,” fortæller hun.
Har I indtil nu været for dårligt klædt på til at samarbejde med eksterne partnere?
”Det vil jeg ikke sige. Det ville bare være dejligt at være på forkant. Vi bevæger os ind i flere og flere af den her type forskningsprojekter. Det er godt med et rum, hvor vi kan diskutere, hvad man kan gøre anderledes, når udfordringerne opstår. Tag corona som eksempel. Hvad gør man, når man nu pludselig skal lave forskning på coronaens præmisser? Jeg synes ikke, at vi har været dårligt klædt på, men jeg kunne godt tænke mig at vi idéudvikler og idéudveksler på det her område,” siger Lillian Buus.
