Ny projektlederuddannelse skal styrke dialogen med fondene

De danske professionshøjskoler modtager flere og flere eksterne midler til forskningsprojekter. Det betyder mere forskning, men også mere dialog, samarbejde og potentielle konflikter med eksterne samarbejdspartnere. Et nyt projektlederkursus skal fremover klæde forskere og projektledere bedre på til at håndtere udfordringerne.

En ny pro­jekt­le­der­ud­dan­nel­se skal blandt an­det ru­ste for­ske­re til at for­mid­le et skuf­fen­de forsk­nings­re­sul­tat til de ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re, der har fi­nan­si­e­ret forsk­nin­gen (mo­del­fo­to).

Hvor­dan vi­dere­for­mid­ler en for­sker et ”skuf­fen­de” forsk­nings­re­sul­tat til de ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re, der har fi­nan­si­e­ret hans el­ler hen­des forskning?

Den ud­for­dring kan en ræk­ke for­ske­re og pro­jekt­le­de­re nu se frem til at bli­ve me­get klo­ge­re på.

Ef­ter jul ud­by­der pro­fes­sions­højsko­len VIA Uni­ver­si­ty Col­le­ge i Aar­hus nem­lig pro­jekt­le­der­kur­set ‘Le­del­se af prak­sisnæ­re forsk­nings­pro­jek­ter,’ der blandt an­det skal klæ­de si­ne kur­si­ster på til at sam­ar­bej­de bed­re og fore­byg­ge kon­flik­ter med ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re som fon­de, of­fent­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner og virksomheder.

Det for­tæl­ler Pe­ter Ge­or­ge Har­boe, der er lek­tor ved VIA Uni­ver­si­ty College.

”Vi ud­by­der ud­dan­nel­sen, for­di vi fra vo­res forsk­nings­le­de­re er ble­vet op­mærk­som­me på, at der er nog­le helt sær­li­ge pro­blem­stil­lin­ger for­bun­det med forsk­nings­pro­jek­ter, hvor der er ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re in­vol­ve­re­de,” si­ger han.

VIA Uni­ver­si­ty Col­le­ge til­bød pro­jekt­le­der­ud­dan­nel­sen til eg­ne for­ske­re al­le­re­de i for­å­ret 2021, men ef­ter jul ud­by­des den som no­get nyt til for­ske­re og pro­jekt­le­de­re fra pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter over he­le landet.

Behov for kurset

En af de ud­for­drin­ger, som pro­fes­sions­højsko­len blev op­mærk­som­me på fra de­res forsk­nings­le­de­re, er alt­så spørgs­må­let om, hvad man som for­sker og pro­jekt­le­der stil­ler op, hvis ens forsk­nings­pro­jekt vi­ser sig at for­lø­be an­der­le­des, end det, der først var an­ta­gel­sen, el­ler det li­ge­frem vi­ser sig at ha­ve et ”skuf­fen­de” resultat.

”Et er, hvad vi tæn­ker, når vi la­ver vo­res pro­jekt­plan ved skri­ve­bor­det og er i di­a­log med vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re, no­get an­det er, hvad der så sker i de her to til tre år, som et pro­jekt of­test va­rer,” for­tæl­ler Lil­li­an Buus, der er forsk­nings­le­der og ph.d. på VIA Uni­ver­si­ty College.

Da mu­lig­he­den for at by­de ind med for­slag til, hvad en ny pro­jekt­le­der­ud­dan­nel­se for for­ske­re og pro­jekt­le­de­re skul­le in­de­hol­de, meld­te hun sig der­for på banen.

”Vi har brug for et rum til at dis­ku­te­re den her pro­ble­ma­tik, og hvad man gør i de si­tu­a­tio­ner,” si­ger hun.

Flere forskere kender til udfordringen

Som for­sker har Lil­li­an Buus bred er­fa­ring med ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re, og hun har fle­re gan­ge op­le­vet det van­ske­ligt til ful­de at le­ve op til de krav, der for ek­sem­pel kan væ­re for­bun­det med for­mid­lin­gen af forsk­nings­pro­jek­tets re­sul­tat el­ler af­rap­por­te­rin­gen til den ek­ster­ne samarbejdspartner.

Ef­ter­føl­gen­de op­le­ve­de for­ske­ren at bli­ve mod­ar­bej­det af de ek­ster­ne samarbejdspartnere

Pe­ter Ge­or­ge Har­boe – Lek­tor, VIA Uni­ver­si­ty College

”Så skal man ha­ve for­mid­let det på en el­ler an­den må­de og skre­vet sig rundt om det i af­rap­por­te­rin­gen. Det er vig­tigt at læ­re at navi­ge­re i,” si­ger Lil­li­an Buus og kal­der det bå­de ”fru­stre­ren­de” og ”ær­ger­ligt,” når pro­jek­ter­ne ik­ke for­lø­ber, som håbet.

Og Lil­li­an Buus er ik­ke ene om at ha­ve den op­le­vel­se. Hun for­tæl­ler til Fun­dats, at hun jævn­ligt mø­der ud­for­drin­gen blandt si­ne kollegaer.

Pe­ter Ge­or­ge Har­boe ken­der og­så til ek­semp­ler med for­ske­re, hvor de­res forsk­nings­re­sul­ta­ter og forsk­nings­for­løb, har vist sig an­der­le­des, end det, der var an­ta­gel­sen, og at det ef­ter­føl­gen­de har skabt polemik.

”Vi ken­der for ek­sem­pel til en epi­so­de, hvor en for­sker nå­e­de frem til et an­det re­sul­tat end det, der var for­vent­nin­gen. Ef­ter­føl­gen­de op­le­ve­de for­ske­ren at bli­ve mod­ar­bej­det af de ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re. Som pro­jekt­le­der skal man væ­re op­mærk­som på, at den slags kan se,” si­ger han og un­der­stre­ger, at in­gen fon­de var in­vol­ve­re­de i den på­gæl­den­de sag.

Mere forskning på professionshøjskolerne

Når Via Uni­ver­si­ty Col­le­ge ud­by­der ud­dan­nel­sen er det og­så for at væ­re på for­kant med ud­vik­lin­gen. Me­get ty­der nem­lig på, at pro­fes­sions­højsko­ler­ne i frem­ti­den vil fo­re­ta­ge end­nu me­re forsk­ning og mod­ta­ge end­nu fle­re mid­ler fra ek­ster­ne samarbejdspartnere.

De dan­ske fon­des forsk­nings­bi­drag til pro­fes­sions­højsko­ler­ne er sti­gen­de. I 2020 modt­og pro­fes­sions­højsko­ler­ne 180 mil­li­o­ner kro­ner til forsk­ning og ud­vik­ling fra ek­ster­ne bi­drag­sy­de­re som fon­de, virk­som­he­der, re­gio­ner og kom­mu­ner. Det var en stig­ning på 72 pro­cent si­den 2015. Af de 180 mil­li­o­ner kro­ner var fon­de­ne og virk­som­he­der­ne de klart stør­ste bi­drag­sy­de­re i 2020.

Det vi­ser tal fra de dan­ske pro­fes­sions­højsko­lers vi­den­regn­skab fra 2020. 

Løbende dialog og forventningsafstemning er nøglen

Og hvad er det så, at en forsk­nings­le­der skal væ­re sær­ligt op­mærk­som på, når der sam­ar­bej­des med en ek­stern part­ner som ek­sem­pel­vis en fond?

Først og frem­mest er det at sik­re en god og lø­ben­de di­a­log, ly­der det fra Pe­ter Ge­org Harboe.

”Pro­jekt­le­de­ren skal ska­be nog­le go­de re­la­tio­ner ret tid­ligt i for­lø­bet, så for­ske­ren i god tid kan si­ge: Vi ram­mer alt­så no­get an­det, end det vi tro­e­de,” si­ger han.

Han for­kla­rer, at det der­for er es­sen­ti­elt for for­ske­ren ret hur­tigt at for­stå, hvor­dan be­slut­nings­ve­je­ne er hos den ek­ster­ne part.

En ud­for­dring for pro­jekt­le­de­ren kan væ­re, at der er stor for­skel på, hvor me­get di­a­log og kom­mu­ni­ka­tion de en­kel­te fon­de øn­sker at ha­ve med forsk­nings­le­de­ren, mens pro­jek­tet står på.

”Nog­le fon­de læg­ger op til, at de vil føl­ge det her tæt med del­rap­por­te­rin­ger, og an­dre fon­de vil først se det, når pro­jek­tet er helt fær­digt. Hvad gør man så i beg­ge til­fæl­de? For­hol­det kan bå­de bli­ve for tæt, så pro­jekt­le­de­ren bli­ver sty­ret så me­get, at re­sul­ta­tet ik­ke bli­ver godt fag­ligt. Og man kan væ­re så langt fra fon­den, at de bli­ver skuf­fe­de el­ler over­ra­ske­de el­ler no­get an­det,” for­kla­rer Pe­ter Ge­org Har­boe og til­fø­jer, at for­vent­nings­af­stem­ning der­for er helt centralt.

En styr­ket di­a­log med fon­de og an­dre ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re er net­op no­get af det, som Lil­li­an Buus hå­ber på, at hun og hen­des forsk­nings­me­d­ar­bej­de­re får ud af kur­set, når de for­hå­bent­ligt bli­ver op­ta­get på det i det nye år.

”Jeg har le­det en del forsk­nings­pro­jek­ter, men man kan al­tid bli­ve klo­ge­re. Jeg vil ger­ne bli­ve end­nu skar­pe­re på sam­ar­bej­det med fle­re ak­tø­rer i prak­sis,” for­tæl­ler hun.

Har I ind­til nu væ­ret for dår­ligt klædt på til at sam­ar­bej­de med ek­ster­ne partnere?

”Det vil jeg ik­ke si­ge. Det vil­le ba­re væ­re dej­ligt at væ­re på for­kant. Vi be­væ­ger os ind i fle­re og fle­re af den her ty­pe forsk­nings­pro­jek­ter. Det er godt med et rum, hvor vi kan dis­ku­te­re, hvad man kan gø­re an­der­le­des, når ud­for­drin­ger­ne op­står. Tag cor­o­na som ek­sem­pel. Hvad gør man, når man nu plud­se­lig skal la­ve forsk­ning på cor­o­na­ens præ­mis­ser? Jeg sy­nes ik­ke, at vi har væ­ret dår­ligt klædt på, men jeg kun­ne godt tæn­ke mig at vi idé­ud­vik­ler og idé­ud­veks­ler på det her om­rå­de,” si­ger Lil­li­an Buus.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer