Danske Regioner i nyt forskningsudspil: Fonde skal betale overhead og den uafhængige forskning skal styrkes

Fondenes mange bevillinger til bl.a. klinisk forskning på sundhedsområdet udhuler regionernes sundhedsbudgetter, og der er for lidt sammenhæng mellem sygdomsbyrder og forskningsandel, påpeger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han bakkes op af Sundhedsøkonom, Jakob Kjellberg.

Dan­ske Re­gio­ner me­ner, der er et stort be­hov for bå­de at øge fo­kus på den uaf­hæn­gi­ge og pa­tient­næ­re forsk­ning, men og­så at ska­be et sy­ste­ma­tisk over­blik over for­de­lin­gen af forsk­nings­mid­ler og -aktiviteter.

Pri­va­te fon­de skal be­ta­le over­he­ad. Der skal for­skes me­re i om­rå­der, hvor der ik­ke er kom­merci­el­le in­ter­es­ser. Og der er brug for et sy­ste­ma­tisk over­blik over ek­si­ste­ren­de forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter og -finansiering.

Så­dan ly­der tre af an­be­fa­lin­ger­ne i forsk­nings­ud­spil­let ’En klar ret­ning for sund­heds­forsk­ning i Dan­mark’, som Dan­ske Re­gio­ner net­op har offentliggjort.

Un­der tre mål­sæt­nin­ger om ’Styr­ket sund­heds­forsk­ning’, ’Sund­heds­forsk­ning til gavn for al­le’ og ’Bed­re vil­kår for for­sker­ne’ samt 14 an­be­fa­lin­ger har Dan­ske Re­gio­ner med ud­spil­let frem­lagt de­res vi­sion for frem­ti­dens sund­heds­forsk­ning. En vi­sion, som sam­ti­dig er en in­vi­ta­tion til samarbejde.

For selv­om dansk sund­heds­forsk­ning er i ver­dens­klas­se, og Dan­mark er blandt de lan­de i Eu­ro­pa, som må­lt per ind­byg­ger in­ve­ste­rer mest i forsk­ning og in­nova­tion på sund­heds­om­rå­det, så er der hård kon­kur­ren­ce fra an­dre lan­de og en ræk­ke ak­tu­el­le ud­for­drin­ger i den na­tio­na­le forskningsøkonomi.

Mest forskning i diabetes

Med forsk­nings­ud­spil­let øn­sker re­gio­ner­ne at styr­ke den uaf­hæn­gi­ge og pa­tient­næ­re forsk­ning, ska­be bed­re vil­kår for for­sker­ne og mind­ske ulig­hed i sund­hed ved at pri­o­ri­te­re forsk­ning i he­le lan­det og sæt­te fo­kus på over­se­te områder.

Vi vil ger­ne ha­ve en di­a­log om, hvor­dan de sto­re fon­de i Dan­mark kan spil­le en stør­re rol­le i forsk­nings­pro­jek­ter uden et umid­del­bart kon­kret kom­merci­elt formå

An­ders Küh­nau – For­mand, Dan­ske Regioner

”Der er be­hov for at op­pri­o­ri­te­re den uaf­hæn­gi­ge og pa­tient­næ­re forsk­ning, så vi sik­rer, at vi og­så kan ud­vik­le nye og bed­re be­hand­lin­ger til de pa­tien­ter, som li­der af syg­dom­me blandt an­det in­den for psy­ki­a­tri­en, hvor der ik­ke er et stærkt nok forsk­nings­mil­jø el­ler kom­merci­el­le in­ter­es­ser og der der­for ik­ke gen­nem­fø­res forsk­ning i sam­me om­fang,” ly­der det fra for­mand for Dan­ske Re­gio­ner, An­ders Küh­nau (A) i et skrift­ligt svar til Fundats.

Ud­for­drin­gen er nem­lig, at selv­om det sam­le­de om­fang af de dan­ske ho­spi­ta­lers forsk­nings- og ud­vik­lings­ak­ti­vi­te­ter er næ­sten for­doblet fra 2,9 mil­li­ar­der kro­ner i 2010 til 5,6 mil­li­ar­der kro­ner i 2019, så er forsk­nin­gen kon­cen­tre­ret om for­holds­vis få om­rå­der. Som til gen­gæld ik­ke er de om­rå­der, hvor syg­doms­byr­den er størst.

Di­a­be­tes lig­ger helt i top i for­hold til an­del af forsk­nings­mid­ler, fulgt af bryst­kræft og gravi­di­tets­re­la­te­re­de syg­dom­me. Men på top tre i for­hold til syg­doms­byr­der lig­ger ryg og nak­kes­mer­ter øverst fulgt af iskæ­misk hjer­te­syg­dom og lungesygdom

Dan­ske Re­gio­ner me­ner der­for, der er et stort be­hov for bå­de at øge fo­kus på den uaf­hæn­gi­ge og pa­tient­næ­re forsk­ning, men og­så at ska­be et sy­ste­ma­tisk over­blik over for­de­lin­gen af forsk­nings­mid­ler og -ak­ti­vi­te­ter. Et over­blik, der skal styr­ke, sy­ste­ma­ti­se­re og pri­o­ri­te­re forsk­nings­ind­sat­sen, så forsk­ning kan kom­me fle­re dan­ske­re til gavn.

I dialog med fondene

Ud­spil­let pe­ger og­så på mang­len­de over­he­ad­be­ta­ling som en ud­for­dring. Iføl­ge ud­spil­let har pri­va­te fon­de og for­e­nin­ger tredoblet de­res be­vil­lin­ger til kli­nisk forsk­ning i pe­ri­o­den 2016-2020. I 2020 stod pri­va­te fon­de og for­e­nin­ger med be­vil­lin­ger på 659 mil­li­o­ner kro­ner for 67 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne til kli­nisk forskning.

”Det er po­si­tivt, at pri­va­te fon­de og for­e­nin­ger in­ve­ste­rer i dansk forsk­ning. En ud­for­dring er imid­ler­tid, at sær­ligt de sto­re fon­de of­te ik­ke be­ta­ler re­gio­ner­ne en over­he­ad, der dæk­ker de ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger, når der skal la­ves et forsk­nings­pro­jekt. Det be­ty­der, at be­vil­lin­ger fra blandt an­det sto­re fon­de er med til at ud­hu­le re­gio­ner­nes sund­heds­bud­get­ter,” po­in­te­r­er An­ders Kühnau.

Til for­skel be­ta­ler virk­som­he­der 18 pro­cent i over­he­ad til re­gio­ner­ne, når der skal la­ves kli­nisk for­søg. Be­ta­lin­gen skal dæk­ke ho­spi­ta­ler­nes in­di­rek­te om­kost­nin­ger for­bun­det med et forsk­nings­pro­jekt som for ek­sem­pel ad­mi­ni­stra­tion, IT og husleje.

Dan­ske Re­gio­ner hå­ber, at ud­spil­let kan væ­re med til at gi­ve en øget di­a­log med de pri­va­te fonde.

”Vi vil ger­ne ha­ve en di­a­log om, hvor­dan de sto­re fon­de i Dan­mark kan spil­le en stør­re rol­le i forsk­nings­pro­jek­ter uden et umid­del­bart kon­kret kom­merci­elt for­mål. Vi har blandt an­det brug for ri­si­ko­vil­lig ka­pi­tal. Her må vi er­ken­de, at skal der ta­ges fle­re pen­ge til forsk­ning og in­nova­tion ud af et i for­vej­en pres­set ho­spi­tals­bud­get, bli­ver det en svær op­ga­ve,” si­ger An­ders Küh­nau og fortsætter:

”Sam­ti­dig hå­ber vi at få en god di­a­log med de pri­va­te fon­de om, hvor­dan vi kan fin­de en god løs­ning for ek­sem­pel i for­hold til over­he­ad, så vi sam­let får et styr­ket sund­heds­væ­sen til gavn for alle.”

Et strukturelt problem

Forsk­nings­ud­spil­let får po­si­ti­ve ord med på vej­en fra Jakob Kjel­l­berg, forsk­nings­pro­fes­sor i sund­hed­s­ø­ko­no­mi på Vi­ve – Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd, og han me­ner spørgs­må­let om fon­de­nes mang­len­de over­he­ad be­ta­ling er helt essentielt.

”Det er en grund­pro­blem­stil­ling. Hvis vi zoo­mer me­get langt til­ba­ge, var de pri­va­te fon­de et sup­ple­ment til det of­fent­li­ge – lidt ek­stra, og der var spørgs­må­let om over­he­ad ik­ke vig­tigt. Men i dag er de pri­va­te forsk­nings­mid­ler ba­sis. Så en fond som No­vo Nor­disk Fon­den bli­ver nødt til at ta­ge an­svar for ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger og be­ta­le over­he­ad,” me­ner Jakob Kjellberg.

Han er ik­ke over­ra­sket over, at net­op di­a­be­tes står øverst på li­sten over, hvad der får flest forskningsmidler.

"Så­dan er vil­kå­re­ne på et li­be­ralt mar­ked. De pri­va­te fon­de har ret­ten til at be­stem­me, hvad de vil gi­ve pen­ge til, og hvad de me­ner, der skal for­skes i. Selv­føl­ge­lig for­skes der mest i Di­a­be­tes i Dan­mark, for det hand­ler om No­vo. Så­dan er det, og det skal vi ik­ke pi­ve over, men fon­de­ne skal så må­ske ik­ke ha­ve det til halv pris. De bli­ver nødt til at be­ta­le no­get af struk­tu­ren og­så, for el­lers fortræn­ger det forsk­nings­mid­ler­ne til alt andet."

Vi bli­ver nødt til at for­hol­de os til de man­ge pri­va­te forsk­nings­mid­ler rent struk­tu­relt. For el­lers en­der det med, at de of­fent­li­ge mid­ler pri­mært bru­ges til at stil­le en struk­tur til rå­dig­hed, hvor de pri­va­te med de­res dags­or­de­ner kan tap­pe sig ind

Jakob Kjel­l­berg – Pro­fes­sor i sund­hed­s­ø­ko­no­mi, Vive

Helt ge­ne­relt me­ner han, at Dan­mark som land skal væ­re su­perg­la­de for, at vi har et fir­ma som No­vo Nor­disk, der via fon­den do­ne­rer de­res over­skud til al­me­ne formål.

”Vi vil­le stå et helt an­det sted, og­så som forsk­nings­na­tion, hvis vi ik­ke hav­de No­vo Nor­disk og No­vo Nor­disk Fon­den. Det er i bund og grund en suc­ces­hi­sto­rie, men vi bli­ver nødt til at for­hol­de os til de man­ge pri­va­te forsk­nings­mid­ler rent struk­tu­relt. For el­lers en­der det med, at de of­fent­li­ge mid­ler pri­mært bru­ges til at stil­le en struk­tur til rå­dig­hed, hvor de pri­va­te med de­res dags­or­de­ner kan tap­pe sig ind,” me­ner Jakob Kjellberg.

Håber på stærkere offentligt bidrag

Hos No­vo Nor­disk Fon­den er Chief Ope­rat­ing Of­fi­cer Sø­ren Ne­der­gaard enig med Dan­ske Re­gio­ner i, at forsk­nin­gen er fuld­stæn­dig af­gø­ren­de i for­hold til ud­vik­lin­gen af nye be­hand­lin­ger, der kan kom­me pa­tien­ter­ne til gavn.

An­be­fa­lin­ger i udspillet

Forskningsudspillet fra Danske Regioner har tre målsætninger og 14 anbefalinger – heriblandt:

- Re­gio­ner­ne vil ar­bej­de for, at al­le ho­spi­ta­ler af­sæt­ter mindst to pro­cent af ho­spi­ta­ler­nes bud­get­ter til forskning.

- Sta­ten skal pri­o­ri­te­re fle­re mid­ler til den uaf­hæn­gi­ge og pa­tient­næ­re forsk­ning og un­der­støt­te forsk­ning på ho­spi­ta­ler i he­le landet.

- Of­fent­li­ge ak­tø­rer og sto­re pri­va­te fon­de skal bi­dra­ge til over­he­ad ved forsk­ning på hospitalerne.

- Sta­ten skal fjer­ne lof­tet over, hvor an­tal­let of­fent­li­ge mid­ler, der kan gi­ves til forskning.

- Re­gio­ner­ne og sta­ten skal sik­re et bed­re over­blik over forskningsaktiviteter.

- Re­gio­ner­ne vil ind­gå nye forsk­nings­part­ner­ska­ber og kort­læg­ge, hvor der mang­ler forsk­ning i det næ­re og tvær­sek­to­ri­el­le sundhedsvæsen.

- Re­gio­ner­ne skal ska­be stør­re sik­ker­hed for, at nye forsk­nings­re­sul­ta­ter im­ple­men­te­res, her­un­der i kli­ni­ske retningslinjer.

Kil­de: ’En klar ret­ning for sund­heds­forsk­ning i Dan­mark’ fra Dan­ske Regioner 

Han ser det som po­si­tivt, at Dan­ske Re­gio­ner ge­ne­relt øn­sker at styr­ke sund­heds­forsk­nin­gen og kal­der det en glim­ren­de ide at få skabt et bed­re over­blik over forskningsaktiviteterne.

Til spørgs­må­let om No­vo Nor­disk Fon­den er vil­lig til at be­ta­le over­he­ad, og om fon­den er enig i, at mang­len­de over­he­ad be­ta­ling er med til at ud­hu­le de re­gio­na­le sund­heds­bud­get­ter, sva­rer Sø­ren Ne­der­gaard skriftligt:

”Vi sy­nes over­ord­net set, at det er po­si­tivt og til for­del for pa­tien­ter­ne, at der er sket en be­trag­te­lig stig­ning i mid­ler­ne til kli­nisk forsk­ning og er gla­de for, at de pri­va­te fon­de har kun­net bi­dra­ge til den of­fent­li­ge forsk­ning på ho­spi­ta­ler­ne. Der er brug for, at bå­de det of­fent­li­ge og de pri­va­te fon­de støt­ter op om sund­heds­forsk­nin­gen, så vi hå­ber, at der kom­mer end­nu stær­ke­re bi­drag fra det of­fent­li­ge i de kom­men­de år.”

Den of­fent­li­ge kli­ni­ske forsk­ning, vi støt­ter, fo­re­går som re­gel i lo­ka­ler og som en del af de ar­bejds­gan­ge, der al­le­re­de eksisterer

Sø­ren Ne­der­gaard – Chief Ope­rat­ing Of­fi­cer, No­vo Nor­disk Fonden

”Den of­fent­li­ge kli­ni­ske forsk­ning, vi støt­ter, fo­re­går som re­gel i lo­ka­ler og som en del af de ar­bejds­gan­ge, der al­le­re­de ek­si­ste­rer. Vi dæk­ker som ud­gangs­punkt de om­kost­nin­ger, som er for­bun­det med et forsk­nings­pro­jekt. Det fo­re­går så­dan, at an­sø­ge­ren i an­søg­nin­gen re­de­gør for de om­kost­nin­ger, der sø­ges om støt­te til, og det ind­går vi så en be­vil­lings­af­ta­le om,” si­ger Sø­ren Nedergaard.

Er No­vo Nor­disk Fon­den enig i, at der er brug for en ræk­ke til­tag, som kan sik­re, at der og­så for­skes i syg­doms­grup­per som ik­ke pri­o­ri­te­re­res af pri­va­te fon­de og kom­merci­el­le interesser?

”Fon­de­ne er jo sty­ret af de­res vedtæg­ter, så på den må­de er det uden tvivl vig­tigt, at den of­fent­li­ge sek­tor dæk­ker al­le syg­doms­grup­per. Der er nog­le helt åben­ly­se om­rå­der, hvor der mang­ler kom­merci­el­le in­ter­es­ser – ek­sem­pel­vis in­den for an­ti­bi­o­ti­ka­re­si­stens, hvor for­sker­ne for­la­der fel­tet, og der ik­ke bli­ver ud­vik­let ny an­ti­bi­o­ti­ka, for­di det ik­ke kan be­ta­le sig,” sva­rer Sø­ren Ne­der­gaard og fortsætter:

”Pro­ble­met på det om­rå­de er, at man helst skal bru­ge så lidt an­ti­bi­o­ti­ka som mu­ligt, og det gør det ik­ke at­trak­tivt at ud­vik­le og sæl­ge ny an­ti­bi­o­ti­ka. Her er der et klart be­hov for at tæn­ke i at ska­be an­dre in­ci­ta­men­ter til at ud­vik­le ny an­ti­bi­o­ti­ka og ved­bli­ven­de at for­ske i feltet.”

Loft med uhensigtsmæssig konsekvens

Sam­let set ud­gør de of­fent­li­ge forsk­nings­mid­ler cir­ka en pro­cent af BNP år­ligt, mens pri­va­te forsk­nings­mid­ler – fra in­du­stri­en, fon­de og for­e­nin­ger ud­gør to pro­cent. Der­med le­ver Dan­mark op til det fæl­les­eu­ro­pæ­i­ske mål om at an­ven­de tre pro­cent af BNP på forskning.

Iføl­ge ud­spil­let er det er imid­ler­tid en ud­for­dring, at den po­li­ti­ske mål­sæt­ning om, at det of­fent­li­ge forsk­nings­bud­get ud­gør én pro­cent af BNP, vir­ker som et loft. For hvis dan­ske uni­ver­si­te­ter i kon­kur­ren­ce med an­dre for­ske­re og lan­de hen­ter fle­re forsk­nings­be­vil­lin­ger fra EU, så ned­ju­ste­rer sta­ten sin an­del til den of­fent­li­ge forsk­ning, så ni­veau­et for­sat er på en procent.

Der­for går en af an­be­fa­lin­ger­ne i ud­spil­let på at fjer­ne lof­tet, og det får op­bak­ning fra Sø­ren Nedergaard.

”Dan­ske Re­gio­ner pe­ger på det uhen­sigts­mæs­si­ge i, at forsk­nings­mid­ler fra EU, som dan­ske for­ske­re hen­ter hjem, bli­ver modreg­net i det stats­li­ge forsk­nings­bud­get. Det vil der­for væ­re en for­del for den dan­ske forsk­ning og for pa­tien­ter­ne, hvis EU-modreg­nin­gen op­hø­rer, så EU-mid­ler­ne bli­ver et til­skud til de dan­ske forsk­nings­mid­ler,” skri­ver han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer