Private fonde skal betale overhead. Der skal forskes mere i områder, hvor der ikke er kommercielle interesser. Og der er brug for et systematisk overblik over eksisterende forskningsaktiviteter og -finansiering.
Sådan lyder tre af anbefalingerne i forskningsudspillet ’En klar retning for sundhedsforskning i Danmark’, som Danske Regioner netop har offentliggjort.
Under tre målsætninger om ’Styrket sundhedsforskning’, ’Sundhedsforskning til gavn for alle’ og ’Bedre vilkår for forskerne’ samt 14 anbefalinger har Danske Regioner med udspillet fremlagt deres vision for fremtidens sundhedsforskning. En vision, som samtidig er en invitation til samarbejde.
For selvom dansk sundhedsforskning er i verdensklasse, og Danmark er blandt de lande i Europa, som målt per indbygger investerer mest i forskning og innovation på sundhedsområdet, så er der hård konkurrence fra andre lande og en række aktuelle udfordringer i den nationale forskningsøkonomi.
Mest forskning i diabetes
Med forskningsudspillet ønsker regionerne at styrke den uafhængige og patientnære forskning, skabe bedre vilkår for forskerne og mindske ulighed i sundhed ved at prioritere forskning i hele landet og sætte fokus på oversete områder.
Vi vil gerne have en dialog om, hvordan de store fonde i Danmark kan spille en større rolle i forskningsprojekter uden et umiddelbart konkret kommercielt formå
Anders Kühnau – Formand, Danske Regioner
”Der er behov for at opprioritere den uafhængige og patientnære forskning, så vi sikrer, at vi også kan udvikle nye og bedre behandlinger til de patienter, som lider af sygdomme blandt andet inden for psykiatrien, hvor der ikke er et stærkt nok forskningsmiljø eller kommercielle interesser og der derfor ikke gennemføres forskning i samme omfang,” lyder det fra formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (A) i et skriftligt svar til Fundats.
Udfordringen er nemlig, at selvom det samlede omfang af de danske hospitalers forsknings- og udviklingsaktiviteter er næsten fordoblet fra 2,9 milliarder kroner i 2010 til 5,6 milliarder kroner i 2019, så er forskningen koncentreret om forholdsvis få områder. Som til gengæld ikke er de områder, hvor sygdomsbyrden er størst.
Diabetes ligger helt i top i forhold til andel af forskningsmidler, fulgt af brystkræft og graviditetsrelaterede sygdomme. Men på top tre i forhold til sygdomsbyrder ligger ryg og nakkesmerter øverst fulgt af iskæmisk hjertesygdom og lungesygdom
Danske Regioner mener derfor, der er et stort behov for både at øge fokus på den uafhængige og patientnære forskning, men også at skabe et systematisk overblik over fordelingen af forskningsmidler og -aktiviteter. Et overblik, der skal styrke, systematisere og prioritere forskningsindsatsen, så forskning kan komme flere danskere til gavn.
I dialog med fondene
Udspillet peger også på manglende overheadbetaling som en udfordring. Ifølge udspillet har private fonde og foreninger tredoblet deres bevillinger til klinisk forskning i perioden 2016-2020. I 2020 stod private fonde og foreninger med bevillinger på 659 millioner kroner for 67 procent af bevillingerne til klinisk forskning.
”Det er positivt, at private fonde og foreninger investerer i dansk forskning. En udfordring er imidlertid, at særligt de store fonde ofte ikke betaler regionerne en overhead, der dækker de administrative omkostninger, når der skal laves et forskningsprojekt. Det betyder, at bevillinger fra blandt andet store fonde er med til at udhule regionernes sundhedsbudgetter,” pointerer Anders Kühnau.
Til forskel betaler virksomheder 18 procent i overhead til regionerne, når der skal laves klinisk forsøg. Betalingen skal dække hospitalernes indirekte omkostninger forbundet med et forskningsprojekt som for eksempel administration, IT og husleje.
Danske Regioner håber, at udspillet kan være med til at give en øget dialog med de private fonde.
”Vi vil gerne have en dialog om, hvordan de store fonde i Danmark kan spille en større rolle i forskningsprojekter uden et umiddelbart konkret kommercielt formål. Vi har blandt andet brug for risikovillig kapital. Her må vi erkende, at skal der tages flere penge til forskning og innovation ud af et i forvejen presset hospitalsbudget, bliver det en svær opgave,” siger Anders Kühnau og fortsætter:
”Samtidig håber vi at få en god dialog med de private fonde om, hvordan vi kan finde en god løsning for eksempel i forhold til overhead, så vi samlet får et styrket sundhedsvæsen til gavn for alle.”
Et strukturelt problem
Forskningsudspillet får positive ord med på vejen fra Jakob Kjellberg, forskningsprofessor i sundhedsøkonomi på Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og han mener spørgsmålet om fondenes manglende overhead betaling er helt essentielt.
”Det er en grundproblemstilling. Hvis vi zoomer meget langt tilbage, var de private fonde et supplement til det offentlige – lidt ekstra, og der var spørgsmålet om overhead ikke vigtigt. Men i dag er de private forskningsmidler basis. Så en fond som Novo Nordisk Fonden bliver nødt til at tage ansvar for administrationsomkostninger og betale overhead,” mener Jakob Kjellberg.
Han er ikke overrasket over, at netop diabetes står øverst på listen over, hvad der får flest forskningsmidler.
"Sådan er vilkårene på et liberalt marked. De private fonde har retten til at bestemme, hvad de vil give penge til, og hvad de mener, der skal forskes i. Selvfølgelig forskes der mest i Diabetes i Danmark, for det handler om Novo. Sådan er det, og det skal vi ikke pive over, men fondene skal så måske ikke have det til halv pris. De bliver nødt til at betale noget af strukturen også, for ellers fortrænger det forskningsmidlerne til alt andet."
Vi bliver nødt til at forholde os til de mange private forskningsmidler rent strukturelt. For ellers ender det med, at de offentlige midler primært bruges til at stille en struktur til rådighed, hvor de private med deres dagsordener kan tappe sig ind
Jakob Kjellberg – Professor i sundhedsøkonomi, Vive
Helt generelt mener han, at Danmark som land skal være superglade for, at vi har et firma som Novo Nordisk, der via fonden donerer deres overskud til almene formål.
”Vi ville stå et helt andet sted, også som forskningsnation, hvis vi ikke havde Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden. Det er i bund og grund en succeshistorie, men vi bliver nødt til at forholde os til de mange private forskningsmidler rent strukturelt. For ellers ender det med, at de offentlige midler primært bruges til at stille en struktur til rådighed, hvor de private med deres dagsordener kan tappe sig ind,” mener Jakob Kjellberg.
Håber på stærkere offentligt bidrag
Hos Novo Nordisk Fonden er Chief Operating Officer Søren Nedergaard enig med Danske Regioner i, at forskningen er fuldstændig afgørende i forhold til udviklingen af nye behandlinger, der kan komme patienterne til gavn.
Anbefalinger i udspilletForskningsudspillet fra Danske Regioner har tre målsætninger og 14 anbefalinger – heriblandt:
- Regionerne vil arbejde for, at alle hospitaler afsætter mindst to procent af hospitalernes budgetter til forskning.
- Staten skal prioritere flere midler til den uafhængige og patientnære forskning og understøtte forskning på hospitaler i hele landet.
- Offentlige aktører og store private fonde skal bidrage til overhead ved forskning på hospitalerne.
- Staten skal fjerne loftet over, hvor antallet offentlige midler, der kan gives til forskning.
- Regionerne og staten skal sikre et bedre overblik over forskningsaktiviteter.
- Regionerne vil indgå nye forskningspartnerskaber og kortlægge, hvor der mangler forskning i det nære og tværsektorielle sundhedsvæsen.
- Regionerne skal skabe større sikkerhed for, at nye forskningsresultater implementeres, herunder i kliniske retningslinjer.
Kilde: ’En klar retning for sundhedsforskning i Danmark’ fra Danske Regioner
Han ser det som positivt, at Danske Regioner generelt ønsker at styrke sundhedsforskningen og kalder det en glimrende ide at få skabt et bedre overblik over forskningsaktiviteterne.
Til spørgsmålet om Novo Nordisk Fonden er villig til at betale overhead, og om fonden er enig i, at manglende overhead betaling er med til at udhule de regionale sundhedsbudgetter, svarer Søren Nedergaard skriftligt:
”Vi synes overordnet set, at det er positivt og til fordel for patienterne, at der er sket en betragtelig stigning i midlerne til klinisk forskning og er glade for, at de private fonde har kunnet bidrage til den offentlige forskning på hospitalerne. Der er brug for, at både det offentlige og de private fonde støtter op om sundhedsforskningen, så vi håber, at der kommer endnu stærkere bidrag fra det offentlige i de kommende år.”
Den offentlige kliniske forskning, vi støtter, foregår som regel i lokaler og som en del af de arbejdsgange, der allerede eksisterer
Søren Nedergaard – Chief Operating Officer, Novo Nordisk Fonden
”Den offentlige kliniske forskning, vi støtter, foregår som regel i lokaler og som en del af de arbejdsgange, der allerede eksisterer. Vi dækker som udgangspunkt de omkostninger, som er forbundet med et forskningsprojekt. Det foregår sådan, at ansøgeren i ansøgningen redegør for de omkostninger, der søges om støtte til, og det indgår vi så en bevillingsaftale om,” siger Søren Nedergaard.
Er Novo Nordisk Fonden enig i, at der er brug for en række tiltag, som kan sikre, at der også forskes i sygdomsgrupper som ikke prioritereres af private fonde og kommercielle interesser?
”Fondene er jo styret af deres vedtægter, så på den måde er det uden tvivl vigtigt, at den offentlige sektor dækker alle sygdomsgrupper. Der er nogle helt åbenlyse områder, hvor der mangler kommercielle interesser – eksempelvis inden for antibiotikaresistens, hvor forskerne forlader feltet, og der ikke bliver udviklet ny antibiotika, fordi det ikke kan betale sig,” svarer Søren Nedergaard og fortsætter:
”Problemet på det område er, at man helst skal bruge så lidt antibiotika som muligt, og det gør det ikke attraktivt at udvikle og sælge ny antibiotika. Her er der et klart behov for at tænke i at skabe andre incitamenter til at udvikle ny antibiotika og vedblivende at forske i feltet.”
Loft med uhensigtsmæssig konsekvens
Samlet set udgør de offentlige forskningsmidler cirka en procent af BNP årligt, mens private forskningsmidler – fra industrien, fonde og foreninger udgør to procent. Dermed lever Danmark op til det fælleseuropæiske mål om at anvende tre procent af BNP på forskning.
Ifølge udspillet er det er imidlertid en udfordring, at den politiske målsætning om, at det offentlige forskningsbudget udgør én procent af BNP, virker som et loft. For hvis danske universiteter i konkurrence med andre forskere og lande henter flere forskningsbevillinger fra EU, så nedjusterer staten sin andel til den offentlige forskning, så niveauet forsat er på en procent.
Derfor går en af anbefalingerne i udspillet på at fjerne loftet, og det får opbakning fra Søren Nedergaard.
”Danske Regioner peger på det uhensigtsmæssige i, at forskningsmidler fra EU, som danske forskere henter hjem, bliver modregnet i det statslige forskningsbudget. Det vil derfor være en fordel for den danske forskning og for patienterne, hvis EU-modregningen ophører, så EU-midlerne bliver et tilskud til de danske forskningsmidler,” skriver han.